Viser opslag med etiketten Facebook. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Facebook. Vis alle opslag

fredag den 19. september 2014

Stress!

Nej... Jeg har ikke fået stress... ikke endnu i hvert fald... Men jeg tænkte alligevel at det nok bliver et af omdrejningspunkterne for dagens indlæg og når du har læst til vejs ende så håber jeg du smutter ind på min facebookside og melder dig under fanerne derinde... Hvorfor du skulle gøre det vender jeg tilbage til senere...

Anyway... På tirsdag begynder jeg min uddannelse som Mindfulness instruktør og det glæder jeg mig pænt meget til. Jeg har (for en gangs skyld) læst mine lektier og er forberedt og jeg har endda givet mig i kast med nogle af de mindfulness øvelser med blandet mængde success... Jeg er også begyndt at læse lidt "frilæsning" som nu alligevel har lidt med emnet at gøre. Det er bogen "Træk vejret" af Stig Åvall Severinsen. Det er en pænt stor bog når man tænker på at emnet er så simpelt som at trække vejret. Noget vi alle gør ca. 12 gange i minuttet... alle dage, hele dagen.... Det er også en af de øvelser jeg som fysioterapeut anbefaler at man laver dagligt efter behov :D (Ja.. Fys-humor kan være lige så plat som alt mulig anden humor ;))

Stig Severinsens baggrund for at skrive en bog om at trække (og holde vejret) er at han faktisk er ret god til det.. Især sidstnævnte er han fantastisk god til. Så god at han på nuværende tidspunkt er ikke mindre end firdobbelt verdensmester i fridykning og så står han i øvrigt i Guiness Book of records for at have holdt vejret i 22 minutter (Videoen her). Stig Severinsen har en teori om at korrekt vejrtrækning kan skabe et link mellem krop og sind og at man derfor kan bruge vejrtrækningen til at kontrollere bl.a. stress, men det skulle også kunne give dig mere energi og mere udholdenhed hvis du f.eks. løber. Alt i alt synes jeg jo dette giver meget god mening. For hvis en korrekt vejrtrækning giver mere ilt til musklerne skulle disse også kunne yde mere før de begynder at syre til. Men alt dette om vejrtrækning og mindfulness har fået mig til at indrage mit whiteboard i soveværelset til et forsøg. Det fungerer nu som et mindmap med "Stress" i centrum og så er det min plan at smide nye post-its op når jeg finder noget nyt som relaterer til emnet.... Allerede nu er der afstikkere som "Kemi", "Kost og ernæring", "motion", "mindfulness" og "depression"....


Og hvorfor gør jeg så dette? Det gør jeg fordi jeg kender mig selv godt nok til at vide, at hvis jeg skal lære noget så skal det visualiseres. Nogle mennesker lærer bedst hvis de hører det og andre lærer bedst noget hvis de ser det. Så vidt jeg husker er grundreglen, at jo flere sanser du bruger når du skal lære noget, jo lettere er det for dig at huske... Samtidig med dette så er der en vis potion "detektiv" i min hjerne også... Jeg elsker at finde sammenhæng mellem forskellige emner og jeg tror bl.a. det er derfor jeg er en god fysioterapeut. For det er (eller kan være) en opgave at kombinere alle de oplysninger man får i det første interview med de efterfølgende undersøgelser og observationer for til sidst at kunne finde en årsag til en bestemt funktionsnedsættelse. Der er også et lille element, at denne årsagssammenhæng når jeg ind i mellem skriver på Beskytter 2, hvor der jo skal være en logisk sammenhæng i handlingen (Det er jo ikke manuskriptet til en ny Steven Seagal film :))

Så derfor har jeg det ok med at jeg kan flytte lidt rundt på de gule lapper efterhånden som jeg lærer nok i skolen til at gruppere dem...

Nu er du der næsten... altså ved grunden til at du skal klikke over på min facebook side... Jeg har lige et emne mere jeg vil vende, men hvis du har det som mig (og åbenbart flere af mine facebookvenner) så vil du takke mig for dette link...

