Hvis man lige ser bortset fra sneen der er faldet udenfor mit vindue i dag så har de sidste to dage været meget gode. Og nej.. Det er ikke fordi jeg hader sne... Jeg er bare afhængig af offentlig transport og snevejr og offentlig transport er ikke altid en god kombination...
Men der skal nu alligevel mere end det til at sabotere mit gode humør...
Sønnen og jeg er nemlig nået level 3 :) Vi har fået loftlys i alle rum.. Det har vi nu haft i et stykke tid men det var først i går jeg fik sat en ekstra lampe op i stuen... Det eneste sted der nu er lidt mørkt og dystert er entreen lige når man kommer indenfor døren... Men der har jeg et større projekt i gang som du kommer til at høre meget mere om når jeg har noget jeg kan vise frem...
Det var level tre... men hør hov... skrev han ikke i overskriften level 3,5??? [venter her mens du tjekker] .. jo minsandten om han ikke gjorde det... og nu kommer vi til den halve...
Jeg har nemlig fået arbejde :D Det er sket lidt hu-hej vilde dyr, men det korte af det lange er, at der var brug for et par ekstra hænder på Nørresundby Fysioterapi og i går formiddags skrev de til mig for at høre om jeg havde fået noget at rykke i eller stadig var jobsøgende... og i dag var jeg deroppe for at koordinere min kalender med deres så de vidste hvornår de kunne booke klienter til mig :) Jeg starter på mandag :D
Men ja.. det får kun en halv level.. For det er (indtil videre) kun midlertidig beskæftigelse frem til nytår (så ja.. kun et par uger) men jeg tror ikke det er utænkeligt at der bliver noget igen efter nytår - Så kryds fingre for mig... Jeg var som sagt deroppe i dag og du tror måske det er løgn, men den ene fys der var på klinikken... Vi har mødt hinanden før fordi vores drenge har leget sammen ... Lille verden? Ja det tror jeg da nok det er :)
Anyway... ud over det så har jeg også fået udbetalt boligstøtte, så jeg kan rent faktisk betale alle regninger uden at skulle låne penge af familie :)
LIFE IS GOOOD!
Christian W. Jensen
Viser opslag med etiketten Fysioterapi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fysioterapi. Vis alle opslag
torsdag den 11. december 2014
fredag den 12. september 2014
At work...
Ja... overskriften er ikke helt så optimistisk som man kunne håbe.. Og så alligevel... Jeg var nede og snakke med min jobkonsulent i sidste uge og det endte med at jeg har fået godkendt en uddannelse som Mindfulness instruktør. Nu har jeg fået tilsendt mit skolemateriale og det ser virkelig spændende ud og jeg glæder mig ret meget til at komme i gang... Faktisk så meget at jeg allerede har læst det anbefalede materiale dvs. kapitel 1 og 2 :) og fra i næste uge har jeg besluttet mig for at afsætte tid til de anbefalede øvelser.
Jeg har været hjemmegående de sidste par uger og derfor har jeg arbejdet for at holde mig i beskæftigelse herhjemme... Dette betyder jeg har sat alle mine aktiviteter i kalenderen... lige fra huslige opgaver, træning, jobsøgning og så fra i næste uge: Mindfulness... Jeg har tidligere været hjemmegående samtidig med at jeg har været jobsøgende og jeg har fundet ud af, at jeg har tendens til at udskyde opgaver med argumentet: Det kan jeg også gøre i morgen for der er jeg også hjemme... Men nu når jeg har fået sat alting i system går det meget lettere... Jeg har muligvis en smule OCD :D men ikke desto mindre... Hvis det virker så er der ingen grund til at lave om på det :)
Her er billedet af min nye skolebog... med undertitlen - en vej ud af nedtrykthed... Det skyldes at et af områderne hvor mindfulness kan hjælpe er ved depression og især for at undgå at folk falder tilbage i en ny depression.
I den nærmeste fremtid har jeg tænkt mig at beskrive lidt nærmere om hvad Mindfulness er.... For hvis du tænker lidt ligesom jeg gjorde for et par år siden at mindfulness er lidt hokus pokus agtigt (før jeg begyndte at arbejde med traumatiserede flygtninge) ... Siden da begyndte jeg for alvor at interessere mig for samspillet med hovedet og kroppen og konklussionen er at det nok ikke er så hokus pokus agtigt alligevel...
Jeg tænker, at som fysioterapeut vil det være et interessant aspekt til mine fremtidige klienter. Især klienter med kroniske smerter eller folk der tidligere har været ramt af depressioner og som kan have svært ved at finde motivationen til at træne fordi de tænker "hvad skal det nytte? Det plejer jo alligevel ikke at virke når jeg træner"
Jeg kan også se et interessant samspil mellem mindfulness og massage da jeg engang læste, at man kunne opnå større ro under massage end under søvn.. Dette kommer jeg nok nærmere ind på når jeg ved lidt mere om enmet og når jeg har fundet nogle forsøgskaniner :D
Nu er jeg nysgerrig.. Har du erfaringer med mindfulness og hvis ja, hvilke?
Christian W. Jensen
Jeg har været hjemmegående de sidste par uger og derfor har jeg arbejdet for at holde mig i beskæftigelse herhjemme... Dette betyder jeg har sat alle mine aktiviteter i kalenderen... lige fra huslige opgaver, træning, jobsøgning og så fra i næste uge: Mindfulness... Jeg har tidligere været hjemmegående samtidig med at jeg har været jobsøgende og jeg har fundet ud af, at jeg har tendens til at udskyde opgaver med argumentet: Det kan jeg også gøre i morgen for der er jeg også hjemme... Men nu når jeg har fået sat alting i system går det meget lettere... Jeg har muligvis en smule OCD :D men ikke desto mindre... Hvis det virker så er der ingen grund til at lave om på det :)
Her er billedet af min nye skolebog... med undertitlen - en vej ud af nedtrykthed... Det skyldes at et af områderne hvor mindfulness kan hjælpe er ved depression og især for at undgå at folk falder tilbage i en ny depression.
I den nærmeste fremtid har jeg tænkt mig at beskrive lidt nærmere om hvad Mindfulness er.... For hvis du tænker lidt ligesom jeg gjorde for et par år siden at mindfulness er lidt hokus pokus agtigt (før jeg begyndte at arbejde med traumatiserede flygtninge) ... Siden da begyndte jeg for alvor at interessere mig for samspillet med hovedet og kroppen og konklussionen er at det nok ikke er så hokus pokus agtigt alligevel...
Jeg tænker, at som fysioterapeut vil det være et interessant aspekt til mine fremtidige klienter. Især klienter med kroniske smerter eller folk der tidligere har været ramt af depressioner og som kan have svært ved at finde motivationen til at træne fordi de tænker "hvad skal det nytte? Det plejer jo alligevel ikke at virke når jeg træner"
Jeg kan også se et interessant samspil mellem mindfulness og massage da jeg engang læste, at man kunne opnå større ro under massage end under søvn.. Dette kommer jeg nok nærmere ind på når jeg ved lidt mere om enmet og når jeg har fundet nogle forsøgskaniner :D
Nu er jeg nysgerrig.. Har du erfaringer med mindfulness og hvis ja, hvilke?
Christian W. Jensen
onsdag den 27. august 2014
Æggestand og Jobsøgende mig
DETTE INDLÆG ER REDIGERET MHT OPSKRIFT
Æggestand
Pisk alle ingredienserne godt sammen. Smør en aluminiumsform på ca. 4 dl. (jeg fandt en stak 4,5 dl. med låg i Bilka. Hæld æggemassen gennem en køkkensi ned i formen. Prik huller i låget og sæt den derefter i et ildfast fad med vand i... også kaldet et vandbad... Sæt i en forvarmet ovn (175 grader) i ca. 30 minutter og brug ventetiden på at gøre rent på badeværelset og toilettet... Når tiden er gået sættes æggestanden på køkkenbordet og køler en smule af inden den dækkes til og sættes i køleskabet. Her må den meget gerne stå til dagen efter hvorefter Karen* vil fortælle om den er godkendt.
- 3 æg
- 1 dl. fløde
- 1 tsk. fint salt
- 1 knivspids hvid peber
- lidt olie til at smøre formen
Pisk alle ingredienserne godt sammen. Smør en aluminiumsform på ca. 4 dl. (jeg fandt en stak 4,5 dl. med låg i Bilka. Hæld æggemassen gennem en køkkensi ned i formen. Prik huller i låget og sæt den derefter i et ildfast fad med vand i... også kaldet et vandbad... Sæt i en forvarmet ovn (175 grader) i ca. 30 minutter og brug ventetiden på at gøre rent på badeværelset og toilettet... Når tiden er gået sættes æggestanden på køkkenbordet og køler en smule af inden den dækkes til og sættes i køleskabet. Her må den meget gerne stå til dagen efter hvorefter Karen* vil fortælle om den er godkendt.
*******
Intet af det overnævnte var ordinær ansættelse hvilket vil sige at der ikke blev optjent dagpenge og selv om begge steder var spændende arbejdspladser med gode kollegaer, så er jagten nu gået ind på ordinær ansættelse som fysioterapeut. Fastansættelse er at foretrække, men vikariater er også på listen over mål.
I går var jeg ved en coach i forbindelse med jobcenteraktivering og jeg fik nogle gode ideer med derfra. En af dem var bl.a. at lave et profilark. Hvilket er essensen af hvad der står på mit CV kogt ned til en A4-side. Meningen med et profilark, er at den kan sendes til mit netværk, så de kan sende den videre til deres omgangskreds.
Skulle du have hørt om en fysioterapeutstilling og kunne du tænke dig at være hjælpsom så kan du klikke her. Jeg søger arbejde i Aalborg plus ca. 50 km. Og fordi min coach siger jeg altid skal have tanken "What's in it for them" i baghovedet, så lover jeg hermed kage til dig, hvis det er din forbindelse der skaffer mig ansættelse.
Men mere om Projekt ansættelse senere... Karen har fået en masse fisk og hun kom i dag og spurgte: Kan du lave æggestand?... -> Google "Æggestand" -> Tjek køleskabsindhold -> Følg opskrift og ja... det kan jeg godt :)
Opskriften er hapset fra Arla's hjemmeside.
Du finder originalen HER. og nu får du den lige som jeg lavede den.
*Testperson kan variere fra husstand til husstand. Erstat dette navn med den du laver æggestanden til
Christian W. Jensen
Etiketter:
2014,
Fysioterapi,
Jobsøgning,
opskrift,
æggestand
onsdag den 26. februar 2014
Bedste ovn-fritter til dato
Jeg kan ikke lige huske hvad der bragte mig ind på denne blog, men jeg fandt en opskrift på ovn pommes frites som jeg blev nød til at prøve :)
Den hedder Man-approved Spicy Oven Fries og du finder original opskriften lige her.
Du får her opskriften som jeg lavede dem :)
Man approved spicy oven fries
Fremgangsmåde:
Forvarm ovnen til 220 grader (da du skal lave pommes frites og forhåbentlig kan lide dem sprøde skal du bruge varmluft, da dette tørrer fritterne ud. Hvis du IKKE kan lide sprøde pommes fritter bedes du forlade denne blog ;) )
Skær bagekartoflerne i stænger på ca. 1x1 cm.. Så er de store nok til at kunne blive sprøde udenpå men bløde indeni. Læg kartoflerne i en skål, der er stor nok så der er plads til overs.
