Level 2

Så skete det...

Sønnen og jeg nåede næste level. Vi aftale jo for nogen tid siden at første level var da vi flyttede. 2. level ville så komme når sidste flyttekasse var tømt. Det er sket i dag. Den sidste bastion var soveværelset. Primært en out of sight out of mind situation, men i dag fik jeg has på de 6 flyttekasser der stod derinde. I morgen står den på rengøring uber alles og så kommer min gamle nabo forbi med en boremaskine af den bedre slags. Jeg lånte den også sidste fredag hvor jeg fik hængt nogle billeder, skrivebord og hylder op. I morgen skal jeg så have dekoreret soveværelset på den eneste rigtige måde når man er ungkarl :) og så skal jeg have sat mit whiteboard op derinde også... Og hvem ved.. måske får jeg endeligt indrettet mit skrivehjørne også.

Jeg er så småt ved at mærke den kriblende fornemmelse der som regel kommer forud for en periode hvor jeg skriver på Beskytter... eller i dette tilfælde Beskytter 2...

Som nogen derude måske kan huske har jeg taget et kursus som mindfulness instruktør. En af de ting jeg selv bruger mindfulness til i min hverdag er at håndtere min tankemylder. F.eks. når jeg er ude at gå så suser tankerne afsted med 220 km/t hvilket er omkring 213 km/t hurtigere end resten af mig. Så her bruger jeg teknikkerne fra mindfulness som en slags chikane som du kender fra villakvartererne. Muligheden for, at sætte farten ned på tankerne og aktivt tage stilling til hvilken retning tankerne skal forsætte... Og hvorfor bringer jeg nu dette på banen?

Jo.. Christian-fun-fact: Når jeg skriver så ser jeg i billeder. Alt hvad du har læst i Beskytter og Beskytter 2 hvis du har smugkigget i den, har kørt som en film i mit hoved og jeg har gjort mit bedste for at beskrive billederne mens de flimrer forbi. Det meget spændende eksperiment jeg skal forsøge mig med er, om jeg kan gøre brug af mindfulnessteknikkerne til at sætte filmen på pause. Jeg finder selv konceptet utrolig spændende. Tænk hvis det lykkedes for mig at sætte "filmen" på pause, mens Roy og Angela er på restaurant. Det vil give mig muligheden for at kigge nærmere på alle detaljerne. De andre gæster, væggene, den der vinplet på dugen som de havde forsøgt at vaske væk, men som stadig minder svagt om det afrikanske kontinent. Duftene. De dæmpede lyde fra køkkenet som bliver tydelige hver gang svingdørene går op og tjenerne kommer ind med mad til et af bordene. Lyden af stegepander, der bliver sat på konfuret. Kokken, der råber og dirigerer personalet som en general på slagsmarken.

Jeg glæder rigtig meget til det projekt, så det kommer du sikkert til at høre meget mere om senere.

Men først tilbage til nutiden. I morgen skal er jeg alene hjemme så der skal jeg som sagt have dekoreret soveværelset og så skal jeg have lave dej til pebernødder. På lørdag kommer søsteren min nemlig til Aalborg og så skal vi have den årlige julesmåkagebagningsdag... Afsluttet på den helt rigtige måde; nemlig med flæskesteg med hele svineriet som sønnen siger. Det betyder nok også, at han endelig får overtalt mig til at vi skal have bøfsandwiches på søndag for min søster er fantastisk til at lave brun sauce og jeg håber der bliver rigeligt af den på søndag :)



Christian W. Jensen

Random acts of Kindness

I riiiigtig lang tid har UBETUBE...også kendt så Beskytter 2... stået stille. Manglende inspiration eller hvad man nu kalder det, men på det sidste har jeg en lektieaftale med sønnen. Dvs. at når han skal lave lektier, så finder jeg blokken frem og skriver lidt på Beskytter 2. Det har så resulteret i, at jeg har et helt kladdehæfte fyldt.

For dem der ikke kender historien så bliver Beskytter 2 en direkte forsættelse af Beskytter og den begynder samme dag som den første bog slutter. Mange af de samme personer går igen. Roy, Captain, David og Amber kommer for eksempel igen. Jeg kan ikke helt fortælle hvad de skal lave uden at afsløre hvordan den første bog slutter :)

Men jeg kan introducere en ny person og fortælle lidt om hende. Hun hedder Nicole og har haft et par trælse år. Du kan læse det første kapitel af Beskytter 2 lige her. Det er rimelig lige på og hårdt :) Anyway... Hvad du ikke kan læse i det kapitel er at Nicole drømmer om noget større. Hun drømmer om frihed og som et led i sin plan er det lykkedes hende at få et arbejde som servitrice. Og gæt hvem der en dag dukker på hendes restaurant?

Hvis du ville hjælpe en servitrice, hvordan ville du så gøre det? Med drikkepenge måske? Måske ja. Men så kommer det næste spørgsmål. Hvordan kan man beskrive sådan noget? Hvordan finder man ud af hvordan en servitrice vil reagere på at få en overdreven stor portion drikkepenge?

Takket være youtube så behøver man ikke prøve at forestille sig det. :) Jeg faldt over en bruger der hedder GiveBackFilms og så vidt jeg kan se uploader de en ny video hver mandag. Indtil videre har de lavet 4 videoer og konceptet i dem alle sammen er det samme. De har været heldigere end gennemsnittet og har besluttet sig for at pay it forward.

Jeg vil på det kraftigste opfordre ALLE til at kigge videoerne igennem og jeg synes du skal starte med denne.

Jeg har ikke helt regnet deres end game ud (hvis de da har et), og i det store hele gør deres bidrag ikke nogen mærkbar forskel. Men for de mennesker de støder på er jeg ret sikker på det gør en forskel :)

Hele konceptet er jo bare i bund og grund "Bare-fordi"-konceptet jeg forsøgte at gøre populær i juni 2011 med dette indlæg. (uden succes). Men jeg er glad for de har taget det til sig "over there" :D

Har du nogensinde prøvet at gøre noget for nogle andre sådan bare fordi? eller har nogen gjort noget uventet godt for dig?

Christian W. Jensen

Værdien af et ben

I går spurgte jeg på min facebookside og du havde tænkt over hvor meget dit ene ben var værd?

Umiddelbart kunne det jo lyde som et dumt spørgsmål, for sådan et ben er man jo født med så hvorfor skulle man sætte en pris på det?

I dag har jeg mødt en ung kvinde der har gjort netop dette. Faktisk kunne hun sætte en pris på hver enkel del af sit venstre ben fra lidt over knæet og nedefter.. Der var en del tal og jeg skal nok lade være med at kede jer med detaljerne (også fordi jeg ikke kan huske dem alle) ... men alt i alt løb (fun intended) hendes venstre ben op i omkring 350-400.000 kr. og det var hendes almindelig ben... så havde hun ekstraudstyr til at løbe på men mere om det senere.

C-Leg protesen: Til venstre: Selve protesen hvor der bl.a. er en microprocessor, der ud fra det tryk der kommer fra foden kan regne ud hvor meget benet skal svinge for at give et normalt gangmønster. Til Hø. øverst: et cover til protesen i plast der giver benet lidt mere "fylde" og samtidig beskytter mod støv og snavs. Højre nederst: Et nærbillede af knæleddet.

Som jeg også skrev på facebook så var alt det her relateret til Beskytter 2. Hvis du er en af de heldige der har læst Beskytter så vil du måske allerede have luret hvordan dette er relateret til Beskytter-universet. Den person i Beskytter, der mangler sit ene ben får en væsentlig større rolle i forsættelsen og derfor har jeg i lang tid ønsket mig at komme i kontakt med en der rent faktisk levede med det. Der findes utrolig meget faglitteratur om emnet og oddsene er at jeg som snarlig fysioterapeut også ville kunne forstå størstedelen af det, men det der gør det interessant (synes jeg) er hvordan hverdagen hænger sammen. Ting som jeg tager for givet som at gå og tage sko på, gøres anderledes. Eksempelvis det med skoene. Undervejs i vores samtale i dag så skal hun lige vise mig noget og pludselig så vender hendes ben fuldstændigt forkert!. Underbenet er roteret 180 grader og bøjet så foden peger lige op i luften... Jeg skulle da lige hilse at sige at det er ret svært at føre en normal samtale når det lige pludselig sker :D Men for hende er det helt naturligt og det er den slags jeg tænker kunne være interessant at belyse...

Vi snakkede nemlig lidt om fordomme og kom frem til at mange af de fordomme der var på området var ofte nogle som de amputerede selv havde (jeg skriver ofte og ikke altid) men for omgivelsernes skyld var det mere, at de ikke vidste hvordan de skulle snakke til en, der havde fået amputeret f.eks. et ben. Jeg forestiller mig det er elefanten i rummet situationen. Alle sammen kan se den, men der er ikke rigtig nogen der ved hvordan de skal bringe emnet på banen. En af de ting jeg fik at vide i dag var blandt andet, at hvis der var noget jeg ikke forstod så skulle jeg endelig spørge. Da jeg fik det at vide blev jeg jo helt glad inden i for det var netop det råd som Captain havde givet Roy i bogen, så en ting havde jeg da fået fat i :)

Jeg glæder mig til at se meget mere til hende og hvis dette indlæg nu har pirret din nysgerrighed, så kan du jo stille dine spørgsmål her i kommentarfeltet. Så skal jeg videregive dem næste gang jeg ser hende :D

Løbetilbehør: skiftes ud med en umbracconøgle.

