søndag den 31. juli 2011

Beskytter Kapitel 3

Jeg har lovet at når jeg fandt en fotograf udgav jeg kapitel 1. Når omslaget var bestilt udgav jeg kapitel 2 og når jeg sendte det hele til trykken udgav jeg kapitel 3.

Nu når Beskytter er sendt til trykken (læs her) så kommer her det 3. og sidste gratis kapitel af Beskytter. Håber det har givet dig et indtryk af min skrivestil, så du, hvis du skulle finde på at købe bogen, ikke bliver skuffet ;)




3


Den grå tåge var tilbage. Som forhænget i en biograf blev mørket langsomt trukket til side, men der var intet MGM eller Universal logo, der annoncerede, at den nye Hollywood blockbuster skulle til at begynde. Kun den samme grå tåge, der havde været lige før mørket. - Er jeg død? Spurgte stemmen, der havde advaret ham om den fare, der havde ført til dette. - Nej. Døde mennesker stiller ikke spørgsmål. Eller gjorde de? Måske var det alt, de gjorde. Der var bare ikke nogen til at svare på dem. Han så noget i tågen. Eller troede han så noget. Det havde kun været der flygtigt. En skygge. Ikke fordi han kunne se nogen lyskilde i den grå masse, der omfavnede ham, men der havde været et sted, der var mørkere gråt end resten. Han så sig omkring eller troede i hvert fald, han gjorde det. Måske var det kun hans øjne, der bevægede sig. Måske kun hans fantasi.
Skyggen kom tilbage. Den svævede i luften foran ham. Det var ikke helt et menneske. Måske en person med en mørk kappe. Figuren havde et blødt omrids. - Men hvorfor vil nogen gå rundt med en mørk kappe? Døden har en sort kappe, sagde en anden, lidt for hjælpsom, stemme. - Hold kæft! Lød det prompte fra den første stemme. Han mærkede noget røre sig på halsen. Det var koldt. Han ville skrige, men der kom ingenting ud. Den grå tåge absorberede hans stemme uden problemer, og skriget blev i hans hoved. Så forsvandt hvad end det havde været. - Få mig væk herfra! Jeg vil ikke mere. Skyggen forsvandt. Så var den tilbage. - Var der to nu? Hvor kom de fra? Himlen? Helvede? Var det engle, der havde hørt hans råb om hjælp og kom for at tage ham væk? Eller var det dæmoner, der havde hørt ham, og nu samledes de for at se ham blive sindssyg i dette grå helvede af ingenting. Noget rørte hans hals igen. Denne gang forsvandt det ikke. Det strammede sit greb om hans hals, og han var sikker på, at det var dæmoner. En af dem havde taget kvælertag på ham, og han mærkede, hvordan grebet langsomt strammede til. - Er det sådan det er, når man dør? Hvordan kan nogen sove stille ind? Er der ingen formildende omstændigheder? Kvinden slap vel væk? Tæller det ikke for noget? Flere skygger. Og lys. Skyggerne stimlede sammen om ham, men han kunne se lys. Det kom fra et sted over ham og faldt ned foran ham. Næsten som om han fløj opad. Lyset standsede. Han var åbenbart kommet så langt op i himlen, som han var værdig til.
Han kunne mærke noget. Hans hånd lå på noget blødt og glat. - Bomuld? Havde de nystrøget sengetøj i himlen?
Han kunne høre noget.
Biip. - Han kendte lyden, men kunne ikke placere den.
Biip. - Havde de elektroniske apparater i himlen?
Biip. - Burde det ikke være engle med harper?
Biip. - Det er ikke himlen.
Biip. - Dette er et hospital, og jeg ligger i en seng.
Biip. - Det er mit hjerte, der slår.


Ja. Det er et kort et, men jeg håber det fangede din interesse alligevel


Christian W. Jensen

SENDT TIL TRYKKEN / SENT TO THE PRESS

YEAH BABY ...

Jeg havde i går besøg af min veninde, der hjalp mig med opsætningen af bogomslaget og det var det sidste jeg manglede for at kunne sende Beskytter til trykken. Hvilket jeg lige har gjort for mindre end 5 minutter siden.

******
To my Friend abroad, Randy Kepple from Randy Kepple Photographs, without whom I'd still be a coverphoto short... Thank you for your passion, stories, patience but most of all Friendship. I hope to meet you and your family sometime before I publish my next novel.

Here it is:


Og ja. Jeg har bestilt det første eksemplar af bogen på BOD for at tjekke kvaliteten, men så snart jeg har godkendt det, frigiver jeg selvfølgelig et link ;)



Christian W. Jensen

torsdag den 28. juli 2011

Søgeresultater uge 30

En af de ting jeg synes er sejt ved at have blogs på Blogger.com er at man kan se de søgeresultater på google, der har bragt folk videre til min blog ...

 Jeg synes min er ret alsidig så jeg tænkte at jeg ville dele den med jer indtil der er nyt omkring bogomslaget til Beskytter.


Som sagt... Alsidig...

Har du nogle sjove søgeord der har bragt læsere til din blog?

Christian W. Jensen

tirsdag den 26. juli 2011

31 år og hvad så?

Ja det er et par dage siden det sidste indlæg, men det skyldes jo at jeg er blevet et år ældre... Jeg ved ikke om du også bemærkede det fantastiske vejr vi havde i onsdags? Men ja... Det var min skyld... Velbekomme :)


Anyway... Har fået nogle gode gaver men der er alligevel en af dem der er blevet brugt mere end de andre allerede.

Jeps.. Jeg har fået en Weber Q100 gasgrill af mine svigerforældre.. og i kan tro den er blevet brugt godt siden jeg fik den i torsdags.