Pisk æggehviderne let. De skal være skummende men stadig flydende.
Bland krydderierne i en lille skål.
Hælde æggehviderne ved kartoflerne og vend dem godt så alle kartoflerne er overfladebehandlet :)
Tilsæt krydderierne og sørg for alle kartoflerne er krydrede.
Spred kartoflerne i en bradepande med bagepapir. Sørg for at der er olie på bagepapiret.
Bages i 40 minutter og vendes mindst 1 gang men gerne flere undervejs.
Christian W. Jensen
Den hedder Man-approved Spicy Oven Fries og du finder original opskriften lige her.
Du får her opskriften som jeg lavede dem :)
Man approved spicy oven fries
- 3 bagekartofler
- 1-2 æggehvider
- 1½ tsk. sød chilipulver
- 1½ tsk. spidskommen
- 1 tsk. løgpulver
- 1½ tsk. paprika
- 1 tsk. oregano
- 1 tsk. basilikum
Fremgangsmåde:
Forvarm ovnen til 220 grader (da du skal lave pommes frites og forhåbentlig kan lide dem sprøde skal du bruge varmluft, da dette tørrer fritterne ud. Hvis du IKKE kan lide sprøde pommes fritter bedes du forlade denne blog ;) )
Skær bagekartoflerne i stænger på ca. 1x1 cm.. Så er de store nok til at kunne blive sprøde udenpå men bløde indeni. Læg kartoflerne i en skål, der er stor nok så der er plads til overs.
Pisk æggehviderne let. De skal være skummende men stadig flydende.
Bland krydderierne i en lille skål.
Hælde æggehviderne ved kartoflerne og vend dem godt så alle kartoflerne er overfladebehandlet :)
Tilsæt krydderierne og sørg for alle kartoflerne er krydrede.
Spred kartoflerne i en bradepande med bagepapir. Sørg for at der er olie på bagepapiret.
Bages i 40 minutter og vendes mindst 1 gang men gerne flere undervejs.
Vi fik dem her til aften med med en roastbeef vi havde i fryseren. Kogt a la Gastromand ligesom vi fik til nytårsaften.
Hele dagen i dag har jeg været i Bælum. For dem der ikke ved det er det en lille by hvor jeg i dag har været på kursus i forflytning (fik kursusbevis og alt muligt). Kurset blev afholdt af en af mine nye kollegaer og da jeg skulle være føl for hende i går og i dag fik jeg lov til at komme med på kursus. Jeg lærte ikke noget nyt som sådan, men det er nu alligevel rart at få genopfrisket hvordan man bruger en lift og flytter en borger rundt i sengen uden at skade hverken dem eller dig selv.
Her til aften har jeg været i køkkenet. En gang sprød lagkagebund til svigerfars fødselsdagslagkage på lørdag og en gang nøddebar til arbejdet i morgen. Karen har godt nok sagt at jeg ikke måtte bage kage til det nye arbejde de første 14 dage, da det ville virke for fedte-agtigt.. Men da jeg luftede den hypotese på jobbet i går, virkede det til at der var bred enighed om at sådan en regel er noget vrøvl :)
Hvad mener du? Hvornår er det tilladt at tage kage med på arbejde?
Christian W. Jensen
torsdag den 5. september 2013
Hvad har jeg lært...
Siden sidst i maj har jeg arbejdet på RCF i Aalborg. For dem der ikke ved hvad RCF står for så kan jeg fortælle at det står for RehabiliteringsCenter for Flygtninge. Kriteriet for vores klienter er at de er flygtninge og de har PTSD (Post Traumatic Stress Dissorder på engelsk og på dansk hedder det Post traumatisk belastningsreaktion).
Det vil sige at rigtig meget af det jeg har arbejdet med siden maj ikke haft særlig stor prioritering på uddannelsen. Derfor har meget af det arbejde jeg har lavet været "learning by doing". Heldigvis har jeg gode kollegaer, der har været gode til at dele deres viden og det, sammen med supervision og enkelte foredrag har åbnet en spændende verden for mig.
Og så har jeg lært nogle vigtige lektioner. Ikke bare som fysioterapeut, men som menneske.
For det første har jeg haft en syret oplevelse ved en supervision hvor vi arbejdede med somatic experience.
Det var en dag efter jeg havde haft en klient. Min klient havde fortalt om nogle ganske forfærdenlige oplevelser og jeg kan huske, at jeg sad og skrev notater som jeg plejer at gøre når jeg laver anamnese. Det der slog mig var, at jeg tænkte at jeg burde blive mere påvirket af situationen end var tilfældet. Dagen efter havde vi supervision og jeg bragte dette op. Efter en mindfullnessøvelse blev jeg guided tilbage til min klient dagen før... Jeg blev bedt om at vende tilbage til dengang jeg sad i rummet med ham, men som observatør i rummet. Derefter blev jeg bedt om at mærke efter i kroppen.
Det var her oplevelsen begyndte at blive syret. Efterhånden som jeg fokuserede på det, kunne jeg lige så langsomt begynde at mærke en knugen for brystet. Du kender den måske. Det er den der rigtig ubehagelige følelse som du ikke kan slippe af med. Eller det skulle man tro.. for efterhånden som jeg blev bedt om at fokusere på den forsvandt den lige så langsomt og i stedet for begyndte min mave at rumle.
Lidt fys-fun-fact:
Nervesystemet er bygget op af det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Den ene øger dit arrousal niveau og den anden sænker det. (arrousalniveauet er hvor vågen du er). Huskereglen for hvad der er hvad er følgende: Det sympatiske nervesystem er den der sparker ind når du kommer i fare... Du har sikkert hørt om Fight or Flight reaktionen? Hvor du kommer ud for fare og kroppen reagere det at kæmpe eller flygte? Det er den sympatiske del af nervesystemet... og når du tænker over det så er det faktisk er ret sympatisk træk, at prøve at holde dig i live. :) Det parasympatiske nervesystem hjælper med at normaliserer forholdene i kroppen når faren er ovre.
Så når jeg sidder overfor en klient og begynder at mærke en knugen for brystet så er det mit sympatiske nervesystem, der forsøger at få mig til at kæmpe eller flygte fra de ting jeg hører.... Og når jeg dagen efter rent faktisk bearbejder det jeg hører, så er det mit parasympatiske nervesystem, der hjælper med at normaliserer kroppen igen.... Hvilket resulterer i, at min mave begynder at rumle.... Fjollet? tænker du måske... Måske, men når du oplever fare så flytter kroppen alle ressourcerne til musklerne for det er dem der skal få dig væk. Er du f.eks. sulten lige inden du skal til en eksamen? Eller hvis du sidder i en rutchebane i en forlystelsespark?
En anden ting jeg har lært noget om er meget mere alvorligt.
Selvmord. For godt 14 dage siden spurgte jeg en voksen mand som jeg havde mødt for første gang om han havde tænkt på selvmord. Og til det svarede han "Ja. Selvfølgelig".... Jeg betragter mig selv som rigelig easy going og det sker i store træk fordi jeg gerne prøver at undgå de "tunge emner".
Men nu vil jeg fortælle om noget jeg har lært på RCF. For da han havde sagt: " Ja. Selvfølgelig" så spurgte jeg: "Har du tænkt på hvordan du vil gøre det eller hvornår?" Vi havde for ikke så længe siden besøg af en der arbejdede med emnet til dagligt og hun fortalte at det var vigtigt at afdække disse selvmordstanker. For der er forskellige grader af selvmordstanker ligesom alt andet.
Christian W. Jensen
Det vil sige at rigtig meget af det jeg har arbejdet med siden maj ikke haft særlig stor prioritering på uddannelsen. Derfor har meget af det arbejde jeg har lavet været "learning by doing". Heldigvis har jeg gode kollegaer, der har været gode til at dele deres viden og det, sammen med supervision og enkelte foredrag har åbnet en spændende verden for mig.
Og så har jeg lært nogle vigtige lektioner. Ikke bare som fysioterapeut, men som menneske.
For det første har jeg haft en syret oplevelse ved en supervision hvor vi arbejdede med somatic experience.
Det var en dag efter jeg havde haft en klient. Min klient havde fortalt om nogle ganske forfærdenlige oplevelser og jeg kan huske, at jeg sad og skrev notater som jeg plejer at gøre når jeg laver anamnese. Det der slog mig var, at jeg tænkte at jeg burde blive mere påvirket af situationen end var tilfældet. Dagen efter havde vi supervision og jeg bragte dette op. Efter en mindfullnessøvelse blev jeg guided tilbage til min klient dagen før... Jeg blev bedt om at vende tilbage til dengang jeg sad i rummet med ham, men som observatør i rummet. Derefter blev jeg bedt om at mærke efter i kroppen.
Det var her oplevelsen begyndte at blive syret. Efterhånden som jeg fokuserede på det, kunne jeg lige så langsomt begynde at mærke en knugen for brystet. Du kender den måske. Det er den der rigtig ubehagelige følelse som du ikke kan slippe af med. Eller det skulle man tro.. for efterhånden som jeg blev bedt om at fokusere på den forsvandt den lige så langsomt og i stedet for begyndte min mave at rumle.
Lidt fys-fun-fact:
Nervesystemet er bygget op af det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Den ene øger dit arrousal niveau og den anden sænker det. (arrousalniveauet er hvor vågen du er). Huskereglen for hvad der er hvad er følgende: Det sympatiske nervesystem er den der sparker ind når du kommer i fare... Du har sikkert hørt om Fight or Flight reaktionen? Hvor du kommer ud for fare og kroppen reagere det at kæmpe eller flygte? Det er den sympatiske del af nervesystemet... og når du tænker over det så er det faktisk er ret sympatisk træk, at prøve at holde dig i live. :) Det parasympatiske nervesystem hjælper med at normaliserer forholdene i kroppen når faren er ovre.
Så når jeg sidder overfor en klient og begynder at mærke en knugen for brystet så er det mit sympatiske nervesystem, der forsøger at få mig til at kæmpe eller flygte fra de ting jeg hører.... Og når jeg dagen efter rent faktisk bearbejder det jeg hører, så er det mit parasympatiske nervesystem, der hjælper med at normaliserer kroppen igen.... Hvilket resulterer i, at min mave begynder at rumle.... Fjollet? tænker du måske... Måske, men når du oplever fare så flytter kroppen alle ressourcerne til musklerne for det er dem der skal få dig væk. Er du f.eks. sulten lige inden du skal til en eksamen? Eller hvis du sidder i en rutchebane i en forlystelsespark?
En anden ting jeg har lært noget om er meget mere alvorligt.
Selvmord. For godt 14 dage siden spurgte jeg en voksen mand som jeg havde mødt for første gang om han havde tænkt på selvmord. Og til det svarede han "Ja. Selvfølgelig".... Jeg betragter mig selv som rigelig easy going og det sker i store træk fordi jeg gerne prøver at undgå de "tunge emner".
Men nu vil jeg fortælle om noget jeg har lært på RCF. For da han havde sagt: " Ja. Selvfølgelig" så spurgte jeg: "Har du tænkt på hvordan du vil gøre det eller hvornår?" Vi havde for ikke så længe siden besøg af en der arbejdede med emnet til dagligt og hun fortalte at det var vigtigt at afdække disse selvmordstanker. For der er forskellige grader af selvmordstanker ligesom alt andet.
