Min fødselsdag 2012

Dette bliver bare lige et kort indlæg for jeg har brugt min aften på at skrive kommentarer til de fødselsdagshilsner jeg har fået på facebook... Ikke en praksis der er mange år gammel for mit vedkomende, men jeg bemærkede en af mine klassekammerater (selvfølgelig en Nordmand(inde) for de er et meget venligt folkefærd) gjorde det og det slog mig egentlig som en god praksis at adoptere så det er hermed gjort.. Jeg tænker, at hvis de har taget sig tid til at skrive en hilsen så er det vel kun høfligt at skrive en hilsen tilbage.. men det skal da ikke være nogen hemmelighed at det har givet mig en større værdsættelse af dem der finder på noget andet end "tillykke med dagen" :)

Anyway... Vi fejrede min fødselsdag i går med vækning i campingvognen med fødselsdagsang og flag.. og GAVER selvfølgelig... Min kæreste har været på nettet hvor hun har fundet bl.a. denne geniale T-shirt --->

Den er givevis sjovere hvis man kender Tv-serien Castle med Nathan Fillion men ikke desto mindre et godt alternativ til min anden Castle T-shirt hvor der står "Don't ruin my story with your logic" :D... Derudover fik jeg også en anden T-shirt og en hættetrøje...

Efter gaveregnen stod den på morgenmad.. Rundstykker i dagens anledning med røræg og bacon (tilberedt på grill selvfølgelig takket være denne)


Efter morgenmaden stod den på kagebagning... Men for en gangs skyld var det ikke mig der bagte... Jeg er nemlig af den opfattelse at en fødselsdagskagemand skal være vandbakkelse... og jeg ved godt der er mange derude der er af den misforståelse, at det skal være brunsviger... og til det kan jeg kun sige... Det må i gerne mene.. jeg kan ikke tvinge jer til at have ret :D

Jeg smed billedet på facebook i går og spurgte om den lignde mere mig eller Master Yoda og der var delte meninger.. Nogle mente den lignede mig (hvis jeg altså var en ork).. mens andre forslag var The Thing fra Fantastic 4 eller Peter Plys, der var blevet kørt over af en damptrommel... Men den smagte godt... Dog lidt glasurløs, men vi er på camping så tingene er lidt mere primitivt end det ville have været derhjemme.. Og ingen kommentarer omkring hvorfor min "six-pack" er lavet med skumfiduser!!!!

Efter vi havde spist kagemand (til middagsmad :D) skulle vi på udflugt..

Vi hoppede i Pandamobilen og tog en tur til Labyrinthia, hvilket er det sejeste jeg har lavet på min fødselsdag i meget lang tid.. Det ligger syd for Silkeborg, sådan ca. 40 km. fra vores campingplads og det er meget som navnet antyder.. en labyrint-forlystelse... Jeg tror det oprindeligt var en gård, hvor der er blevet bygget labyrinter i "baghaven"... Sønnen var meget stor fan af deres vandlabyrint... Selve væggene var store rosenbuske og rundt i labyrinten var der så 12 vandporte.. der var computerstyret til at åbne for vandet på forskellige tidspunkter... eller når nogen downloadede deres app til at styre vandet... Derefter tog vi turen i deres mainattraction.. deres 3D-labyrint... samlede gangareal stod til at være 1300 meter og korteste rute igennem var vist omkring 800 meter... men vi brugte omkring 45 minutter på at finde vej rundt.. Det kan varmt anbefales...

Billedet her er fra min mobi eftersom jeg havde glemt at tage mit memorykort med til kameraet :( men det giver en ide om hvordan labyrinten er bygget op... De skulle lave den om en gang i mellem så bare fordi du har klaret den en gang betyder det ikke nødvendigvis at du ikke kan udfordres igen...

Da vi havde tumlet rundt udenfor gik vi videre til deres indendøre aktiviteter.. Det var en gammel stald der var indrettet med en masse borde hvoraf man på ca. halvdelen kunne spise og på den anden halvdel var der sat forskellige puzzles op så der var noget for enhver smag...