Christian W. Jensen

Forfatterskoleopgave, Beskytter 2 og varme møbler

Af en der plejer at være rimelig ok til at sætte ord sammen så kunne jeg simpelhen ikke lige overskue en kløgtig måde at sætte dagen titel op på en snedig måde, der ville lokke dig herind.

Så helt uden at lokke med mad eller lignende satser jeg på, at de af jer der er oprigtigt interesserede i mine ord stadig hænger i...

Anyway.. Saxo's 4. forfatterskole er netop gået i gang (for 3 uger siden) og jeg vælger at nævne det i denne uge fordi jeg har besvaret opgaven og at denne uges opgavebesvarelse bliver en del af Beskytter 2... Jeg ved ikke lige helt hvilket kapitel det bliver, men personerne deri er gengangere fra kapitel 1 nemlig Nicole Emmerson og hendes mand som jeg endelig har navngivet :D

Ugens opgaveskrivelse lyder som følger:
"En person har lige fået en afgørende besked. Beskriv i en tekst de to næste minutter i personens liv. Du skal veksle nogenlunde ligeligt mellem tanke og handling.
Max. 400 ord.
Find selv på en titel"

Min besvarelse:

Forrådt

Han nikkede og forsøgte, at koncentrere sig om talene på skærmen, men de ville ikke blive stående på deres egne linier.
- Er du ok? Scott Emmerson så fra tallene på skærmen til Richard, der stadig stod i døren til hans kontor.
- Ja, jeg har det fint, svarede han og håbede hans kollega, budbringeren af nyt, ville forstå hentydningen.
- Okay. Cool. Vi ses. Med de ord forsvandt han fra døren, men Scott kunne stadig følge ham gennem salgslokalet gennem de store vinduer.
Scott forsøgte atter engang, at finde den skjulte mening med regnskabet på skærmen, men han havde svært ved at koncentrere sig. - Richard og en af de andre havde set Nicole, min Nicole på en bar tæt ved universitetet. Han rejste sig op og gik over til vinduet. - Hvordan kunne det gå til at hun arbejdede på en bar? Og uden at sige noget til mig? Havde jeg måske ikke forsørget hende siden vi blev gift?Havde jeg måske ikke sagt til hende, at jeg nok skulle passe på hende. Beskytte hende fra omverdenen og alt hvad jeg forventede retur var hendes kærlighed og respekt? Han trak vejret dybt, men udåndingen bar præg af, at hele hans krop skælvede. Han så ned på sine hænder. Knoerne var helt hvide og han kunne mærke krampen bevæge sig op af sine arme. - Jeg ville bare have hendes kærlighed og så forråder hun mig på denne måde? Han arbejdede hænderne igennem for at få blodet tilbage i dem, mens han gik rundt på kontoret. - Hvad skal jeg gøre? Skal jeg vente til i aften? Han forkastede tanken næsten ligeså hurtigt som han havde fået den. Han vendte tilbage til tallene på skærmen, men han kunne sværge tallene havde byttet plads, mens han havde været væk. - Som om de holder mig for nar! Ligesom hun gør. Han smækkede skærmen i og åbnede skrivebordsskuffen. Og tøvede.
Ved siden af hans bilnøgler, lå den .38 han havde anskaffet efter de havde haft problemer med en gruppe unge mænd, der havde svært ved at kende forskel på dit og mit. Han tillod sig selv et øjeblik ved tanken. - Nej. Ikke nu. Jeg tager hen til baren og fortæller hende, hvor meget jeg elsker hende. Og når hun ser mig vil det minde hende om hvor meget hun elsker mig. Han nikkede for sig selv.
- Hun måtte se det.

Jeg indrømmer gerne, at denne uges opgave er skrevet med Bent Isager-Nielsens foredrag i baghovedet. Han fortalte bl.a. om, at kriminelle handlinger der virker meningsløse og uvirkelige for os, næsten altid giver/gav mening for gerningsmanden i gerningsøjeblikket. Altså der ligger en eller anden form for logik bag, selv om den ikke umiddelbart er synlig. Jeg synes det er en virkelig interessant vinkel på det og synes (selvfølgelig) selv, det har givet større indsigt og dybde i mine karakterer.. Men det bør jeg nu nok lade andre vurdere for mig ;)

Anyway... Sidste del af overskriften, varme møbler, henviser faktisk til noget jeg har haft på min blog en lille uges tid nu. Den ser sådan her ud:

 


 Det var en ven der fortalte om konceptet, der i alt sin enkelthed går ud på at man kan stille anonyme spørgsmål. (det kan man i princippet også i kommentarfeltet, men det er stadig synlig for andre)... Jeg har taget det med fordi den bedste måde, at skrive om hele mennesker er ved at lære dem at kende. At sætte dem i den varme stol så at sige. Jeg lader derfor ordet være frit. Hvad enten du har læst Beskytter eller noget af Beskytter 2 og der er noget du undre dig over, så spørg løs. Du kan enten adressere det til en enkelt person (F.eks. "Roy Hawkins" eller "kvindelige hovedrolle i Beskytter 2") Eller du kan stille det generelt :) Måske ender det med en paneldebat, måske er der ikke nogen der gider lege med :( Men jeg har jo lov at håbe ;)


Har du aldrig læst en bog og tænkt... Hvor ville jeg dog gerne kunne stille et spørgsmål til ham eller hende der var i den?

Nu har du chancen ...


Christian W. Jensen

Spaghetti Carbonara

Uge 42 har været en rigtig stille uge herhjemme... Sønnen har været i Riga hos sin mor og praktikken har også været mere overskuelig end normalt, da jeg jo er i praktik på en folkeskole, hvor de fleste af eleverne har haft fri.

Den gode nyhed er at jeg har haft tid til at skrive lidt på Beskytter 2 og i betragtning af, at Roy Hawkins skulle have en date til middag, så jeg tænkte at jeg ville teste menuen. Efter at have spurgt i indlægget her blev jeg enig med mig selv om, at Spaghetti Carbonara skulle på menuen.

Jeg fandt opskriften her hos GastroMand, men jeg skriver opskriften som jeg lavede den.

Spaghetti Carbonara

• 150-200 gr. fuldkornsspaghetti
• Olivenolie
• 200 g panchetta (fundet i Bilka til billige penge
• 1 mellem finthakket rødløg
• 2 fed hakket hvidløg
• 1½ dl hvidvin
• 2 snackpebre skåret i små strimler
• 2 pasteuriserede æg
• 1½ dl fløde
• Et par dl. friskrevet parmasan. Kan desværre ikke angive vægt, da min vægt ikke registrerede det)
• Masser af friskkværnet peber

Min erfaring var (som jeg har videregivet til Roy i min bog) er at forberede alle ingredienserne før noget ryger på panden. Bland fløde, ost og æg. Hak løg og hvidløg, skær snackpeber og panchetta i strimler.

Start med at stege hvidløg i olivenolie på en pande. Tilsæt derefter panchetta og løg og snackpeber. Tilsæt hvidvin og lad det simre til hvidvinen er fordampet. På dette tidspunkt skulle spaghettien gerne være kogt (Jeps. Du skulle nok have startet med at sætte vand over til pastaen :) ) Hæld vandet fra spaghettien ryst to gange og tilbage i gryden. Der må gerne være en smule vand ved stadigvæk. Tilsæt oste-fløde-æggeblanding og blandingen fra panden og rør godt rundt. Tricket er at varme det op uden at æggene begynder at koagulere (stivne og blive til røræg) hvilket er grunden til at du har lavet retten med pastauriserede æg i stedet for rigtige æg.

Servér med mere friskrevet parmasanost og masser af friskkværnet sort peber. Fantastisk god ret som også kan imponere din date... Det virkede i hvert fald for Roy :)





 Christian W. Jensen

Royalties ...

Så er jeg forfatter... altså sådan officielt.. Jeg har i dag fået min første afregning fra forlaget.

Desværre udbetaler de ikke royalties under 200 kr. før årets udgang så der går lidt tid til jeg ser mine penge :D

Til dig der har købt min bog på Saxo.com... Tusind tak for denne oplevelse (altså at have modtaget Royalties) .... Jeg håber du synes om bogen :)

Slutteligt vil da lige fortælle, at efter længere tids pause er jeg begyndt at skrive på Beskytter 2 igen... Der har været en del andre aktiviteter i mit liv på det seneste, hvilket har været skyld i at jeg ikke har haft overskuddet til at skrive... men nu tror jeg der er ved at være styr på lortet i stedet for lort på styret.. hvilket alt i alt er en meget mere behagelig oplevelse :)

Roy skal snart lave mad til en date og jeg overvejer om det skal være spaghetti carbonara... Vi fik det forleden og det var helt fantastisk... men mere om det når jeg kommer til den computer der har billederne derfra.