- Dødstanker: Tanker om at være død eller om ikke at leve længere
- Selvmordstanker unden selvmordsintention: Som dødstanker men mere specifik om at tage sit eget liv
- Selvmordstanker: hvor personen har tænkt på en metode, men uden intention eller plan
- Selvmordstanker med en vis intention om at gøre alvor af det, men uden en specifik plan
- Selvmordstanker med selvmordsintention
- Tanker om selvmord med en specifik plan samt intention om at gøre det.
Det er et rigtigt tungt emne synes jeg, men ikke desto mindre så fortalte foredragsholderen, at det at spørge ind til disse selvmordstanker kan i sidste ende være med til at redde liv. Selvmord er nemlig når alt kommer til alt et løsningsforslag. Personer der overvejer selvmord, er ofte i en situation hvor det at tage sit eget liv, virker som en vej ud.
Hvis du eller nogen som du snakker med begynder at snakke om selvmordstanker og du ikke føler dig rustet til selv at snakke med dem om det, så er der hjælp at hente på den psykiatriske skadestue.
Og hvordan vil det så påvirke mit fremtidige liv? Det har gjort mig i stand til at stille spørgsmål som jeg måske tidligere ville have undgået...
Hvilket vil komme mig til gode efter uge 41. Det er nemlig der mit vikariat udløber og som den observante læser har bemærket er der kommet en ny "fane" her på bloggen. Nemlig mit CV, med links der understøtter mine fantastiske persontræk :)
Christian W. Jensen
Etiketter:
2013,
arbejde,
CV,
Fysioterapi,
nervesystem,
psykiatrisk skadestue,
SE,
Selvmord
torsdag den 6. juni 2013
Hvad er dit navn?
Nu har jeg været på arbejde i 2 uger... Jeg er kun ansat på deltid så jeg har kun 17 timer om ugen. Så tiden flyver hurtigere for mig end den måske normalt gør... Men hold da helt fast hvor er der mange nye sanseindtryk når man starter et nyt sted.
I mine 3½ år på uddannelsen som fys. så har jeg ikke rigtig stiftet bekendtskab med psykiatrien i mine praktikforløb... Så jeg er på rigtig ukendt grund. Heldigvis er jeg blevet rigtig godt modtaget af både kollegaer og klienter..
I går mødte jeg en klient som dog ikke er en af mine og han spurgte til mit navn. Og han blev helt rørt da jeg spurgte til hans.
Har du nogensinde tænkt over dit navn? Ikke hvad du hedder? ... men at du har et navn... Vi bor i Danmark og tager det som en selvfølge at vi har et navn... Prøv at forestille dig at du har levet et årti eller mere UDEN et navn? Tænk hvis du fik et tal i stedet for og blev isoleret fra omverdenen?
Tanken er for mig så grotesk at jeg slet ikke kan beskrive det. Men det giver helt sikkert en forståelse af hvorfor denne mand går så meget op i navne...
I dag fik jeg så den her:
Jeg har fået at vide af mine kollegaer at det betyder at jeg officielt er acceptere som en af deres hvilket jeg er ret glad for.. :)
Havde du spurgt mig for 6 måneder siden ville jeg have sagt at psykiatrien ALDRIG blev det sted jeg kom til at arbejde... men man har jo et standpunkt til man bliver klogere :D
Nu vil jeg i seng for i morgen skal jeg have bagt 140 burgerboller til en klasseudflugt men sønnens klasse på fredag :)
Christian W. Jensen
I mine 3½ år på uddannelsen som fys. så har jeg ikke rigtig stiftet bekendtskab med psykiatrien i mine praktikforløb... Så jeg er på rigtig ukendt grund. Heldigvis er jeg blevet rigtig godt modtaget af både kollegaer og klienter..
I går mødte jeg en klient som dog ikke er en af mine og han spurgte til mit navn. Og han blev helt rørt da jeg spurgte til hans.
Har du nogensinde tænkt over dit navn? Ikke hvad du hedder? ... men at du har et navn... Vi bor i Danmark og tager det som en selvfølge at vi har et navn... Prøv at forestille dig at du har levet et årti eller mere UDEN et navn? Tænk hvis du fik et tal i stedet for og blev isoleret fra omverdenen?
Tanken er for mig så grotesk at jeg slet ikke kan beskrive det. Men det giver helt sikkert en forståelse af hvorfor denne mand går så meget op i navne...
I dag fik jeg så den her:
Jeg har fået at vide af mine kollegaer at det betyder at jeg officielt er acceptere som en af deres hvilket jeg er ret glad for.. :)
Havde du spurgt mig for 6 måneder siden ville jeg have sagt at psykiatrien ALDRIG blev det sted jeg kom til at arbejde... men man har jo et standpunkt til man bliver klogere :D
Nu vil jeg i seng for i morgen skal jeg have bagt 140 burgerboller til en klasseudflugt men sønnens klasse på fredag :)
Christian W. Jensen
Etiketter:
2013,
arbejde,
Fysioterapi,
krea
fredag den 31. maj 2013
Karneval og Kage-terapeut
Så skete det... Jeg kom til karneval i Aalborg igen... Det er er første gang i mange år jeg er med... Sidste gang jeg var med, var sammen med min søster og hendes venner men det gik ikke optimalt for en bestemt person i selskabet... Men det var stadig sjovt...
Men sleeet ikke sammenlignet med i lørdags.... Det hele begyndte sidste onsdag, da kæresten til en tidligere studiekammerat skrev til mig på facebook. Hun selv synes hun havde været en lidt træls kæreste og ville spørge om jeg kunne hjælpe lidt med at rette op på det...
Oprindelig plan var at de kom til Aalborg fredag aften for at spise på restaurant og så ville jeg i bedste Beskytter-stil komme ind til byen og give dem et lift ud til der hvor de skulle overnatte inden de skulle til karneval om lørdagen..
Reviderede plan var at jeg skulle med til karneval så derfor skulle sønnen besøge farfar og farmor, der tilfældigvis boede i byen hvor min studiebuddy boede... så da han kom hjem fra arbejde og råbte "hej skat" var det mig der svarede og kom stormende ud af soveværelset :) Ansigtsudtrykket... PRICELESS ! :D
Beskytterstilen virker forresten 100 % efter hensigten :)
Anyway... Oprindelig karnevalsplan var at de (5 mand) skulle mødes i Svenstrup... tage til karneval med et par rygsække...
Revideret plan... Studiebuddy og kæreste tog med mig hjem hvor vi byggede Trille..
Trille var et alternativ til de to rygsække og bygget af træstumper fra kælderen og en møbelhund til hjul
Studiebuddy og kæreste overnattede hos os... og resten dukkede op lørdag morgen til morgenmad inden vi tog Trille med Bussen til Østbyen..
Og nu til den ene af de to årsager til dette indlæg...
Der er et par stykker jeg mødte i løbet af karneval som jeg gerne vil sende en besked til (og ja.. jeg er naiv nok til at tro de læser min blog :))
1. Til den unge mand som pludselig gik ved siden af mig kort tid efter starten ved Skat:
- Næste gang du spørger en om du må ryge en joint så synes jeg du lade være med at spørge en der er udklædt.. Jeg ved godt jeg sagde ryg den hvis du har den.. men allerede her var jeg fuld såh .... :)
2. Til turisten(?) der spurgte om du måtte tage et billede af os sammen..
- Jeg håber du tog billedet fordi du synes min udklædning var god og ikke fordi du troede jeg var en faktisk politimand :) F.B.I. arbejder ikke i Danmark :)
3. Til den unge norske kvinde der standsede mig ved havnen tæt på John Bull.
- Jeg håber inderligt du fandt din sorte taske... Jeg er oprigtig ked af at jeg lod dig beklage din nød så længe før jeg fortalte dig at jeg bare var udklædt.. men igen.. jeg var allerede på dette tidspunkt i karnevalsstemning ... og igen... F.B.I. arbejder ikke i Danmark :)
OG NU.... til den anden del af overskriften...
Jeg har fået arbejde... Kun deltid, men jeg arbejder på en plan B der kan fylde den anden halvdel af min arbejdsuge ud.... I mandags begyndte jeg på fysioterapeut/kropsterapeut på RCF (der står for RehabiliteringsCenter for Flygtninge). Dvs tre dage med introduktioner og nye informationer og på mandag starter jeg med klienter... Målgruppen for RCF er flygtninge der har symptomer på PTSD (Post Traumatisk Stress Disorder) som følge af traumer eller sekundær traumer (som jeg har forstået det er forskellen på et traume og sekundær traume at førstnævnte er noget de har oplevet på egen krop og sidstnævnte er noget de har set familie/venner/bekendte udsat for)..
Jeg faldt over dette billede på nettet for nogen tid tilbage... Har en mistanke om at det kommer til at vise sig som sandt
Anyway... Med en dreng på snart 8 så vælger man at grovsortere i hvad man fortæller om fars arbejde... så da jeg fortalte ham at jeg skulle hjælpe folk med at få det bedre sammen med de andre faggrupper som psykologer og musikterapeuter sagde min dreng straks... "FAR.. Så skal du være en kageterapeut... Alle sammen bliver glade for kage"... Jeg elsker min dreng... og når jeg begynder at høre om virkelighedens monstre så er jeg næsten sikker på jeg kommer til at elske ham endnu mere :)
Det var alt for denne gang..
Christian W. Jensen
Men sleeet ikke sammenlignet med i lørdags.... Det hele begyndte sidste onsdag, da kæresten til en tidligere studiekammerat skrev til mig på facebook. Hun selv synes hun havde været en lidt træls kæreste og ville spørge om jeg kunne hjælpe lidt med at rette op på det...
Oprindelig plan var at de kom til Aalborg fredag aften for at spise på restaurant og så ville jeg i bedste Beskytter-stil komme ind til byen og give dem et lift ud til der hvor de skulle overnatte inden de skulle til karneval om lørdagen..
Reviderede plan var at jeg skulle med til karneval så derfor skulle sønnen besøge farfar og farmor, der tilfældigvis boede i byen hvor min studiebuddy boede... så da han kom hjem fra arbejde og råbte "hej skat" var det mig der svarede og kom stormende ud af soveværelset :) Ansigtsudtrykket... PRICELESS ! :D
Beskytterstilen virker forresten 100 % efter hensigten :)
Anyway... Oprindelig karnevalsplan var at de (5 mand) skulle mødes i Svenstrup... tage til karneval med et par rygsække...
Trille - Drift King |
Trille var et alternativ til de to rygsække og bygget af træstumper fra kælderen og en møbelhund til hjul
Studiebuddy og kæreste overnattede hos os... og resten dukkede op lørdag morgen til morgenmad inden vi tog Trille med Bussen til Østbyen..
Og nu til den ene af de to årsager til dette indlæg...
Der er et par stykker jeg mødte i løbet af karneval som jeg gerne vil sende en besked til (og ja.. jeg er naiv nok til at tro de læser min blog :))
1. Til den unge mand som pludselig gik ved siden af mig kort tid efter starten ved Skat:
- Næste gang du spørger en om du må ryge en joint så synes jeg du lade være med at spørge en der er udklædt.. Jeg ved godt jeg sagde ryg den hvis du har den.. men allerede her var jeg fuld såh .... :)
2. Til turisten(?) der spurgte om du måtte tage et billede af os sammen..
- Jeg håber du tog billedet fordi du synes min udklædning var god og ikke fordi du troede jeg var en faktisk politimand :) F.B.I. arbejder ikke i Danmark :)
3. Til den unge norske kvinde der standsede mig ved havnen tæt på John Bull.
- Jeg håber inderligt du fandt din sorte taske... Jeg er oprigtig ked af at jeg lod dig beklage din nød så længe før jeg fortalte dig at jeg bare var udklædt.. men igen.. jeg var allerede på dette tidspunkt i karnevalsstemning ... og igen... F.B.I. arbejder ikke i Danmark :)
OG NU.... til den anden del af overskriften...