www.Asoftmurmur.com

Hvad er det tænker du... Mere støj til min hverdag? Ja.. Det er præcis hvad det er... Jeg ved godt jeg selv er let at distrahere når jeg skal skrive noget (som f.eks. et blogindlæg) så derfor plejer jeg at lytte til musik fordi det danner en ensformig baggrundslyd som er lettere at filtrere ud end de tusind (ok.. måske lidt overdrevet) små lyde, der ellers er omkring mig... Men det hænder jo, at man pludselig hører SANGEN og så sidder man lige pludselig alene på sit kontor og synger så højt.. og så dårligt at naboerne banker på væggen... og så får man jo ikke skrevet noget... Asoftmurmur tilbyder en række baggrundslyde.... Jeg nævner i flæng... lyden af regn, torden, den knitrende lyd af en åben ild, bølgebrus, lyden af vinden der suser eller hvis du føler dig ensom... lyden af mennesker der snakker... præcis som hvis du sad på en café... Du kan også kombinere de forskelllige lyde så du måske har lyden af åben ild skruet lidt højere op end lyden af regn og torden og så kan du jo drømme dig væk til den der lille hytte i bjergene, hvor du sidder og skriver på din næste bestseller.... Personlig hælder jeg mest til lyden af regn, blandet med lidt torden for at det ikke bliver ALT for monotont... men det er jo det praktiske ved den hjemmeside... du vælger lydniveauet for de forskellige lydeffekter og trykker på play...

And now...

To the moment we have all been waiting for... *
* for the last 3-10 minutes depending on reading speed

I forbindelse med mit stress-mindmapsprojekt så kunne jeg godt tænke mig at vide hvad du tænker når du hører ordet stress?

Og hvis du er fuldstændig blankt på det emne så skal du selvfølgelig ikke snydes for at lege med... Du kan også fortælle hvad du gør for at holde fokus.. hvad enten det er på læsning, skrivning eller noget helt andet...

Nu ved jeg godt vi mennesker generelt ikke er så lette at trække ud af busken med mindre der er en god grund til det... og som min coach sagde når jeg skulle skrive ansøgninger så skulle jeg altid have i tankerne "What's in it for them?"... Så derfor... Den 1. oktober eller når der er kommet 50 kommentarer (fra forskellige personer!!) trækker jeg en heldig vinder og så sender jeg da lige et eksemplar af Beskytter til vedkommende... Du kan læse den selv eller du kan gemme den i 3 måneder og 5 dage og give den som jule og/eller hadegave til en du holder mere eller mindre af...

Simply put:

1. Gå ind på min facebook-side
2. Find linket der linker til dette indlæg (Jeg har gjort det let og skrevet at det er her der skal kommenteres)
3. Skriv din kommentar ... Enten om hvad du tænker når du hører ordet stress eller hvad du gør for at holde fokus..
4. (Valgfri) synes godt om siden så du kan hjælpe mig med at sprede kendskabet til denne fantastiske samling af ord :)
5. Vent til det bliver den 1. oktober eller eller der er 50 mennesker der har kommenterer
6. Kryds fingre for at du vinder eller ikke vinder alt efter hvor meget eller hvor lidt du ønsker at få en bog tilsendt :D



Christian W. Jensen

onsdag den 5. marts 2014

Næste Netværk med Mad er planlagt

Tingene har været lidt hektiske det sidste stykke tid. Jeg er nu på arbejde fra mandag til fredag med 32 timer om ugen og jeg kan ikke lige forstå hvordan i alverden jeg fik tiden til at gå før jeg fik arbejde :)

Ayway... Nu er der ved at være ro på igen. Jeg møder ikke så mange nye ansigter hver dag og jeg har fundet en rutine på hjemmefronten også, så alt i alt glider tingene. Det betyder jo også andre ting som f.eks. Netværk med Mad kan vende tilbage. I dag var jeg lige på udkig i Bilka, hvor jeg fandt 4,5 kg. kamsteg uden ben og svær til et par hundrede og treds kroner. Det betyder at til næste netværk med mad står menuen på tex mex :) Taco al pastor, der er mexicanernes svar på en kebab. For dem der ikke ved hvad det er, kan jeg fortælle det er ananasmarineret svinekam.

Og fordi jeg nu har planer om at købe 4 kg. svinekam bliver Taco al Pastor kombineret med carnita taco, der betyder "lille kød". Her i huset bliver det kaldt "Cola gris" for det er bogstavelig talt svinekød kogt i cola til det trevler og får samme konsistens som pulled pork :)

Dertil kommer "the usual" - Hjemmelavede tortillas (suppleret med købte og tacoskaller alt efter hvor mange der kommer), guacamole og salat, salsa og hvad jeg ellers finder på.

Reglerne for netværk med mad finder du lige HER men i hovedtræk så koster det 30 kr. pr. snude som bidrag til maden. Derudover forventer vi at gæsterne selv medbringer drikkevarer. Det er en fredag aften så øl og rødvin er set på bordene før. Det holdes om fredagen fordi der denne dag kommer disney sjov. Så kan ungerne underholdes med det mens de voksne hyggesnakker.

