Viser opslag med etiketten Forlag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Forlag. Vis alle opslag

onsdag den 16. november 2011

Glædelig julegave fra mig til alle jer

Nu har Beskytter været forbi ikke mindre end 3 forskellige bloggere til anmeldelse og hvis du ikke allerede har læst dem, kan du finde anmeldelserne her.

Jeg har i længere tid (meget tys tys) forsøgt at finde et billigere trykkeri til at producere Beskytter og jeg kan nu med stor glæde og fornøjelse meddele at det er lykkedes for mig!!

Det betyder, at jeg senere i dag tager forbi Arnold Busck i Bispensgade og Aalborg Storcenter og beder dem sænke prisen fra 279,95 til 199,95, hvilket forhåbentlig betyder at Beskytter ender under et par af årets juletræer.

Er du ikke lige så heldig at du bor i Aalborg eller omegn, så fortvivl ej. Jeg har nemlig ikke kun fundet et billigere trykkeri, men også et billigere alternativ til Post Danmark. GLS kan sende bogen til hele landet for kun 55 kr., hvilket betyder at du stadig sparer 25 kr. i forhold til den tidligere pris EFTER fragten er regnet med.

Eneste "ulempe" ved GLS er at de ikke sender til døren, men til deres pakkebutikker tæt på modtageren. Den gode nyhed er så, at de ofte vælger Blockbuster, tankstationer og andre steder med lang åbningstid som pakkebutik, så det er sjældent et problem at nå at hente pakken.

Bor du I Aalborg kan jeg derfor kun opfordre dig til at smutte forbi Arnold Busck. Bor du i resten af landet kan du kigge her for at se hvordan du så får fat i denne anmelderroste (kan jeg ikke godt skrive det??) debutroman :)


Christian W. Jensen

onsdag den 19. oktober 2011

Bacon Kylling og Arnold B.

Jeps... Dagens opskrift er ligeså lækker som overskriften lyder :D I hvert fald den første halvdel af overskriften. Det er noget jeg har fået første gang hjemme hos min svigermor og de skal da også indrømmes, at dagens opskrift er Karen der lavede mad.

Her er opskriften som det skal laves. Bemærk venligst hvordan retten har de tre bedsteste ingredienser:
Kylling, fløde og selvfølgelig BACON :D


Baconkylling

6 personer
  • 6-8 stk. kyllingbrystfileter
  • Smør/Margarine
  • 1 pakke bacon i skiver
  • 2 store løg
  • 1 bakke champignon
  • 2½ dl. piskefløde
  • 2½ dl. tomatpuré (bemærk: Ikke koncentrat)
  • 1 hønsebouillonterning
  • 1 tsk. paprika
  • ½ tsk. basilikum
  • Salt og Peber

Fremgangsmåde:
Del kyllingen i mindre stykker, brun dem og læg dem i et ovnfast fad.
Del bacon i mindre stykker. Skær løg og champignoner i fine skiver. Rist først baconstykkerne sprøde på en stor pande. Læg så løgskiverne ned til baconet og lidt senere champignonerne. Når champignonerne har fået farve, hældes fløde og tomatpuré over.
Smuldr bouillonterningen og rør den godt ind i saucen sammen med krydderierne. Kog saucen op, smag den til og hæld den over kyllingen.
Læg låg eller folie over fadet og sæt den i en 200 grader varm ovn i ca. en time.

Serveres i fadet med løse ris og/eller flutes til.



Den anden del af overskriften handler om det jeg har lavet her i eftermiddag.. Jeg har nemlig været ude ved Arnold Busch i storcenteret i Aalborg (City Syd) og jeg kan med glæde meddele, at det nu snart er muligt at købe Beskytter hos dem. Mere om det når aftalen er på plads :)


Christian W. Jensen

onsdag den 12. oktober 2011

Royalties ...

Så er jeg forfatter... altså sådan officielt.. Jeg har i dag fået min første afregning fra forlaget.

Desværre udbetaler de ikke royalties under 200 kr. før årets udgang så der går lidt tid til jeg ser mine penge :D


Til dig der har købt min bog på Saxo.com... Tusind tak for denne oplevelse (altså at have modtaget Royalties) .... Jeg håber du synes om bogen :)

Slutteligt vil da lige fortælle, at efter længere tids pause er jeg begyndt at skrive på Beskytter 2 igen... Der har været en del andre aktiviteter i mit liv på det seneste, hvilket har været skyld i at jeg ikke har haft overskuddet til at skrive... men nu tror jeg der er ved at være styr på lortet i stedet for lort på styret.. hvilket alt i alt er en meget mere behagelig oplevelse :)

Roy skal snart lave mad til en date og jeg overvejer om det skal være spaghetti carbonara... Vi fik det forleden og det var helt fantastisk... men mere om det når jeg kommer til den computer der har billederne derfra.