Og fordi det var min fødselsdag fik jeg lov at købe en ting med fra deres souveniershop...

Dinner Mission er et selskabsspil, hvor gæsterne trækker en eller flere "missioner" inden de sætter sig til bords.. Det går så ud på at løse deres mission under middagen.. Det kan f.eks. være at få en af de andre gæster til at nævne et navn eller fjerne salten fra bordet så værten bliver nød til at hente nyt fra køkkenet... Man må selvfølgelig ikke røbe sin mission under middagen... og hvis man regner ud hvad en af de andre deltagers mission er må man heller ikke røbe den.. men man må førsøge at forhindre dem i at fuldføre den... efter der er sagt velbekomme bliver vinderen så trukket som den der har fuldført flest missioner.. eller den der har udført dem på den mest kreative måde...

Jeg forudser at dette bliver gennemtestet til fremtidige Netværk Med Madaftenener... og måske bliver der også tilføjet ekstra "missioner" der er mere netværksrelaterede :D

Aftensmaden stod på Restaurant Bones i Silkeborg, hvor vi gik meget mætte fra omkring syvtiden hvorefter vi tog hjem på campingpladsen for at slappe af... Deres service var rigtig god, Som de plejer spurgte servitricen om vi ønskede flere kartofler og/eller sauce og det takkede jeg selvfølgelig ja til.. Hun kom kort efter med saucen, men der gik godt nok en rum tid inden hun kom med kartoflerne... Det kunne jeg selvfølgelig have kommenteret over... men som T-shirten lyder:

I'm a wiseass... Not a Jackass...


Christian W. Jensen

Kommunikation i København

Sidste år fandt jeg ud af at det havde været mange år siden Karen havde fejret sin fødselsdag. Så derfor påtog jeg mig selv den opgave at arrangere hendes fødselsdagfest. Sidste år blev det til et surpriseparty, hvor vi var omkring de 50 mennesker til kagefest og god mad. I år valgte jeg at gå i den anden grøft. Jeg begyndte planlægningen i januar... for modsat sidste år stod jeg for al planlægningen selv i år og så kræver det altså bare lidt ekstra tid... Og især når det involverede de planer jeg havde lagt. Jeg har hintet til det et stykke tid, men har stædigt holdt fast i at det skulle være en overraskelse.

Så i torsdags da hun havde fødselsdag fik hun kun et kort af mig med teksten: Og af sønnen fik hun et gavekort (hjemmetegnet selvfølgelig) som kunne indløses lørdag til en kjole... Hvad der måske hører med til historien er at vi var til familiefest for 14 dage siden, hvor Karen tilfældigvis kom til at høre om en ny familiefest der fandt sted i dag.. Så hun troede selvfølgelig at kjolen hun havde fået gavekort til, skulle bruges til denne fest...

Anyway.. Fredagen kom og vi havde aftalt at jeg skulle køre hende og sønnen afsted om morgen, hvilket selvfølgelig var fordi sønnen skulle hentes af farfar, så vi kunne gå i gang med hendes gave. Kl. 17.30 satte vi os i bilen og da vi havde kørt lidt ind mod byen skulle hun have bind for øjnene... Hun kunne regne ud hvor vi var indtil vi kom til første rundkørsel i Nørresundby, men der tog jeg en ekstra omgang og det er meget forvirrende når man har bind for øjnene. :)

Så da vi omkring kl. 18 standsede i Aalborg Lufthavn, gættede hun på vi var i Brønderslev (hvor hun har en veninde der bor)... En flyvetur og en togtur senere stod vi på hovedbanegården i København og da vi havde spist her, gik vi til Hotel Richmond, hvor vi tjekkede ind for weekenden. Fredag aften blev brugt på hotellet for Karens Corpus Defectus havde ikke godt af de lange gåture der var igennem Københavns lufthavn...

