Viser opslag med etiketten Tex mex. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tex mex. Vis alle opslag

søndag den 21. juli 2019

Fødselsdagsweekend

I går havde jeg officielt rejst en omgang mere om solen. Jeg fyldte 39 og det blev fejret med med nærmeste familie og alt for meget mad som jeg plejer. Menuen stod på spareribs, kyllingenuggets, kartoffelsalat, tzatziki, pommes frites, flutes og majskolber.

Majskolberne havde jeg oprindeligt tiltænkt som Elotes, som er navnet på mexikanske gademajs. Men jeg løb tør for grillplads :o (o skræk o veg) så måtte nøjes med mit andet majs eksperiment, nemlig majskolber med bacon viklet omkring.

Anyway... Dagens opskrifter kommer her. Selv om jeg ikke fik lavet Elotes i går, så fik jeg stadig skrevet opskriften ned og så vidt jeg husker fra tidligere forsøg med det, så smager det ret godt. Derudover kommer der også lige en opdateret opskrift på den barbecuesauce jeg er begyndt at bruge. Jeg har tidligere oplevet, at den har været meget syrlig pga. æbleeddikecideren, men jeg synes godt nok jeg fik tilpasset den her i weekenden så derfor kommer der lige en ny version :)

Opskriften her er ganget op i forhold til den originale opskrift. Det er er ca. 3-dobbelt portion. Der var nok til 6 sider spareribs. Derudover fik jeg 5 poser af 300 gram og en pose af 450 til fryseren.

Opdateret Barbecuesauce (3dobbelt portion)
Fryseregnet

  • 7 spsk hakkede løg
  • 3 spsk solsikkeolie
  • 1050 gr heinz ketchup
  • 9 spsk dijonsennep
  • 620 gr æbleeddide cider
  • 100 gr mørk muscovado sukker
  • 550 gr brun farin
  • 2 tsk santa maria red hot chili flakes
  • 3 spsk worchestershiresauce
  • Salt og peber

Fremgangsmåde:

Varm solsikkeolien i en gryde og tilsæt de hakkede løg. Lad dem blive bløde uden at få farve. Tilsæt herefter de andre ingredienser og rør det sammen til en ensartet sauce. Lad det simre ved svag varme i 40-60 minutter til det er tyknet og afkøl.







Elotes (Mexikanske gademajs)
Orignalopskrift fundet HER


  • 4 Majskolber
  • 2 limefrugter skåret i både 
  • 70 gr. Mayo
  • 70 gr creme fraiche
  • 110 gr hvid ost
  • 1/2 tsk (1gr) red hor chili flakes S.M.
  • 7 gr finthakket hvidløg
  • 1/4 kop koriander letpakket

Fremgangsmåde:
Ovenstående ingredienser undtagens majskolber og lime blandes sammen i en skål og sættes på køl. Fjern bladene fra majskolberne og læg dem på grillen. Vend dem regelmæssigt så de bliver godt gennemvarmet og sørg for at enkelt majskerner bliver brændte for at fremhæve den nøddeagtige smag. Når majsene er stegte på alle sider smøres de med cremen og serveres med friskpresset limesaft.

Jeg fik som sagt ikke lavet Elotes til i aftes, men jeg har stadig majskolber og creme/lime i køleskabet så lur mig om vi ikke skal have det i aften når Tasja kommer hjem. Hun er kørt afsted for at aflevere de to mindste hos sin far og sønnen min tog hjem med mine forældre i aftes fordi han skal flyve fra Billund på mandag.

Så de næste par uger er Tasja og jeg alene hjemme, så forhåbentlig får vi både tid til at kærester og få afsluttet nogle af de projekter vi har gang i herhjemme.


Mine fødselsdagsgaver; 2 slags olier og nøglering fra min søster og hendes familie. Miniflasker med Whiskey til min samling fra min søn og en kuvert med penge fra svigerforældrene. Mine forældre gav 3 rammer sodavand og 3 rammer øl til det frostfri rum så vi har noget at byde på til (u)ventede gæster :) 

En anden gave som forresten ikke er på billedet herover var endnu et mysterie løst i den store gåde der hedder vores nye bolig. Den tidligere ejer har ikke været super god til at informere BBR omkring hvad der er lavet af gør det selv projekter i hus og have, så jeg har været på opdagelse sammen med min far og svigerfar omkring hvordan tingene er skruet sammen.