Hvad har du lavet eller hvad har nogen lavet til dig på en første date?


Christian W. Jensen

torsdag den 11. august 2011

Christian W. Jensen. Udgivet forfatter

 Det siges at et billede siger mere end 1000 ord... Så først får i lige 4000 ord.



Jeps... Jeg kan nu skrive udgivet forfatter på visitkortet... Men fandt først ud af det efter jeg begyndte at lave havrenøddekiks (noget skulle jeg jo få ventetiden til at gå med)

Så det ser ud til at jeg skal have havrenøddekiks med på arbejde i eftermiddag.

Havrenøddekiks
Opskriften er fra Rikke Gryberg "Byens Bedste brød"

Her er som jeg lavede den:

  • 300 gr. hvedemel
  • 100 gr. fuldkornshvedemel
  • 1½ tsk. bagepulver
  • 75 gr. havregryn
  • 75 gr. hakkede hasselnødder (helt ærlig hvem har hasselnøddeflager liggende???)
  • 1½ tsk. salt
  • 50 gr. sukker (opskriften siger rørsukker, men jeg brugte det sidste af det sidste gang jeg lavede en Bare fordi-kage (Læs om den fest her)
  • ½ dl. olivenolie
  • 2 dl. vand
  • Smeltet smør til pensling (opskrift siger æg men sådan nogle havde jeg ikke og naboen var ikke hjemme
  • Sesamfrø og hørfrø til drys (opskrift siger hasselnøddeflager, men igen... hvem har dem liggende?)



Anyway... Nu skal jeg bare lige finde ud af hvordan jeg frigiver bogen til salg ;)

Skulle du være blevet nysgerrig efter at læse mere om den kan du jo starte med de tre første kapitler, som du finder her, her og her.
Christian W. Jensen

onsdag den 3. august 2011

Årets Næstbedste dag

Siden starten af Juli har jeg været lidt trist... En af mine nære venner kom alvorligt til skade og måtte indlægges. Dommen lød hurtigt, at han ikke var helt så stærk som han plejede at være og som resultat fulgte en længere tids rehabilitering.

Jeg har altid været optimistisk så jeg vidste at han en dag ville komme tilbage og være en del af mit liv igen :D

og I DAG ER KEN KOMMET HJEM !!!

 KEN er min bedste ven i køkkenet... Han er altid klar til at give en hånd med og især når der skal æltes brød eller dej til kage... Ja, nogen kunne argumentere for at jeg har et alt for nært forhold til mit køkkenudstyr. Men siden vi fik den i foråret har den været i brug mellem 5 og 7 gange om ugen. Vi er begyndt at bage en hel del siden han kom og derfor tænkte jeg, at en velkommen hjem gave. 5 kg. Tipo "00" italiensk hvedemel i Metro (billigste sted i byen) ville være passende

Og KEN har allerede været i gang i dag. Dagens anden nyhed (der faktisk var den første, men det vender jeg tilbage til om lidt.)

Jeg måtte selvfølgelig straks lige teste om han havde fået det godt igen, så det blev lige til en "bare fordi"-kage (se opskriften her) Forneden ser du lige mit supersmarte serveringsfad blive til. en kort "vinge" til en papkasse og sølvpapir. Plus lidt tape på bagsiden. Perfekt til "Bare fordi"-kagen, da det er brug og smid ud. Så du kan servere kagen på den og behøver ikke vende tilbage efter fade.

Men nu til den egentlig grund til at dagen er så god som den er. Det første jeg så på min computer i morges var nemlig en mail fra BOD.dk.

Emne: Din titel kan leveres
Afsender: Books on Demand GmbH


Din bog Beskytter med BoD-nummer ****** er blevet frigivet til tryk i dag. Bestillinger, der allerede er indgået, vil nu blive afviklet. Hvis du endnu ikke har bestilt bøger til eget brug, kan du til hver en tid gøre det i myBoD under rublikken "Min bogbestilling".