Torsdag aften skulle vi jo have burgere (Karen og jeg da sønnen var på camping med mine forældre) og ja...der ligger seks Jamie Oliver bøffer på grillen og vi var kun to.. men jeg blev bare så glad da jeg så jeg kunne have en hel portion på grillen på en gang.. Og se de fine brændemærker ;)

Lørdag skulle vi så have fødselsdagsbrunch. Forældre og søn kom fra camping. Søster kom fra ferie i Sverige og storebror kom sammen med Niece så der var familiefest.. og selvfølgelig skulle vi have tomatsugo (Læs her) og det skal man da selvfølgelig have kylling til.. .På grill.. bare fordi jeg kan..

Søndag skulle vi så lige have spist det sidste Tomatsugo, så det blev serveret sammen med pasta og.. grillet kylling.. Med en Soya/hvidløgs/senneps/ingefærs/olivenolie marinade (skal nok lige prøve at genskabe den en dag og skrive det ned for det blev faktisk forbavsende godt.

Mandag blev grillet så lige fyret op for at lave dessert.. Noget jeg aldrig kunne have fundet på med Kulgrillen, men drej, drej håndtag og klik og så er den i gang.. Fantastisk opfindelse.. Det blev til bananer pakket ind i sølvpapir... flækket og fyldt med muscovadosukker og chokoladeknapper.. efter et kvarter i grillen var de blevet bløde og chokolade smeltet... Det blev serveret med kold is, en hættefuld monin kokoslikør og en skvat cuba caramel (dog ikke til sønnen).. Smagte fantastisk.. og skal helt sikkert gentages..

Men det er ikke kun maden der er sket noget med siden jeg er blevet et år ældre... Som du måske har læst så kom kapitel 2 af Beskytter på bloggen i onsdags. Det skyldtes, at min tre-trins-markedsføringsplan indebærer at kapitel et kom på nettet når bogblokken var klar til at sende til forlag... Kapitel 2 når jeg havde fået fat i et coverfoto.. og kapitel 3 kommer når jeg sender det hele ind til Bod for at blive samlet til en rigtig bog.. og så har du jo allerede læst 3 kapitler og bliver simpelhen NØD til at læse resten... Når bogen udkommer ... Fantastisk plan..

Anyway.. Har aftalt med fotografen i USA at han sender mig et billede en af dagene.. Så har jeg aftalt med min gode veninde, der har forstand på billeder og deslige at hun hjælper med layouttet her i weekenden (en mulighed for at kombinere Beskytter projektet med god mad og rigtig godt selskab... Glæder mig allerede) Så forhåbentlig er jeg kommet så langt i næste uge, at jeg kan indsende det hele og stå med en færdig bog efter sommerferien...

Glæder mig helt afsindigt meget... og når du har læst kapitel 3 er jeg sikker på du har det på samme måde :D ikke?

Christian W. Jensen

torsdag den 21. juli 2011

Resultatet af min første Giveaway

Jeg trak for en lille måneds tid siden vinderen af min første Giveaway og efter lidt tid i tænketanken og en godkendelse af vinderen selv, så har jeg hermed den udsøgte fornøjelse, at give dig, kære læser, det første kapitel af UBETUPE (eller Beskytter 2 om man vil)

PS. Det kan roligt læses uden at afsløre noget af handlingen i Beskytter 1.



