søndag den 30. oktober 2011

Texmex Tapas - Part 1

I går var jeg ude og handle ind i Superbest, hvilket er en af de steder, der er i nærheden. Der fandt jeg en bog ved specialiteterne som jeg simpelhen MÅTTE have med hjem. Det var en fra Santa Maria der nu introducere Tex Mex Tapas. Hvilket jo lige falder i min smag for jeg elsker mexikansk mad. Derudover satser jeg på at jeg (forhåbentlig) skal lave en bogsigneringsevent i Arnold Busck her i november. Jeg tænker at hvis Arnold er med på det så bliver det en kombineret bogsigneringsevent/releaseparty (siden jeg ikke har haft den oplevelse endnu) og til sådanne event, skal der jo være en let anretning.

Men før man laver sådan noget skal det jo testes. Så jeg skyndte mig at invitere gæster til aften (okay, det var planlagt på forhånd :) og den oprindelige menu på trukken gris blev udvidet en smule så den nu også inkluderede Toastaditos, hjemmelavet pumpkin seed & Chili pesto samt marinerede rødløg. Derudover eksperimenterede jeg med at lægge ribs under nakkefileten i stegesoen, da jeg har erfaret, at sådan et svin voldsveder efter 10 timer, så det endte med den blev kogt i stedet for stegt. Med ribben under blev den løftet op over det værste marinade, men da jeg vendte den efter 8 timer, hældte jeg alligevel noget væde fra. Ribbene var også helt geniale møre, da de blev fisket op efter 16 timer. Jeg smed dem over i et ildfast fad og gav dem 10 minutter under grillen for de lige skulle "tørre" og blive lidt sprøde, men kødet faldt stadig af benene ... MUMS

Min første udfordring var, at jeg ikke ikke købte nogle af de ingredienser der skulle bruges mens jeg var i Superbest, så da jeg efterfølgende var i Bilka, var de nye produkter endnu ikke kommet i butikken. Så i gang med google. Tostaditas står der i bogen, at de er lavet af hvede tortillas der skæres i trekanter, tørres og frituresteges til sprøde tapasbrød. Jeg ved ikke hvad udsalgsprisen bliver på dem, men jeg købte en pakke hvedetortillas og en flaske rapsolie til ca. 22 kr.  i Bilka. Så gik jeg hjem og varmede tortillas i microovnen (Hvilket jeg tror er første gang jeg VILLE have mine tortillas til at tørre ud:). Spedte dem ud på en tallerken og skar dem i mindre stykker med en pizzakniv. Varmede et par centimeter rapsolie på en pande og da det var varmt (tjek med en tændstik, dog ikke svovlenden) friturestegte jeg stykkerne 3-4-5 ad gangen og lagde dem til "tørre" på køkkenpapir. Resultatet blev overraskende godt. Jeg delte dem godt nok kun i 8 stykker, men de skal være mindre næste gang, da målet er mundrette stykker.

Pumpkin seed & Chili pesto 
(også kaldet Pipián i Mexico)

Jeg fandt en opskrift på denne side som jeg forsøgte at følge efter bedste evne. Jeg havde ikke alle ingredienser, så den kan godt tweakes en smule til næste gang, men resultatet blev forbavsende godt. (Citat: Karen og ikke kun mig ;))

Jeg lavede den efter denne opskrift (skrev ned på en lille blog så jeg kunne dokumentere til jer;)
Det skal siges at jeg brugte den amerikanske opskrift som udgangspunkt og halverede den hvilket giver nogle skæve mål,

69 gr. græskarkerner
1 hel frisk grøn chili
½ frisk rød chili
1 dl. frisk koriander
1½ fed hvidløg
69 gr. hakkede løg
2½ tsk. rapsolie.

Jeg startede med at tørstege græskarkernerne i ca. 5 minutter. Husk at røre godt rundt, da de eftersigende skulle blive bitre hvis de får for meget. Derefter afkernede jeg de to chilier og hakkede løgene. Til sidst hakkede jeg det hele i min miniblender (den til stavblenderen) til en jævn masse som fik lov at trække et par timer i køleskabet inden servering.

Marinerede Rødløg
Opskrift fundet i bogen fra Santa Maria, men jeg havde ikke lys sirup eller tapas spice mix, så her er den som jeg lavede den

2 rødløg skåret i tynde ringe
3 dl. eddike uden farve
1 dl. glykosesirup

 ½ dl. mørk sirup
2 spsk. taco krydderimix (købt i voksenstørrelse hos Metro :)
Saften af 1 lime.

Løgene skæres i meget tynde ringe. Eddike, sirup og tacokrydderi bringes i kog og limesaft tilsættes.
Løgene lægges i en skål og eddike/sirupmassen hældes over. Herefter dækkede jeg den over med staniol og satte dem ud på altanen i ca. en halv time (opskriften siger min. 20 minutter) inden jeg hældte væden fra og serverede. Smagen er superinteressant på en meget sur/sød agtig måde. Jeg kan helt sikker forestille mig at de også vil være gode til burgere.

Til aften startede vi med pulledpork burgere med coleslaw og derefter stod den på snackmad med Tostaditos med pesto, pulled pork og marinerede rødløg... Skal bare lige have lavet det i lidt mindre størrelser, men så kan det helt klart anbefales :)



Ville du komme til bogsignering/releaseparty, hvis dette var menuen?


Christian W. Jensen
Send en kommentar