Viser opslag med etiketten Nytårsaften. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nytårsaften. Vis alle opslag

lørdag den 30. december 2017

Nytårsmenuen 2017

Det er ved at være godt længe siden der sidst blev blogget. På trods af at jeg havde tænkt mig at blogge et par gange her i december. Sidste gang jeg havde lyst til at blogge så var det omkring årets julekagebagning den 9. december hvor min søster og min søn og jeg stod for årets produktion af pebernødder og vanillekranse...

Anyway.. Det må lige komme på et senere tidspunkt for nu til dagens emne :)

Tasja, jeg og børnene skal i år fejre nytår hos mine svigerforældre og Tasja har vist meldt mig til at hjælpe til i køkkenet. Hvilket jeg faktisk har det helt fint med. Så kan jeg nemlig bruge lørdagen i dag, med at høre musik, se serier og nusse om maden til i morgen aften.

Vi skal have:

Forret:
Tunroulade m. rejer, brød og creme fraiche dressing

Hovedret:
Oksemørbrad
Hasselbach kartofler
kogte bønner
Rødvinssauce med skalotteløg
Broccolisalat og Tomatsalat
(Pommes til børnene)

Dessert:
Tuc-kage


Det jeg skal have forberedt i dag er tunrouladen, oksemørbraden, kartoflerne og rødvinssaucen. Ideen er at rouladen bliver lavet færdig i dag, men at de andre dele bliver gjort klar og vacuumpakket så de er lige til at gå til i morgen. Det nye i menuen er oksemørbrad.

Mht. mørbraden så har jeg allieret mig med Danske Sous vide Entusiaster på facebook og der lyder koncensus til at at være 2-3 timer ved 56 grader så her bliver der valgt 2,5 time ved 56 grader og så i et vandbad udenfor så den kan køle hurtigt ned... så i morgen så ryger den i sousvide igen ved 55.5 grader i en time og så på en varm pande inden udskæring og servering. Har lidt overvejet at prøve noget nyt når jeg skal brune stegen af. Jeg plejer at brune af i smør, men problemet med det er at de høje temperaturer der skal til for en hurtig afbruning ender med at brænde .... et eller andet i smøret.. tror måske det var mælkefedtet og det giver en suboptimal smag... Alternativt kunne man brune af i klaret smør, der skulle være bedre til at håndtere de høje temperaturer uden at smage brændt, men det jeg har overvejet at prøve er en kombination af klaret smør og solsikkeolie.

Jeg fandt lige denne fine oversigt, der viser rygepunktet ved forskellige fedtstoffer: Den siger at rygepunktet for smør er 177 grader og rapsolie (som jeg plejer at have i huset) er 204 grader.

Hvis jeg erstatter de to med solsikkeolie (227 grader) og klaret smør (252 grader) så skulle jeg kunne komme væsentlig højere op i temperatur før jeg får en brændt smag på kødet. Så ja... Det har jeg lige besluttet at det bliver jeg nød til at prøve :)

Det er planen for i dag... Så nu da jeg  har skrevet opskriften ned så kan det være jeg skal begynde at lave mad :)

Godt nytår derude.


Christian W. Jensen

torsdag den 2. januar 2014

Nytårsmenuen 2013/14 - del 1

Så blev det vores tur til at holde børnefri nytårsaften. Sønnen er på hos sin mor i Riga så Karen og jeg blev enige om at vi skulle have lidt at drikke i år :)

Derfor blev det til Netværk med Mad - Nytårsedition

Det endte med en blandet landhandel af gæster. Vi var 6 i alt og det var virkelig hyggeligt :)

Oprindelig menu var:

- Tunmouse
- Oksekød med ovnbagte rodfrugter og hjemmelavet whiskeysauce
- Creme Bruleé

Den faktiske menu blev:

- Tunroulade med indbydende Italienere, creme fraiche dressing (Dette indlæg)
 - Roastbeef med hasselback, grøntsagspuré, coleslaw og whiskeysauce (Nytårsmenuen 2013/14 del 2)
- Creme Bruleé (Nytårsmenuen 2013/14 del 3)


Hjemmelavet kransekage kl. 24 (Nytårsmenuen 2013/14 del 3)


Her er opskrifterne som jeg lavede dem i rækkefølge.


Tunroulade:
(Kredit går til min moster som plejer at lave den til julefrokost)

Bund:
  • 50 gr. smør
  • 1 dl. mel
  • 2 dl. fløde
  • 2 dl. mælk
  • 1 tsk. salt
  • 2 tsk. bagepulver
  • 100-150 gr. frossen spinat
  • 3 æg - Delt i blommer og hvider
Fremgangsmåde:
Smør smeltes i en gryde. Mel tilsættes lidt af gangen indtil det hele er absorberet. Derefter tilsættes mælk,  fløde lidt af gangen under omrøring. Salt, bagepulver og frossen spinat tilsættes. Blommerne tilsættes en af gangen under omrøring.
De tre æggehvider piskes stive og vendes forsigtig i.