UBETUPE Kapitel 1

- Du … Er … Så … Våd. Ordene blev spyttet ud i takt med, at han trængte op i hende. Hun hadede sin krop i det øjeblik for at give ham indtrykket af, at hun var liderlig. Men i virkeligheden var det bare en biologisk forsvarsmekanisme, der beskyttede hendes krop mod skade. På samme måde som hendes hjerne havde lært at stønne lige præcis nok til at han troede på det, men ikke så meget at det virkede falsk. Hun huskede engang, hvor hun havde glemt at lave lyde for ham og det havde resulteret i en lussing, der havde været synlig i mange timer efter. Hun var glad for at han foretrak at tage hende bagfra. Det var lettere at skjule sine tårerne, når hun havde ryggen til ham og hun tørrede med jævne mellemrum ansigtet i sengetæppet under dække af at dæmpe et skrig. Han satte tempoet op og hun vidste at det var hendes stikord til at komme også. Hun stønnede højere og hurtigere i takt med, at han satte farten op og på magisk vis, kom hun i samme øjeblik som hans krop gav efter for hans udløsning. Han trak sig ud uden varsel og gav hende et smæk bagi, så det sved en smule.
- Smut ud og lav noget morgenmad skat, sagde han idet han gik ud på badeværelset. Hun hørte toiletbrættet blev slået op og han ladede vandet. Der blev skyllet ud og kort tid efter hørte hun ham tænde for bruseren. Hun lå stadig nøgen på alle fire i sengen. Ude af stand til at røre sig, selv om hun vidste at hun skulle. Hun kunne ikke lade være med at føle sig krænket, da hun følte hans sæd løbe ned af sit inderlår. Det var det der skulle til før hun kunne bryde fri fra sin trance. Hun kravlede forsigtigt ud af sengen for ikke at spilde på sengetøjet. I sit natbord fandt hun et par vådservietter og brugte dem til at tørre sig med. Derefter tog hun et morgenkåbe på og bandt den løst foran. Han foretrak at hun gik nøgen rundt derhjemme, men det kunne hun ikke få sig selv til og han havde accepteret morgenkåben, for den hindrede ikke hans adgang til hendes krop. Hun forlod soveværelset og gik gennem gangen til børneværelset. Her fandt hun årsagen til at hun stadig var i live. Hope, hendes datter der var næsten et år nu. Hun kunne ikke forstå, at dette lille vidunder var halvtreds procent ham. Men det var ikke hans pige. Kun hendes og det var derfor hun ikke havde gjort en ende på sig selv. Hun håbede, at Hope ville sove indtil han var taget på arbejde, men som hun stod der og så på hende begyndte hun at røre på sig. Det var det bedste hun vidste. At se Hope vågne op. Hvordan hun strakte sin lille krop og begyndte at gnide søvnen ud af øjnene.
- Godmorgen skat, hviskede hun sagte og tog pigen op af hendes semg. Han kunne måske ødelægge hendes krop, men hun ville dø før hun lod ham gøre pigen ondt. Med datteren på armen gik Nicole Emmerson i køkkenet for at lave mad til sin mand. Hun satte et par skiver toastbrød i brødristeren og fandt æg og bacon i køleskabet. Han spiste det samme hver dag. To skiver toastbrød, to skiver bacon, et røræg og kaffe. Hun håbede i sit stille sind at han ville dø af hjertekarsygdomme, men hun vidste at det ikke var noget hun kunne sætte sin lid til. Han kom ud fra soveværelset da hun var færdig med at lave maden. Hun fandt tallerken og kaffe og satte det på bordet foran ham idet han satte sig ned. Han begyndte med en mundfuld kaffe og derefter begyndte han at skovle æg og bacon ovenpå det ristede brød. Nicole så til fra afstand og hun holdt vejret som hun altid gjorde når han begyndte at spise den mad hun havde lavet til ham. Hun vidste der ville være kontant afregning, hvis ikke han var tilfreds med hendes arbejde. I dag, så det ikke ud til at være noget problem og hun forlod køkkenet for at gøre Hope klar til dagen. Hun skulle have skiftet ble og have noget andet tøj på, og selv om hun burde have gjort det så snart hun stod op vidste hun bedre end at lade ham vente på sin mad. Hun sludrede og smilede til Hope, mens hun skiftede hende og hun blev belønnet med rigelig med smil og mild barnelatter. Lyden af døren der smækkede kunne man tro betød, at hun nu kunne slappe af, men det var ikke tilfældet for Nicole. Hope havde været klar i et par minutter, men hun vidste at han ikke frivilligt kom ind på barneværelset, med mindre han skulle have fat i hende. Hvilket han sjældent skulle om morgenen. Nicole skyndte sig ind i soveværelset, hvor Hope fik lov at sidde på sengen med sin yndlingsbamse, mens Nicole hurtigt skiftede ud af morgenkåben. Hun tog undertøj, et par jeans og en t-shirt på og forlod soveværelset uden at lægge makeup. Hun brugte sjældent makeup til dagligt, med mindre hun havde brug for at skjule mærker, hvilket ikke var tilfældet i dag. Fra skålen i køkkenet fandt hun sine nøgler og med Hope på armen skyndte hun sig ud af lejligheden. De boede i en af lejlighederne på 19. etage i et højhus på SW Harrison. Hun låste døren efter sig og gik hen af gangen til lejlighed 1912. Hun havde knap nok lige banket på, inden Hanna Stark åbnede døren.