Lørdag havde jeg egentlig planlagt brunch, men vi var oppe allerede kl. 9 og hotellet havde morgenmadsbuffet fra 7 til 10.30 så vi blev enige om at spise der... Efter mad gik turen ud i Staden for at finde et sted Karen kunne indløse hendes gavekort på en kjole hun havde fået af sønnen... Og der er MANGE butikker i København, der sælger kjoler har jeg fundet ud af... Heldigvis havde jeg husket min lydbog, så hver gang vi kom i en ny butik, fandt jeg et roligt sted tæt på indgangen (eller udgangen om du vil) og tændte for min lydbog, mens Karen gik hylderne igennem efter potentielle kjole... Omkring frokosttid endte vi på Kultorvet, hvor vi fandt Cafe Phønix.

Maden derinde er utrolig god og som det eneste sted (bortset fra i min bog) hvor personalet ikke tog notater, da vi bestilte... (jeg fik nachos med ko og Karen fik en rejesalat)... Et godt tip til madens kvalitet er at se hvor mange gæster der er på restauranten. Caféen er rimelig stor og vi fik det sidste bord, der var ledig... Næste gang tror jeg dog vi skal prøve deres brunch buffet for jeg tror det var den, der havde lokket alle de andre gæster til.

Eftermiddagen gik med at finde den berygtede kjole og købe et par gaver til sønnen. Jeg havde heldigvis allieret mig med en god lydbog, så hver gang hun kom ind i en ny butik, faldt jeg et roligt sted tæt på indgangen (eller udgangen om du vil) og lyttede til den mens hun gik hylderne igennem efter den rigtige kjole. Da vi endelig fandt den hos Monsoon på Strøget, vendte vi snuden hjem mod hotellet, hvor Karens Corpus Defectus havde brug for at hvile inden vi skulle ud og spise aftensmad.

Omkring halv otte gik vi fra hotellet i vores stiveste pus.. Karens nye kjole og mig i jakkesæt og endda slips i dagens anledning... Vi havde ikke noget mål som sådan og endte efter en god gåtur på Hereford Village i Frederiksberggade...

Nu er jeg kommet dertil i mit indlæg hvor jeg forklarer dagens overskrift... Ser du i fredags var jeg i praktik (som jeg har været de sidste tre uger nu) og inden vi gik på weekend snakkede vi om kommunikation og hvordan man snakker med patienter. Herunder kom vi ind på fordelene ved åbne og lukkede spørgsmål. For dem, der ikke er bekendt med det så er åbne spørgsmål de såkaldte HV-spørgsmål (hvem, hvornår, hvad, hvorfor og så videre).. alt dem der lægger op til en uddybende forklaring. Hvorimod de lukkede spørgsmål typisk er Ja/nej spørgsmål... Grunden til at jeg havde arrangeret hele denne weekend, var ikke kun fordi Karen havde fødselsdag, men også fordi jeg havde et meget vigtigt lukket spørgsmål jeg ville stille hende. Og det gjorde jeg her mens vi ventede på vores bestilling...


Jeg så engang det afsnit af How I meet your mother, hvor Ted (hovedpersonen) fortæller, at det længste øjeblik i en mands liv er det øjeblik der går fra han spørger om hun vil gifte sig med ham, og til hun svarer... Det føles endda endnu længere end et mikrobølgeovnsminut (altså et minut hvor du venter på din mad bliver varmet op i mikrobølgeovnen :)) Heldigvis svarede hun ja og det betyder, at vi nu officielt er forlovede.. Faktisk har vi været det i næsten et døgn fra jeg skriver dette, men man kan ikke opdatere sin facebookstatus fra en mobiltelefon og så kan det jo ikke være officielt :D

Jeg kan ikke anbefale maden på Hereford Village i Frederiksberggade.. ikke i den forstand at jeg ikke vil anbefale nogen at spise der... men i den bogstavelige forstand af at jeg ikke kan huske hvordan den smagte :) Jeg kan dog sige at jeg nok aldrig vil glemme middagen derinde.