Dejen smøres på bagepapir på en bageplade og bages i 20 - 25 minutter ved 200 grader.

Fyld:
  • 2 dl. mayonaise
  • 1½ dl. creme fraiche
  • 2 ds. tun i vand
  • Kan krydres med hvidløg, paprika og chili, men det gjorde jeg ikke og det var stadig en kæmpe succes.
Fremgangsmåde:
Røres sammen og smøres på den afkølede bund der derefter rulles som en roulade, pakkes ind i husholdningsfilm og sættes i køleskabet.

Pynt:
  • 3/4 iceberg salat skåret i stykker
  • 2 tomater skåret i 8-dele
  • 150 gr. frosne rejer

Jeg lavede tunrouladen dagen før om formiddagen

Creme Fraiche dressing
Lige lidt nok. Der var ikke nok til resterne dagen derpå :)

  • 1 dl. Mayonaise
  • 1½ dl. creme fraiche
  • Et drys salt og friskkværnet peber
  • Et drys sukker
  • 1 lille håndfuld finthakket purløg

Det hele røres sammen og sættes i køleskabet.

Jeg lavede Creme Fraiche dressingen dagen før om formiddagen.

Indbydende Italienere (fra Rikke Grybergs - Byens Bedste brød)

  • 10 gr . gær
  • 4 dl. vand
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. honning
  • 50 gr. rugmel
  • 250 gr. italiensk hvedemel (Tipo "00" fra Metro bliver brugt her i huset)
  • 200 gr. fint durummel
  • 1 spsk. olivenolie

Fremgangsmåde:
1. dag: (dagen før om formiddagen)

Gær opløses i vand. honning og salt tilsættes og derefter de tre slags mel. Ælt langsomt det hele sammen i 12 minutter (ja.. der står 12 og det er bl.a. derfor jeg er glad for vores Køkkenmaskine) Kom derefter en smule olivenolie i en skål og læg dejen heri. I køleskabet med den og gem den til næste dag. (hvis du har travlt kan du bruge 20 gr. gær. lade dejen hæve i 1 time. form brødene og derefter lade dem hvile 2 timer mere)

2. dag (samme dag som de skal bruges over middagKom durummel på bordet og vælt forsigtigt dejen ud af skålen. Form 10-12 boller og rul dem i  durummel inden de sættes til hævning på en bageplade med papir i ca. 2 timer.
Varm ovnen op til 230 grader med en bradepande i bunden. Skær et snit i brødenes overflade med en skarp kniv (noget jeg altid glemmer og jeg tror ikke det påvirker smagen ;) sæt brødene midt i ovnen og hæld en dl. vand i bradepanden. Skrue ned til 200 grader og bag brødene i 12-15 minutter




Christian W. Jensen

fredag den 6. december 2013

Nytårs-Netværk Med Mad

Der har været stille rigtig længe her på bloggen. Grunden er, at min blog på samme måde som mit skriveri på Beskytter og Beskytter 2 er tiltænkt som et mentalt frirum for mig. Og for tiden tænker jeg rigtig meget på alt muligt andet, så derfor har jeg ikke helt lysten til at blogge...

Men det hænder da og derfor dette indlæg. I år er nemlig første gang siden 2009 hvor sønnen ikke er hjemme nytårsaften. Det har betydet at vi har måtte lave et mindmap for at finde ud af hvem vi skal holde nytårsaften med. Rigtig mange er blevet frasorteret pga. af børn for når sønnen ikke er hjemme så kunne jeg rigtig godt tænke mig en voksennytårsaften, hvor det er den gode mad og det gode selskab der er i centrum og hvor der ikke render unger rundt og spørger hvornår klokken er 24 :)

Anyway... Da vi nu er ret tæt på nytårsaften så havde jeg en mistanke om at de fleste i vores omgangskreds, der er børnefri allerede har lavet planer for årets sidste aften, så er vi kommet frem til at holde netværk med mad.

Menuen:

Hovedret: Et stykke ko (nok en roastbeef) med ovnbagte rodfrugter og hjemmelavet whiskeysauce

Dessert: Creme Brulee

Senere på aftenen skal vi have hjemmelavet kransekage (hvis jeg kan finde en opskrift) og så skal vi i løbet af aftenen drikke så meget Rigas champagne som jeg kan få fingrene i :)

Jeg forbeholder mig retten til at ændre menuen hvis jeg lyster :)

Pris:
50 kr. pr. mund

Adgangskrav: 
Over 18 år og i festligt humør

Medbring:
Drikkevarer til eget forbrug.

Sidste tilmelding:
27. december ved midnat :) ved at skrive en kommentar her på bloggen eller send mig en mail/sms hvis du har de oplysninger :)

Christian W. Jensen