- Der er min lille skat, udbrød hun og strakte armene ud efter Hope. Den lille pige lyste op i et smil og gjorde det klart for sin mor at hun havde lyst til at skifte hænder. Hanna Stark var først i 40'erne og havde en teenagedatter, som Nicole havde set billeder af, men aldrig mødt. Hun var godt og vel et halvt hoved lavere end Nicoles 170 centimeter. De havde mødtes ved et tilfælde for snart 5 måneder siden i elevatoren. Hope havde udvist interesse for Hannas røde krøllede hår, der nærmest virkede prangende i forhold til hendes påklædning. På intet tidspunkt havde Nicole set kvinden i andet end jeans og langærmede T-shirts, men det betød intet for Hope. Den lille pige havde straks taget kvinden til sig som den mormor hun aldrig havde kendt. Inden de havde nået den 19. etage, havde Hanna sagt, at hvis Nicole nogensinde havde brug for hjælp til at passe Hope, skulle hun bare komme forbi med hende. Det havde taget tre uger før Nicole havde taget sig sammen til at banke på døren til lejlighed 1912, men det havde været den bedste beslutning hun havde truffet i mange år. Det havde givet hende muligheden for at søge et job og hun var også vendt tilbage til universitetet for at fuldføre sin uddannelse. Nicole var 23 år, men var droppet ud af college da hun mødte Greg. Han var allerede dengang velstillet og verdslig og hun havde søgt tryghed efter en livstid uden. Han havde taget hende på fine restauranter og fået hende til at føle sig som en prinsesse. Da hun blev gravid, havde han foreslået at hun droppede studierne og blev hjemmegående, hvilket hun accepteret uden videre. Desværre havde manden hun havde forelsket sig i og giftet sig med, vist sig at være en løgn og sandheden havde været meget mere voldelig.
Ved mødet med Hanna, havde Nicole set sin udvej fra det helvede hun kaldte hjem. Først havde hun ikke fortalt Hanna om den virkelige grund til at hun havde brug for at få passet Hope, men en dag havde hun ikke været i stand til at skjule det skænderi hun havde haft med Greg, og det var den dag hun havde fortalt Hanna alt. Om hans temperament, skænderierne, volden og den frygt hun levede med hver eneste dag. Hannas første reaktion var at ringe til politiet, men Nicole havde været protesteret. Politiets indblanding ville kun forstærke hans vrede og han havde pengene til at komme ud på kaution. Hun ville ikke overleve hans hjemkomst. Hun havde fortalt Hanna om sin plan og den ældre kvinde havde straks tilbudt sin hjælp. Nicole havde tilmeldt sig college igen og brugt Hannas adresse til indskrivningspapirerne. Det havde også lykkedes hende at få arbejde som servitrice på en restaurant i et par timer hver dag.
- Din taske står herinde, sagde Hanna, mens hun gik ind i lejligheden med Hope. Tasken havde været Hannas ide. Hun var glad for bøger, hvis man skulle dømme efter hendes omfattende bogsamling og Nicole mistænkte dem for, at havde givet hende ideen. Hun havde uden tvivl læst et eller andet om en kvinde som hende selv, der forsøgte at skabe sig et nyt liv og det var derfor hun havde påpeget, at det ikke var sikkert for Nicole at have arbejdsuniform og skolebøger til at ligge i deres egen lejlighed, hvor Greg kunne falde over dem. Den tanke havde aldrig faldet Nicole ind, men hun havde samlet alt, hvad Greg ikke måtte se i en sportstaske, som Hanna opbevarede for hende. Hun kaldte tasken for hendes nye begyndelse, for det var hvad det skulle blive til en dag.
- Jeg har lige skiftet hende, men vi nåede ikke at spise noget, indrømmede Nicole og hun skammede sig over at hun ikke engang havde givet sit barn mad inden hun forlod det.
- Bare rolig, sagde Hanna med et stort smil på læberne til ære for Hope. Hun vidste, at det ikke var hvad man sagde til børn, men tonen man sagde det i, der betød noget. - Vi skal nok finde noget at spise. Smut du nu bare. Nicole tøvede i døren med sportstasken i hånden. Hun vidste at hun skulle skynde sig, hvis hun skulle nå sin første lektion. Alligevel gik hun over og kyssede Hope en sidste gang.
- Jeg kommer snart igen skat, hviskede hun til den lille pige, der var begyndt at lege med Hannas røde manke. - Det lover jeg. Til Hanna sagde hun. - Jeg har en enkelt lektion her før middag og så har jeg arbejde fra tolv til fire.
- Gør du bare det du skal, svarede Hanna roligt. - Din datter er sikker her hos mig. Jeg har fundet nogle af Michelles gamle bøger så vi skal nok være godt underholdt. Nicole smilede. Det var alt der betød noget for hende. At Hope var i sikkerhed og det vidste hun at hun var hos Hanna.
- Vi ses, sagde Nicole og skyndte sig forlade lejligheden inden hun fortrød. Hun hadede, at hun blev nød til at gå fra sin lille pige, men hvis ikke hun skulle straffes for sin mors beslutninger blev Nicole nød til at gøre det godt igen. Den eneste måde at gøre det på, var at få sig en uddannelse og et arbejde og derefter … - Hvad? Tænkte hun på vej ned med elevatoren. Greg var ham, der forsørgede dem. Det var ham, der havde pengene til at hyre skilsmisseadvokater og hvis han ville, kunne han sikkert vinde forældremyndigheden over Hope. Ikke, at han ønskede pigen, men han kunne bruge hende til at styre Nicole og det fandt Nicole meget sandsynligt. - Den tid den sorg. Hun havde stadig to år tilbage af sin uddannelse da hun ikke kunne læse fuld tid. Hvis hun kunne få færdiggjort uddannelsen uden han fandt ud af det og hvis hun kunne finde et job bagefter og hvis hun kunne finde et sted at bo, ville hun kunne give sin datter et bedre liv end hun selv havde haft. Hun valgte ikke at holde fokus på de mange hvis'er, der havde været og tillod sig i stedet at nyde solens varme da hun trådte ud på SW Harrison og gik mod vest, mod sin uddannelse og fremtid. 