Billedet af ringen kommer senere... Jeg bliver aldrig særlig god til at aflæse en skydelære så jeg havde målt 0,5 mm forkert hvilket betyder en hel del når det er en ring :( så den skal lige byttes før den bliver vist frem her på bloggen... Men hun har godt nok kigget meget på den siden hun fik den i går..

Jeg håber i andre har haft en lige så mindeværdig weekend som vi har...



 Christian W. Jensen

Søgeresultater uge 35

Jeg har tidligere offentliggjort hvad der bringer folk forbi min blog ... Jeg gjorde det i uge 30 og 31 og grunden var at der var nogle ret underholdende resultater med. Kig evt. selv forbi for et smil på læberne hvis ikke du har set dem før.

Denne uge deler jeg resultaterne fordi der er sket en, synes jeg, god udvikling:

Bemærk venligst hvordan det bliver mindre og mindre tilfældigt, at læsere finder vej til min blog. Ved de tre øverste er jo meget tydeligt, at se at det var mig vedkommende søgte. At jeg så også kunne gå for at være et ølmarineret svin her i weekenden er en anden snak :) I morgen skal jeg nemlig til klæd-ud-fest med min klasse...

Jeg skal nok prøve at tage et billede (hvor jeg ikke er alt for fuld) og smide det på bloggen sidst på weekenden... men skulle nogen kigge forbi min blog inden så er her et hint til min udklædning :D

 Klippet er lånt fra min absolut favoritserie: Castle med Nathan Fillion og Stana Katic... Om en forfatter, der hjælper politiet med at opklare mord... på sin helt egen måde :D

God weekend til jer alle.. og tillykke med fødselsdagen til min søster
Christian W. Jensen

Den første gang...

Siden jeg er begyndt at skrive på den her blog, må jeg nok erkende at der har været lidt stilstand i UBETUPE. Det kunne forklares af, at det er lettere at lave lidt mad og tage nogle billeder end det er at skrive på en sammenhængende historie der kommer til at strække sig over mange måneder og der involvere mange personer.

Men hvis jeg brugte det som forklaring ville det nok ikke være hele historien. Sandheden er at jeg har siddet fast i min historie. To af mine karakterer har været på date og det har skabt ikke så lidt problemer for mig. For jeg ved ikke hvordan det har været for dig, men mine første dates i nyere historie har altid været lidt ved siden af det normale (tror jeg ... Efter som det er det eneste jeg har kendskab til kunne det argumenteres for at det var normalen)

Jeg tror i hvert fald det er derfor jeg har haft svært ved at sætte to personer overfor hinanden og lade snakken gå... Måden hvorved jeg kom videre er faktisk noget jeg så i en film engang. Filmen hed Finding Forrester og har Sean Connery i en af hovedrollerne som gammel gnaven forfatter, der bliver mentor for en ung afro-amerikaner... Og en af de råd han giver ham for at komme i gang med at skrive noget er... at skrive.

Han bliver bedt om at skrive en tekst af og får at vide at når ordene kommer til ham, så må han afvige fra det han kopierer. I mit tilfælde havde jeg ikke lige tilfældigvis nogen oscarvindende skotte, hvis tekster jeg kunne skrive af, så i stedet for valgte jeg at begynde på næste kapitel. Og det virkede. Efter at have skrevet tre fire sider, begyndte ordene at komme til mig og jeg vendte tilbage til min date. Og jeg kan vist godt allerede nu afsløre, at det ender med endnu en date ;)


Hvordan har dine første dates været?


Christian W. Jensen

Run fat boy Run!!