Hvad har du lavet eller hvad har nogen lavet til dig på en første date?


Christian W. Jensen

Beskytter 2. Kapitel 1. Version 2.

Nu efter at Beskytter er sendt til tryk, så har jeg igen vendt blikket mod forsættelsen. Beskytter 2... Jeg har siden jeg udgav resultatet af min første Giveaway fået kontakt til en kvinde, der rent faktisk har oplevet vold i hjemmet på nærmeste hold. Jeg er utrolig taknemmelig for at hun har valgt, at dele sin historie med mig og det har allerede ført til flere ændringer i kapitel 1. 

Noget er selvfølgelig slettet i forhold den den oprindelige version, men herunder kan du læse version 2 og de nye afsnit har jeg understreget og skrevet med blå.

Beskytter 2, Kapitel 1. Version 2.

- Du … Er … Så … Våd. Ordene blev spyttet ud i takt med, at han trængte op i hende. Hun hadede sin krop i det øjeblik for at give ham indtrykket af, at hun var liderlig. Men i virkeligheden var det bare en biologisk forsvarsmekanisme, der beskyttede hendes krop mod skade. På samme måde som hendes hjerne havde lært at stønne lige præcis nok til at han troede på det, men ikke så meget at det virkede falsk. Hun huskede engang, hvor hun havde glemt at lave lyde for ham og det havde resulteret i en lussing, der havde været synlig i mange timer efter. Hun var glad for at han foretrak at tage hende bagfra. Det var lettere at skjule sine tårerne, når hun havde ryggen til ham og hun tørrede med jævne mellemrum ansigtet i sengetæppet under dække af at dæmpe et skrig. Han satte tempoet op og hun vidste at det var hendes stikord til at komme også. Hun stønnede højere og hurtigere i takt med, at han satte farten op og på magisk vis, kom hun i samme øjeblik som hans krop gav efter for hans udløsning. Han trak sig ud uden varsel og gav hende et smæk bagi, så det sved.

- Smut ud og lav noget morgenmad skat, sagde han idet han gik ud på badeværelset. Hun hørte toiletbrættet blev slået op og han ladede vandet. Der blev skyllet ud og kort tid efter, hørte hun ham tænde for bruseren. Hun lå stadig nøgen på alle fire i sengen. Ude af stand til at røre sig, selv om hun vidste at hun skulle. Hun kunne ikke lade være med at føle sig krænket, da hun følte hans sæd løbe ned af sit inderlår. Det var det, der skulle til før hun kunne bryde fri fra sin trance. Hun kravlede forsigtigt ud af sengen for ikke at spilde på sengetøjet. I sit natbord fandt hun et par antibakterielle vådservietter og brugte dem til at tørre sig med. Derefter tog hun et morgenkåbe på og bandt den løst foran. Han foretrak, at hun gik nøgen rundt derhjemme, men det kunne hun ikke få sig selv til og han havde accepteret morgenkåben, for den hindrede ikke hans adgang til hendes krop. Hun forlod soveværelset og gik gennem gangen til børneværelset. Her fandt hun Årsagen grunden til, at hun stadig var i live. Hope, hendes datter der var næsten et år nu. Hun kunne ikke forstå, at dette lille vidunder var halvtreds procent ham. Men det var ikke hans pige. Kun hendes og det var derfor hun ikke havde gjort en ende på sig selv. Hun håbede, at Hope ville sove indtil han var taget på arbejde, men som hun stod der og så på hende, begyndte hun at røre på sig. Det var det bedste hun vidste. At se Hope vågne op. Hvordan hun strakte sin lille krop og begyndte at gnide søvnen ud af øjnene.

- Godmorgen skat, hviskede hun sagte og tog pigen op af hendes seng. Han kunne måske ødelægge hendes krop, men hun ville dø før hun lod ham gøre pigen ondt. Med datteren på armen gik Nicole Emmerson i køkkenet for at lave mad til sin mand. Hun satte et par skiver toastbrød i brødristeren og fandt æg og bacon i køleskabet. Han spiste det samme hver dag. To skiver toastbrød, to skiver bacon, et røræg og kaffe. Hun håbede i sit stille sind at han ville dø af hjertekarsygdomme, men hun vidste at det ikke var noget hun kunne sætte sin lid til. Han kom ud fra soveværelset da hun var færdig med at lave maden. Hun fandt tallerken og kaffe og satte det på bordet foran ham idet han satte sig ned. Han havde avisen med fra gangen og foldede den ud. Hun holdt vejret, men var sikker på han ikke bemærkede det. Han tog den første mundfuld af sine æg og tyggede på dem i, hvad der virkede som en evighed. Gaflen hang tøvende i luften hen over tallerknen. Lejligheden var stille og selv Hope måtte have registreret spændingen i luften for heller ikke hun gav lyd fra sig. 

Hun vidste der ville være kontant afregning, hvis ikke han var tilfreds med hendes arbejde. Han tog den næste mundfuld og åbnede avisen uden at kommentere maden. Nicole åndede lettet op og begyndte at rydde op i køkkenet. I dag, så det ikke ud til at være noget problem. Da hun havde sat æg og bacon tilbage i køleskabet og tørret panden af, forlod hun køkkenet for, at gøre Hope klar til dagen. Hun skulle have skiftet ble og have noget andet tøj på, og selv om hun burde have gjort det så snart hun stod op vidste hun bedre end at lade ham vente på sin mad. Hun sludrede og smilede til Hope, mens hun skiftede hende og hun blev belønnet med rigelig med smil og mild barnelatter. Lyden af døren, der smækkede gav et sæt i Nicole og hun havde nær væltet dåsen med pudder. Hun åndede lettet op, men bare fordi han var gået, betød det ikke, at hun nu kunne slappe af. Hope havde været klar i et par minutter, men hun vidste at han ikke frivilligt kom ind på barneværelset. Med mindre han skulle bruge hende, hvilket han sjældent skulle om morgenen, når først han havde tømt sig i hende og hun havde lavet morgenmad. Nicole skyndte sig ind i soveværelset, hvor Hope fik lov at sidde på sengen med sin yndlingsbamse, mens Nicole hurtigt skiftede ud af morgenkåben. Hun tog undertøj, et par jeans og en t-shirt på og forlod soveværelset uden at lægge makeup. Hun brugte sjældent makeup til dagligt, med mindre hun havde brug for at skjule mærker, hvilket ikke var tilfældet i dag. Fra skålen i køkkenet fandt hun sine nøgler og med Hope på armen, skyndte hun sig ud af lejligheden. De boede i en af lejlighederne på 19. etage i et højhus på SW Harrison. Hun låste døren efter sig og gik hen af gangen til lejlighed 1912. Hun havde knap nok lige banket på, inden Hanna Stark åbnede døren.

- Der er min lille skat, udbrød kvinden der var blevet Hopes reservemor og strakte armene ud efter Hope. Den lille pige lyste op i et smil og gjorde det klart for sin mor, at hun havde lyst til at skifte hænder. Hanna Stark var først i 40'erne og havde en teenagedatter, som Nicole havde set billeder af, men aldrig mødt. Hun var godt og vel et halvt hoved lavere end Nicoles 170 centimeter. De havde mødtes ved et tilfælde for snart 5 måneder siden i elevatoren. Hope havde udvist interesse for Hannas røde krøllede hår, der nærmest virkede prangende i forhold til hendes påklædning. På intet tidspunkt havde Nicole set kvinden i andet end jeans og langærmede T-shirts, men det betød intet for Hope. Den lille pige havde straks taget kvinden til sig som den mormor hun aldrig havde kendt. Inden de havde nået den 19. etage, havde Hanna sagt, at hvis Nicole nogensinde havde brug for hjælp til at passe Hope, skulle hun bare komme forbi med hende. Nicole havde smilet, nikket og takket, men i sit stille sind, havde hun vidst at hun ikke ville benytte sig af tilbudet. Tre uger efter havde Nicole igen mødt Hanna i elevatoren.

Men denne gang var tingene anderledes. Hun havde haft sin venstre arm i gips, efter en aften hvor han var kommet fuld hjem fra byen. Nicole havde givet Hanna den samme historie som hun havde sagt til andre der havde spurgt. At hun var faldet i badet og landet uheldigt. Men Hanna Stark havde ikke troet den historie i et milisekund. Hun havde hjulpet Nicole med at bære Hope fra elevatoren, men i stedet for at bære den lille pige hjem, havde hun båret hende tilbage til sin lejlighed. Nicole havde fulgt efter og efter et par spørgsmål havde hendes forsvarsværker svigtet.