 Det er ikke helt så synligt på billedet her, men til venstre ved trappen og det første vindue er der 2 dæksler hvor der går noget afløb. Ligeledes er der et dæksel til højre på billedet lige bag det lille skråtag. I går fandt vi endelig ud af hvordan det hang sammen.


På billedet til venstre ses her de to dæksler ved huset. Det viser sig at det nederste dæksel (med stenen) er rensebrønd fra køkkenet og fra vaskemaskinen i kælderen. Det øverste (med metalristen) er afløb fra håndvask og badekar.
På billedet til højre ses så en gennemløbsbrønd (tror jeg nok det kaldes). Vandet løber fra køkkenrensebrønden til badeværelsesrensebrønden og fra den til gennemløbsbrønden på den anden side af indkørslen. Herfra løber det videre væk fra huset, men jeg har ingen anelse om hvorhen.

Grunden til alt dette er interessant (ud over at det giver mig indblik i hvordan vores bolig er skruet sammen) er fordi jeg i staldbydningen bagved har fundet et afløb som den tidligere ejer har lavet. Da vi fandt den i sidste weekend prøvede vi at sprøjte vand ned i den for at se hvor det løb hen og det viste sig at munde ud i gennemløbsbrønden. Konklussionen er derfor at hvis vi engang beslutter os for at få lagt vand ind i stalden så ville vi kunne lave et grovkøkken/bryggers/vaskerum derude med de eksisterende afløb der er lavet. Ikke at vi er i nærheden at det projekt endnu, men det er da rart at vide. Så har jeg indtil videre kun 1 rør jeg ikke ved hvad der skal bruges til. Fra afløbet i stalden er der nemlig et rør der går til gennemløbsbrønden, men to rør der løber til det. Vi fandt enden på det ene i sidste weekend, men så vidt vi kan se så slutter det andet midt under gennemgangen ude i stalden... Så et mysterie løst, men langt fra alle :) 

tirsdag den 4. juli 2017

Gademajs og den gastronomiske udfordring

Det her indlæg er delvis tilføjelse til dette indlæg og samtidig er der sket en lille bitte fremskridt i den gastronomiske udfodring min kæreste gav mig for nyligt.

Mexicanske gade majs var noget jeg faldt over ved et tilfælde, men med min kærlighed til (Tex) mex mad så blev jeg selvfølgelig nød til at prøve det. Jeg må indrømme jeg var en smule skeptisk da jeg så at man skulle smøre majskolber ind i feta og mayo. Det virkede meget mærkeligt for mig, der er typen der foretrak smør og salt til mine majskolber...

Anyway... Here goes..

Mexikanske gademajs aka. Elotes
Original opskrift fundet HER

- 1/4 kop mayonaise (Hellmans.. ALTID Hellmans mayo)
- 1/4 kop creme fraiche (eller noget der hedder mexican crema)
- 110 gr hvid ost 
- 1/2 tsk. sød chili
- 1/4 kop frisk koriander
- 4 majskolber
- 1 lime, skåret i både



Fremgangsmåde:
Hvis du bruger kulgrill så start med at starte den. Hvis du bruger gasgrill så kan du godt vente lidt :)

Bland mayo, creme fraiche, smuldret feta og krydderier og rør det sammen til en ensartet masse og sæt det på køl.

Pil bladene af majskolberne og læg dem på en grill, som du lige har penslet med olie. Grill dem til nogle af kernerne bliver brankede og resten har fået den rigtige gule farve... Du ved hvad jeg mener. Originalopskriften siger ca. 8 minutter i alt, en du skal selvfølgelig huske at dreje dem på grillen.

Når majskolberne er klar så smøres de ind i blandingen fra dit køleskab og server dem med lidt chili der kan drysses på (Det glemte jeg) samt limebåde (hvilket jeg også glemte. Men det smagte virkelig godt og skal helt sikkert gentages.