Filmen Run fat boy Run er med Simon Pegg, som jeg personligt synes er en genial skuespiller (pt. aktuel i Paul) og den handler kort fortalt om en taberagtig type, hvis kæreste forlader ham. Hendes nye fyr er den sporty type så Simon Peggs rolle bestemmer sig for at hvis han gennemfører sig et marathon så kan han vinde tilbage.... Super logisk ikke? (interesseret kan du læse mere om den her)

Anyway... Grunden til jeg nævner denne fantastiske film er at jeg for snart 2 år siden begyndte at læse til fysioterapeut. Det betyder at jeg tilbringer meget mere af min dag på min flade end jeg gjorde tidligere... Det er også indenfor det sidste halve års tid at jeg rigtig har fået smag ... get it ... for at lave ordentlig mad...
Alt i alt har jeg taget lidt på siden jeg begyndte at læse og ironisk nok er jeg også kommet skrækkeligt ud af form..

Og jeg er ikke den eneste, der er kommet ud af form så jeg har udfordret min studiekammerat til en halvmarathon i september (Er jo ikke urealistisk :D) ... Nu må du ikke tro at jeg bare spontant blogger om det her løbeprojekt. Jeg har faktisk været i gang et par uger (skulle jo lige se om jeg ville overleve, inden jeg annoncerede det til mine 4 faste læsere + det løse)

Men nu ved i det. Jeg er begyndt at komme i form og hvor min første løbetur for et par uger siden var lige ved at tage livet af mig så har jeg i dag løbet 5.7 km på under 30 minutter... hvilket er en personlig rekord :) Så hurra for mig...

Hvad med dig? Er du i form?

Christian W. Jensen

(GIVEAWAY) What we do in life ...

… echoes in eternity!

Ordene er sagt af Russell Crowe i sin rolle som Gladiator fra 2000 filmen af samme navn.

Og manden har jo ret... men hvor meget har du egentlig gjort i dit liv (indtil videre), som du ønsker at blive husket for?

Nej, vel? Men frygt ej.... NU har du muligheden for at blive foreviget på skrift... Jeg har vredet min hjerne for at finde på noget, jeg kan bruge som Giveaway, (før en udgivelse altså), og nu tror jeg endelig, jeg har fundet noget, der kan bruges.

Jeg udlover simpelthen en birolle i min næste roman som Giveaway. Jeg er begyndt at skrive på fortsættelsen til Beskytter. Jeg har meget ambitiøst valgt at tage ikke mindre end fire forskellige storylines i brug, så jeg tør næsten garantere, at uanset hvem der vinder denne giveaway, så kan jeg flette vedkommende ind i historien.

Regler: Jeg kan på forhånd ikke love, at nogen kommer med i den endelige version (kommer den til forlag har de final say). Men vinderen får selvfølgelig tilsendt afsnittet, hvor vedkommende er med, så snart det er skrevet (for at se, om vinderen kan genkende sig selv på skrift)

For at smide lodder i puljen skal du gøre følgende:

1 lod = Fast læser (og hvis du allerede er fast læser, er du selvfølgelig selvskreven til et lod allerede der)
2 lodder = Fast læser + Tre ord, der beskriver dig i en kommentar til indlægget her
3 lodder = Fast læser + Tre ord, der beskriver dig i en kommentar + link på din blog (Brug gerne billedet herunder )

Vinderen af denne Giveaway bliver trukket 1. juli. Jeg ved godt, det måske er lidt længere tid end det plejer at være her i blog-land. Grunden er, at jeg ved, at min blog er ny, og derfor skal der tid til for at rygtes spredes. Samtidig har jeg også en eksamen sidst i juni, så den skal også lige overstås, inden jeg trækker vinderen :)

Vinderen bliver selvfølgelig kontaktet for en nærmere beskrivelse ;)

Christian, der håber på, at rigtig mange ønsker at blive husket :)

Hemmelig Beundrer

Som jeg vist nok har nævnt tidligere så kommer en del af min inspiration fra det liv jeg har levet indtil nu... Jeg oplever ofte at jeg i stunder hvor jeg er alene at jeg får et anfald af ”Hvad nu hvis?” Eftersom jeg skriver spændingsromaner er det ofte tanker som Hvad nu hvis det her sted blev angrebet og der ville opstå en gidselssituation. Hvordan ville man så barrikadere stedet og hvordan ville man befri gidslerne? Det er lidt ligesom at spille skak med sig selv.. Og skizofreni er næsten et krav for ellers kan jeg jo se mine egne kort 😊


Anyway. For to dage siden modtog jeg en mystisk sms. Så lad os lege hvad nu hvis legen.