Jeg har fået arbejde... Kun deltid, men jeg arbejder på en plan B der kan fylde den anden halvdel af min arbejdsuge ud.... I mandags begyndte jeg på fysioterapeut/kropsterapeut på RCF (der står for RehabiliteringsCenter for Flygtninge). Dvs tre dage med introduktioner og nye informationer og på mandag starter jeg med klienter... Målgruppen for RCF er flygtninge der har symptomer på PTSD (Post Traumatisk Stress Disorder) som følge af traumer eller sekundær traumer (som jeg har forstået det er forskellen på et traume og sekundær traume at førstnævnte er noget de har oplevet på egen krop og sidstnævnte er noget de har set familie/venner/bekendte udsat for)..
Jeg faldt over dette billede på nettet for nogen tid tilbage... Har en mistanke om at det kommer til at vise sig som sandt
Anyway... Med en dreng på snart 8 så vælger man at grovsortere i hvad man fortæller om fars arbejde... så da jeg fortalte ham at jeg skulle hjælpe folk med at få det bedre sammen med de andre faggrupper som psykologer og musikterapeuter sagde min dreng straks... "FAR.. Så skal du være en kageterapeut... Alle sammen bliver glade for kage"... Jeg elsker min dreng... og når jeg begynder at høre om virkelighedens monstre så er jeg næsten sikker på jeg kommer til at elske ham endnu mere :)
Det var alt for denne gang..
Christian W. Jensen
torsdag den 24. januar 2013
Gode ting starter med F
Det er nu min teori at de fedeste titler starter med F...
Jeg har nu 3 af dem og jeg synes selv de alle sammen er ret seje...
Den første titel jeg har med F er Far... Denne har jeg haft i 2701 dage og er helt klart den titel der har bragt mest glæde ... F.eks. så var min søn i Riga i julen og der fik han et digitalkamera... og da han så kommer hjem siger han sætningen: "Jeg har fået et kamera og jeg har taget madbilleder far!"... så er han godt nok sin fars søn...
Den næste titel har jeg haft i 528 dage... Dem, der læser min blog og gjorde det i august 2011 vil have fundet dette indlæg. Det var den dag jeg blev udgivet Forfatter... Denne titel har bragt knap så meget glæde som den første... Jeg havde rigtig meget underholdning ud af at skrive Beskytter, men det er stadig ikke blevet en overskudsforretning. Men den personlige tilfredsstillelse ved at have min bog liggende forfattere som Jussi Adler Olsen.. Det er sq da fedt uanset forskellen på salgsantallet :)
Den sidste fede titel jeg har fået med F fik jeg i går så den har jeg haft i lige præcis en dag... Fysioterapeut..
Tadaaaa!!
Autoriseret fysioterapeut og skide stolt af det :)
For meget lang tid siden blev jeg uddannet butiksassistent... derfra gik jeg videre til at blive massør... mere eller mindre frivilligt... men jeg fandt ud af at jeg bedre kunne lide massørjobbet en butiksjobbet for det der lokkede var kontakten til andre mennesker... Grunden til at jeg valgte at tage fysuddannelsen var delvist at jeg måtte erkende at 7 timers massage om dagen, 5 dage om ugen ikke var den smarte måde at tjene til livet. Den anden grund til videreuddannelsen var, at jeg fandt ud af at det jeg gjorde rent faktisk havde en effekt på dem der kom til mig.... Granted: Uden at behandle den underliggende årsag så er massage langt hen ad vejen symptombehandling, men når de rejste sig fra min briks havde de det i størstedelen af tilfældene det bedre end da de lagde sig... Hvilket også er en fed følelse...
De to første F-titler er i bund og grund ret egoistiske.. Jeg tror ikke verden er blevet bedre på grund af Beskytters udgivelse.. og med mindre sønnen gør alvor af sine planer om at blive en superhelt a la Iron man når han bliver voksen, så er det nok heller ikke den titel der gør verden til et bedre sted... Men målsætningen som fysioterapeut er fra nu af, at aflevere patienter/borgere/brugere i bedre stand end da de ankom... Nu skal jeg bare ud og finde jobbet der gør det muligt.
Mere om det senere.. Men som du forresten måske har bemærket så er der billeder med i dette indlæg.. Jeg har haft lidt problemer med at indsætte billeder og videoer i mine indlæg og det har resulteret i at jeg har installeret Google Crome som erstatning for Mozilla Firefox... og med crome er der ingen problemer med at indsætte billeder.. hvilket giver mig anledning til at tro mine tidligere problemer skyldes browser og ikke blogger.com ... :) Dette kaldes for klinisk ræssonering... Lidt ligesom hvis en patient ikke kan bevæge sin arm selv... men den godt kan bevæges hvis terapeuten gør det.. Så er der noget der tyder på at problemerne stammer fra musklerne og ikke leddene :)
Christian W. Jensen
Jeg har nu 3 af dem og jeg synes selv de alle sammen er ret seje...
Den første titel jeg har med F er Far... Denne har jeg haft i 2701 dage og er helt klart den titel der har bragt mest glæde ... F.eks. så var min søn i Riga i julen og der fik han et digitalkamera... og da han så kommer hjem siger han sætningen: "Jeg har fået et kamera og jeg har taget madbilleder far!"... så er han godt nok sin fars søn...
Den næste titel har jeg haft i 528 dage... Dem, der læser min blog og gjorde det i august 2011 vil have fundet dette indlæg. Det var den dag jeg blev udgivet Forfatter... Denne titel har bragt knap så meget glæde som den første... Jeg havde rigtig meget underholdning ud af at skrive Beskytter, men det er stadig ikke blevet en overskudsforretning. Men den personlige tilfredsstillelse ved at have min bog liggende forfattere som Jussi Adler Olsen.. Det er sq da fedt uanset forskellen på salgsantallet :)
Den sidste fede titel jeg har fået med F fik jeg i går så den har jeg haft i lige præcis en dag... Fysioterapeut..
Tadaaaa!!
Autoriseret fysioterapeut og skide stolt af det :)
For meget lang tid siden blev jeg uddannet butiksassistent... derfra gik jeg videre til at blive massør... mere eller mindre frivilligt... men jeg fandt ud af at jeg bedre kunne lide massørjobbet en butiksjobbet for det der lokkede var kontakten til andre mennesker... Grunden til at jeg valgte at tage fysuddannelsen var delvist at jeg måtte erkende at 7 timers massage om dagen, 5 dage om ugen ikke var den smarte måde at tjene til livet. Den anden grund til videreuddannelsen var, at jeg fandt ud af at det jeg gjorde rent faktisk havde en effekt på dem der kom til mig.... Granted: Uden at behandle den underliggende årsag så er massage langt hen ad vejen symptombehandling, men når de rejste sig fra min briks havde de det i størstedelen af tilfældene det bedre end da de lagde sig... Hvilket også er en fed følelse...
De to første F-titler er i bund og grund ret egoistiske.. Jeg tror ikke verden er blevet bedre på grund af Beskytters udgivelse.. og med mindre sønnen gør alvor af sine planer om at blive en superhelt a la Iron man når han bliver voksen, så er det nok heller ikke den titel der gør verden til et bedre sted... Men målsætningen som fysioterapeut er fra nu af, at aflevere patienter/borgere/brugere i bedre stand end da de ankom... Nu skal jeg bare ud og finde jobbet der gør det muligt.
Mere om det senere.. Men som du forresten måske har bemærket så er der billeder med i dette indlæg.. Jeg har haft lidt problemer med at indsætte billeder og videoer i mine indlæg og det har resulteret i at jeg har installeret Google Crome som erstatning for Mozilla Firefox... og med crome er der ingen problemer med at indsætte billeder.. hvilket giver mig anledning til at tro mine tidligere problemer skyldes browser og ikke blogger.com ... :) Dette kaldes for klinisk ræssonering... Lidt ligesom hvis en patient ikke kan bevæge sin arm selv... men den godt kan bevæges hvis terapeuten gør det.. Så er der noget der tyder på at problemerne stammer fra musklerne og ikke leddene :)
Christian W. Jensen
torsdag den 17. januar 2013
2013: A New Hope
Jeg vil ikke engang undskylde for at der er gået så længe siden sidste indlæg.
I stedet vil jeg nøjes med at sige at vi nu skriver 2013 og det har vi gjort et stykke tid nu :)
Der er sket en hel masse siden sidst og jeg vil komme ind på noget af det i dette indlæg. Resten kommer i den nærmeste fremtid.
Fortællingen kommer ikke i kronologisk rækkefølge eller efter vigtigheden for mit liv eller fremtid... men det bliver fortalt i den rækkefølge jeg har lyst... so sue me :P
1. I mandags fik jeg nyt legetøj. En Fein multiværktøj, med den lille tilbehørspakke, hvilket betyder at mine jule og fødselsdagsgaver er sikret mange år ud i fremtiden :D Anyway... Dem der kender mig ved, at det ikke er det vildeste der er sket i mit liv i år (eller bare denne uge) så det kan måske overraske hvorfor jeg starter med den historie... Men det bringer mig naturligt til den næste historie.
2. Jeg er blevet fysioterapeut. Jeg mangler stadig min autorisation som jeg skal have søgt Sundhedsstyrelsen om, hvilket er på programmet en af dagene. Men det betyder at jeg ikke længere er fysioterapeutstuderende, hvilket er forklaringen på denne lille video :)
Ok... og så fordi den var sjov at lave :)
Jeg har haft lidt problemer med at indsætte billeder og videoer på min blog så derfor bliver dagens indlæg ikke længere..
Jeg vender skrækkeligt tilbage inden for ikke alt for lang tid... Og hvem ved.. måske har jeg en ny opskrift med ;)
Glædelig januar og glædelig 2013
mvh
Christian W. Jensen
I stedet vil jeg nøjes med at sige at vi nu skriver 2013 og det har vi gjort et stykke tid nu :)
Der er sket en hel masse siden sidst og jeg vil komme ind på noget af det i dette indlæg. Resten kommer i den nærmeste fremtid.
Fortællingen kommer ikke i kronologisk rækkefølge eller efter vigtigheden for mit liv eller fremtid... men det bliver fortalt i den rækkefølge jeg har lyst... so sue me :P
1. I mandags fik jeg nyt legetøj. En Fein multiværktøj, med den lille tilbehørspakke, hvilket betyder at mine jule og fødselsdagsgaver er sikret mange år ud i fremtiden :D Anyway... Dem der kender mig ved, at det ikke er det vildeste der er sket i mit liv i år (eller bare denne uge) så det kan måske overraske hvorfor jeg starter med den historie... Men det bringer mig naturligt til den næste historie.
2. Jeg er blevet fysioterapeut. Jeg mangler stadig min autorisation som jeg skal have søgt Sundhedsstyrelsen om, hvilket er på programmet en af dagene. Men det betyder at jeg ikke længere er fysioterapeutstuderende, hvilket er forklaringen på denne lille video :)
Ok... og så fordi den var sjov at lave :)
Jeg har haft lidt problemer med at indsætte billeder og videoer på min blog så derfor bliver dagens indlæg ikke længere..