OG Nuuu... Til del to. Den gastronomiske udfordring der er big tasty-dressingen. Det er en meget vel bevaret hemmelighed åbenbart, men jeg fandt et link på Gastromands blog, hvor han også forsøgte at finde opskriften og en linkede til en Yahoo side hvor nogen havde skrevet ingredienslisten.

Den liste ser ud som følgende:

The Big Tasty sauce: Vegetable Oil, Water, Sour Cream, Egg Yolk, Sugar, Flavourings, Modified Maize Starch, Salt, Spirit Vinegar, Onion Powder, Yeast and Yeast extracts (contains Sunflower oil), Maltodextrin (wheat), Garlic Powder, Black Pepper, Paprika and Spice Extract.

Så langt så godt. 
Min oversættelse (og hvis du er uenig, så skriv lige højt så jeg ikke kommer ud på et sidespor :) ) 

- Vegetabilsk olie
- Vand
- Creme Fraiche
- Æggeblommer
- Sukker
- Smagsstoffer
- Modificeret majsstivelse
- Salt
- Vineddike
- Løgpulver
- Gær og gærekstrakt
- Krydderier
- Maltdextrin pulver
- Hvidløgspulver
- Sort Peber
- Paprika
- Krydderiekstrakt

Hvis jeg nu antager at big tasty dressingen er mayonaise-baseret, hvilket er den almindelige antagelse på nettet. så kan jeg trække de ingredienser fra 

Hellmann's ingrediensliste lyder på:
- Rapsolie (vegetabilsk)
- Vand
- Æg og æggeblomme
- Eddike
- Salt
- Sukker
- Citronsaft
- Antioxidant (E385)
- Aroma
- Paprikaekstrakt

Jeg har googlet lidt og det jeg er kommet frem til er at antioxidant (E385) har cirka sammen brug som gær og gærekstrakt. Nemlig at tilføje umami/kødsmagen. 

Så hvis vi trækker mayoen ud af big tasty dressingen så er følgende tilbage


- Creme Fraiche
- Smagsstoffer
- Modificeret majsstivelse
- Løgpulver
- Krydderier
- Hvidløgspulver
- Maltdextrin pulver
- Sort Peber
- Krydderiekstrakt   kunne være "Aroma" fra mayoen

Så kom jeg LIDT længere end jeg var i går. Ja. Vi kan godt blive enige om at "Smagsstoffer", "Krydderier" og "Krydderiekstrakt" er en smule vage og kan dække over hvad som helst.

Så må næste skridt være at tjekke forholdene. Dengang jeg arbejdede i butik så lærte jeg, at ingredienslister viser indholdet fra mest til mindst. På nettet hos dem der har spekuleret i opskriften så er der mange der nævner at big tasty saucen har en meget markant røgsmag. 

Så mit bud vil være at Flavouring dækker over flydende smagsstoffer (som i liquid smoke) og spice extract dækker over "tørre" krydderier. Hvilket vil bakke op om den gængse teori om den meget markante røgsmag vil betyde at det der giver røgsmagen er høj op i ingredienslisten.

Så ja. Big tasty dressing forsøg nr. 1 vil bestå af:
- Mayonaise
- Creme fraiche
- Liquid smoke
- Løgpulver
- Hvidløgspulver
- Sort peber

Modificeret majsstivelse og maltdextrin pulver er (ud fra hvad jeg har googlet mig frem til) begge noget der tilsættes af hensyn til konsistens, så jeg undlader dem da mit produkt ikke skal være langtidsholdbar.

Næste punkt. Praktisk forsøg.

mandag den 1. september 2014

Min søns fødselsdag

I går var det 9 år siden jeg fik titlen som far. I den anledning var der inviteret gæster fra nær og fjern. Sønnens biologiske mor og hendes kæreste var kørt fra Letland for at fejre fødselsdag med os... derudover var mine forældre, min søster og storebror med deres familien... Alt i alt var vi 15 mennesker... Heraf 10 voksne .. 4 børn og en baby (der teknisk set også er et barn)...
Så mange mennesker er der ikke plads til hjemme ved os, så vi havde i anledning lånt forældrenes sommerhus, så der var rigelig med bordplads....