Disclaimer: Den endelige version kan afvige fra overstående. Men jeg tror det ikke. Hvad synes du? 

onsdag den 20. juli 2011

Den første fødselsdagsgave på selve dagen

Har nu fået billeder til Beskytters omslag og de skal snart sendes til layout hos en fagmand... og siden det nu er min fødselsdag tænkte jeg at jeg ville give en gave til jer der læser med:


Beskytter Kapitel 2


Hendes hjerte hamrede i takt med hælene på hendes sko. Heldigvis gik hun næsten altid i komfortable løbesko, og i dag havde ikke været nogen undtagelse. Hun havde altid været glad for at løbe, og nu var hun i gang med et sprint, der skulle redde hendes liv. Faktisk havde det været den fremmede, der med al sandsynlighed havde reddet hende. Hun havde set ham krydse vejen, og hun kunne stadig huske, hvordan hun havde følt det, da han var gået over på den anden side af vejen. Og hvordan hun havde følt det, da han mod alle odds havde sat farten ned og var kommet over til dem. Hun tænkte flygtigt tilbage. Manden, der havde holdt fat i hendes arm, havde sluppet og trukket en pistol. Heldigvis havde han ikke brugt den, som den var beregnet, men i stedet som en hammer på den fremmedes baghoved. Hun huskede den sygelige lyd, det havde givet. Som en hammer på en træstamme. En hul lyd.
Hun havde ikke set sig tilbage siden. Hendes hals sved. Hendes ben var trætte, og selv om hun kun havde løbet et par hundrede meter, gjorde hendes ben ondt. Hun vidste, det var på grund af stress. Hendes krop havde for længst gennemlevet den første fase af stressen, hvor stressen var blevet produceret for at fremkalde en kæmp eller flygt reaktion. Nu var hun i den anden fase, hvor hendes krop prøvede at bekæmpe stressen, og det tærede på hendes kræfter.
Hun skammede sig over sin reaktion.
Hun var uddannet politibetjent, og selv om det ikke havde været mere end et par måneder siden, så var hun flygtet. Ladet en fremmed i stikken og flygtet som en kujon. - En mand lå bevidstløs på jorden, og du flygtede, lød det bebrejdende fra stemmen i hendes hoved. Hun drejede for anden gang. SW Water. Halvtreds meter mere og hun skulle til venstre på SW Gibbs. Hun tillod sig selv et hurtigt blik over skulderen. Gaden var øde bag hende. Måske havde de valgt at røve hendes redningsmand i stedet for. Han var trods alt ikke flygtet. - Han ofrede sig selv for dig, Angie! Hendes mave vendte sig, og hun måtte kæmpe for at modstå trangen til at kaste op. Hun drejede om endnu et hjørne og kunne se målet for sin løbetur. Francesca og Eliza Hayes boede i et hus i byens sydlige del. Det var, så vidt hun vidste, det eneste hus med rødt tag, men det var også alt, hvad det skilte sig ud. Det stod midt mellem to andre huse af præcis samme design. Angela standsede ved trappen og så sig modvilligt tilbage. Gaden var tom. Endnu engang blev hun overbevist om, at de havde valgt at røve hendes redningsmand.
- Hvorfor skulle du også strække benene? Hun havde besøgt stedet. Det lille stykke vej, hvor hendes far mindre end 36 timer forinden var blevet skudt. Hun havde ikke forventet at finde noget der, men hun havde alligevel været nødt til at se stedet. En af de mest stressende opgaver som politibetjent, var gåturen fra patruljevognen til den bil, man havde standset. Man vidste aldrig, hvem føreren var, og hvad hans baggrund var. Det kunne være en familiemor på vej hjem fra børnehaven, eller det kunne være en junkie på prøveløsladelse med en pistol på passagersædet.
Hun havde fundet stedet, fordi der havde ligget blomster i vejsiden, hvor det var sket, og midt på vejen havde der været en mørk plet. Hun havde valgt at stige ud af taxaen et par blokke hjemmefra, så hun kunne klare hovedet med lidt frisk luft. Bare fem minutters frisk luft inden hun skulle se sin mor i øjnene for første gang, siden Samuel Hayes var blevet dræbt ved en rutine standsning af en bil, der havde kørt for hurtigt. Det var lykkedes hende at komme med et tidligere fly, men sidst hun havde været hjemme, havde hverken hendes mor eller søster været der. Hun havde nået at pakke sin kuffert ud på sit gamle værelse, men da de stadig ikke var kommet tilbage, havde hun taget en taxa for at se stedet. - Hvis du bare havde ventet hjemme, ville intet af dette være sket, lød det bebrejdende fra hendes sind, men hun skubbede tanken væk
Hun forsøgte at stå helt stille for at lytte efter sine forfølgere, men hendes hjerte lød som torden, og hendes vejrtrækning var hæs og ujævn. Havde der været nogen efter hende, kunne de sagtens snige sig ind på hende. Langsomt begyndte musklerne i hendes ben at blive stive, og hun begyndte at ryste over hele kroppen i takt med, at adrenalinen, der var skyllet gennem hendes krop, forlod den igen. Hun gik baglæns op af trappen. Bange for, at nogen sneg sig ind på hende, hvis hun vendte ryggen til tusmørket. Husets facade var skrammet, og nogle steder var pudset mellem stenene forsvundet. Hun nåede døren og bankede på. Det varede lidt tid, før hun kunne høre skridt inde på den anden side. Hun kiggede ind gennem den matterede rude, der var ved siden af døren. Hendes mor og søster var omtrent lige høje, men alderen havde sat sine spor i håret på hendes mor, så det var ikke længere så sort som hendes søsters. Døren gik op på klem, og søsteren kiggede ud.
- Angie! Udbrød hun og smækkede døren i. Angela hørte kæden blive fjernet, og døren blev åbnet igen. Eliza var syvogtyve og dermed fire år yngre end Angela. Men de lignede hinanden til forveksling. Begge var de omkring en meter og femoghalvfjerds og vejede lige omkring femogtres kilo. Deres hår var kulsort efter moderen, dog opdagede Angela, at søsteren havde fået klippet håret kortere, siden sidst de havde set hinanden. Angelas hår var længere men uglet og vindblæst efter flugten fra gerningsstedet. Angela havde fået deres fars grønne øjne, mens Eliza havde arvet deres mors himmelblå øjenfarve. Uden varsel gav Eliza Angela en omfavnelse, der nær havde sendt dem begge ned af trappen. Men Angela trådte et skridt tilbage og genvandt balancen.
- Hvem er det? lød det pludseligt inde fra stuen. Angela så op gennem søsterens hår og fik øje på moderen, der kom til syne i døren mellem entreen og stuen. Hun så ti år ældre ud, end hun var, men Angela vidste, at det skyldes de sidste dages hændelser.
- Angela. Er det virkelig dig? Moderen løb ud på trappen og omfavnede begge sine døtre.
- Er det virkelig dig? Spurgte moderen igen, men denne gang lød det, som om hun græd. Angela trak sig lidt væk, så hun kunne se moderens ansigt. Tårerne løb ned af kinderne på hende, og i det samme gik det op for Angela, at hun netop havde overtaget rollen som den, familien kunne støtte sig til, når sorgen blev for stor. Dette havde været hendes fars rolle i hele hendes liv, men ved hans død var rollen overgået til hendes mor og havde på uretfærdig vis frataget hende retten til at sørge over tabet af sin mand gennem de sidste 35 år. Men nu var Angela kommet, og selv om det kom pludseligt, påtog hun sig rollen straks, for hun kunne umuligt forestille sig, hvor svære de sidste par dage havde været for hendes mor. Det eneste hun kunne gøre var at aflaste hende efter bedste evne, og når det værste var overstået, så kunne hun give sig selv lov til at sørge over familiens tab.
- Lad os gå indenfor, sagde hun stille og gav slip på pigerne.
- Hvorfor kommer du først nu? Spurgte Fran, da Angela tog sine sko af i entreen.
- Jeg kom med et tidligere fly, men da jeg var hjemme tidligere, var I her ikke. De tre kvinder gik gennem huset mod køkkenet.
- Vi var i byen for at ordne de sidste detaljer angående begravelsen, fortalte Eliza, da de kom ind i køkkenet. Det havde ikke ændret sig, siden Angela sidst havde været hjemme. Det var stadig det samme hyggelige køkken, hun havde kendt hele sit liv, og det gav hende en følelse af sikkerhed, hun ikke havde troet mulig for blot ti minutter siden. - Utroligt som velkendte omgivelser kan få dig til at glemme, at du efterlod en mand hjælpeløs mindre end 300 meter herfra. Hun rystede tanken af sig.
- Angela, er du okay? Hendes mor stod med en tekande i den ene hånd. Hun var stoppet med at drikke kaffe om aftenen for længe siden, da hun begyndte at få problemer med at sove.
- Ja, undskyld. Angela så fra sin mor til Eliza og tilbage igen. Ingen af dem troede hende, men hun havde allerede bestemt, at hun ikke ville sige noget om overfaldet. Eller sin mistanke omkring sin fars død. - Det har bare været en lang dag. Hvis det er i orden med jer, tror jeg bare, at jeg vil tage et hurtigt bad og så gå i seng. Fran åbnede munden, men fortrød. Så nikkede hun og sagde:
- Selvfølgelig. Det er også snart sengetid for mig. Skal vi spise morgenmad sammen i morgen tidlig?
- Klokken otte? Spurgte Angela. Normalt kunne hun godt sove længere, men hun vidste, at Fran normalt vågnede før syv. Hun mærkede, hvordan hun begyndte at ryste indvendigt på trods af, at temperaturen var højere i køkkenet, end den havde været udenfor. Det var ikke udvendig kulde, der fik hende til at ryste. Hun forlod køkkenet uden at vente på svar og gik op af trappen. Der var Elizas og hendes værelse samt et badeværelse. Hun gik hurtigere og hurtigere i forventning om, hvad der var på vej. Hun var knap kommet ind af døren, da hun lukkede og låste den bag sig. Hendes vejrtrækning var overfladisk, og hun mærkede tårerne kæmpe sig vej. Hun måtte støtte sig til døren, da benene gav efter. Hun vidste, hvad det var. Hun kunne ikke mere. Hun havde fejlet. En mand var måske død, fordi hun var flygtet i stedet for at have kæmpet. - Men hvad kunne jeg have gjort? - Du er en betjent. Du burde have gjort noget! - Hvad? De var to? - Og hvis du havde kæmpet i stedet for at lade ham i stikken, så havde I også været to? Tårerne fandt vej, og hun begyndte at hulke. Hun trak benene op under sig og knugede dem ind til sig. En mand var måske død, og det var hendes skyld.