Jeg vender skrækkeligt tilbage inden for ikke alt for lang tid... Og hvem ved.. måske har jeg en ny opskrift med ;)
Glædelig januar og glædelig 2013
mvh
Christian W. Jensen
Etiketter:
2013,
Bare fordi,
Fysioterapi,
Grej
lørdag den 24. november 2012
How To: MEGAWIN
Dette indlæg er for HARDCORE Fys.stud eller nogen der bare virkelig savner at høre fra mig :D
Dette billede repræsenterer rimelig meget hvad jeg har lavet de sidste 3 uger.... For dem der ikke er supernørdede fys'ser eller på vej til at blive det så kan jeg fortælle at det er et skærmprint fra et program der hedder MegaWin og det du ser er EMG målinger (den røde og grønne del) samt en vinkel på mit knæled (den nederste blå streg)..
EMG står for ElektroMyoGrafi og den måler muskelaktiviteten i den muskel den er sat på. I dette tilfælde repræsenterer den grønne min m. vastus medialis Obliquus aka VMO og den røde repræsenterer min m. vastus Lateralis. Begge muskler er en del af lårmusklen (m. Quadriceps femoris) VMO sidder lige over knæet ind mod kroppens midterlinie og Vastus lateralis sidder over knæet ud mod ... ja.. lateralt :)
Den blå linie er et elektrogoniometer der viser at min muskler er forsøgt testet isometrisk (jeg skriver forsøgt testet da vinklen ændre sig.)
Alt dette er jo SUPER interessant... ikke?
Vi har først fået udstyret til at virke uden den store hjælp fra underviser fordi der ikke er nogen underviser på skolen der er særlig bekendt med udstyret.... derefter har vi lavet nogle tests på os selv og derefterefter fik vi fat i hele 23 deltagere som vi kunne måle på... og jeg indrømmer gerne at vi brugte ufine metoder på at lokke folk til. Jeg har bl.a. udlovet 2 eksemplarer er Beskytter væk som vi trak lod mellem deltagerne... Og dertil har vi selvfølgelig haft verdens bedste cookies til dem der har hjulpet.
Meningen med forsøger var at finde ud af om det hjælper på muskelaktiviteten i lårmusklen (nærmere bestemt VMO) at stå på hælene når man laver wallsquats.... Vi har allerede fået resultaterne så vi ved det godt :) Men jeg siger ikke hvad vi er kommet frem til før vi har skrevet opgaven færdig... vi mangler nemlig stadig at diskutere resultatet før vi ved hvor meget vi tør konkludere ud fra vores tests...
Men vi skal præsentere vores bachelor medio/ultimo januar. (Kan ikke huske datoen præcis) og det er tilladt at komme og lytte med hvis man bare ikke kan få nok :)... Men bare rolig.. jeg skal nok melde datoen ud når jeg får fat i den. Tænk hvis folk frivilligt mødte op til at høre om vores (synes vi selv) meget nørdede opgave så vi kan få lov at dele ud af vores viden...
Det ville da være fantastisk ikk?
Anyway... Grunden til at jeg skrev dette indlæg var fordi vi brugte uafsindig lang tid på at finde ud af hvordan Megawin-softwaren virkede. Derfor har jeg brugt dagen i dag på at lave en how-to til megawin. Det er en trin for trin vejledning til: Oprette deltager, kalibrering af elektrogoniometer, Highpass/lowpass filtrering af data samt Root Mean Square averaging (Ja jeg er fuldt ud klar over at dette måske ikke giver mening for gennemsnitslæseren af min blog, men for fremtidige bachelorskrivende fysser på UCN er det en guldgruppe :D) ...
Du finder PDF-vejledningen ved at trykke her
Christian W. Jensen
Dette billede repræsenterer rimelig meget hvad jeg har lavet de sidste 3 uger.... For dem der ikke er supernørdede fys'ser eller på vej til at blive det så kan jeg fortælle at det er et skærmprint fra et program der hedder MegaWin og det du ser er EMG målinger (den røde og grønne del) samt en vinkel på mit knæled (den nederste blå streg)..
EMG står for ElektroMyoGrafi og den måler muskelaktiviteten i den muskel den er sat på. I dette tilfælde repræsenterer den grønne min m. vastus medialis Obliquus aka VMO og den røde repræsenterer min m. vastus Lateralis. Begge muskler er en del af lårmusklen (m. Quadriceps femoris) VMO sidder lige over knæet ind mod kroppens midterlinie og Vastus lateralis sidder over knæet ud mod ... ja.. lateralt :)
Den blå linie er et elektrogoniometer der viser at min muskler er forsøgt testet isometrisk (jeg skriver forsøgt testet da vinklen ændre sig.)
Alt dette er jo SUPER interessant... ikke?
Vi har først fået udstyret til at virke uden den store hjælp fra underviser fordi der ikke er nogen underviser på skolen der er særlig bekendt med udstyret.... derefter har vi lavet nogle tests på os selv og derefterefter fik vi fat i hele 23 deltagere som vi kunne måle på... og jeg indrømmer gerne at vi brugte ufine metoder på at lokke folk til. Jeg har bl.a. udlovet 2 eksemplarer er Beskytter væk som vi trak lod mellem deltagerne... Og dertil har vi selvfølgelig haft verdens bedste cookies til dem der har hjulpet.
Meningen med forsøger var at finde ud af om det hjælper på muskelaktiviteten i lårmusklen (nærmere bestemt VMO) at stå på hælene når man laver wallsquats.... Vi har allerede fået resultaterne så vi ved det godt :) Men jeg siger ikke hvad vi er kommet frem til før vi har skrevet opgaven færdig... vi mangler nemlig stadig at diskutere resultatet før vi ved hvor meget vi tør konkludere ud fra vores tests...
Men vi skal præsentere vores bachelor medio/ultimo januar. (Kan ikke huske datoen præcis) og det er tilladt at komme og lytte med hvis man bare ikke kan få nok :)... Men bare rolig.. jeg skal nok melde datoen ud når jeg får fat i den. Tænk hvis folk frivilligt mødte op til at høre om vores (synes vi selv) meget nørdede opgave så vi kan få lov at dele ud af vores viden...
Det ville da være fantastisk ikk?
Anyway... Grunden til at jeg skrev dette indlæg var fordi vi brugte uafsindig lang tid på at finde ud af hvordan Megawin-softwaren virkede. Derfor har jeg brugt dagen i dag på at lave en how-to til megawin. Det er en trin for trin vejledning til: Oprette deltager, kalibrering af elektrogoniometer, Highpass/lowpass filtrering af data samt Root Mean Square averaging (Ja jeg er fuldt ud klar over at dette måske ikke giver mening for gennemsnitslæseren af min blog, men for fremtidige bachelorskrivende fysser på UCN er det en guldgruppe :D) ...
Du finder PDF-vejledningen ved at trykke her
Christian W. Jensen
Etiketter:
2012,
Bachelor,
Elektrogoniometer,
EMG,
Fysioterapi,
Howto,
ME6000,
Megawin
mandag den 5. november 2012
Rocky Road Kage og BA
I fredags var der fødselsdag i min Bachelorgruppe...
Og alle fødselsdage er selvfølgelig bare en undskyldning for at spise kage (ligesom onsdage, tirsdage og dage hvor det regner) :D
Til denne kage brugte jeg en opskrift som Karen havde fundet til mig. Du finder originalen her.
Rocky Road kagen
Og alle fødselsdage er selvfølgelig bare en undskyldning for at spise kage (ligesom onsdage, tirsdage og dage hvor det regner) :D
Til denne kage brugte jeg en opskrift som Karen havde fundet til mig. Du finder originalen her.
Rocky Road kagen
(passer til en 26 cm. diameter springform)
- 115 g smør billigste fra Bilka
- 60 g kakaopulver
- 200 g lys muscovadosukker
- 1 æg, pisket let sammen
- 60 g hvedemel
- 1,25 dl mælk
- 1 tsk vanilleessens (jeg brugte vanilla aroma, ved ikke om det er det samme)
- 80 g minimarshmallows (jeg brugte store skumfiduser som jeg klippede i 4 stykker hver)
- 110 g hakkede pecannødder (Disse skal bevogtes indtil de skal bruges for at undgå at kæresten spiser dem som snacks)
- 175 g Hakket chokolade. Jeg brugte mørk kogechokolade, men jeg tror jeg skal prøve lys marabou næste gang.
Fremgangsmåde:
Smør
og kakaopulver varmes i en gryde til det er en ensartet masse. Derefter
tages det af varmen og muscovadosukker, æg, hvedemel, mælk og
vanilleessens/aroma. Herefter røres det igen til det er en ensartet
masse. Dette hældes i formen, som du selvfølgelig har smurt med enten
smør eller olie (jeg brugte olie og det gik fint).
Det sættes i ovnen ved 175 grader (uden varmluft) og i ca. 25-30 minutter.
Mens
det er i ovnen hakker du nødder og chokolade og klipper skumfiduser i
stykker hvis du ikke kunne finde miniversionen. Når tiden er gået og
bunden er færdig, fordeler du chokolade, nødder og skumfiduser ud over
den og sætter den tilbage i ovnen 3-5 minutter til skumfiduser og
chokolade er let smeltet.
Når kagen er færdig sættes den til afkøling på bordet i 1 time og efterfølgende 1 time i køleskabet.
Det
var det vigtigste i dette indlæg.. Hvis du er kommet så langt kan jeg
fortælle at vi er godt i gang med vores bacheloropgave.
Dog mangler vi stadig testpersoner til vores opgave. Så:
- Hvis du bor i Aalborg / omegn /eller har mulighed for at komme til Aalborg øst torsdag d. 15., fredag d. 16. mandag d. 19. eller tirsdag d. 20.
- Hvis du er mellem 18-35 år
- Hvis du ikke har konkurrerende lidelser
- Hvis du ikke har smerter fra hoften og nedad.
Dette skal du vide inden du tager stilling.
Doodlelink til tidsbestilling
- Forsøget tager max. 45 minutter.
- Forsøget finder sted på Selma Lagerløfs vej 2, 9220 Aalborg Ø.
- Testdatoerne er: 15., 16., 19. og 20. november (tors./fre. uge 46 + man./tirs. Uge 47)
- Du skal varme op på en kondicykel med lav modstand i 3 minutter inden testen.
- Du må gerne have shorts med, da vi skal kunne komme til huden nær dit knæ.
- Det kan blive nødvendigt at fjerne hår i et område svarende til 15-20 cm. over det ene knæ, for at få mere præcise målinger.
- Testen består af fire øvelser, der hver skal udføres tre gange. Der er meget lille risiko for at opleve træningsømhed efter forsøget.
- Elektroderne vi anvender, bruges til at måle – de giver IKKE stød.
- Der er ingen risici ved deltagelse.
- Af hensyn til validiteten af vores undersøgelser er det vigtigt du ikke kender detaljerne omkring vores opgave, da dette kan påvirke resultatet. Ønsker du at få oplyst når det endelige resultat er tilgængelig, kan du give besked om dette i samtykkeerklæringen.
Er du stadig interesseret så kan du klikke på vores doodle og finde et tidspunkt der passer både dig og os :D
Med venlig hilsen
Christian W. Jensen
Etiketter:
2012,
Bachelor,
Chokolade,
Fysioterapi,
kage,
Skumfiduser
søndag den 30. september 2012
Parkour i Aalborg
Min blog har stået stille i meget lang tid... hmm.. det virker til at jeg starter alle indlæg med de ord på det seneste.. Anyway.. Det virkelige liv presser sig på og det har været lidt knebent med tid til at skrive.