Sønnen havde bestilt burgere hvis det var godt vejr og Texmex hvis det var dårligt vejr... Heldigvis var det dårligt vejr for så kunne jeg forberede maden hjemmefra... Vi fik besøg fra Letland allerede fredag aften til spisning, hvor det "bare" var sønnen og hans mor/far og bonusmor/bonusfar... Her blev der serveret flæskesteg med brune, hvide og franske kartofler... Jeg har stadig ikke helt styr på det der med at få sværene sprøde, men der blev da LIDT knas... Ellers gik snakken på at forklare hvorfor vi i Danmark drukner vores kartofler i sukker omkring jul... Det virker nemlig umiddelbart skørt for Letter at gøre sådan... Han synes dog de var rigtig gode og han ville gerne have opskriften så han kunne lave dem til jul i Letland (Sønnen skal fejre jul derovre i år, og en af hans kommentarer når han skal det er, at han går glip af brune kartofler)...

Lørdagen gik med at lave mad til søndag. Gæsterne kom langvejs fra og der var små børn med så de var inviteret til frokost kl. 13 og derefter kagebord om eftermiddagen.

Det lykkedes mig at lave hele menuen som var planlagt i dette indlæg. Vi lagde ud med 4 "fade" med texmex tapas:


Der kom en smagskombination på hvert fad.
Tostaditas .. Skåret ud i mundrette stykker, drysset let med tacokrydderi og bagt i forvarmet ovn ved 200 grader (varmluft) i 5 minutter.
- Græskar/chili pesto, tacokød og salsa
- Græskar/chili pesto, tacokød og marinerede rødløg
- Guacamole, Colagris og ost
- Græskar/chili pesto, colagris og rødløg.

Det er så åbenbart første gang jeg har lavet dette for min familie og de blev spist alle sammen...
Fadene er rimelig snedigt lavet af et stykke aflangt pap, et stykke staniol og noget tape. I dette tilfælde gaffatape :) ... Engangs serveringsfade der ikke koster en formue og som kan laves i det antal der er nødvendigt.

Efter forretten røg hovedretten på bordet.
Tacoskaller (2 pakker)
Majspandekager (Dobbeltportion)
Colagris (2 kg.
Tacokød (1,5 kg. kød og 100 gr. hjemmelavet tacokrydderi)
Guacamole  (1,5 gange denne opskrift)
Hjemmelavet salsa, (1,5 gange denne opskrift)
Marineret rødløg
Lyskrydssalat (3 rød peberfrugter, 2 agurker og 2 små dåser majs)
Rødløg (2 stk)
Creme fraiche (1 bæger)
Cheddar ost (400 gr.)

Der var så nok til alle og de fleste spiste vist også mere end de havde godt af :) Men hvis der skulle være en bedre fordeling så skulle der nok havde været en ekstra portion pandekager...

Efter spisetid gik nogen en tur og andre smed sig i sofaerne... Men kun indtil kaffetid... Sønnens mor havde nemlig haft den der lettiske kage med.. Jeg har kaldt den Staburadze kagen, men den hedder i virkeligheden Cierlavina... Anyway... Jeg førsøgte mig med opskriften til hundenes fødselsdag i foråret men nu når jeg havde besøg fra Letland så var det jo et oplagt tidspunkt at få afprøvet min opskrift mod originalen... Jeg vil sige at den originale var pænere pyntet, men min var større og der var generel enighed om at min version var bedre :) (og da de to fra Letland også mente dette tager jeg det som et kompliment).. Min far havde lavet hjemmelavet vanilleis til og det gjorde så absolut ikke Cierlavina kagen dårligere :)


Ud over dette pragteksemplar af en kage så havde min mor lavet en squashkage og en kagemand og jeg havde da også lige lavet en alm. lagkage med rutebils skum og hindbær/solbær/makronskum og så lige lidt blåt flødeskum ...

