Viser opslag med etiketten Smør. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Smør. Vis alle opslag

søndag den 7. december 2014

Det skal ikke være sjovt...

Det skal være effektivt...

Sådan har mottoet lydt i dag til julekagebagning... Men lur mig om det ikke bliv til lidt grin indimellem også...

Søsteren min var på besøg og traditionen tro skulle der bages vanillekranse og pebernødder... Det blev til firdobbelt portion af begge dele og ligesom det plejer var det ovnen der var flaskehalsen.

Min hjerne er lidt blæst og jeg er træt så i stedet for at skrive en masse kommer der nu en masse billeder:


Vi begyndte med at sætte op... Det nye spisebord blev trukket ud i fuld længde 2,6 meter... Køkkenbordet blev sat op for enden med P.L.A.D.S. og de ekstra bordplader... 3 riste i køkkenet til afkøling... Time to go to war :) Der var 49 pebernødder pr. plade og jeg vil gætte på vi endte mellem 15-20 plader :) Bagefter var det vanillekransene... Det blev ca. 10 plader gætter jeg på... Vi talte ikke som vi plejede... som titlen lyder.. det skal ikke være sjovt.. det skal være effektivt :D

Bagertider...

Pebernødder: alm. ovn. - 200 grader - 1 plade - 11 minutter
Pebernødder varmluft - 200 grader - 2 plader - 3 min. byt plade og roter pladen 180 grader 3 minutter

Vanillekranse: alm. ovn - 200 grader - 1 plade - 12 minutter

Join the dark side - We have cookies!
Selv med 6 bageplader var det ikke kun ovnen der ikke kunne følge med. Her var pebernødder til ca 8 plader.


Vi regnede os frem til at det vist var 4 år vi havde stået for julekagebagningen.. og dette er en tradition. Bager hele dagen og slutter af med flæskesteg... DESVÆRRE var der ikke gryder nok til at koge kartofler så derfor måtte vi nøjes med brune kartofler..

For future reference:

Brune kartofler

  • 1500 gram kartofler i glas
  • 75 gr. smør
  • 7 spsk. sukker

Fremgangsmåde.
Hæld sukker på panden i et lille bjerg. LAD VÆRE MED AT RØRE I/VED DET. Ideen er at det nederste sukker smelter først og derefter smelter det resten. På denne måde skulle du undgå at sukkeret brænder på... Hav tålmodighed med dette trin. Der gik vel 10-15 minutter med at smelte sukkeret (Lad være med at blive fristet af at skrue op for varmen for så risikerer du at brænder på. Når sukkeret er smeltet tilsættes smørret. Igen.. ikke for meget varme men heller ikke for lidt.. bliver det for koldt stivner sukkeret og det er ikke det der er meningen... Sørg for at kartoflerne er dryppet af inden du hælder dem på panden.. Det skulle reducere spøjt.  Ryst panden for at coate alle kartoflerne og varm dem igennem... Tag dem af varmen lige inden de bliver overophedede og eksplodere i en sukkerovertrukket ildkugle af død... Hvornår er det så spørger du? Aner det ikke...

Christian W. Jensen

søndag den 3. februar 2013

Opskrifter til hundebryllup

Dette indlæg består udelukkende af opskrifter

Alle opskrifter er skrevet som jeg (/vi) lavede dem.

Vrøvl fra frk. Jensens bagebog
250 gr. mel
½ tsk. hjortetakssalt
revet skal af 1 citron
125 gr. smør
80 gr. sukker
1 æg

Fremgangsmåde:
Mel, hjortetakssalt og citronskal blandes. Smør smuldres i og dejen samles med sukker og sammenpisket æg. Når dejen er samlet skal den på køl i en time hvorefter den udrulles og udstikkes i kødbensfigurer.

Bagetid: ca. 8 minutter ved 200 grader.

Kagehund (der ligner Yoda) fra frk. Jensens bagebog
3 dl. vand
150 gr. smør
150 gr. mel
5 æg

Fremgangsmåde:
Smør og vand bringes i kog. Mel tilsættes på en gang og der røres kraftigt rundt til det hænger sammen. Derefter tages det af varmen og æggene tilsættes et af gangen og der røres godt mellem hvert æg. Dejen må ikke blive for lind.
Hæld dejen i en frysepose og klip et hul i hjørnet, hvorefter den sprøjtes ud på en bageplade med bagepapir.