Men i denne uge er der sket noget som jeg simpelhen bliver nød til at dele med dig.. trofaste læser :D
For tiden har jeg valgfag på min uddannelse som fysioterapeut og om ikke så forfærdentlig længe så går jeg i bachelor-mode.. Vi skal skrive om aktivering af VMO henholdsvis med og uden dorsal flektion i ankelleddet... Men det skal du nok høre mere om senere..
Det der skete i denne uge var, at vi i forbindelse med valgfaget "Idræt, Innovation og entrepreneurskab" skulle prøve kræfter med Parkour....
Det fandt sted på læreruddannelsens UCN på Mylius Erichsensvej i mandags... og heldigvis for det...
En del ved ikke hvad Parkour er... og så alligevel har de sikkert set det før... Hvis du f.eks. har set James Bond Casino Royale er der en scene i begyndelsen af filmen hvor Daniel Craig jager Sebastian Foucan, der er medskaber af Parkour som det kendes i dag
Du kan se videoklippet her
Så sidder du sikkert og tænker.. hvordan i alverden kan han have sprunget fra den ene kran til den anden og stadig være i live til at skrive om det.. og forklaringen er, at jeg ikke havde nogen kran så derfor praktiserede vi parkour i en gymnastiksal.. Bortset fra at være imponerende at se på, så er parkour også hvis det brydes ned i elementer en god træning, der har elementer fra intensitetstræning, balancetræning, øje-hånd-træning, styketræning og generel motorisk træning (sidstnævnte noget i skal se eksempler på senere)...
Fordi parkour har alle disse elementer, har jeg fået den gode ide at jeg vil skrive om parkour som en del af undervisningen i folkeskolen som min afsluttende opgave på mit valgfagsmodul. Så det er hvad jeg laver i næste uge når jeg ikke blogger.. Nå ja.. på lørdag skal jeg massere (forhåbentlig hele dagen) til fordel for Kræftens Bekæmpelse.. Mit fritidsprojekt - Helping-hands.dk - er i luften for 6. gang i år og vi håber på at kunne samle en masse penge sammen til kræftens bekæmpelse. Sidste år nåede vi knap 12000 kr., men lige som mit bloggeri, har helping-hands.dk lidt under manglende tid :(
Skulle du bo i Aalborg eller omegn og trænger kroppen og/eller samvittigheden til en kærlig omgang så kan du læse mere om projektet på facebooksiden, hvor der også er link til tidsbestillingen.
Og hvis du har læst hertil så fortjener du også at se hvis man MANGLER motoriske færdigheder...
Velbekomme :D og der må grines (det gjorde jeg selv)
Christian W. Jensen
Men i denne uge er der sket noget som jeg simpelhen bliver nød til at dele med dig.. trofaste læser :D
For tiden har jeg valgfag på min uddannelse som fysioterapeut og om ikke så forfærdentlig længe så går jeg i bachelor-mode.. Vi skal skrive om aktivering af VMO henholdsvis med og uden dorsal flektion i ankelleddet... Men det skal du nok høre mere om senere..
Det der skete i denne uge var, at vi i forbindelse med valgfaget "Idræt, Innovation og entrepreneurskab" skulle prøve kræfter med Parkour....
Det fandt sted på læreruddannelsens UCN på Mylius Erichsensvej i mandags... og heldigvis for det...
En del ved ikke hvad Parkour er... og så alligevel har de sikkert set det før... Hvis du f.eks. har set James Bond Casino Royale er der en scene i begyndelsen af filmen hvor Daniel Craig jager Sebastian Foucan, der er medskaber af Parkour som det kendes i dag
Du kan se videoklippet her
Så sidder du sikkert og tænker.. hvordan i alverden kan han have sprunget fra den ene kran til den anden og stadig være i live til at skrive om det.. og forklaringen er, at jeg ikke havde nogen kran så derfor praktiserede vi parkour i en gymnastiksal.. Bortset fra at være imponerende at se på, så er parkour også hvis det brydes ned i elementer en god træning, der har elementer fra intensitetstræning, balancetræning, øje-hånd-træning, styketræning og generel motorisk træning (sidstnævnte noget i skal se eksempler på senere)...
Fordi parkour har alle disse elementer, har jeg fået den gode ide at jeg vil skrive om parkour som en del af undervisningen i folkeskolen som min afsluttende opgave på mit valgfagsmodul. Så det er hvad jeg laver i næste uge når jeg ikke blogger.. Nå ja.. på lørdag skal jeg massere (forhåbentlig hele dagen) til fordel for Kræftens Bekæmpelse.. Mit fritidsprojekt - Helping-hands.dk - er i luften for 6. gang i år og vi håber på at kunne samle en masse penge sammen til kræftens bekæmpelse. Sidste år nåede vi knap 12000 kr., men lige som mit bloggeri, har helping-hands.dk lidt under manglende tid :(
Skulle du bo i Aalborg eller omegn og trænger kroppen og/eller samvittigheden til en kærlig omgang så kan du læse mere om projektet på facebooksiden, hvor der også er link til tidsbestillingen.
Og hvis du har læst hertil så fortjener du også at se hvis man MANGLER motoriske færdigheder...
Velbekomme :D og der må grines (det gjorde jeg selv)
Christian W. Jensen
torsdag den 26. juli 2012
Værdien af et ben
I går spurgte jeg på min facebookside og du havde tænkt over hvor meget dit ene ben var værd?
Umiddelbart kunne det jo lyde som et dumt spørgsmål, for sådan et ben er man jo født med så hvorfor skulle man sætte en pris på det?
I dag har jeg mødt en ung kvinde der har gjort netop dette. Faktisk kunne hun sætte en pris på hver enkel del af sit venstre ben fra lidt over knæet og nedefter.. Der var en del tal og jeg skal nok lade være med at kede jer med detaljerne (også fordi jeg ikke kan huske dem alle) ... men alt i alt løb (fun intended) hendes venstre ben op i omkring 350-400.000 kr. og det var hendes almindelig ben... så havde hun ekstraudstyr til at løbe på men mere om det senere.
Umiddelbart kunne det jo lyde som et dumt spørgsmål, for sådan et ben er man jo født med så hvorfor skulle man sætte en pris på det?
I dag har jeg mødt en ung kvinde der har gjort netop dette. Faktisk kunne hun sætte en pris på hver enkel del af sit venstre ben fra lidt over knæet og nedefter.. Der var en del tal og jeg skal nok lade være med at kede jer med detaljerne (også fordi jeg ikke kan huske dem alle) ... men alt i alt løb (fun intended) hendes venstre ben op i omkring 350-400.000 kr. og det var hendes almindelig ben... så havde hun ekstraudstyr til at løbe på men mere om det senere.
Som jeg også skrev på facebook så var alt det her relateret til Beskytter 2. Hvis du er en af de heldige der har læst Beskytter så vil du måske allerede have luret hvordan dette er relateret til Beskytter-universet. Den person i Beskytter, der mangler sit ene ben får en væsentlig større rolle i forsættelsen og derfor har jeg i lang tid ønsket mig at komme i kontakt med en der rent faktisk levede med det. Der findes utrolig meget faglitteratur om emnet og oddsene er at jeg som snarlig fysioterapeut også ville kunne forstå størstedelen af det, men det der gør det interessant (synes jeg) er hvordan hverdagen hænger sammen. Ting som jeg tager for givet som at gå og tage sko på, gøres anderledes. Eksempelvis det med skoene. Undervejs i vores samtale i dag så skal hun lige vise mig noget og pludselig så vender hendes ben fuldstændigt forkert!. Underbenet er roteret 180 grader og bøjet så foden peger lige op i luften... Jeg skulle da lige hilse at sige at det er ret svært at føre en normal samtale når det lige pludselig sker :D Men for hende er det helt naturligt og det er den slags jeg tænker kunne være interessant at belyse...
Vi snakkede nemlig lidt om fordomme og kom frem til at mange af de fordomme der var på området var ofte nogle som de amputerede selv havde (jeg skriver ofte og ikke altid) men for omgivelsernes skyld var det mere, at de ikke vidste hvordan de skulle snakke til en, der havde fået amputeret f.eks. et ben. Jeg forestiller mig det er elefanten i rummet situationen. Alle sammen kan se den, men der er ikke rigtig nogen der ved hvordan de skal bringe emnet på banen. En af de ting jeg fik at vide i dag var blandt andet, at hvis der var noget jeg ikke forstod så skulle jeg endelig spørge. Da jeg fik det at vide blev jeg jo helt glad inden i for det var netop det råd som Captain havde givet Roy i bogen, så en ting havde jeg da fået fat i :)
Jeg glæder mig til at se meget mere til hende og hvis dette indlæg nu har pirret din nysgerrighed, så kan du jo stille dine spørgsmål her i kommentarfeltet. Så skal jeg videregive dem næste gang jeg ser hende :D
Christian W. Jensen
Vi snakkede nemlig lidt om fordomme og kom frem til at mange af de fordomme der var på området var ofte nogle som de amputerede selv havde (jeg skriver ofte og ikke altid) men for omgivelsernes skyld var det mere, at de ikke vidste hvordan de skulle snakke til en, der havde fået amputeret f.eks. et ben. Jeg forestiller mig det er elefanten i rummet situationen. Alle sammen kan se den, men der er ikke rigtig nogen der ved hvordan de skal bringe emnet på banen. En af de ting jeg fik at vide i dag var blandt andet, at hvis der var noget jeg ikke forstod så skulle jeg endelig spørge. Da jeg fik det at vide blev jeg jo helt glad inden i for det var netop det råd som Captain havde givet Roy i bogen, så en ting havde jeg da fået fat i :)
Jeg glæder mig til at se meget mere til hende og hvis dette indlæg nu har pirret din nysgerrighed, så kan du jo stille dine spørgsmål her i kommentarfeltet. Så skal jeg videregive dem næste gang jeg ser hende :D
![]() |
Løbetilbehør: skiftes ud med en umbracconøgle. |
Christian W. Jensen
tirsdag den 26. juni 2012
Seks syvendedele
Nu er jeg på vej i seng..
Ville bare lige fortælle jer derude at jeg i dag har bestået 12. modul (6. semester) eksamen, der var en praktisk eksamen... Som sædvanlig har jeg haft problemer med appetiten og søvnen i døgnet op til så jeg har hele eftermiddagen gået rundt med tågehjerne... Ikke at jeg tror nogen lagde mærke til det :D
Tilbage har jeg kun 3. dage i praktik i Vester Hassing (og en sidste gang hjemmebag) ... Efter sommerferien står den på 6 ugers valgfag og derefter bachelor opgave.... Og så er jeg fys.... Tror jeg en af dagene vil prøve at kigge min første opgave igennem... Bare lige for at se om jeg har lært noget siden da...
I næste uge står den på bl.a. ting fra min 2012 to-doliste og jeg glæder mig til at vise jer resultatet :D
Christian W. Jensen
Ville bare lige fortælle jer derude at jeg i dag har bestået 12. modul (6. semester) eksamen, der var en praktisk eksamen... Som sædvanlig har jeg haft problemer med appetiten og søvnen i døgnet op til så jeg har hele eftermiddagen gået rundt med tågehjerne... Ikke at jeg tror nogen lagde mærke til det :D
Tilbage har jeg kun 3. dage i praktik i Vester Hassing (og en sidste gang hjemmebag) ... Efter sommerferien står den på 6 ugers valgfag og derefter bachelor opgave.... Og så er jeg fys.... Tror jeg en af dagene vil prøve at kigge min første opgave igennem... Bare lige for at se om jeg har lært noget siden da...