For at tilmelde dig skal du lige forbi facebook siden 

Christian W. Jensen

torsdag den 24. maj 2012

Da Pip blev til Muh (netværk med mad 2)

Her til aften havde vi netværk med mad igen...

Menuen var næsten den samme som sidst. Egentlig havde jeg lovet kylling og ko burgere, men jeg glemte at tage kyllinger op af fryseren så det blev ko og ko.. Egentlig havde jeg kun tænkt mig at lave mine "klassiske" Jamie Oliver burgere, men jeg er blevet facebookbuddies med fotografen fra Portland, Oregon der tog billederne til forsiden af min bog. Da jeg forleden så billeder han havde uploadet på FB af nogle bøffer på grillen blev jeg nysgerrig så jeg spurgte til opskriften, hvilket han gerne delte.

Så opskriften på aftensmaden på en rigtig hyggelig burgeraften (6 voksne, 2 børn)

Indbydende italienere (Fra Rikke Grybergs Byens bedste brød)
(1½ portion for det passer med 2 plader med 9 på hver hvis du laver dem ca. 80 gram pr. stk)

  • 15 gr. gær
  • 6 dl. vand
  • 1½. tsk. salt
  • 1½. tsk honning
  •  75 gr. rugmel
  • 375 gr. italiensk hvedemel (tipo "oo" der oftest er billigere at købe i Metro hvis man har kort dertil)
  • 300 gr. fint durummel
  • 1½ stor spsk. olivenolie
Fremgangsmåde:
1. dag:
Gær opløses i vand. honning og salt tilsættes og derefter de tre slags mel. Ælt langsomt det hele sammen i 12 minutter (ja.. der står 12 og det er bl.a. derfor jeg er glad for vores Køkkenmaskine) Kom derefter en smule olivenolie i en skål og læg dejen heri. I køleskabet med den og gem den til næste dag. (hvis du har travlt kan du bruge 20 gr. gær. lade dejen hæve i 1 time. form brødene og derefter lade dem hvile 2 timer mere)
2. dag
Kom durummel på bordet og vælt forsigtigt dejen ud af skålen. Form 10-12 boller og rul dem i  durummel inden de sættes til hævning på en bageplade med papir i ca. 2 timer.

Varm ovnen op til 230 grader med en bradepande i bunden. Skær et snit i brødenes overflade med en skarp kniv (noget jeg altid glemmer og jeg tror ikke det påvirker smagen ;) sæt brødene midt i ovnen og hæld en dl. vand i bradepanden. Skrue ned til 200 grader og bag brødene i 12-15 minutter

Jamie Olivers Burgere (Fra Jamie's Amerika)
  • Olivenolie
  • 2 mellemstore rødløg. Fint hakket
  • 4 skiver toastbrød uden skorpe (Jeg bruger 16 mariekiks blendet til uigenkendelighed)
  • 500 gr. hakket oksekød (max 12% men gerne mindre)
  • 1 tsk. havsalt
  • 1 tsk. friskkværnet peber
  • 1 stort æg, letpisket
  • en håndfuld friskrevet parmasanost
Fremgangsmåde:
Det finthakkede rødløg steges i olivenolien på en varm pande til løgene er bløde og blanke. Sættes herefter til afkøling. Toastbrødene blendes til atomer. Ægget slås ud i et krus og piskes let med en gaffel. Parmasanosten rives.
Bland herefter alle ingredienser i en stor skål. Når farsen er rørt godt sammen formes bøfferne (til havefesten var det ca. 125 gr. pr. bøf = en quaterpounder) Læg de formede bøffer i køleskabet i en times tid til afkøling (det gør at bøfferne holder bedre sammen når de steges)
Tip: Jeg har fundet ud af, at når jeg har klemt bøfferne flade i hånden lægger jeg dem på et stykke madlavningspapir og trykker dem lidt fladere så de går helt ud til kanten. Så er de lige til at vippe over på panden når de skal steges plus de kan stables i køleskabet..

 Kepple Burgeren (opkaldt efter fotografen :D)

  • 600 gr. hakket oksekød
  • 1 æg, letpisket
  • 25 gram revet parmasanost
  • 25 gram blåskimmelost
  • 50 gram cheddarost
  • 50 gram goudaost
  • 2 udkernede og finthakkede friske jalapenos.
Fremgangsmåde:
Bland alle ingredienserne og rør det godt sammen. Når farsen er rørt sammen sættes det på køl. Gerne natten over men mindst et par timer. Form derefter bøfferne og vær opmærksom på at de "krymper" mere end f.eks. Jamie Oliver-versionen.
De er ikke for stærke skulle jeg hilse og sige fra gæsterne.