Bagetid: 30-35 minutter ved 200 grader. Ovnen må IKKE åbnes de første 25 minutter da det betyder at vandbakkelsen falder sammen. Når den er færdig tages den ud af ovnen og pyntes med glasur og slik (karamelsnørre klippet i stykker da det jo er en hund)


Nem Bryllupskage med hindbær fra Arla's hjemmeside
Sprød bund (passer til form 25x35 cm.) Ikke fra Arla's hjemmeside!
180 gr. havregryn
127 gr. finthakket valnødder
150 gr. brun farin
108 gr. smeltet smør

Fremgansmåde:
Bland ingredienserne godt og pres det i bunden af formen. Bagepapir i bunden er en god ide, men pga. smørindholdet skal du IKKE smøre formen

Bagetid: ca. 18-20 minutter ved 175 minutter

Lagkagebunde (passer til form 25x35 cm.): 4 stk. 
(havde kun plads til 3 i formen da jeg lagde dem sammen)
150 gr. mandler
14 æggeblommer
175 gr. sukker
230 gr. mel
1 tsk. bagepulver
14 æggehvider
55 gr. smeltet smør

Fremgangsmåde:
Start i god tid med at riste mandlerne, da disse skal være afkølede inden de hakkes.
Når de er afkølede så skal æggeblommer og sukker piskes til en luftig æggesnaps hvortil de hakkede mandler tilsættes.
Mel og bagepulver sigtes i og æggehvider piskes stive og vendes i også.

Tegn formen på din bund på bagepapir og bag bundene 2 af gangen.

Bagetid: Ca. 15 minutter ved. 175 grader varmluft (2 bunde ad gangen). Lad dem afkøle på en bagerist.

Hindbær/Makron-creme: 
(dette var nok til 2 lag og beklæde siderne med rigeligt til overs. 2/3 tror jeg er nok til kagen alene)

560 gr. Friske/frosne hindbær
210 gr. makroner
1 ltr. fløde

Fremgangsmåde:
Makroner knuses til pulver og hindbærene blendes. Fløden piskes til skum og makroner og hindbær vendes i. Sættes i køleskabet indtil det skal bruges.

Citroncreme:
(Desuden var der Alt for meget. ½-delen kunne være gøre det)
1000 gr. creme fraiche (jeg brugte 6% men måtte tilsætte 9 blade husblas fordi jeg ikke kunne piske den stiv. Så prøv 38% næste gang,)
70 gr. flormelis
korn fra 1,5 vaniliestang
1,5 spsk citronskal, finthakket.

Fremgangsmåde:
Bland alle ingredienserne i en skål og pisk det stiv. (hvis du gør som mig og vælger den lettere creme fraiche så start med at sætte 9 blade husblas i blød i 5 minutter hvorefter de smeltes i vandbad og tilsættes til cremen inden du pisker det.

Sammenlægning af kagen:

Beklæd kageformen med en opskåret 10 liters frysepose. Læg en lagkagebund i bunden og smør den med hindbærcreme. Læg næste bund ovenpå og smør denne med citroncreme. Læg endnu en bund på og smør den med hindbærcreme. Hvis du har plads til det så lægger du herefter den sidste bund og smører med citrocreme. Hvis du (som mig) næsten er nået til kanten af formen så slutter du af med den sprøde bund og sætter kagen i køleskabet.

Dagen efter lægger du den plade som kagen skal stå på oven på formen, og hvis det er en bøjelig plade (jeg brugte pap) så lægger du et skærebræt ovenpå igen. Hold godt fast og vend kagen ud på pladen/skærebrættet.

Italiensk marengs smørcreme opskrift fundet her
5 pastauriserede æggehvider (=3,5 bægre)
60 gr. sukker
230 gr. sukker til sukkerlage
60 gr. vand til sukkerlage
500 gr. usaltet smør 


Æggehvider og 60 gr. sukker piskes stiv. Sukkerlagen varmes op ved LAV varme og tilsættes de stive æggehvider i en tynd stråle.
Når det hele er tilsat skal der piskes ved høj hastighed indtil skålen er lunken/kold når du rører på den på ydersiden i bunden. Min piskede i ca. 10 minutter..

OBS: Her gik skidtet galt for mig. Min smørcreme blev grynet og slet ikke let at arbejde med. Jeg satte smørcremen køligt hvis det hjælper nogen med en forklaring.

Anyway.. det er meningen at det bløde smør skal tilsættes og cremen skal piskes indtil det er ensartet.

Royal Icing
1 bægre pastauriserede æggehvide
ca. 300 gr. flormelis
1 tsk. citronsaft (kan undlades)
farvepasta efter behov

Fremgangsmåde:
Bland æggehvider, flormelis og citronsaft i en skål og rør dem sammen inden du tilsætter farve efter behov.