Hun var brudt sammen i gråd foran en kvinde hun næsten ikke kendte. Det ville have været ydmygende, hvis ikke det havde været for kvindens reaktion. Hun havde lavet en kop the og bedt Nicole fortælle historien fra begyndelsen. Hvilket hun havde gjort. Hvordan hendes far havde forladt hende og hendes mor da hun var lille. Hvordan hendes mor var død af kræft kort tid inden hun var fyldt 16. Hvordan hun havde mødt hendes mand, Greg, ved en bilmesse tilbage i Detroit og hvordan hun havde fulgt med ham til Portland. Til sidst havde hun fortalt hvordan Greg havde forandret sig. Eller måske havde han hele tiden været sådan men bare holdt det skjult fra omverdenen. Hannas reaktion havde været den naturlig. Hun havde insisteret på at ringe til politiet, men Nicole havde nægtet. Politiets indblanding ville kun forstærke hans vrede og han havde pengene til at komme ud på kaution. Hun ville ikke overleve hans hjemkomst.

I stedet havde de to udtænkt en alternativ plan. Hanna havde hjulpet med, at tilmelde Nicole sin uddannelse igen og hun havde lovet, nej, insisteret, på at tage sig af Hope, mens Nicole var væk. Da Nicole havde været i skole en måneds tid havde hun set et opslag på universitets opslagstavle om et job som servitrice. Nicole havde søgt jobbet og til sin overraskelse, havde hun fået det. Det betød at hun måtte forlænge sin uddannelse lidt, men omvendt så håbede hun på at når hun var færdig ville hun også have sparet penge nok sammen til at hun kunne forsvinde. 

- Din taske står herinde, sagde Hanna, mens hun gik ind i lejligheden med Hope. Tasken havde været Hannas ide. Hun var glad for bøger, hvis man skulle dømme efter hendes omfattende bogsamling og Nicole mistænkte dem for, at havde givet hende ideen. Hun havde uden tvivl læst et eller andet om en kvinde som hende selv, der forsøgte at skabe sig et nyt liv og det var derfor hun havde påpeget, at det ikke var sikkert for Nicole at have arbejdsuniform og skolebøger til at ligge i deres egen lejlighed, hvor Greg kunne falde over dem. Den tanke havde aldrig faldet Nicole ind, men hun havde samlet alt, hvad Greg ikke måtte se i en sportstaske, som Hanna opbevarede for hende. Hun kaldte tasken for hendes nye begyndelse, for det var hvad det skulle blive til en dag.

- Jeg har lige skiftet hende, men vi nåede ikke at spise noget, indrømmede Nicole og hun skammede sig over at hun ikke engang havde givet sit barn mad inden hun forlod det.

- Bare rolig, sagde Hanna med et stort smil på læberne til ære for Hope. Hun vidste, at det ikke var hvad man sagde til børn, men tonen man sagde det i, der betød noget. - Vi skal nok finde noget at spise. Smut du nu bare. Nicole tøvede i døren med sportstasken i hånden. Hun vidste at hun skulle skynde sig, hvis hun skulle nå sin første lektion. Alligevel gik hun over og kyssede Hope en sidste gang.

- Jeg kommer snart igen skat, hviskede hun til den lille pige, der var begyndt at lege med Hannas røde manke. - Det lover jeg. Til Hanna sagde hun. - Jeg har en enkelt lektion her før middag og så har jeg arbejde fra tolv til fire.

- Gør du bare det du skal, svarede Hanna roligt. - Din datter er sikker her hos mig. Jeg har fundet nogle af Michelles gamle bøger så vi skal nok være godt underholdt. Nicole smilede. Det var alt der betød noget for hende. At Hope var i sikkerhed og det vidste hun, var tilfældet hos Hanna.

- Vi ses, sagde Nicole og skyndte sig forlade lejligheden inden hun fortrød. Hun hadede, at hun blev nød til at gå fra sin lille pige, men hvis ikke hun skulle straffes for sin mors beslutninger blev Nicole nød til at gøre det godt igen. Den eneste måde at gøre det på, var at få sig en uddannelse og et arbejde og derefter … - Hvad? Tænkte hun på vej ned med elevatoren. Greg var ham, der forsørgede dem. Det var ham, der havde pengene til at hyre skilsmisseadvokater og hvis han ville, kunne han sikkert vinde forældremyndigheden over Hope. Ikke, at han ønskede pigen, men fordi han kunne bruge hende til at styre Nicole. Den tanke fandt Nicole lige så sandsynlig som forfærdelig. For hun ville gøre alt for sin lille pige, hvilket Greg udmærket var klar over. - Den tid den sorg. Hun havde stadig to år tilbage af sin uddannelse da hun ikke kunne læse fuld tid. Hvis hun kunne få færdiggjort uddannelsen uden han fandt ud af det og hvis hun kunne finde et job bagefter og hvis hun kunne finde et sted at bo, ville hun kunne give sin datter et bedre liv end hun selv havde haft. Hun valgte ikke at holde fokus på de mange hvis'er, der havde været og tillod sig i stedet at nyde solens varme da hun trådte ud på SW Harrison og gik mod vest, mod sin uddannelse og fremtid.

Christian W. Jensen

Resultatet af min første Giveaway

Jeg trak for en lille måneds tid siden vinderen af min første Giveaway og efter lidt tid i tænketanken og en godkendelse af vinderen selv, så har jeg hermed den udsøgte fornøjelse, at give dig, kære læser, det første kapitel af UBETUPE (eller Beskytter 2 om man vil)

PS. Det kan roligt læses uden at afsløre noget af handlingen i Beskytter 1.



UBETUPE Kapitel 1

- Du … Er … Så … Våd. Ordene blev spyttet ud i takt med, at han trængte op i hende. Hun hadede sin krop i det øjeblik for at give ham indtrykket af, at hun var liderlig. Men i virkeligheden var det bare en biologisk forsvarsmekanisme, der beskyttede hendes krop mod skade. På samme måde som hendes hjerne havde lært at stønne lige præcis nok til at han troede på det, men ikke så meget at det virkede falsk. Hun huskede engang, hvor hun havde glemt at lave lyde for ham og det havde resulteret i en lussing, der havde været synlig i mange timer efter. Hun var glad for at han foretrak at tage hende bagfra. Det var lettere at skjule sine tårerne, når hun havde ryggen til ham og hun tørrede med jævne mellemrum ansigtet i sengetæppet under dække af at dæmpe et skrig. Han satte tempoet op og hun vidste at det var hendes stikord til at komme også. Hun stønnede højere og hurtigere i takt med, at han satte farten op og på magisk vis, kom hun i samme øjeblik som hans krop gav efter for hans udløsning. Han trak sig ud uden varsel og gav hende et smæk bagi, så det sved en smule.

- Smut ud og lav noget morgenmad skat, sagde han idet han gik ud på badeværelset. Hun hørte toiletbrættet blev slået op og han ladede vandet. Der blev skyllet ud og kort tid efter hørte hun ham tænde for bruseren. Hun lå stadig nøgen på alle fire i sengen. Ude af stand til at røre sig, selv om hun vidste at hun skulle. Hun kunne ikke lade være med at føle sig krænket, da hun følte hans sæd løbe ned af sit inderlår. Det var det der skulle til før hun kunne bryde fri fra sin trance. Hun kravlede forsigtigt ud af sengen for ikke at spilde på sengetøjet. I sit natbord fandt hun et par vådservietter og brugte dem til at tørre sig med. Derefter tog hun et morgenkåbe på og bandt den løst foran. Han foretrak at hun gik nøgen rundt derhjemme, men det kunne hun ikke få sig selv til og han havde accepteret morgenkåben, for den hindrede ikke hans adgang til hendes krop. Hun forlod soveværelset og gik gennem gangen til børneværelset. Her fandt hun årsagen til at hun stadig var i live. Hope, hendes datter der var næsten et år nu. Hun kunne ikke forstå, at dette lille vidunder var halvtreds procent ham. Men det var ikke hans pige. Kun hendes og det var derfor hun ikke havde gjort en ende på sig selv. Hun håbede, at Hope ville sove indtil han var taget på arbejde, men som hun stod der og så på hende begyndte hun at røre på sig. Det var det bedste hun vidste. At se Hope vågne op. Hvordan hun strakte sin lille krop og begyndte at gnide søvnen ud af øjnene.

