tirsdag den 30. april 2013

Krea-Projekt: H.Y.L.D.E

Hvis man ikke har noget fornuftigt at sige skal man holde sin k..., hvilket forklarer stilheden på bloggen den seneste tid....

Men i dag er jeg blevet færdig med endnu et gør det selv projekt. Måske læste du med da jeg udviklede P.LA.D.S tilbage i dette indlæg. Og jeg skulle hilse at sige at P.L.A.D.S er brugt flittigt siden da. Ved burgerbollebagning, forårsrullestegning, knækbrødsfremstilling og andre situationer hvor man kan slippe afsted med at bruge alle fire bageplader :)

Og nu til det næste projekt. Jeg faldt over det på lifehacker.com og for dem der ikke kender siden så kan jeg fortælle, at det er en side med ideer til hvordan du hacker dit liv. Det vil sige optimere dit liv.


Lad mig præsentere: Handy-Yderst-Letanvendelig-Dørlignende-Ekstraktor. Forkortet H.Y.L.D.E :)

Som du kan se nederst til venstre er den meget diskret når den ikke er i brug mellem køle- og højskabet, men fire hjul under H.Y.L.D.E. gør den let at trække ud og skubbe på plads igen.

På den oprindelige version på lifehacker (som du kan du se her) er der en plade som bagbeklædning, men den valgte jeg ikke at bruge i min version, da jeg var bange for at vores smalle køkken ville blive meget mørkt når den var rullet ud.


I stedet for valgte jeg at sætte kæde fast med små kroge i begge sider. Alt i alt giver H.Y.L.D.E lige knap 4 meter hyldeplads ved at skubbe køleskabet 12 centimeter

Næste projekt er at bygge en sokkel til ovnen, så den kommer op i samme højde som bordpladen (og samtidig bliver plan :))

Håber alt går vel ude i det ganske, danske land.

Og lad lige høre fra dig, hvis du kender nogen der mangler en innovativ fysioterapeut med hænderne skruet rigtigt på :)


Christian W. Jensen