Det er SÅ meget sådan vi laver glasur her i huset i fremtiden.. meget bedre og flottere resultat end den klassiske varm vand og flormelis version




Christian W. Jensen

fredag den 21. september 2012

Fløde til overs...

DETTE INDLÆG ER REDIGERET MHT. OPSKRIFTER

1:1 chokolade-ganache til opsmøring

Ingredienser
250 ml fløde
250 gr mørk chokolade

Fremgangsmåde
Som pynt prøvede jeg noget nyt. Jeg fandt opskriften på chokoladeganache hos Himmelske kager. Det hedder en 1:1 chokolade ganache til opsmøring og den går i alt sin enkelthed ud på at der bruges 250 ml. fløde til 250 gr. mørk chokolade.
Fløden bringes til kogepunktet og tages af varmen hvorefter den grofthakkede chokoladen tilsættes og så røres der rundt til det har en ensartet konsistens.

Herefter dækkes det af med husholdningsfilm og filmen skal helt ned at ligge på overfladen af chokoladen så det ikke danner skorpe. Herefter sættes det i køleskabet til det er kølet af til en kærgårdslignende konsistens. Herefter kan du smøre kagen op.

Denne portion svarer til en 3-lags lagkage både på toppen og siderne. (26 cm. i diameter)

******

I weekenden var jeg hjemme hos forældrene hvor jeg skulle bage den paralympiske lagkage hvortil jeg skulle bruge en masse fløde.. Problemet var bare at jeg havde glemt alt fløden i Aalborg da jeg tog afsted så derfor kom jeg hjem til 1½ liter fløde i køleskabet der skulle bruges..

Nogle ville måske fryse det ned eller lave is af det, men jeg er mere kagetypen så derfor lovede jeg min klasse at jeg tog kage med i dag..

Det blev sent i går aftes ændret til kageR... Jeg havde glemt bunden til min springform hjemme hos forældrene så jeg havde heldigvis en siliconeform til at falde tilbage på... Jeg valgte dog stadig at beklæde bunden med bagepapir for ellers har jeg bare svært ved at få den til at slippe pænt..

Første omgang lavede jeg den "normale" 1½ gang portion, men da det gik helt op til kanten af min form så valgte jeg i anden omgang kun at lave en enkelt portion.. Til gengæld tilsatte jeg rød farvepasta i anden portion inden jeg piskede det luftigt, hvilket resulterede i de fineste lyserøde lagkagebunde :D

Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg farver lagkagebunde og jeg forudser både blå og grønne lagkagebunde i fremtiden :D

Men da anden omgang kun blev til 2 lagkagebunde så supplerede jeg den med en glutenfri cheesecake bund... Oven på hver bund kom der et lag kagecreme efterfulgt af endnu en bund. Rutebilsskum efterfulgt at sidste bund (hvilket teoretisk set er en top...)



Christian W. Jensen

onsdag den 14. marts 2012

Værdien af Bare fordi

Jeg har bagt kage i dag...

I sig selv ikke noget overraskende... Men jeg har bagt den til i morgen når jeg skal i skole. Vi har nemlig en fødselar i klassen og da hun hørte om min weekendoplevelse med den store bagedyst så ønskede hun sig fluks en kage. Hvilket jeg nu har bagt.

Vi har kun 3 timer i morgen og ganske passende er timerne om ernæring. Så jeg tænkte det kunne være sjovt at regne ud hvor mange kJ jeg har brugt i min kage. Jeg har derfor taget foodcomp.dk i brug. Det er en fødevaredatabase, hvor man kan slå næringsværdierne op på forskellige fødevarer. Jeg har taget tallene fra den side på alle de ingredienser i kagen, divideret med 100 og ganget med mængden jeg har brugt i kagen.... Det hele har jeg sat ind i et excelregneark og for dem der tør, kan de se resultatet herunder:









Har lavet lidt afstand så jeg ikke chokere nogen der ikke ønsker at blive chokeret :D







Hvis du hellere vil have tallet i Kcal skal du dividere kJ-værdien med 4,208 og så får du en kage (dog med glasur) til en samlet værdi af: 8538,26...

Alt i alt er dette regnestykke begrundelsen for at jeg altid inviterer gæster eller tager kagen med andre steder hen i stedet for at spise den alene :D

Christian W. Jensen

tirsdag den 20. december 2011

Smør for 2500 kr.

Altså hvis man skal tro på hvad prisen på det sorte marked er i Norge :D


Her i Danmark kan de erhverves for 74,85 i Bilka :D

Christian W. Jensen