De havde skrevet i deres ofte stillede spørgsmål at der ville gå 4-6 uger før jeg fik et eksemplar, men nu ser det ud til at jeg kun skal vente 3-5 dage til jeg får mit eksemplar og når den er godkendt så bliver bogen frigivet til salg...

Kan du ikke godt forstå det har været en god dag?


Christian W. Jensen

tirsdag den 26. juli 2011

31 år og hvad så?

Ja det er et par dage siden det sidste indlæg, men det skyldes jo at jeg er blevet et år ældre... Jeg ved ikke om du også bemærkede det fantastiske vejr vi havde i onsdags? Men ja... Det var min skyld... Velbekomme :)


Anyway... Har fået nogle gode gaver men der er alligevel en af dem der er blevet brugt mere end de andre allerede.

Jeps.. Jeg har fået en Weber Q100 gasgrill af mine svigerforældre.. og i kan tro den er blevet brugt godt siden jeg fik den i torsdags.

Torsdag aften skulle vi jo have burgere (Karen og jeg da sønnen var på camping med mine forældre) og ja...der ligger seks Jamie Oliver bøffer på grillen og vi var kun to.. men jeg blev bare så glad da jeg så jeg kunne have en hel portion på grillen på en gang.. Og se de fine brændemærker ;)

Lørdag skulle vi så have fødselsdagsbrunch. Forældre og søn kom fra camping. Søster kom fra ferie i Sverige og storebror kom sammen med Niece så der var familiefest.. og selvfølgelig skulle vi have tomatsugo (Læs her) og det skal man da selvfølgelig have kylling til.. .På grill.. bare fordi jeg kan..

Søndag skulle vi så lige have spist det sidste Tomatsugo, så det blev serveret sammen med pasta og.. grillet kylling.. Med en Soya/hvidløgs/senneps/ingefærs/olivenolie marinade (skal nok lige prøve at genskabe den en dag og skrive det ned for det blev faktisk forbavsende godt.

Mandag blev grillet så lige fyret op for at lave dessert.. Noget jeg aldrig kunne have fundet på med Kulgrillen, men drej, drej håndtag og klik og så er den i gang.. Fantastisk opfindelse.. Det blev til bananer pakket ind i sølvpapir... flækket og fyldt med muscovadosukker og chokoladeknapper.. efter et kvarter i grillen var de blevet bløde og chokolade smeltet... Det blev serveret med kold is, en hættefuld monin kokoslikør og en skvat cuba caramel (dog ikke til sønnen).. Smagte fantastisk.. og skal helt sikkert gentages..

Men det er ikke kun maden der er sket noget med siden jeg er blevet et år ældre... Som du måske har læst så kom kapitel 2 af Beskytter på bloggen i onsdags. Det skyldtes, at min tre-trins-markedsføringsplan indebærer at kapitel et kom på nettet når bogblokken var klar til at sende til forlag... Kapitel 2 når jeg havde fået fat i et coverfoto.. og kapitel 3 kommer når jeg sender det hele ind til Bod for at blive samlet til en rigtig bog.. og så har du jo allerede læst 3 kapitler og bliver simpelhen NØD til at læse resten... Når bogen udkommer ... Fantastisk plan..

Anyway.. Har aftalt med fotografen i USA at han sender mig et billede en af dagene.. Så har jeg aftalt med min gode veninde, der har forstand på billeder og deslige at hun hjælper med layouttet her i weekenden (en mulighed for at kombinere Beskytter projektet med god mad og rigtig godt selskab... Glæder mig allerede) Så forhåbentlig er jeg kommet så langt i næste uge, at jeg kan indsende det hele og stå med en færdig bog efter sommerferien...

Glæder mig helt afsindigt meget... og når du har læst kapitel 3 er jeg sikker på du har det på samme måde :D ikke?

Christian W. Jensen

onsdag den 22. juni 2011

Forlaget Facet skriver ...