Denne fantastiske kage er om noget et lysende eksempel på hvorfor jeg ikke deltager i "Den store bagedyst" eller lignende madprogrammer... Med meget få undtagelser så smager ALT hvad jeg laver godt... Der er som udgangspunkt også rigeligt af det og som oftest så er humøret også højt når jeg sætter maden på bordet... Men pænt.. det er det sgu ikke :)

Christian W. Jensen

søndag den 23. marts 2014

Carnita Taco - Better than pulled pork

DETTE INDLÆG ER REDIGERET MHT OPSKRIFTER

Carnita Taco
Som jeg lavede den

Fuego Spice mix
  • 3 spsk stødt paprika
  • 1 tsk Cayennepeber
  • 1 tsk hvid peber
  • 1 spsk sort peber
  • 1 spsk hvidløgspulver
  • 1 spsk tørret oregano
  • 1 spsk salt
Fremgangsmåde:
Bland alle ingredienserne og opbevar det i en lufttæt beholder. 

  • 2 kg. svinekam uden svær og ben
  • 4 spsk fuego spice mix
  • 2 spsk limesaft
  • 2 spsk appelsinsaft
  • 4 spsk kinesisk soya
  • 2 tsk spidskommen
  • 10 fed fint hvidløg
  • 1½ liter coca cola MED SUKKER

Fremgangsmåde:
Skær grisen i små stykker og masser krydderiblandingen ind i kødet så det hele er dækket. Hæld lime- og appelsinsaft ved sammen med soya, spidskommen og finthakket hvidløg. Lad det marinere natten over. 

Ca 2½-3 time før du skal spise steger du kødet i en tykbundet gryde (gør det af flere omgange) og når alt kødet er brunet af hældes evt. marinaderester ved også. Endelig hældes der cola ved til kødet er dækket. Det krævede ca. en liter i min gryde og så skal det bare simre under låg i et par timer. Når tiden er gåt tages låget af og det koge ind. Du kan evt. mose kødet op af siden på gryden så der trævler rigtig meget.  Det var også her jeg tilsatte det sidste cola og lod det koge helt ind til det blev klistret. 




Tomatsalsa
  • 500 gr. tomater (udkernede)
  • 1 rødløg finthakket
  • 4 fed hvidløg, presset
  • Saften af 1 lime (2 spsk)
  • 1 tsk. tørret koriander (opskriften siger 4 spsk friskhakket koriander, men det havde vi ikke onsdag og da jeg lavede en portion mere i går var det med frisk koriander, men der synes jeg 4 spsk. er for markant)
  • ½ tsk. sukker
  • 1 tsk. tørret chili fra Santa Maria

Fremgangsmåde:
Når jeg laver tomatsalsa og guacamole så bruger jeg min store hakker til stavblenderen. Og når du gør det med den så skal du lige være opmærksom på rækkefølgen. Start med det der skal være i de mindste stykker. I dette tilfælde løg og hvidløg. Hak det grundigt. Tilsæt herefter limesaft, koriander, sukker og chili. Hak det noget mere. Til sidst tilsættes de udkernede tomater og hakkes indtil de er i passende størrelser. Sæt den herefter på køl og lad den trække. 


Her får du den som jeg lavede den til 8 mennesker. 

  • 4 store modne avocadoer
  • 1½ løg - Finthakket
  • 2 hakkede, modne tomater
  • 1 tsk tørret koriander
  • 4 fed hvidløg - Finthakket 
  • 1 udkernet rød chili
  • saft af1 limefrugt (2 spsk)
  • groft salt og friskkværnet peber 

Fremgangsmåde:
Rød chili, løg, hvidløg og tomater tilsættes hakkeren, sammen med koriander, limesaft. Hak det grundigt. Tilsæt herefter advocadoerne og hak dem ved lav hastighed så de ikke bliver fuldstændig pulveriserede. En god guacamole skal altså have en smule struktur hvis du spørger mig. Det ved jeg godt du ikke gjorde, men det er min blog, så HA!