Håber i kunne lide det... Kommentarer er velkommen herunder ;) Kapitel 3 udkommer når jeg sender projektet til BOD

Christian W. Jensen

tirsdag den 19. juli 2011

Årets første fødselsdagsgave

Og så kan jeg ikke engang vise den :)

Jeg havde jo for et par måneder siden en plan om, at når det blev min fødselsdag d. 20. juli, ville min gave til mig selv være, at jeg stod med det første eksemplar af Beskytter i hånden.

Uha, hvor er jeg blevet klogere :D Hele tidsplanen begyndte at skride, da jeg besluttede mig for at jeg ikke ville bruge BOD's standardbogomslag. Nææh.. jeg ville have mit eget, så jeg gik i tænkeboks og begyndte at overveje hvilke steder i Beskytter kunne være egnet til at komme på omslaget. Da jeg havde fundet ud af det, skulle jeg også finde en fotograf, der kunne tage billedet for mig. Det tog også en lille måneds tid.

Men nu har jeg fundet en fotograf og som indlægget antyder har jeg fået en "gave" fra ham. Han har nemlig været forbi det sted jeg vil have på forsiden og er gået amok med kameraet. Jeg har set dem alle igennem sammen med Karen og tilbage er der 3 muligheder tilbage.

Nu skal de lige forbi en fagperson i vennekredsen som forhåbentlig kan skabe et bogomslag der kan sælges ;)

Så Beskytter er på vej. Bare ikke helt så hurtigt som jeg havde regnet med eller håbet på ;)



Christian W. Jensen

mandag den 18. juli 2011

Blendet mad

Her til aften har jeg lavet et af de madprojekter som jeg satte mig for at lave på vores ferie i Prag.

Nemlig, som titlen på indlægget afslører, tomat sugo. Jeg skal ikke gøre mig til en fancy madkender, men så vidt jeg har kunne konkludere ud fra opskriften så er det tomarsauce tilberedt i ovn i stedet for i gryde.

Jeg fandt inspirationen her, men jeg skriver opskriften som jeg har lavet den.

Tomatsugo til ca. 3 mennesker.

450 gr. friske danske tomater, halveret
4 fed hvidløg, hele. (jeg knuste dem, men det havde nok været lettere at pille dem hvis de havde været hele)
En lille håndfuld frisk basilikum
5-6 kviste frisk timian
Et ordentlig drys tørret oregano ( Fordi jeg ikke havde frisk oregano)
20 gr. olivenolie
1 spsk. sukker
1 tsk. balsamico






Tilberedning: Halver tomater. drys resten af listen over og sæt det i ovnen ved 180 grader i en time.
Efter en time i ovnen ved 180 grader, lader du det køle af inden du tager skindet af tomaterne og hvidløgene. Herefter skal det blendes meget hurtigt. Det må stadig godt have lidt karakter (modsat mit eksperiment)




Det blev serveret med kyllingebrystfilet (stegt kun med salt og peber, da det jo var sugoen der skulle være dagens smagsoplevelse) og rustisk brød fra hatting.


Det var anderledes en den tomatsauce jeg plejer, at lave men helt sikker godt og helt sikkert ikke sidste gang jeg laver det.


Da det jo skulle have en time i ovnen så havde jeg jo god tid til et andet madeksperiment. Jeg har længe ledt efter en opskrift på holiday dip og efter lidt googling fandt jeg den her hjemmeside. Det inkluderer bl.a. peberfrugt bagt i ovnen. Da min ovn allerede var i gang så smed jeg bare en snackpeber ind ved siden af fadet med sugo. Da den var blevet rynket kom den ud og siden jeg havde glemt Jamie Oliver tricket med at lægge den i et fad og lægge husholdningsfilm over så det tog lidt tid at fjerne skindet.


Da den var skindet kom resten i stavblenderen sammen med 2 fed hvidløg, 1 tsk. paprika og 1 tsk. løgpulver.
Da det hele var blendet godt igennem kom det på vægten. (97 gram) og hvorfor vejede jeg det så? Jo fordi derefter skulle det jo blandes op med creme fraiche og det brugte jeg 250 gram af. så du skal altså regne med ca. 2 dele peberfrugt-krydderimos til 5 dele creme fraiche. Det er lidt stærkt (Karens kommentar), men jeg synes det har snerten af Holiday Dip-smag.. måske er det de kunstige smagsstoffer, der mangler..
De sidste 50 gr. creme fraiche tilføjes



Desuden har jeg været på prisundersøgelse (se omtalen her) og nu skal jeg bare lige have fundet ud af hvordan jeg skal formidle resultatet inden i hører mere om det ;)


Sidst men ikke mindst har jeg i dag holdt et løfte. Jeg har nemlig afleveret et par øl til ham der hjalp mig til eksamen. Godt nok kommer han først hjem i morgen, men jeg tror ikke hans roomier drikker dem inden :D

Det var alt for i dag.