I næste uge står den på bl.a. ting fra min 2012 to-doliste og jeg glæder mig til at vise jer resultatet :D
Christian W. Jensen
Etiketter:
2012,
Fysioterapi,
Todo-liste
søndag den 17. juni 2012
Kagefad til studieafsnittet
DETTE INDLÆG ER REDIGERET MHT. OPSKRIFTER
Banankage
Smid det hele i din lokale KEN-wood og rør det godt sammen.
Bages i en forvarmet ovn, 175 gr. i ca. en time.
Kanelkage
Fremgangsmåde:
- 6 bananer
- 120 gr. smeltet smør
- 4 dl. sukker
- 2 piskede æg
- 2 tsk. vanillesukker
- 2 tsk. bagepulver
- 2 knivspids salt
- 7 dl. mel
Smid det hele i din lokale KEN-wood og rør det godt sammen.
Bages i en forvarmet ovn, 175 gr. i ca. en time.
Kanelkage
- 125 g smør, blødt
- 325 g rørsukker
- 2 æg
- 400 g mel
- 2 tsk. natron
- ½ tsk. groft salt
- 4 tsk. stødt kanel
- ½ liter kærnemælk
Pisk smør og sukker sammen til en luftig masse. Tilsæt æggene en ad gangen, pisk godt mellem hvert æg. Bland mel, natron, salt og kanel sammen - bland de i dejen skiftevis med kærnemælken. Beklæd en lille bradepande med bagepapir, kom dejen i og sæt i en 200 grader varm ovn (jeg brugte ikke varmluft), bag i ca. 30-40 minutter til dejen er gennembagt. Tjek med en tandstikker, inden kagen tages ud. Lad den afkøle på en bagerist.
******
Løsningen blev ganske enkelt at lave både banan og kanelkage samt en masse makronlinser. Nutellabakken kagerne står i, kommer fra en udstilling i Bilka. Jeg hapsede lige 2 så jeg havde et låg også til da jeg skulle have transporteret kagerne på arbejde. Jeg kan på det varmeste anbefale Bilka og andre butikker til disse improviserede kagefad. Og det snedige er at du ikke behøver at bekymre dig om at få dem med hjem igen. Bare smid dem i skraldespanden når du er færdig :D
Og det slog til og lidt mere. Der var lidt mere kage end vi kunne spise, men heldigvis kunne resten afsættes hos nattevagten :)
I morgen er jeg tilbage i Vester Hassing hvor jeg lige har 2 uger mere inden sommerferien.
Hvornår har du ferie?
Christian W. Jensen
Etiketter:
2012,
Billeder,
Fysioterapi,
kage,
mad,
Studieafsnit
torsdag den 3. maj 2012
Netværk med mad
Jeg har været tosset optaget af praktikken de sidste par uger, hvilket er grunden til at jeg ikke har blogget. Hvilket helt sikkert er en skam hvis du spørger mig.
Men på den gode side så går det fremad i min sag med at hjælpe andre i min funktion som fysioterapeut (studerende). Jeg er så langt i uddannelsen, at jeg føler jeg har viden nok til at kunne gøre en forskel for de patienter jeg har, hvilket er en virkelig fed fornemmelse.
Anyway... Jeg kom for sent i mandags fordi kæden hoppede af (Bogstavelig talt... 2 gange på vej over broen til Nørresundby og anden gang så jeg bussen køre forbi)... Så jeg kom en en lille time for sent, hvilket ifølge Kagekonventionen (stadig under udarbejdelse) betyder at der skal medbringes hjemmebag. I fredags havde jeg cheesecake med. (se opskriften her) Vel og mærket den glutenfri version. Jeg har aldrig prøvet den almindelige version med digestive kiks, men jeg synes den lyder kedelig til sammenligning. Samtidig med jeg lavede den, lavede jeg også nøddebarer. Opskriften fandt jeg på min søsters blog og jeg har søgt en undskyldning for at prøve dem.
Nøddebar
Tag dem ud af ovnen og køl det ned (stuetemp i køkkenet og derefter i køleskabet inden de skæres i stykker)
Bemærk: De er meget klistrede, men også virkelig gode. Og bonus fun-fact så indeholder nødder og mandler lidt over 20% protein, så de mætter mere end man lige umiddelbart skulle tro :D
Anyway... Det var slet ikke det jeg ville skrive om i aften :D
I går da jeg kom hjem fra arbejde havde jeg tænkt på at grille hele dagen (Fantastisk vejr) og da jeg vidste vejret ville blive lige så godt i dag, fortalte jeg Karen og sønnen at jeg ville grille. Til hvilket de svarede, de allerede havde skrevet hotdogs på madtavlen... Løsningen var at jeg bare lavede begge dele... Hvilket selvfølgelig er alt for meget mad til 2 voksne og en dreng. Så løsningen på dette var (nej.. ikke lave mindre mad) men invitere gæster. Efter det blev godkendt af Karen oprettede jeg derfor en facebookevent og inviterede på Burger og hotdogs.. og inviterede godt og vel alle dem jeg kendte som jeg tænkte måske kunne være interesserede.. og et par stykker der måske ikke var, men som kunne være sjove at få med... Resultatet blev 103 udsendte invitationer... og 2 positive tilbagemeldinger... Mænd med mindre selvtillid kunne tage dette som kritik af deres personlighed, men selv om jeg kunne se de ikke kendte hinanden, så havde jeg på fornemmelsen, at de ville klinge godt sammen, so the mission was a go...
Vi endte med at få 3 gæster, for tidligere i dag fik jeg en sms fra en anden der havde set invitationen der spurgte om hun kunne nå at være med... Hvilket jeg selvfølgelig fluks skrev ja til...
Menuen stod på grillede Jamie Oliver Burgere og indbydende italienere
Christian W. Jensen
Men på den gode side så går det fremad i min sag med at hjælpe andre i min funktion som fysioterapeut (studerende). Jeg er så langt i uddannelsen, at jeg føler jeg har viden nok til at kunne gøre en forskel for de patienter jeg har, hvilket er en virkelig fed fornemmelse.
Anyway... Jeg kom for sent i mandags fordi kæden hoppede af (Bogstavelig talt... 2 gange på vej over broen til Nørresundby og anden gang så jeg bussen køre forbi)... Så jeg kom en en lille time for sent, hvilket ifølge Kagekonventionen (stadig under udarbejdelse) betyder at der skal medbringes hjemmebag. I fredags havde jeg cheesecake med. (se opskriften her) Vel og mærket den glutenfri version. Jeg har aldrig prøvet den almindelige version med digestive kiks, men jeg synes den lyder kedelig til sammenligning. Samtidig med jeg lavede den, lavede jeg også nøddebarer. Opskriften fandt jeg på min søsters blog og jeg har søgt en undskyldning for at prøve dem.
Nøddebar
100 g. mandler
100 g. hasselnødder
90 g. peanuts (saltede)
150 g. honning
75 g. grov peanutbutter
100 g. chokolade (jeg brugte en mørk 70 %)
Fremgangsmåde: Varm honning og peanutbutter i en gryde eller microovn. Hak nødder, mandler, peanuts og chokolade groft. Rør honning/peanutbutter-blandingen godt sammen med nødde/mandel/chokoladen og pres det i et ovnfast fad beklædt med bagepapir. Læg endnu et stykke bagepapir ovenpå og pres massen godt sammen. Tag det øverste stykke papir af og sæt det i en forvarmet ovn ved 150 grader til det begynder at dufte af varme nødder.
Tag dem ud af ovnen og køl det ned (stuetemp i køkkenet og derefter i køleskabet inden de skæres i stykker)
Bemærk: De er meget klistrede, men også virkelig gode. Og bonus fun-fact så indeholder nødder og mandler lidt over 20% protein, så de mætter mere end man lige umiddelbart skulle tro :D
Anyway... Det var slet ikke det jeg ville skrive om i aften :D
I går da jeg kom hjem fra arbejde havde jeg tænkt på at grille hele dagen (Fantastisk vejr) og da jeg vidste vejret ville blive lige så godt i dag, fortalte jeg Karen og sønnen at jeg ville grille. Til hvilket de svarede, de allerede havde skrevet hotdogs på madtavlen... Løsningen var at jeg bare lavede begge dele... Hvilket selvfølgelig er alt for meget mad til 2 voksne og en dreng. Så løsningen på dette var (nej.. ikke lave mindre mad) men invitere gæster. Efter det blev godkendt af Karen oprettede jeg derfor en facebookevent og inviterede på Burger og hotdogs.. og inviterede godt og vel alle dem jeg kendte som jeg tænkte måske kunne være interesserede.. og et par stykker der måske ikke var, men som kunne være sjove at få med... Resultatet blev 103 udsendte invitationer... og 2 positive tilbagemeldinger... Mænd med mindre selvtillid kunne tage dette som kritik af deres personlighed, men selv om jeg kunne se de ikke kendte hinanden, så havde jeg på fornemmelsen, at de ville klinge godt sammen, so the mission was a go...
Vi endte med at få 3 gæster, for tidligere i dag fik jeg en sms fra en anden der havde set invitationen der spurgte om hun kunne nå at være med... Hvilket jeg selvfølgelig fluks skrev ja til...
Menuen stod på grillede Jamie Oliver Burgere og indbydende italienere
Christian W. Jensen
Etiketter:
2012,
Fysioterapi,
Netværk med mad
tirsdag den 24. april 2012
Praktik
Ja... Min blog har stået stille nu i lang tid.. og jeg beklager meget..
Sidste uge forsvandt ret hurtigt (sådan er det jo altid med ferie)... Jeg fik hjulpet svigerfamilien med at flytte og jeg fik lavet god mad der blev konsumeret med gode venner... I går mandag begyndte jeg så på 12. modul af Fysioterapiuddannelsen... For jer derude der er old school oversættes det til den sidste halvdel af 6. semester... Dette modul er udelukkende praktik... Jeg skal være i praktik hos Aalborg kommunes genoptræningsenhed i 10 uger i alt minus de to uger hvor jeg skal være på studieafsnittet på sygehus syd...
Da jeg allerede nu (faktisk fra da jeg begyndte på uddannelsen) har tavshedspligt i forbindelse med mine patienter så kan jeg ikke fortælle noget om dem... MEN jeg kan gøre noget der er endnu bedre... Jeg ved jo at mange af jer derude sandsynligvis sidder rigtig meget foran computerskærmen så jeg har tilføjet lidt træning til lige netop dig... Vederlagsfri fysioterapi lige her foran din computer :)
Værsågod... og igen undskyld hvis du føler her mangler liv... Jeg skal bare lige have vænnet mig til nye rutiner, nye steder, nye mennesker og det der med at være fys IRL.
Christian W. Jensen
Sidste uge forsvandt ret hurtigt (sådan er det jo altid med ferie)... Jeg fik hjulpet svigerfamilien med at flytte og jeg fik lavet god mad der blev konsumeret med gode venner... I går mandag begyndte jeg så på 12. modul af Fysioterapiuddannelsen... For jer derude der er old school oversættes det til den sidste halvdel af 6. semester... Dette modul er udelukkende praktik... Jeg skal være i praktik hos Aalborg kommunes genoptræningsenhed i 10 uger i alt minus de to uger hvor jeg skal være på studieafsnittet på sygehus syd...