Grillede ananas. 
Appetizer til fredagens netværk med mad


Så var der lige en instruktion i hvordan jeg plejer at partere en (et?) ananas. (billedet skal læses med uret fra øverste venstre hjørne)

De rene stykker ananas der er tilbage (midterste billede til venstre) skæres i ca. 1-1½ cm tykke skiver og drysses let med Fuego spice mix. Tænd op for grillen (eller grillpanden) på meget høj varme. Når grillen er varmet op smides ananasstykkerne på kortvarigt til de har fået grillmønster. Velbekomme :)

******

Så fik jeg en stille stund til at skrive om fredagens Netværk med Mad. Det tog lidt tid at få fyldt bordet op, men fire dage inden den store dag, havde jeg hørt tilbage fra de mennesker der havde givet udtryk for at de var interesserede. Vi endte med at blive 8 mennesker i alt, her af to børn.

Menuen var ikke helt præg af min arbejdsløshed som den plejer at gøre og så alligevel.

Vi fik:

  • Carnita taco
  • Taco al Pastor
  • Alm. Taco kød
  • Marinerede rødløg
  • Grillede ananas
  • Hjemmelavet guacamole
  • Hjemmelavet tomatsalsa
  • Majspandekager
  • Og lyskrydssalat

Og som altid så var der MASSER af mad :) (faktisk skal vi også have rester i aften, hvilket egentlig passer mig ret godt :))

Opskrifterne til Carnita Taco og Taco al Pastor kommer fra bogen "Texmex fra Bunden" af Jonas Cramby. Jeg fik den af min lillesøster i julegave og har siden da arbejdet mig igennem den. Den er alle pengene værd og jeg kan på det varmeste anbefale den. 

Jeg skriver opskriften på Carnita Taco her (colagris) fordi det lovede jeg mine gæster det.



onsdag den 5. marts 2014

Næste Netværk med Mad er planlagt

Tingene har været lidt hektiske det sidste stykke tid. Jeg er nu på arbejde fra mandag til fredag med 32 timer om ugen og jeg kan ikke lige forstå hvordan i alverden jeg fik tiden til at gå før jeg fik arbejde :)

Ayway... Nu er der ved at være ro på igen. Jeg møder ikke så mange nye ansigter hver dag og jeg har fundet en rutine på hjemmefronten også, så alt i alt glider tingene. Det betyder jo også andre ting som f.eks. Netværk med Mad kan vende tilbage. I dag var jeg lige på udkig i Bilka, hvor jeg fandt 4,5 kg. kamsteg uden ben og svær til et par hundrede og treds kroner. Det betyder at til næste netværk med mad står menuen på tex mex :) Taco al pastor, der er mexicanernes svar på en kebab. For dem der ikke ved hvad det er, kan jeg fortælle det er ananasmarineret svinekam.

Og fordi jeg nu har planer om at købe 4 kg. svinekam bliver Taco al Pastor kombineret med carnita taco, der betyder "lille kød". Her i huset bliver det kaldt "Cola gris" for det er bogstavelig talt svinekød kogt i cola til det trevler og får samme konsistens som pulled pork :)

Dertil kommer "the usual" - Hjemmelavede tortillas (suppleret med købte og tacoskaller alt efter hvor mange der kommer), guacamole og salat, salsa og hvad jeg ellers finder på.

Reglerne for netværk med mad finder du lige HER men i hovedtræk så koster det 30 kr. pr. snude som bidrag til maden. Derudover forventer vi at gæsterne selv medbringer drikkevarer. Det er en fredag aften så øl og rødvin er set på bordene før. Det holdes om fredagen fordi der denne dag kommer disney sjov. Så kan ungerne underholdes med det mens de voksne hyggesnakker.

For at tilmelde dig skal du lige forbi facebook siden 

Christian W. Jensen

mandag den 21. januar 2013

To do listen 2012

For lidt over et år siden indså jeg (igen) at jeg ikke er specielt god til nytårsforsæt... Så derfor besluttede jeg at kalde det en To-do liste og håbede på at jeg kunne nå 80 procent af listen..
Det lykkedes ikke helt da jeg kun fik streget 7 ud af 10 punkter og jeg fik knap nok begyndt på min mad-to-do...