Dertil nachos der bare i aften bare var tortillaschips og cheddarost i to små ovnfaste fade (lettere at placere på bordet end et stort så alle kan nå det)

Og til Dessert:

Grillbananer
Pr. person

  • 1 banan
  • 1 tsk. brun farin
  • 2 firkanter chokolade
Fremgangsmåde:
Flæk bananen uden at skære helt igennem. Sæt de to stykker chokolade i revnen (en i hver ende så den bliver holdt åben) og fyld en tsk. brun farin i mellem dem.... Pak dem derefter ind i sølvpapir og smid dem på grillen.. De er færdige når chokoladen er smeltet og bananen er blød.
Tip: Når du skal spise dem kan du presse enderne mod hinanden og derefter klemme banenen ud på tallerknen uden at få grattede fingre :D



Hvis du er kommet så langt fortjener du også et billede af dagens indkøb :D Vi bruger MEGET cheddar i dette hus og forleden fandt jeg denne i Metro. 2,5 kg. cheddar til 100,99 pr. kg. Ja ok.. jeg har købt cheddar for over 300 kr., men til sammenligning med de 200 gr til 36,95 jeg normalt køber i Bilka, så er der stadig sparet mange penge :D

Christian W. Jensen

tirsdag den 13. marts 2012

Fødselsdagsgiveaway

I går skrev jeg at min blog havde haft 1 års fødselsdag uden jeg havde opdaget det. Det er ikke helt tilfældet. Denne blog begyndte jeg på i APRIL 2011. Før det havde jeg en blog hos one.com, der bare ikke virkede efter hensigten. Jeg havde dog nået at udgive indlæg som jeg senere hen genudgav her på denne blog. Men altså... Jeg kan se på min statistik, at jeg ikke har haft sidevisninger før april 2011, så derfor regner jeg den 4. april (første indlæg i april) som bloggens fødselsdag. Anyway.

Der er tre ting der absolut skal være til en fødselsdag.

- Familie
- Kage
- Gaver

I mit tilfælde er det tilfældigvis også sat op i prioriteret rækkefølge. Men min blog har jo ikke nogen familie... Det skulle da lige være alle de andre blogs derude i det store blogland, men det er lidt svært at få besøg af dem. Og så alligevel.

Nummer 2 er kage og i går spurgte jeg om du ville komme til fødselsdagskage hvis jeg inviterede? En anden blogger har sagt ja (som tilfældigvis også er min søster)

Nr. 3 er gaver.. og her er det jo, at det bliver interessant. Hvad ønsker jeg mig? Faktisk ønsker jeg mig at lære mine læsere at kende. Men efter jeg har skippet friendconnect, så er det blevet lidt mere besværligt (men ikke umuligt) at finde dem der læser fast.

Jeg laver derfor denne fødselsdagsgiveaway så simpel som jeg kan. Du kan deltage på en af to måder.

1. Tryk ind på min facebookside ved at klikke her og "synes godt om/like" siden.
2. Send en mail til info@christianwjensen.com hvor du skriver fødselsdagsgiveaway i emnet og evt. en fødselsdagshilsen i selve mailen.

Uanset hvilken en af de to du vælger bedes du skrive i kommentarfeltet herunder hvad du har gjort.

Vinderen bliver udtrykket den 4. april 2012. Og præmien er (selvfølgelig) et signeret (eller usigneret hvis ønsket) eksemplar af Beskytter.

Håber du vil være med og ja. Jeg er godt klar over at denne giveaway ikke tilbyder muligheden for at få mere end et lod i konkurrencen, men jeg vil forsøge mig med en giveaway, der ikke er betinget af "at sprede budskabet eller blive fast læser eller lignende"... Det håber jeg kommer helt af sig selv fordi du som læser også gerne vil lære mig bedre at kende :)




Christian W. Jensen

onsdag den 15. februar 2012

14 dage tilbage ...

Jeg blev lige (igen) mindet op på NYBH at google har besluttet at stoppe med friendconnect og derfor har jeg også valgt at fjerne det fra min side.

Du kan fremover følge mig med:






Beklager eventuel ulejlighed og håber at du stadig hænger i...

mvh.

Christian W. Jensen