Som det eneste forlag vælger forlaget Facet at sende deres svar på Beskytter pr. email, men det er egentlig også ok med mig for det gør det lettere at skrive deres svar her på bloggen :) De skriver:

******************RETTELSE D. 29. AUGUST 2011 ************************
********* JEG ER D.D. BLEVET KONTAKTET AF FORLAGET FACET *********
********* DER HAR BEDT MIG FJERNE DERES SVAR FRA MIN BLOG ********
************** DERFOR ER DET NU SKREVET SOM GÆKKEBREV **********

**** ********* ** ******

***** *** *** *** ********* ******* *** ********** ************
 
****** ** *** ****** ** ********* ** ********** ********* *** ***** ******** **** ******* ** **********
 
************ *** ** *** ********* *********** *** **** ****** *** * ****** ******
****************** 

******* ******* ** ** *********** ************ *********** ** *** *** *** ***** ***
********* *** ** ******* 
*** ** ** ******** ********* *** ******** ** *** ******** ***** ************* ** ***
*** ** ** ** * ******** ******* **********
** ** **** *** ** **** ***** ********** 
 
** ***** *** ******** ***** *********** ************* ******** **** ** *** **** ** * ***** *** ** ******** ** **** ********* ********** 
 
** ****** **** * ******
 
*** ****** ******
************* **** ****
*********

Her stod der tidligere at jeg godt ville fremhæve ordene: troværdig og velskrevet historie, men da det nu er erstattet af *'er bliver du nød til at tage mit ord for det rent faktisk var hvad der stod. Men du kan jo evt. læse de første 3 kapitler og vurdere selv ... Se mere her

Venter stadig på svar fra et par fotografer i USA, men jeg har muligvis fået en anden indgangsvinkel som jeg skal have undersøgt nærmere, næste gang jeg har brug for en eksamensoverspringshandlingsaktivitet :D

Det var det for nu. I gang med madlavningen. Vi skal nemlig i Cirkus i aften i min søns børnehave og det inkluderer Tag-selv-mad-med-bord.. Mere om det senere :)

Christian W. Jensen

tirsdag den 31. maj 2011

Gyldendal

 I Fredags var det syv uger siden Gyldendal modtog mit manuskript og i dag fik jeg svar tilbage.

Nej ... Hvis du tænker noget i stil med: "Der kan da ikke ligge en kontrakt i det tynde brev" har du fuldstændig ret.

Brevet lyder:

Kære Christian W. Jensen

Tak for tilsendelsen af dit manuskript:

Beskytter

Vi beklager at måtte meddele, at Gyldendal desværre ikke kan påtage sig at udgive manuskriptet.

Hvis du ønsker at afhente manuskriptet, kan det ske herinde på forlaget, dog senest en måned fra dags dato.

Vi takker, fordi vi måtte have lov at læse med.

Med venlig hilsen

[Gyldendal medarbejders navn]
på vegne af Den Skønlitterære Redaktion


Man kunne jo fristes til at være trist over denne nyhed, men sandheden er at jeg aldrig har forventet at få positiv respons fra dem. Den eneste grund til jeg sendte til Gyldendal var egentlig for at sammenligne det nye afslag med det jeg fik for ca. 13 år siden på mit første manuskript (som jeg i retrospekt godt kan forstå de ikke ville udgive ;) Men afslaget dengang lød sådan her:


Kære Christian W. Jensen,

Mange tak for lån af dit manuskript, som vi har været glade for at vurdere, men som vi desværre må returnere og sige nej tak til at udgive.

Vi modtager langt flere manuskripter, end vi har mulighed for at udgive, og da kvalitetskravene til børne- og ungdomslitteraturen er særdeles høje, må vi vurdere samtlige forslag meget kritisk. Vi har drøftet og manuskriptet og mener ikke, at det har de fornødne kvaliteter til at bære en udgivelse.

Med venlig hilsen

[Gyldendals medarbejder navn her]
Redaktionen for børne- og ungdomsbøger


Til sammenligning kan det siges at de er blevet mere kortfattet.. Men omvendt så har de ikke sagt at mit nye manuskript ikke har de fornødne kvaliteter til at bære en udgivelse som de gjorde ved den første :D

Hvilket optimistiske mig tolker som om at Beskytter er berettiget til at blive udgivet ;)

Mvh. Christan W. Jensen

torsdag den 26. maj 2011

Min fremtid som forfatter ...

Min fremtid som forfatter …

Jeg går og venter i spænding fordi jeg et eller andet sted mindes at have læst at Gyldendal giver svar indenfor 7 uger. Og den deadline falder i morgen. Ikke fordi jeg regner med at de vil udgive Beskytter for mig. Så optimistisk er jeg alligevel ikke, men det betyder at så er der kun 1 forlag, der mangler at lade høre fra sig før jeg kan gå i gang med min selvudgivelse.