Da jeg allerede nu (faktisk fra da jeg begyndte på uddannelsen) har tavshedspligt i forbindelse med mine patienter så kan jeg ikke fortælle noget om dem... MEN jeg kan gøre noget der er endnu bedre... Jeg ved jo at mange af jer derude sandsynligvis sidder rigtig meget foran computerskærmen så jeg har tilføjet lidt træning til lige netop dig... Vederlagsfri fysioterapi lige her foran din computer :)
Værsågod... og igen undskyld hvis du føler her mangler liv... Jeg skal bare lige have vænnet mig til nye rutiner, nye steder, nye mennesker og det der med at være fys IRL.
![]() |
Billedet er fundet på 9gag.com hvilket jeg bestemt ikke kan anbefale hvs du har nørdet humor og lidt tid. |
Christian W. Jensen
Etiketter:
2012,
Billeder,
Fysioterapi,
humor,
Aalborg Kommune
fredag den 13. april 2012
Jeg elsker ord ....
Men hvis jeg nogensinde ser ordene MTV-rapport og/eller kritisk læsning så er det for tidligt!!!
Med de ord kan jeg meddele, at jeg nu har afleveret min MTVrapport på godt 22000 tegn i 3 eksemplarer. Et elektronisk og to i papirform.Skulle der sidde en enkelt derude der overvejer hvorfor en fysioterapeut skriver om MTV så kan jeg fortælle at det IKKE har noget med musik at gøre. Det står for Medicinsk TeknologiVurdering og mit rapport gik ud på at vurdere om balancetræning kan bruges som faldforebyggelse hos ældre.
Men nu er der 14 dage til vi får at vide hvordan det gik, men jeg er nu egentlig meget godt tilfreds med resultatet.
Men nu har jeg modulferie i næste uge, hvor jeg har tænkt mig at lave alle de overspringshandlinger som jeg har overvejet de sidste par dage. :)
God fredag d. 13. til jer alle og god weekend
Christian W. Jensen
Med de ord kan jeg meddele, at jeg nu har afleveret min MTVrapport på godt 22000 tegn i 3 eksemplarer. Et elektronisk og to i papirform.Skulle der sidde en enkelt derude der overvejer hvorfor en fysioterapeut skriver om MTV så kan jeg fortælle at det IKKE har noget med musik at gøre. Det står for Medicinsk TeknologiVurdering og mit rapport gik ud på at vurdere om balancetræning kan bruges som faldforebyggelse hos ældre.
Men nu er der 14 dage til vi får at vide hvordan det gik, men jeg er nu egentlig meget godt tilfreds med resultatet.
Men nu har jeg modulferie i næste uge, hvor jeg har tænkt mig at lave alle de overspringshandlinger som jeg har overvejet de sidste par dage. :)
God fredag d. 13. til jer alle og god weekend
Christian W. Jensen
tirsdag den 10. april 2012
Mig og MTV
Glædelig bagpåske... Hvis der er noget der hedder det :)
Sønnen har ikke været hjemme siden mit sidste indlæg og indtil i går formiddags, så livet på plejehjemmet har været alt andet end rutine.
I går aftes spiste vi igen kl. 18.00 (ca.) og klokken syv var det sengetid for den mindste. Det er utroligt så hurtigt vi laver vaner om når han ikke er hjemme og hvor hurtigt vi falder tilbage i mønster når han kommer hjem igen.
Anyway... I går aftes begyndte jeg så på min MTV. Og nej. Det har intet med musik at gøre, selv om jeg tror det vil være lettere at skrive om. MTV står i denne sammenhæng for Medicinsk TeknologiVurdering og er eksamensopgaven her på modul 11.
Det er en skriftlig opgave, der må fylde maks. 24000 tegn og maks. 4 siders bilag. Det overordnede emne som jeg skal skrive om er: Gerontologi (ældre) og ud fra det skal jeg så vælge en teknologi som jeg beskriver ud fra de fire aspekter som er Teknologien, Patienten, Organisationen og Økonomien og derudfra skal jeg lave en sammenfatning af det hele og afslutningsvis lave en anbefaling. En sådan MTV-rapport er nemlig beregnet til at analysere om en given teknologi (som ikke nødvendigvis behøver at være noget med elektronik, men som også kan være en behandlingsform) kan svare sig at implimentere. Og ja. Til dem af jer, der er af den opfattelse at fysioterapeuter "bare giver massage" så har i nu lært at sådan noget kan vi også lave.. Tror jeg... Jeg vil i hvert fald afslutte denne overspringshandling nu og gå i gang med min rapport.
Christian W. Jensen
Sønnen har ikke været hjemme siden mit sidste indlæg og indtil i går formiddags, så livet på plejehjemmet har været alt andet end rutine.
I går aftes spiste vi igen kl. 18.00 (ca.) og klokken syv var det sengetid for den mindste. Det er utroligt så hurtigt vi laver vaner om når han ikke er hjemme og hvor hurtigt vi falder tilbage i mønster når han kommer hjem igen.
Anyway... I går aftes begyndte jeg så på min MTV. Og nej. Det har intet med musik at gøre, selv om jeg tror det vil være lettere at skrive om. MTV står i denne sammenhæng for Medicinsk TeknologiVurdering og er eksamensopgaven her på modul 11.
Det er en skriftlig opgave, der må fylde maks. 24000 tegn og maks. 4 siders bilag. Det overordnede emne som jeg skal skrive om er: Gerontologi (ældre) og ud fra det skal jeg så vælge en teknologi som jeg beskriver ud fra de fire aspekter som er Teknologien, Patienten, Organisationen og Økonomien og derudfra skal jeg lave en sammenfatning af det hele og afslutningsvis lave en anbefaling. En sådan MTV-rapport er nemlig beregnet til at analysere om en given teknologi (som ikke nødvendigvis behøver at være noget med elektronik, men som også kan være en behandlingsform) kan svare sig at implimentere. Og ja. Til dem af jer, der er af den opfattelse at fysioterapeuter "bare giver massage" så har i nu lært at sådan noget kan vi også lave.. Tror jeg... Jeg vil i hvert fald afslutte denne overspringshandling nu og gå i gang med min rapport.
Christian W. Jensen
lørdag den 14. januar 2012
How to: Barbere en ged (Pecha Kucha del 2)
I går fremlagde jeg min Pecha Kucha.
Det gik præcist så godt som jeg havde håbet, hvilket jo er det vigtigste når man er i mål men det skal da ikke være en hemmelighed at jeg forbandede min kreativitet langt væk i går aftes da jeg på 10. time stadig ikke havde fået brikkerne til at falde på plads :D
Først skulle jeg have lavet en plan... Det skete i min lille notesbog med tern hvor jeg begyndte med Pecha Kucha og så udviklede ideen sig derfra... I alt brugte jeg 157 bogstaver. Der er skrevet med Times New Roman str. 128 (præcis 3 cm høj på print).. De blev klippet ud hvorefter de blev limet på et stykke karton (klippet ud til 4x4 cm) og til sidst blev der sat et stykke magnettape på bagsiden (ja ... man kan faktisk købe en rulle med magnetisk tape;) Dette var projektet til onsdag (brugte hele dagen da jeg først var kommet til at lave bogstaverne for store ;))
I går torsdag var min store dag på scenen :) Møbler blev flyttet, lyssettingen blev lige præcis (næsten) som den skulle være og så havde jeg min storyline nederst til venstre. Tidspunktet indikerer hvornår jeg skal være færdige med at lægge de forskellige ord på og nederst til højre ses det i papirvariant... Jeg prøve at sætte dem op og tage dem ned (havde planlagt at vende filmen om og afspille den bagvendt) men de brikker ville bare ikke som mig :S ... Det tog 27 forsøg og en chokoladekage før jeg fik et jeg var tilfreds med. Problemet opstod jo hvis jeg tabte en brik eller to. Så skulle jeg tage alle brikkerne ned (i omvendt rækkefølge så de var klar til at sætte op) og starte forfra...
Jeg ville have lagt denne video på nettet i går lige efter jeg havde fremlagt, men så fandt jeg ud af at vores vejleder filmede sceancen. Så tænkte jeg: Fedt.. så får jeg bare et kopi og lægger den på nettet... men så viste det sig at man ikke kunne se ordene på tavlen og så måtte jeg tænke kreativt. :)
Det endte med en picture in picture hvor den store video er tavlen og den lille video er min der snakker (og så med lyden fra det lille billede)
Jeg synes selv det er meget kreativt, men hvad synes du?
I dag har jeg været i kælderen.. vi har fået nyt (og større) kælderrum, så jeg har brugt formiddagen på at flytte tingene fra det gamle rum til det nye, samt rydde lidt ud i lejligheden (som f.eks. julepynt)
Christian W. Jensen
Det gik præcist så godt som jeg havde håbet, hvilket jo er det vigtigste når man er i mål men det skal da ikke være en hemmelighed at jeg forbandede min kreativitet langt væk i går aftes da jeg på 10. time stadig ikke havde fået brikkerne til at falde på plads :D
Først skulle jeg have lavet en plan... Det skete i min lille notesbog med tern hvor jeg begyndte med Pecha Kucha og så udviklede ideen sig derfra... I alt brugte jeg 157 bogstaver. Der er skrevet med Times New Roman str. 128 (præcis 3 cm høj på print).. De blev klippet ud hvorefter de blev limet på et stykke karton (klippet ud til 4x4 cm) og til sidst blev der sat et stykke magnettape på bagsiden (ja ... man kan faktisk købe en rulle med magnetisk tape;) Dette var projektet til onsdag (brugte hele dagen da jeg først var kommet til at lave bogstaverne for store ;))
I går torsdag var min store dag på scenen :) Møbler blev flyttet, lyssettingen blev lige præcis (næsten) som den skulle være og så havde jeg min storyline nederst til venstre. Tidspunktet indikerer hvornår jeg skal være færdige med at lægge de forskellige ord på og nederst til højre ses det i papirvariant... Jeg prøve at sætte dem op og tage dem ned (havde planlagt at vende filmen om og afspille den bagvendt) men de brikker ville bare ikke som mig :S ... Det tog 27 forsøg og en chokoladekage før jeg fik et jeg var tilfreds med. Problemet opstod jo hvis jeg tabte en brik eller to. Så skulle jeg tage alle brikkerne ned (i omvendt rækkefølge så de var klar til at sætte op) og starte forfra...
Jeg ville have lagt denne video på nettet i går lige efter jeg havde fremlagt, men så fandt jeg ud af at vores vejleder filmede sceancen. Så tænkte jeg: Fedt.. så får jeg bare et kopi og lægger den på nettet... men så viste det sig at man ikke kunne se ordene på tavlen og så måtte jeg tænke kreativt. :)
Det endte med en picture in picture hvor den store video er tavlen og den lille video er min der snakker (og så med lyden fra det lille billede)
Jeg synes selv det er meget kreativt, men hvad synes du?
I dag har jeg været i kælderen.. vi har fået nyt (og større) kælderrum, så jeg har brugt formiddagen på at flytte tingene fra det gamle rum til det nye, samt rydde lidt ud i lejligheden (som f.eks. julepynt)
Christian W. Jensen
Etiketter:
2012,
Fysioterapi,
Pecha Kucha,
youtube
Abonner på:
Opslag (Atom)