- Godmorgen skat, hviskede hun sagte og tog pigen op af hendes semg. Han kunne måske ødelægge hendes krop, men hun ville dø før hun lod ham gøre pigen ondt. Med datteren på armen gik Nicole Emmerson i køkkenet for at lave mad til sin mand. Hun satte et par skiver toastbrød i brødristeren og fandt æg og bacon i køleskabet. Han spiste det samme hver dag. To skiver toastbrød, to skiver bacon, et røræg og kaffe. Hun håbede i sit stille sind at han ville dø af hjertekarsygdomme, men hun vidste at det ikke var noget hun kunne sætte sin lid til. Han kom ud fra soveværelset da hun var færdig med at lave maden. Hun fandt tallerken og kaffe og satte det på bordet foran ham idet han satte sig ned. Han begyndte med en mundfuld kaffe og derefter begyndte han at skovle æg og bacon ovenpå det ristede brød. Nicole så til fra afstand og hun holdt vejret som hun altid gjorde når han begyndte at spise den mad hun havde lavet til ham. Hun vidste der ville være kontant afregning, hvis ikke han var tilfreds med hendes arbejde. I dag, så det ikke ud til at være noget problem og hun forlod køkkenet for at gøre Hope klar til dagen. Hun skulle have skiftet ble og have noget andet tøj på, og selv om hun burde have gjort det så snart hun stod op vidste hun bedre end at lade ham vente på sin mad. Hun sludrede og smilede til Hope, mens hun skiftede hende og hun blev belønnet med rigelig med smil og mild barnelatter. Lyden af døren der smækkede kunne man tro betød, at hun nu kunne slappe af, men det var ikke tilfældet for Nicole. Hope havde været klar i et par minutter, men hun vidste at han ikke frivilligt kom ind på barneværelset, med mindre han skulle have fat i hende. Hvilket han sjældent skulle om morgenen. Nicole skyndte sig ind i soveværelset, hvor Hope fik lov at sidde på sengen med sin yndlingsbamse, mens Nicole hurtigt skiftede ud af morgenkåben. Hun tog undertøj, et par jeans og en t-shirt på og forlod soveværelset uden at lægge makeup. Hun brugte sjældent makeup til dagligt, med mindre hun havde brug for at skjule mærker, hvilket ikke var tilfældet i dag. Fra skålen i køkkenet fandt hun sine nøgler og med Hope på armen skyndte hun sig ud af lejligheden. De boede i en af lejlighederne på 19. etage i et højhus på SW Harrison. Hun låste døren efter sig og gik hen af gangen til lejlighed 1912. Hun havde knap nok lige banket på, inden Hanna Stark åbnede døren.

- Der er min lille skat, udbrød hun og strakte armene ud efter Hope. Den lille pige lyste op i et smil og gjorde det klart for sin mor at hun havde lyst til at skifte hænder. Hanna Stark var først i 40'erne og havde en teenagedatter, som Nicole havde set billeder af, men aldrig mødt. Hun var godt og vel et halvt hoved lavere end Nicoles 170 centimeter. De havde mødtes ved et tilfælde for snart 5 måneder siden i elevatoren. Hope havde udvist interesse for Hannas røde krøllede hår, der nærmest virkede prangende i forhold til hendes påklædning. På intet tidspunkt havde Nicole set kvinden i andet end jeans og langærmede T-shirts, men det betød intet for Hope. Den lille pige havde straks taget kvinden til sig som den mormor hun aldrig havde kendt. Inden de havde nået den 19. etage, havde Hanna sagt, at hvis Nicole nogensinde havde brug for hjælp til at passe Hope, skulle hun bare komme forbi med hende. Det havde taget tre uger før Nicole havde taget sig sammen til at banke på døren til lejlighed 1912, men det havde været den bedste beslutning hun havde truffet i mange år. Det havde givet hende muligheden for at søge et job og hun var også vendt tilbage til universitetet for at fuldføre sin uddannelse. Nicole var 23 år, men var droppet ud af college da hun mødte Greg. Han var allerede dengang velstillet og verdslig og hun havde søgt tryghed efter en livstid uden. Han havde taget hende på fine restauranter og fået hende til at føle sig som en prinsesse. Da hun blev gravid, havde han foreslået at hun droppede studierne og blev hjemmegående, hvilket hun accepteret uden videre. Desværre havde manden hun havde forelsket sig i og giftet sig med, vist sig at være en løgn og sandheden havde været meget mere voldelig.

Ved mødet med Hanna, havde Nicole set sin udvej fra det helvede hun kaldte hjem. Først havde hun ikke fortalt Hanna om den virkelige grund til at hun havde brug for at få passet Hope, men en dag havde hun ikke været i stand til at skjule det skænderi hun havde haft med Greg, og det var den dag hun havde fortalt Hanna alt. Om hans temperament, skænderierne, volden og den frygt hun levede med hver eneste dag. Hannas første reaktion var at ringe til politiet, men Nicole havde været protesteret. Politiets indblanding ville kun forstærke hans vrede og han havde pengene til at komme ud på kaution. Hun ville ikke overleve hans hjemkomst. Hun havde fortalt Hanna om sin plan og den ældre kvinde havde straks tilbudt sin hjælp. Nicole havde tilmeldt sig college igen og brugt Hannas adresse til indskrivningspapirerne. Det havde også lykkedes hende at få arbejde som servitrice på en restaurant i et par timer hver dag.

- Din taske står herinde, sagde Hanna, mens hun gik ind i lejligheden med Hope. Tasken havde været Hannas ide. Hun var glad for bøger, hvis man skulle dømme efter hendes omfattende bogsamling og Nicole mistænkte dem for, at havde givet hende ideen. Hun havde uden tvivl læst et eller andet om en kvinde som hende selv, der forsøgte at skabe sig et nyt liv og det var derfor hun havde påpeget, at det ikke var sikkert for Nicole at have arbejdsuniform og skolebøger til at ligge i deres egen lejlighed, hvor Greg kunne falde over dem. Den tanke havde aldrig faldet Nicole ind, men hun havde samlet alt, hvad Greg ikke måtte se i en sportstaske, som Hanna opbevarede for hende. Hun kaldte tasken for hendes nye begyndelse, for det var hvad det skulle blive til en dag.

- Jeg har lige skiftet hende, men vi nåede ikke at spise noget, indrømmede Nicole og hun skammede sig over at hun ikke engang havde givet sit barn mad inden hun forlod det.

- Bare rolig, sagde Hanna med et stort smil på læberne til ære for Hope. Hun vidste, at det ikke var hvad man sagde til børn, men tonen man sagde det i, der betød noget. - Vi skal nok finde noget at spise. Smut du nu bare. Nicole tøvede i døren med sportstasken i hånden. Hun vidste at hun skulle skynde sig, hvis hun skulle nå sin første lektion. Alligevel gik hun over og kyssede Hope en sidste gang.

- Jeg kommer snart igen skat, hviskede hun til den lille pige, der var begyndt at lege med Hannas røde manke. - Det lover jeg. Til Hanna sagde hun. - Jeg har en enkelt lektion her før middag og så har jeg arbejde fra tolv til fire.

- Gør du bare det du skal, svarede Hanna roligt. - Din datter er sikker her hos mig. Jeg har fundet nogle af Michelles gamle bøger så vi skal nok være godt underholdt. Nicole smilede. Det var alt der betød noget for hende. At Hope var i sikkerhed og det vidste hun at hun var hos Hanna.

- Vi ses, sagde Nicole og skyndte sig forlade lejligheden inden hun fortrød. Hun hadede, at hun blev nød til at gå fra sin lille pige, men hvis ikke hun skulle straffes for sin mors beslutninger blev Nicole nød til at gøre det godt igen. Den eneste måde at gøre det på, var at få sig en uddannelse og et arbejde og derefter … - Hvad? Tænkte hun på vej ned med elevatoren. Greg var ham, der forsørgede dem. Det var ham, der havde pengene til at hyre skilsmisseadvokater og hvis han ville, kunne han sikkert vinde forældremyndigheden over Hope. Ikke, at han ønskede pigen, men han kunne bruge hende til at styre Nicole og det fandt Nicole meget sandsynligt. - Den tid den sorg. Hun havde stadig to år tilbage af sin uddannelse da hun ikke kunne læse fuld tid. Hvis hun kunne få færdiggjort uddannelsen uden han fandt ud af det og hvis hun kunne finde et job bagefter og hvis hun kunne finde et sted at bo, ville hun kunne give sin datter et bedre liv end hun selv havde haft. Hun valgte ikke at holde fokus på de mange hvis'er, der havde været og tillod sig i stedet at nyde solens varme da hun trådte ud på SW Harrison og gik mod vest, mod sin uddannelse og fremtid. 

Disclaimer: Den endelige version kan afvige fra overstående. Men jeg tror det ikke. Hvad synes du? 

Live from Praha - Dag 6

Så er vi back in bussiness...

Eller ... klar til at holde ferie igen - Vi havde jo som bekendt en fridag fra at holde ferie i går. Men i dag vendte vi tilbage til planen for i går. Nemlig Aquapalace...

Efter morgenmaden, der var glad for at se mig fik vi receptionisten til at bestille en taxa til os. Det viser sig at hotellet har et par biler med tilhørende chauffører, der kører til forskellige destinationer til fast pris. Ud over den åbenlyse fordel ved at det er fast pris så oplevede de også at begge chauffører havde et rimelig godt engelsk, så de kunne svare på vores spørgsmål.

Glad morgenmad

Vi havde ikke hørt om Aquapalace før vi kom til Prag, men så deres reklamer på flere tv-skærme i f.eks. Palladium og det fik os til at undersøge det på nettet. Og jeg er glad for vi tog afsted. Det er svært at forklare hvor stort det er. Dog er det ikke stedet man skal tage hen for at svømme baner, da det eneste de har til det formål er 4-5 19 meter baner. Resten af vandlandet er delt op i 3 indendørs sektioner og en udendørs. Den første indendørs (Palace of adventures)består af vandrutchebaner.