En selvudgivelse der egentlig hele tiden har været min plan. Det har nemlig aldrig været min tanke at jeg har skulle kunne leve af mine skriverier. Det hele begyndte for meget meget lang tid siden som et tankeeksperiment og nu skriver jeg egentlig mest fordi jeg ikke kan lade være. (Ja. Synd for jer andre ;) )

Ikke desto mindre faldt jeg alligevel over en debat på Saxo's forfatterskole, der handlede om hvad det krævede at få en karriere som forfatter (Link her skulle du være interesseret). Her snakkes der blandt andet om at tiderne har skiftet og hvor vi mennesker (grov generalisering - undskyld) tidligere har været indrestyrede, så er tendensen nu at det ydrestyrede menneske (altså dem hvis eksistens beror på andre menneskers blikke) er blevet mere almindeligt.

Sammenligningen falder også på en af debattens medlemmer der har fået udgivet sin egen bog sammenlignet med Sidney Lee's bog. De er begge bøger i den forstand at det er papir med ord på, der er indbundet. Men hende fra debatten, der er udgivet, er en af de indrestyrede mennesker. Hun har skabt bogens indhold i sit hoved og taget sig tiden til at skrive det ned. Hans bog er noget han har fortalt til en anden, der derefter har skrevet det ned.

Beskytter er ligeledes noget jeg selv har skabt. Det har taget tid (okay.. lang tid) at skrive, redigere skrive om og redigere igen. Men det er derfor noget jeg er stolt af og jeg er (næsten) sikker på jeg også er stolt af det om 30 eller 50 år. Det er noget jeg har skabt.

Men som tidligere nævnt så regner jeg ikke med at kunne leve af mine skriverier. Jeg regner heller ikke med berømmelse og modsat Sidney Lee kan jeg gå i byen selv efter udgivelse og være anonym. Jeg fandt en graf på en hjemmeside, der illustrerer sammenhænget mellem talent og berømmelse...  

Her er den danske udgave ...



Christian

fredag den 13. maj 2011

Fem i en

Så er der gået 5 uger siden jeg sendte mit manuskript til forlag og nu har jeg fået svar fra endnu et af dem.

Rosinante & Co skriver følgende:


11. maj 2011
Kære Christian W. Jensen

På vegne af redaktionen må vi desværre takke nej til at udgive dit manuskript BESKYTTER, da det ikke passer ind i vores udgivelsesprogram, som det tegner sig for de kommende år.

Forlagene Forum, Høst & Søn, Pretty Ink, Rosinante og Samleren holder fælles redaktionsmøder - Dette svar gælder alle fem forlag.

Da vi får mange manuskripter og ideer til udgivelser tilsendt, er det ikke muligt for os i hvert tilfælde at kvittere med et mere uddybende svar eller kommentar til manuskriptet.

Med venlig hilsen


[Underskrift fra medarbejder her]
[Navn på medarbejder her]
Rosinante&Co



Dette er et standardsvar som du nok allerede havde gættet, men så igen har det vel egentlig aldrig været min forventning af blive udgivet på forlag ( I hvert fald ikke med det første manuskript, men når jeg kontakter dem med det næste og jeg viser dem salgstallene for BESKYTTER, så kommer de jo til at stå i kø for at udgive den ;) )

Men indtil da, må jeg leve med fem-i-en afslag ;)


Anyway... Har i dag fået en ganske brilliant ide til et Giveaway her på bloggen, men det kommer der mere om i den nærmeste fremtid ;) Der er stadig lige et par ting der skal gennemtænkes først, da det så vidt jeg ved aldrig et blevet udlovet i en giveaway før....


Christian W. Jensen

fredag den 8. april 2011

Respons

Som tidligere skrevet har jeg sendt mit manuskript til fire forlag, men inden jeg besluttede mig for hvilke forlag jeg skulle sende til skrev jeg rundt til et par andre forlag og dette indlæg kommer både fordi jeg allerede har hørt tilbage fra det første forlag, men også fordi jeg har hørt fra et af de forlag jeg skrev til.


Først til mailen jeg fik retur. Det drejer sig om forlaget Punktum, der er et lille nystartet forlag som de selv skriver. Jeg fik mail fra en af de to, der står bag, hvor hun fortalte mig at de primært arbejder med oversættelse af udenlandske forfattere. Ikke at de ikke er interesserede i danske forfattere, men de er klar over at det kræver meget mere redaktionelt arbejde end ren oversættelse. De er også ærlige omkring deres arbejdsbyrde på nuværende tidspunkt og at det betyder at hvis jeg har lyst til at sende mit manuskript til dem så vil de godt læse det igennem, men de kan ikke love at det bliver indenfor nærmeste fremtid. Alt i alt fremstår Forlaget Punktum som nogle fornuftige mennesker som jeg godt på sigt kunne tænke mig at arbejde sammen med. At de er et lille forlag har både sine fordele og ulemper. Det betyder at de ikke har så meget kapacitet, men omvendt så er man sikker på at man får svar fra rigtige mennesker.