Men konceptet som sådan kunne jeg egentlig meget godt lide så jeg har besluttet at forsætte med en to-do 2013... Hvis det bliver lige som sidste år så ender det med at jeg laver en del på en i januar og så tager jeg fat i den når vi kommer hen sidst på året igen :)

MEN... For første gang i meget lang tid har jeg lavet noget nyt mad... Og noget der er prøvet før.... I fredags havde vi besøg af min fætters kone (han havde glemt aftalen .. tsk... tsk. tsk..) og så min kusine og hendes kæreste til en omgang Pulled pork i ovn med coleslaw og almindelige burgerboller (denne opskrift men med alm. hvedemel)...
Og så prøvede jeg at lave denne opskrift på Tex Mex Corn Fritter... Det er en slags klatkager baseret på majs...

Her er opskriften som jeg lavede den:

Tex Mex Corn Fritter
(10 stk)

  • 350 gr. majs (optøede eller frosne)
  • 40 gr. majsmel
  • 40 gr. hvedemel
  • 1 helt æg
  • 2 æggehvider (hvilket gav anledning til mit Æggetrick (se videoen senere)
  •  ½ kop revet cheddar
  • 1 tsk. chili (jeg brugte santa marias)
  • 1 tsk. cumin (Jeg fandt det oversat med kommen men da det er tex mex brugte jeg spidskommen)
  • 1 forårsløg hakket fint
  • 1 håndfuld friskhakket persille
  • 1 lille jalapeno (finthakket)
  • 1 spsk. limesaft
  • 1 spsk olivenolie


Fremgangsmåde:
Æg, mel, majsmel, salt, krydderier, limesaft blandes i en skål og mixes godt.
Tilsæt majs, forårsløg, persille, jalapenos og ost.

Tag ca. en spiseskefuld af gangen og steg dem ved mellem varme. De er meget skrøbelige så lad dem stege 3-4 minutter før du vender dem :)

Og hvis du læser med endnu så har du da helt sikkert fortjent at se et æggetrick

Jeg så det første gang på et et link fra 9gag.com, men det er efterhånden længe siden... Så selv om jeg gerne ville tage æren for det, så kan jeg ikke gøre det :) Selv om det ikke gør det mindre sejt :)




Der har været lidt knas med blogger og det med at uploade billeder og videoer... Jeg har måtte ty til en gammel computer for at kunne gøre det. Hvis der er nogen der kan forklare hvorfor der er problemer med at uploade billeder på Blogger (jeg bruger firefox)


Christian W. Jensen

lørdag den 4. februar 2012

Hundenes fødselsdag

Da jeg var mindre fejrede vi nogle gange fødselsdag for legomændene. Jeg tror måske det var et trick for at få os til at rydde op. Men ikke desto mindre betød det at vi nogle gange fik varm kakao og boller uden nogen havde fødselsdag (altså ud over legomændene)

Nu er jeg selv blevet far og min søn har utrolig mange bamsehunde..Så for to år siden begyndte vi en ny tradition. Vi fejrede fødselsdag for Alexanders hunde, hvilket vi i dag har haft for 3 gang. Til fremtidig reference holdes hundenes fødselsdag 1. lørdag i februar.

Anyway. Vi var 8 voksne og 5 børn og 10-15 tøjhunde :)

 Vi fik en banankage i bogkageform. En kagehund (det kan jo ikke være en kagemand, når det er en hundefødselsdag) og en lagkagehund som jeg er ret stolt af og chokoladeboller (opskrift fundet her)... men mere om den senere... Til aftensmad fik vi mexikanske tapas og mexikanske kødboller i krydret tomatsauce... men også mere om det senere)

Banankage (som jeg lavede den)
(3-dobbelt portion for at fylde min bogkageform op)
  • 9 bananer
  • 180 gr. Smeltet smør
  • 6 dl. Sukker
  • 3 pisket æg
  • 3 tsk. Vanillesukker
  • 3 tsk. Bagepulver
  • 3 knivspids salt
  • 10,5 dl. Mel
Fremgangsmåde:
Bland alle ingredienserne i nævnte rækkefølge (gerne i KEN) og mix det godt og grundigt sammen. Du kan evt. smide lidt hakket chokolade i. Det gør ikke kagen dårligere. Beklædt med hvid (og sort) fondant og hindbær/makron-skum (Se under lagkagehund for opskrift).