Bemærk især de to nederste billeder af samme rutchebane. Det minder meget om at blive skyllet ud med badevandet.

Den anden afdeling (Palace of treasures) er "børneafdelingen", hvor der var de obligatoriske børnebassiner med 15 og 20 cm vand, men også et bassin på ca. 80 cm dybde, hvor der også var et piratskib. Dessuden var der også et bølgebassin herinde. Hvilket skal tages alvorligt. Vil gætte på bølgerne var mellem 50-75 cm.

Piratland, bølgebassin (uden bølger selvf. og sprutten der holder øje med det hele

 Det tredje indendørsbassin (Palace of Relax) var ikke muligt at fotografere fra restauranten, hvor vi spiste middagsmad. Men hvis du nogensinde har været i Skansebadet i Nørresundby så har du måske prøvet "legehjørnet" hvor der en undervandstrøm, der hjælper dig på vej? Sådan er det herinde plus her er der to store boblebadekar :D (de stod i øvrig placeret rundt omkring i de forskellige indendørs afdelinger)

Udendørs var vandet faktisk dejligt. Til gengæld var det rimelig koldt oven vande selv om temperaturen var omkring de 25 grader og solen skinnede. (Dog var det alt for varmt når først man var over vandet og tør :S så ja... er svær at gøre tilfreds) Hvis du ser her får du panoramaudsigten over udendørsarealet. Dog er det en del mere tomt end det var i dag. Bemærk især hvor der står "Slavia" på muren. Herunder er der bar med udendørsservering og de blå ting i vandet er undervandsbarstole og den lange blå ting er ... jeps.. en bardisk. Det undrede mig godt nok at man måtte sidde her og ryge, men ikke desto mindre hang folk ud i baren iført badetøj :D

Det jeg synes var rigtig godt var at de fleste områder var forbundet med føromtalte vandløb så man kunne svømme fra et sted til et andet og dermed bruge tiden i vandet i stedet for på de glatte fliser.

Et par ting man skal være opmærksom på, hvis man planlægger at tage til Aquapalace (som førstegangsbesøgende)
1. Husk at tage shampoo og sæbe med. Det forventes at du vasker dig grundigt over alt (ligesom herhjemme) men modsat herhjemme (i hvert fald de steder jeg har oplevet) hænger der ikke sæbedispensere i bruseområdet.
2. Man kan ikke låne badevinger/bælte som man kan mange steder herhjemme. Det skal købes (enten i kiosken inden man går ind eller hvis man som os ikke var klar over dette, i kiosken inde i Palace of Relax. Vi gav 95 CZK for vinger og 235 CZK for bælte)
3. Man kan vælge hvor længe man vil være der og betale efter det. 1, 2 eller 3 timer eller hele dagen og så er der forskellige priser om det er høj- eller lavsæson og voksne/børn/familie.. Vi valgte en hel dag med sauna (1570 CZK) og 3 store badehåndklæder (3 gange 40 CZK) Når man har betalt får man et armbånd med en chip, der bruges både til at låse skabene i omklædningsrummet, men det kan også benyttes til betaling i baren og kiosker samt til at låse op til Saunaområdet (hvis man har betalt for det). Når man så forlader Aquapalace igen skanner han chippen og så får man en samlet regning på entre plus forbrug i løbet af dagen. Vi var derinde i lidt over 4 timer inkl frokost i restauranten og alt i alt brugte vi (1570+120+698 CZK ca. 716) DKK) og det er meget tænkeligt de bedste penge givet ud til underholdning i Prag. I hvert fald hvis du spørger sønnen.
Det skal til sidst siges at vi ikke nåede at komme i saunaområdet,og skulle vi dertil en anden gang vil vi nok spare de 2-300 CZK da sønnen ikke kan sidde stille længe nok til at vi voksne kan nyde det.

Taxaen hjem fik vi arrangeret ved at ringe til hotellet og få dem til at sende en vogn. Man kunne også her have prejet en lokal vogn, men jeg er sikker på vi sparede en del ved at bestille den gennem hotellet.

Tilbage på hotellet skulle Karen lige have en slapper, så Alexander og jeg tog ... ta daaaah .. i legeland i Palladium, hvor Alexander legede mens jeg sad ude på terassen med en kold øl og UBETUPE. Jeg er efterhånden ved at have samlet rimelig mange sider, der skal renskrives, men det regner jeg med at få tid til når vi kommer hjem til Aalborg igen.

Klokken 19 stod den på aftensmad og til det formål fandt vi en italiensk restaurant der hedder Pizza-Pub Zaama Zaama (sorry ikke på engelsk). Det lå ikke mellem hotellet og downtown Prag, som alle de andre steder vi kom, men jeg fik også indtrykket af, at mange af de mennesker der spiste der var "lokale". Og selv om der ikke blev skiltet på engelsk udenfor med tilbud, så var deres menukort både på tjekkisk og engelsk.
Sønnen fik ... Pizza Hawai (tomat, ost, skinke og ananas til 135 CZK). Karen fik Spaghetti s krevetkami (spaghetti med rejer, hvidløg, oliven, tomater basilikum og olivenolie til 154 CZK) og jeg fik Fajitas Podávané v kameniné (Fajitas served in pottery, Mixture of tenderloin, pork tenderloin, chicken breast, Jalapéno peppers, beans, rice and 2 tortillas til 195 CZK)

Pizza Hawai, Spaghetti med rejer, Fajitas med mørbrad

Sønnen var godt tilfreds med sin pizza og selv om han ikke er så glad for den måde de putter skinke på (hele skiver) så spiste han der her, men vi sad også lige ved siden af pizzamanden, så vi kunne følge med i hvordan han rulle dej, puttede fyld på og bagte den i stenovn. Karen sagde at hendes var mindst ligeså godt som det vi fik forleden på den italienske restaurant i Palladium og det havde lidt mere "bid" denne gang. Dog forsvarede hun det i Palladium, med at en flødesauce bør ikke have ret meget bid :D
Min mexikanske ret havde fået en chilipeber i marginen på menukortet, men jeg må efter at have smagt på det konkludere, at enten er jeg forvendt med stærk mad eller også er det nogle vatnisser der bor i Prag :D Det smagte godt, men lidt tamt og de to tortillas var fra pakken og havde, efter de blevet kølet af, konsistens og smag som pap. Drikkevarerne blev afregnet med 13 CZK pr. dl, men jeg er forholdsvis sikker på jeg så at man også kunne købe det i 0,5 liters flasker til lidt billigere literpris, men til gengæld tror jeg ikke man får isterninger med. Alt i alt lød regningen på 601 CZK (ca. 180 kr.) hvilket jeg tror er det billigste vi har spist aftensmad for, mens vi har været her i Prag. Dog lagde vi 100 CZK i drikkepenge, da vi havde lidt dårlig samvittighed over at have baldret et askebæger allerede inden vi havde bestemt os for om vi skulle spise der.

Slut for i dag. I morgen er sidste hele dag i Prag og planen lyder foreløbig på en tur i Prag zoo, men som Murphy siger: No battleplan ever survived first contact :D

Christian W. Jensen

Live from Praha - Dag 5

I dag har vi holdt ferie fra at holde ferie...

Jeg ved ikke om du har bemærket det men det er altså hårdt at være turist :) Især hvis man som Karen har Corpus Defektus. I så fald er det egentlig meget godt med en dag midt i det hele til at restituere i stedet for at forsætte ferien på halv kraft. Vi havde jo egentlig planlagt i dag at vi skulle til Aquapalace, men i stedet endte det med at sønnen og jeg tog til Palladium, hvor han brændte 2 timer (og 200 CZK) af i legeland, mens jeg sad på teressen med en kold cola og UBETUPE. I stedet for at gå tilbage til hotellet og vække Karen til middagsmad fik den mindste lov til at vælge spisested til frokost (prøv at gætte hvor det blev når man kan se et stort gul M fra legelandet?) Derfor ingen billeder af frokosten i dag, da jeg ikke vil have sådan noget snavs på min blog (i min krop ok, hvis det ikke kan være anderledes, men ikke på bloggen :D)

Efter frokost og en times tid mere i legeland gik vi tilbage til hotellet, hvor det viste sig at Karen var ved at være ovenpå igen. De to tilbragte så yderligere et par timer på hotellet med at spille Olsen og rush hour, mens jeg tog en hurtig runde i Prag til fods. Ikke fordi der var nogle særlige steder jeg skulle se, men egentlig mere for at se på mennesker.

Tilbage på hotellet igen kl. 17, hvor jeg finder Karen og sønnen i baren, hvor der er happy hour mellem 16-18.

Piña colada fra hotellet bar. 2 voksne version og en virgin til sønnen.