Så til forlaget der har meldt pas. EC edition har valgt at takke nej tak til et samarbejde ang. udgivelsen. Selv om det ikke bliver skrevet direkte så tolker jeg grunden til afslaget som værende at jeg har sendt manuskriptet til andre forlag på samme tid. Grunden til at de ved at jeg har sendt manuskriptet til andre forlag er fordi de har læst det her på bloggen (så ved jeg i hvert fald hvem EN af mine læsere er :)


Men som jeg skrev tilbage til forlaget, så skriver jeg denne blog for at dele de evt. erfaringer jeg gør mig i forbindelse med udgivelsen af min første bog. Hvis dette afslag derfor skal koges ned til en erfaring, vil jeg sige at det er ok at sende manuskriptet til flere forlag. Man skal bare lade være med at skrive om det på sin blog.


Så er der kun tre forlag tilbage … Track and Trace på PostDanmarks hjemmeside fortæller mig at forlaget Gyldendal har kvitteret for deres manuskript, mens forlaget Facet og forlagets Rosinante & Co eksemplarer kun er kommet til pakkecentralen..


Det var mine ord for i dag...


God weekend til jer alle sammen


Christian

onsdag den 6. april 2011

Afsendt

Så har jeg endeligt fået sendt mit projekt ud i den store vidde verden. Det blev ikke helt de forlag jeg havde regnet med da forlaget Freja, pænt skrev tilbage at de ikke på nuværende tidspunkt kunne hjælpe med en udgivelse. De henviste til forlaget Siesta, der så vidt jeg kan se er et selvudgiver forlag, hvor man selv skal stille kapital til at få finansieret udgivelsen.
Jeg skal være ærlig og sige at efter jeg havde skimmet forsiden på deres hjemmeside, fravalgte jeg dem, da jeg allerede har lagt mig fast på et selvudgiverforlag, såfrem den ikke bliver accepteret af en af de fire forlag den kommer ud til.

Forlagene er som følger:

EC-Edition, forlaget i Århus der som den eneste har fået tilsendt Beskytter i elektronisk format

Forlaget Gyldendal

Forlaget Rosinante & Co. Som jeg godt nok skrev til på forhånd, men deres svar om at de foretrak manuskriptet i printet version, lugtede så meget af automail at jeg også her tror der er tale om at sende uopfordret.

Forlaget Facet i Rørvig, der på deres hjemmeside opfordre direkte til at sende uopfordret og samtidig skriver at de ønsker at blive overrasket.. Jeg glemte at skrive SURPRISE på første side, men går 'en så går 'en som man siger her i Jylland.


I hører mere når jeg hører mere... indtil nu er der ikke så meget andet at gøre end at krydse fingre... og måske skrive de første ord til forsættelsen på Beskytter...

Mvh. Christian

onsdag den 30. marts 2011

Status

Status lige nu:

Dage tilbage: 2
Total længde 492 sider
korrektur: Mangler 48 sider
Godkendelse: Mangler 56 sider
Forlag der udgiver danske spændingsromaner: Jeg har snusset lidt til forskellige forlags hjemmesider. Fandt på www.forfattertips.com en liste over danske forlag og selv om den måske ikke er en komplet liste over alle forlag så fandt jeg et par stykker som jeg vil tage kontakt til når jeg er er færdig med skriveriet.
De forlag jeg har set på er følgende: Forlaget Facet, Forlaget Punktum (Valgt fordi de skriver at de lægger vægt på solid underholdning til et bredt publikum), Forlaget Freja (Valgt fordi de skriver udgiver primært krimi og spændingsromaner), EC- Edition (valgt fordi de modtager manuskript i elektronisk format så det koster ikke ekstra at sende til dem) Forlaget Gyldendal (Valgt fordi jeg engang for mange mange år siden 1998 sendte mit første manuskript til dem og jeg er nysgerrig efter at se om deres afslag har ændret sig på 13 år :D)

Christian