Christian W. Jensen

Status og undersøgelse

Så er vi kommet hjem fra ferie og har fået det en lille smule på afstand. Sønnen er på ferie hos farfar og farmor, så jeg tænkte at det var på tide af få afgjort en snak Karen og jeg har haft på det sidste. Det er nemlig typisk mig der står for indkøbene (da jeg også primært står for maden) og da vi ikke bor særlig langt fra Bilka, er det typisk der jeg gør mine indkøb (efter 10 år i Dansk Supermarked er jeg måske en smule miljøskadet ;)) Karen mener det er billigere at handle ind i discountbutikkerne, mens jeg mener at Bilka kan matche deres priser på de mest almindelige varer.

Derfor har jeg, inspireret at Frk. bogorm, gjort status over hvad vi har i vores skabe og skrevet alt ned. Af det laver jeg en liste over de ting jeg mener vi SKAL have hjemme og dem finder jeg så prisen på i henholdsvis Bilka, fakta og netto. En god gammeldags prisundersøgelse, som dem jeg i sin tid lavede for Føtex.

Her er hvad vi har på lager:


Tørkolonial

Mel

Italiensk hvedemel, Hvedemel, Rugmel,Durummel, Sigtet speltmel, Grahamsmel, Fuldkornshvedemel,
Fuldkorns emmer og speltmel, Hel hvede, Hvedeklid, Knækkede rugkerner, Hel durum

Diverse

Majsmel, Kartoffelmel, Maizenajævner, Hvide bønner, Rasp

Kerner og frø

5-kornsblanding, Solsikkekerner, Græskarkerner, Sesamfrø, Hørfrø

Ris & Pasta

Grødris, Vilde ris, Jasminris, Suppehorn, Fuldkornskruer, Fuldkornspaghetti, Fuldkornlasagneplader, Spinatfuglereder

Sukker

Rørsukker, Brun Farin, Lys muscovadosukker, Mørk muscovadosukker, Kanelsukker, Mørk sirup, Melis, Flormelis, Vanillesukker, Vanillestænger

Bageartikler

Kakaopulver, Mørke chokoladeknapper, Valnødder, Hasselnødder, Hasselnøddeflager, Mandler, Kokosmel
Abrikoser, Fint salt, Groft salt, Abrikoser, Kagecreme, Natron, Bagepulver, Husblas, Dekorationsglasur, Krymmel.

Krydderier

Kebabkrydderi, Hvid birkes, Graham masala, Hjortetakssalt,Pommes frites krydderi, Allehånde st.
Laurbærblade, BBQ krydderi 
Refill Krydderier (dem jeg også har i små glas i krydderiskabet)
Paprika, Timian, Basilikum, Fennikelfrø, Oregano

Konserves

Hakkede tomater, Tomatkoncentrat, Cocktailpølser, Mild Salsa, Medium Salsa, Peanutbutter,  Rødkål

Bouillon

Okse, Hønse, Grøntsags

Saucer

- Knorr Bearnaise
Fiskekonserves

Tun, Makrel, Torskerogn

Nu skal jeg så i gang med at lave en liste over de ting, der SKAL være i huset.

Hvilke ting kan DU ikke undvære i køkkenet?

Christian W. Jensen

lørdag den 16. juli 2011

Ude godt ...

Dette indlæg er et par dage forsinket, men det skyldes at vores ferie først blev rigtig afsluttet i går. Vores ene kuffert kom nemlig ikke med i torsdags på grund af stress i Københavns lufthavn, men mere om det senere.

Vores dag startede (som den eneste på ferien) med at alarmen gik i gang. Vi skulle flyve kl. 17.00 og være i lufthavnen kl. 15.00 så det betød afgang fra hotellet senest halv tre. Og inden da skulle vi have spist frokost, Sønnen ville gerne sidste tur i legeland, der skulle købes lidt souveniers og holdes et løfte (mere om det senere også.

Da vi havde spist, havde vi lige et sidste turiststed vi gerne ville besøge. Nemlig det gule marked. Det var nu mest Karen, der gerne ville se det for jeg havde læst mig til at det var proppet med mennesker. Heldigvis tog vi dertil. Vi valgte at gå derfra, da det på kortet ikke var længere væk end Karlsbroen og da det skulle ligge lige ved siden af floden regnede jeg med at terrænet, var noget mere overkommeligt end til f.eks. slottet. :) Jeg har indsat det Gule marked på kortet her. 

Hvis du vælger at gå (hvilket især kan anbefales drenge, da man kan komme over en bro og kigge nærmere på et sluseanlæg) så ser stedet sådan her ud når du nærmer dig

De to øverste er lidt fra afstand når man kommer fra Hlávkův most (broen) og bussen står lige ved hovedindgangen til markedet. 
Vi brugte kun en lille times tid på markedet og det var et rigtig godt sted at få brugt de sidste lokale kroner, da det er et fantastisk argument når man prutter om prisen. (we have only 300 because we're going home today) :) Med det argument fik vi først en fodboldtrøje og short til sønnen for vores sidste 400 CZK og lidt senere fik vi en hætte-T-shirt (vil ikke kalde det en sweater for den er tynd som en T-shirt) for vores sidste 300 CZK.. Begge gange startede de deres bud ved 850 CZK og så gik de ned til 650 CZK med det samme.. Special price for youu!