SMS-udveksling:
Ukendt nummer: Hej smukke christian, hvad laver du ? Knus
Mig: Sidder og redigere min roman. Hvem spørger?
Ukendt nummer: Bare en der har et godt øje til dig<3 kys
Mig: Kæresten min vil gerne vide hvem du er 😊
Ukendt nummer: Ja det ville hun vel haha
Mig: Jeps. Har en ide om hvem det er, men jeg synes selv du skal have chancen for at skrive det... så hvis ikke din næste sms indeholder dit navn skal du ikke forvente svar på den... god weekend
Ukendt nummer: Jamen så i lige måde.


Sådan ”lød” udvekslingen men det skal tilføjes at jeg har erstattet det rigtige nummer med ”Ukendt nummer” fordi jeg har lært om anonymisering på skolen.. .


Anyway.. Hvad nu hvis, jeg udsætter denne udveksling for min forfatterhjerne... Da jeg fik den første sms var det første jeg tænkte.. ”OK hvem kender jeg der ikke skriver navne med stort?” (Svaret er beklageligvis... mange) Ved den næste sms tænkte jeg: ”Hvem kender jeg der bruger <3? (Hvis man tilter hovedet til højre skal det ligne et hjerte) i sine sms'er og her er svaret.. ingen...


Da jeg ikke har fået udgivet min første bog endnu, kan jeg vel næppe påstå at jeg har fået en fan eller en stalker, hvilket jeg synes kunne være ret sejt... for let's face it.. man er først en rigtig stjerne når man har fået sin egen stalker 😊


Ud fra dette konkludere jeg en af tre ting:


1) En i min omgangskreds, (som jeg måske/måske ikke har mødt) har et godt øje til mig


2) En i min omgangskreds, har brugt dette snedige trick til at hævne sig på mig fordi jeg har drillet vedkommende lidt for meget...


3) Min kæreste ville teste mig og om jeg kunne lokkes i uføre og fik arrangeret denne sms-udveksling.. (ligesom i filmen ”The Truth About Love” med Jennifer Love Hewitt) Men i så fald klarede jeg det bedre end han gjorde i filmen  😊


Det triste er (og som dem der kender mig nok vil bekræfte dette) at forklaring nr. 2 er den mest sandsynlig.


Men uanset hvilken en det er så har det fået mig til at tænke en del over det på sidste. Delvist fordi jeg i Beskytter bruger lidt a la samme koncept. Ikke anonyme sms'er men andre ting som Roy (min helt) gør ved/for Angela (Heltinden) hvilket gør at Roy ”spøger” i hendes sind.. og det beviser jo bare at jeg har fat i noget af det rigtige.


En anden grund til at jeg har tænkt over det, er fordi jeg har tænkt på om det at give komplimenter har overskredet salgsdatoen? Jeg er ikke selv særlig god til det, men jeg kan da mindes to personer i nyere tid, af modsatte køn som jeg har komplimenteret på deres udseende uden at have andre bagtanker end fortælle hvad jeg ellers bare ville have holdt for mig selv.
En blev overrasket men glad (i hvert fald det indtryk jeg fik) og det anden storgrinede, men sagde da også tak for komplimentet.. Det jeg (meget diskret) forsøger at komme frem til er jeg tror verden bliver et bedre sted hvis vi alle sammen øver os i at komplimenterer andre uden nødvendigvis at få noget igen. Men erfaringer viser at man ofte får smil igen, så det er ikke helt spildt..


Afslutningsvis vil jeg sige til den hemmelige beundrer/kæresten/vennen der hævner sig  😊 der sendte mig førnævnte sms'er, skulle du læse dette vil det være helt ok at fortælle hvem du er. Også selv om det ikke bliver til mere end et kompliment fra en person til en anden  😊