 Den fåes i øvrigt bedre her

Endnu en tur i legeland med sønnen, mens Karen og jeg igen fandt ud på deres terasse (3. gang i dag for mit vedkommende og jeg tror tjeneren begynder at kunne genkende mig)
Karen fik en grøn te og jeg fik en øl (for en gang skyld) men mest fordi den holder længere end cola og det var tæt på spisetid. Karen havde strikketøj med (og gik på en crazy shopping spree) mens jeg fik skrevet lidt mere på UBETUPE. Det kan godt være jeg ikke har været en særlig god turist i dag, men jeg synes helt sikkert jeg har gjort mig fortjent til titlen forfatter, med alle de gode ting jeg har fået skrevet ned på papir. Og nu når jeg snakker om UBETUPE, så skal det siges at jeg også har hørt tilbage fra min Giveawayvinder 

Hun har skrevet en kæmpe lang mail om sig selv og sine vaner så nu er det bare i gang med fyldepennen og skrive det første afsnit hvor hun er med i... Jeg ved allerede hvordan det skal være og når frk. bogorm har godkendt det kan i læse det lige her på bloggen.
Til spisetid endte vi på hotellet, da vi tidligere havde aftalt at vi skulle prøve deres aftensmad også. Første indtryk af deres aftensmad er ikke specielt godt. Ingen mennesker og alt lys er slukket i restauranten og vi bliver nød til at dobbelttjekke i baren at køkkenet rent faktisk er åbent inden vi sætter os. (det viste sig at de åbnede til middag)

Sønnen fik en burger med pommes frites. Karen og jeg bestilte begge svinemørbrad svøbt i prosciutto med risotto og rødvinsauce.

Bemærk venligst fingrene på det første billede. Jeg tror uden tvivl dette er stedet, hvor vi har ventet længst tid på maden.

Jeg synes maden var god og især den svøbte svinemørbrad, men for en 5-årig var bøffen i burgeren lige rød nok synes jeg.

Det var alt for i aften. Godnat herfra

Christian W. Jensen

Live from Praha - Dag 4

Nyheder på morgenmadsbordet - dag 4

I dag er det søndag og egentlig en helligdag, men dagen starter som alle de andre har gjort med morgenmad på hotellet. Der var røræg, toast, pålæg og frisk frugt som der plejer og dagens nyheder på (min) morgentallerken ser sådan ud: ->

Det er Guldkorn .. Weee! tror jeg ikke jeg har fået siden folkeskolen, for princippet har altid været at man skal kunne "holde livet" på morgenmaden indtil frokost. Men her i Prag mener jeg jo at man ikke skal spise sig for mæt i morgenmaden for så er der jo ikke plads til spændende mad til frokost :D

Anden nyhed er ikke så meget en nyhed som første gang jeg får mulighed for at tage billeder af den. Det er nemlig KAGER.
 Øverst er en croissant, der faktisk var rimelig tør, men det tror jeg er meningen. I morgen tror jeg at jeg prikker hul på den og fylder den med honning eller lignende. Til højre er der en chokoladeroulade (en Chokroulade) med abrokosfyld og nederst er der en slags smørkage med æblefyld.


Efter morgenmaden tog vi til byen med Rullemarie og 1½ liter vand i rygsækken, da vi i dag har haft ca. 30 grader og høj solskin. Planen var at finde et sted hvor der er Black Light Theater, der er theater, der adskiller sig fra andre steder ved at være helt sort (duh) og så er det kun skuespillernes hænder der er synlige. Vi fandt også et par steder hvor de havde denne slags forestillinger, men de finder alle sammen sted efter kl. 20 om aftenen.

I vores jagt kom vi forbi både det astronomiske ur og Prague Wax museum. Jeg ved godt at man SKAL se begge dele (i hvert fald det atronomiske ur, voks museumet er jeg ikke så sikker på er et must) men jeg tror i hvert fald uret skal ses som en del af en guidet tour, for alene kan jeg ikke forstå hvorfor folk hidser sig sådan op over det. Vi har læst os frem til at der hver time kommer et lille dukketeater så vi stillede os (i bagende sol sammen med alle andre turister) foran uret og ventede.... og efter ti minutter så vi dette:

 

Det varede mindre end 30 sekunder (shorter than a tv commercial hørte jeg en Guide fortælle hendes flok) og det var efterfulgt af en der spillede på trompet øverst oppe i tårnet. Da det var overstået blev der klappet overalt og jeg hørte enkelte sige: Was that it? og jeg havde ca. samme tanke :D Den anden tanke jeg havde var et eksempel på min forfatterfantasi: Det her vil være perfekt sted af frigive en langsomvirkende biologisk våben. Turister fra hele verden samlet på et punkt hver time på slaget..

Prague Wax museum, var vi også inde at se, men skulle jeg vælge igen synes jeg ikke det var pengene værd.

Gæt hvem er hvem? Svaret finder du nederst i indlægget

Efter Voksmusseet var det frokosttid. Restauranten vi fandt var lidt af et tilfælde, men det var en af de gode tilfælde.

Restauranten hed Sakura Garden (Sorry, kun tjekkisk link) og vores første og største problem var at deres menukort var utrolig omfattende og indbydende. Det tog lidt tid før vi fandt ud af hvad vi skulle have, men Karen valgte sushi. (Nr. 215) Alexander var ikke rigtig sulten, men da der var lidt tid til aftensmaden fik vi ham alligevel overtalt til kyllingespyd med yakatori sauce og pommes frites (nr. 165 og 211) og jeg, som ikke er så glad for fisk valgte en kyllingebryst i skiver med teriyakisauce med en sideorder af nudler (Nr. 168 og 208)

Fra venstre: kyllingebryst i skiver, kyllingespyd og sushi

Efter frokost, tog vi tilbage til hotellet for at slappe lidt af og skal jeg være helt ærlig for at komme væk fra varmen og ind i den velsignede aircondition på hotelværelset :D

Til aftensmadstid, var det de voksnes tur til at bestemme jævnfør aftalen lavet her. Vi endte igen i Palladium indkøbscenteret og vi havde egentlig snakket om at spise på Mongolian Barbeque, men  ombestemte os da, maden lignede lidt for meget det vi havde fået til frokost. I stedet endte vi på La Piazzette på 2. sal af Palladium. Det var lidt imod reglen med at en tom restaurant betyder dårligere mad, for der sad kun gæster ved et enkelt bord da vi ankom (men da klokken var næsten halv otte en søndag aften tog vi chancen). Sønnen bestilte pizza (igen) Hawai (igen) med tomat, ost, skinke og ananas. Karen bestilte Penne con pollo e funghi (Penne med kylling, champignon, spinatblade og parmasan) og jeg bestilte Tortelloni alla carne in salsa rosa (kødfyldte tortelloni i tomat/flødesauce. Derudover bestilte jeg som den eneste også en forret (fordi jeg godt kan lide Carpaccio). Til det fik vi i alt 3 sodavand og en flaske vand.

Carpaccio, Pizza Hawai og Tortelloni. Fik desværre ikke taget et billede af Karens mad før hun havde gaflen i det)

Ligesom jeg har gjort før tog jeg denne gang tid og der gik 6 minutter og 24 sekunder fra drikkevarerne blev sat på bordet til carpaccioen ankom og 6 minutter og 48 sekunder derefter kom pizzaen. (Karen var i køkkenet for at spørge om de kunne lave den hurtigere efter jeg fik min forret) Jeg gætter på at det er muligt at få børnenes mad sammen med forretten hvis man husker at nævne det ved bestillingen. Præcis 16 minutter og 14 sekunder efter drikkevarerne var sat på bordet kom de to pastaretter og jeg tror faktisk det er den hurtigste betjening vi har oplevet i Prag. Muligvis fordi der ikke var så mange andre da vi kom, men da vi gik var der en del og det lod også til at de fik deres mad rimelig hurtigt... Dog uden at jeg har taget tid på dem.

Alt i alt betalte vi 960 CZK (inkl. 80 CZK drikkepenge) hvilket svarer til 288 danske kroner.


Både før og efter aftensmaden var vi på besøg i Hrad Zabavy, der er et legeland for børn. Det fungerer på den måde at man betaler 150 CZK (ca. 45 kr.) pr. barn og så gælder det hele dagen. Det giver adgang til klatrestativ og andre aktiviteter og så kan man derudover kan man købe poletter til diverse spillemaskiner for børn (5 poletter for 100 CZK). Sønnen fik fem poletter inden spisetid og derudover underholdt han sig selv, sammen med de andre børn derinde, mens Karen og jeg fik henholdsvis en kop te og en øl på den udendørs terrasse, mens hun strikkede og jeg skrev lidt på UBETUPE. Jeg er så småt ved at have involveret de mexikanske narkokarteller i forsættelsen til Beskytter og det tegner til at blive en fantastisk historie.. Jeg glæder mig i hvert fald til at skrive den.

Men resten af aftenen står den vist på afslapning i badekarret med kokosnøddeskumbad som vi købte i går i Body shop også i Palladium :D Flere historier i morgen...