Lagkagehund
Lagkagebunde bagt efter denne opskrift
  •  Kagecreme fra dr. oetker (½ portion) mælk og pulver rørt sammen.
  • Hindbær/Makron-skum (opskrift fundet her og divideret med 6)
    • 133 gr. frosne hindbær pulveriseret
    • 50 gr. makroner pulveriseret
    • 2½ dl. fløde
    • Rør det hele sammen og sæt det i køleskabet til det skal bruges. 
  •  Rutebilsskum
    • 150 gr. pulveriserede rutebiler
    • 2½ dl. flødeskum. 
Og som et nyt eksperiment så lavede jeg en glutenfri cheesecakebund og brugte den i bunden af min lagkage og det var en succes.

Du kan finde opskriften her

Resultatet blev sådan her



Der var lidt for meget fondant for selv mig... men resten af kagen var en succes og især den sprøde bund skal gentages..




Øverst til hø. er tacokød på tostadilas med ost og salsa. Nederst til højre er tostadilas med pumpkinseed/chilipesto, tacomarineret kylling og marinedede rødløg.

Opskriften på mexikanske kødboller i krydret tomatsauce får du i morgen... Nu vil jeg i seng.
Christian W. Jensen

søndag den 6. november 2011

Quesadillas og Mex røræg

Vi har haft lidt mexikansk tema hjemme hos os i den forgangne uge..
I sidste weekend fik vi tex mex tapas (læs om det her). Det blev så godt, at jeg forsøgte mig igen i torsdags. (læs om det eksperiment her).

I lørdags skulle vi så have familiesamling til brunch og eftermiddagskaffe (gode kager.. JA TAK) så jeg forventede ikke den store appetit til aftensmaden.Så derfor havde jeg planlagt endnu et mex.-eksperiment (som på grund af overdrevet manglende appetit efter kage, blev udskudt til søndag)

Så i går fik vi quesadillas og mex røræg. Førstnævnte lettere inspireret af Santa marias opskriftsamling på tapas og sidstnævnte inspireret af Nigella Lawson.

Her er opskrifterne som jeg lavede dem:

Quesadillas (8 stk)
  • 4 hvedetortillas
  • 200 gr. ost (jeg brugte halv cheddar / halv riberhus vi havde i køleskabet)
  • ca 150 gr. skinkestrimler

Fremgangsmåde:
Smid ca. 50 gr. ost på to af hvedetortillas'erne (jeg ved altså ikke hvordan man pluralisere tortillas)
fordel skinkestrimlerne mellem de to. smid resten af osten ovenpå og læg de andre tortillasser (ved det stadig ikke) ovenpå. Varm dem på en varm pande med låg og vend efter et par minutter.
Skær dem ud i mindre stykker og spis varm.

Ja. Det er bare en mexikansk skinke/ostesandwich


Mexikansk røræg (3-4 personer)
Her er opskriften som jeg lavede dem

  • 5 æg
  • 2 forårsløg i strimler
  • 1 hel grøn chili, Finthakket
  • 1 hvedetortillas
  • 1 tomat uden kerner
  • salt
  • Rapsolie
Fremgangsmåde:
Rul hvedetortillas sammen og klip dem i tynde strimler og steg dem i olie. Når de er gyldne skal du tage dem af varmen og læg dem til side.
Steg tomat, forårsløg og chil i et minuts tid.
Tilsæt tortillasstrimler, sammenpiskede æg og salt og rør konstant indtil det begynder at stivne. Tag det af varmen når det har den konsistens du vil have.

Personligt synes jeg det manglede lidt bid, men jeg tror måske jeg prøver med en rød chili næste gang. Bortset fra det så synes jeg det er en mere spændende version end den almindelige røræg

Christian W. Jensen