Christian W. Jensen


Svaret på hvem er hvem Thyco Brahe, Arnold Schwarzenegger (sammen med en lokal person jeg ikke kan genkende eller udtale navnet på). Albert Einstein, Frank Kafka, Jack Nicholsen, Adolf Hitler

Live from Praha - Dag 1

Så er vi endelig ankommet til Grand Majestic Plaza midt i Prag. Og det har været en lang dag.

Vi tog taxa hjemmefra til Aalborg banegård kvart over 11 i formiddags og først lidt i 22 tjekkede vi ind her på hotellet.

Jeg ved ikke hvordan du har det med at rejse, men jeg er ikke sikker på jeg bryder mig om det. Jo det har da været en god tur og lige bortset fra en svindlende taxachauffør (mere om ham senere) så har alt gået som det skulle. Togturen gik med at spille Olsen, spise vores hjemmelavede sandwiches, samt selvfølgelig slik og sodavand ;) og for midt vedkommende skrive lidt på UBETUPE. I København fik vi tjekket kufferter ind og så spiste vi aftensmad på Burger King (fordi Alexander og jeg vandt over Karen i Olsen) og efter ca. 20 minutters forsinkelse med flyet tog vi endelig sydpå.

I Prag ankom vi sammen med al vores bagage og her fandt vi en bankomat hvor vi hævede lidt lokal valuta (der også hedder kroner, men er ca 30% værd af vores danske krone) Udenfor fik vi prejet en taxa og her ville jeg ønske jeg måske havde tilladt mig at se lidt mere på omgivelserne. Jeg havde jo læst i bogen Rejsen går til, at taxachaufførerne i de gule AAA-taxa'er aldrig havde snydt forfatteren til den bog, så jeg holdt regelmæssigt øje med taxameteret... Hvilket betød at jeg blev vidne til at det talte med svingende intervaller. Så kunne jeg jo sidde der på bagsæddet og rømme mig hver gang hans finger påvirkede taxameteret, men jeg har lært en vigtig lektion. Hvis ikke du har sprogkundskaberne til at bande til ham på hans eget sprog, bør du forsøge at opnå lykkelig uvidenhed, så denne type personer ikke spolere din aften :D

Anyway. Hotellet vi bor på er meget fint med mørke træpaneler og terracotta (kæresten siger det er en farve) og off-white på væggene. Badeværelset har badekar, hvilket sønnen vist skal teste i morgen aften. Men nu vil jeg sove så jeg efterlader jer lige med et par billeder og en opskrift på den marinade jeg brugte til kyllingen (til vores frokostsandwich)

Vores Hotelværelse på Grand Majestic Plaza, Praha

Ciabatta bolle (fra Byens Bedste brød) med marineret kyllingbryst, krølsalat, agurk, salsa og cheddarost

Svindlende taxa i Prag :(

Marinade opskrift:


1 løg. Finthakket
4 fed hvidløg, også fint hakket
3/4 dl. olie, den billige du har til at stå i/på skabet
50 gr. ketchup
50 gr. brun farin
20 gr. dijonsennep
20 gr. sød chilisauce

Så kan du jo undre dig over hvorfor jeg angiver mængde i vægt i stedet for tsk og spsk. men det skyldes at efter jeg har smidt kyllingefiletter i en pose (hvor det alligevel skal være i natten over) og tilføjet løg og hvidløg, så er det bare lettere at smide det på en vægt og hælde fra diverse beholdere i stedet for at fedte måleskeer til (og der er mindre opvask også :)

Bind en knude på pose og ryst den godt inden du smider den i køleskabet natten over. Jeg lavede 3 brystfiletter med den her mængde men 4 eller 5 kunne også sagtens gå. Bare husk når du steger det at der er sukker i og sukker brænder hurtigt.


 Christian W. Jensen

Og Vinderen er ...

Så blev det endelig den første juli og jeg må indrømme at jeg faktisk næsten havde glemt alt om denne Giveaway...

Men takket være et Excel ark og Random.org har jeg nu fundet ud af hvem jeg skal have med i min næste bog... UBETUPE (lover jeg nok skal finde på et bedre navn inden udgivelsen)

TILLYKKE frk. Bogorm... Glæder mig til at skrive om dig :D

Til alle jer andre.. tak fordi i ville lege med og god weekend til jer alle

Christian W. Jensen

Den første gang...

Siden jeg er begyndt at skrive på den her blog, må jeg nok erkende at der har været lidt stilstand i UBETUPE. Det kunne forklares af, at det er lettere at lave lidt mad og tage nogle billeder end det er at skrive på en sammenhængende historie der kommer til at strække sig over mange måneder og der involvere mange personer.

Men hvis jeg brugte det som forklaring ville det nok ikke være hele historien. Sandheden er at jeg har siddet fast i min historie. To af mine karakterer har været på date og det har skabt ikke så lidt problemer for mig. For jeg ved ikke hvordan det har været for dig, men mine første dates i nyere historie har altid været lidt ved siden af det normale (tror jeg ... Efter som det er det eneste jeg har kendskab til kunne det argumenteres for at det var normalen)

Jeg tror i hvert fald det er derfor jeg har haft svært ved at sætte to personer overfor hinanden og lade snakken gå... Måden hvorved jeg kom videre er faktisk noget jeg så i en film engang. Filmen hed Finding Forrester og har Sean Connery i en af hovedrollerne som gammel gnaven forfatter, der bliver mentor for en ung afro-amerikaner... Og en af de råd han giver ham for at komme i gang med at skrive noget er... at skrive.

Han bliver bedt om at skrive en tekst af og får at vide at når ordene kommer til ham, så må han afvige fra det han kopierer. I mit tilfælde havde jeg ikke lige tilfældigvis nogen oscarvindende skotte, hvis tekster jeg kunne skrive af, så i stedet for valgte jeg at begynde på næste kapitel. Og det virkede. Efter at have skrevet tre fire sider, begyndte ordene at komme til mig og jeg vendte tilbage til min date. Og jeg kan vist godt allerede nu afsløre, at det ender med endnu en date ;)


Hvordan har dine første dates været?


Christian W. Jensen

Lejlighedsjagt i USA

Frygt ej... Jeg flytter ikke til USA, men min nye heltinde i UBETUPE skal jo have et sted at bo.

Så jeg har været på nettet og fundet en lejlighed med to soveværelser og to badeværelser i Portland til hende.

Og nu har jeg skrevet til mægleren og bedt dem om flere informationer og i særdeleshed en plantegning da det er min erfaring at amerikanere ikke indretter lejligheder på helt samme måde som vi gør her i Danmark...

Nu får vi se om de skriver tilbage med noget brugbart :D


Med hensyn til selvudgivelsen så har jeg pt. et par mails ude til et par fotografer derovre også og jeg venter på nogle priser på et billede til mit bogomslag. Når det er i hus skal jeg lige have omslaget sat op og derefter skal det til trykken.

Christian W. Jensen

UBETUPE

 Hvis du på nogen måde er genganger her på Mine Ord, så kan du godt bide mærke i titlen på dette indlæg.

Det er den fonetiske sammentrækning af Unavngivet Beskytter 2 Projekt og det er præcis hvad det er (eller bliver til når den er færdig). Det bliver begrænset hvad jeg kan fortælle om den, på grund af dens sammenhørighed med Beskytter, men ind i mellem kommer der nok lidt nyt om mit kommende mesterværk :D (som du i øvrigt kan "vinde" en birolle i ved at deltage i min GIVEAWAY)

Men da det er en forsættelse af Beskytter, kan jeg godt afsløre at flere personer fra Beskytter, kommer til at gå igen og hændelserne i UBETUPE kommer til at ske i tiden mellem Beskytter og teksterne i Show, Don't Tell, Fortællerteltet og Blafferen...

Den kvikke læser vil så tænke: Åh Gud!!! Skal vi virkelig høre om hans skriveri indtil han har skrevet en Trilogi??? og ja.. Det skal i :D Heldigvis lever du (sandsynligvis, hvis du forstår dette sprog) i et frit land, så du behøver ikke følge med. Men på den anden side ... Hvis min blog havde været en TV-serie ville Udgivelsen af Beskytter svare til indholdet af sæson 1 og derefter går nogle serier døde fordi de ikke ved, hvilke retning serien skal tage derefter (Eksempelvis Heroes), der i mine øjne havde en fan-f******-tastic sæson 1, men så haltede den videre derefter, før den døde i sæson 4... Med Beskytter-trilogien er jeg sikret at den røde tråd i sæson 1 kommer til at hænge sammen med tråden i sæson 2, 3 og 4 .... og hvis man vidste hvor langsomt jeg skriver så nok også 9, 10 og 11 :D)

Men det var vist ordene om ordene for nu. Men bemærk venligst at der også er kommet en Side mere med Opskrifter... Ja det er lidt misvisende da der endnu kun er en opskrift, men har lige hørt fra Kæresten og hendes kollegaer, at den er mega god og at jeg har scoret en ekstra fast læser på den :D
 
Christian W. Jensen