Dog skal det siges at hvis man har børn med skal man være opmærksom. Ikke kun fordi der er utrolig mange billige kopivarer af f.eks. bagukans (Ikke sikkert du ved hvad det er, med mindre du har børn, børnebørn eller nevøer ;) En anden grund til at du skal være vågen skyldes egentlig, at der udover tøj og legetøj også ligger assorterede våben i børnehøjde.
Udvalget et af de steder, hvor der ikke lå kastestjerner og knive.
Og hvis du ser på billedet og tænker det var da nogle underlige plastikting der ligger lige til venstre for knojernene så er svaret næh... faktisk ikke. Det er såmen bare tazere eller stødpistoler og ja.. De virker! (Da sønnen tog en op i en anden bod for at spørge mig, hvad det var insistere indehaveren på at han skal trykke på knappen på siden.) Så pas på pilfingrene i familien på markedet.

Vi brugte kun godt en time og 700 CZK på markedet, men jeg tror godt vi kunne have brugt både flere penge og mere tid på stedet, så kommer vi til Prag en anden gang så tror jeg det kommer på tidligere på ugen. Plus der var slet ikke så mange mennesker, da vi var der en torsdag formiddag, som jeg troede efter at have læst i rejsebøgerne.

Tilbage til byen og jeg havde et par indkøb, der skulle gøres inden turen gik hjem så planen var at vi spiste frokost i Palladium, hvorefter jeg tog ud for at shoppe og Karen tog sønnen med i legeland, hvor hun så kunne hvile lidt inden vi begyndte turen hjem.


Vi havde først udset os til Mongolian Barbeque som frokost sted, men de havde ikke rigtig noget der fristede den mindste så vi besluttede os i stedet for at gå på La Piazzetta, hvor vi tidligere havde fået rimelig god og ikke mindst hurtig aftensmad.

Sønnen bestilte pizza Hawai igen. Karen bestilte en pastaret med rejer og jeg bestilte en Carpaccio til forret og en spaghetti bolognese til hovedret. Og denne gang huskede vi at sige, at sønnens pizza godt måtte komme først.

Carpaccio, Pastaret med rejer og Spaghetti bolognese
Pizzaen kom allerede efter 8 minutter og 25 sekunder
Carpaccioen kom efter 11 minutter og 59 sekunder og de to pastaretter lod vente lidt på sig, men taget i betragtning af hvor mange mennesker, der var på restauranten så var 24 minutter og 39 sekunder egentlig meget hæderligt. Alle tidspunkter er fra drikkevarerne blev sat på bordet.

Da vi havde spist trillede Karen og sønnen med Rullemarie i legeland og jeg trillede med min store fulde mave ud i Prag for at købe et par souveniers. Der var tre ting jeg skulle have fat i.
1. Jeg har lovet noget til en fra klassen, som skulle købes i Prag
2. Jeg har hørt godt om den lokale "likør" Becherovka så sådan en flaske skulle med hjem til barskabet
3. Jeg er kommet frem til at Duckly's skal genopstå, men mere om Duckly's lige om lidt.

Jeg har lovet ham, der var medie for mig til min sidste eksamen en god øl, som tak for hjælpen (forudsat jeg bestod hvilket jeg gjorde). Desværre ved jeg ikke ret meget om øl til at vide hvad der er godt, så derfor valgte jeg at skyde med spredehagl og jeg har været i den lokale og købe dem her:

Nu skal jeg bare lige have dem leveret og så er det løfte holdt...











Den lokale flaske likør har jeg ikke lige taget et billede af (i hvert fald ikke den store flaske) og det skyldes, at jeg hellere lige vil fortælle hvem Duckly's er ... eller rettere var... Han blev bortført for mange år siden desværre, men lever stadig videre i ånden :)
Duckly's er en sammentrækning af Duck og ugly og og 's er tyvstjålet fra fra Sam's (bar) og han var en meget lille meget grim (heraf navnet) grøn keramikand med en gult hår.

Anyways... Duckly's bar var hjemmebaren og udpyntningen var miniflasker med alkohol og jeg har besluttet, at jeg vil til at samle på miniflasker igen. Derfor købte jeg disse som bliver de første til samlingen.
Fra venstre: Absinth 70%, Lokal bryg Becherovka, Tequila (med orm), Becherovka med lemon og CANNABIS vodka

 Så fra nu af står miniflasker på min ønskeseddel under Bare fordi gaver...

Turen hjemad var en del op og nedture (både bogstaveligt og metaforisk :) )
Optur. Hoteltaxa til Prag lufthavn. (ca. 100 CZK billigere end turen fra lufthavn til hotel)
Nedtur. Cimberair har skubbet vores afgang København til Aalborg fra klokken 20.00 til 19.05. UDEN at informere os om det. Vi får det at vide når vi prøver at tjekke vores bagage ind i Prag
Optur. Super hjælpsom betjening i lufthavnen og fasttrack udenom køen, fordi vi har Rullemarie med
Nedtur. Forsinkelse af flyet fra Prag til København med 20 minutter (så har vi pludselig kun 25 i KBH til at nå næste fly.
Optur: Flyet letter
Nedtur: Flyet landet
Optur: I København bliver vi modtaget af Falck assistance, der er der for at tage imod Karen. Han guider os ned på jorden hvor han har en bil til at stå. Kører os fluks til Cimberflyet og ordner vores Boardingpass så vi har skiftet fly på mindre end 10 minutter.
Nedtur: Defekt instrument i Cimberfly, så vi er mere end en time forsinket ud af København. Afgang 20.07.
Optur: Flyet letter.
Nedtur: Flyet lander
Dobbelt nedtur: Vejret i Aalborg
Triple nedtur: En af kufferterne kom ikke med flyet til Aalborg
Optur: Hjemme, men hilsen fra naboerne der har passet fisk og blomster
Dobbelt optur: Toilettaskerne var i kufferten der kom med hjem.
Triple optur: EGEN SENG!!

torsdag den 14. juli 2011

Live from Praha - Dag 7 extra (Nu med kort)




Der findes mange og bedre bøger og hjemmesider om de forskellige kulturelle oplevelser du kan få i Prag, men skulle du være blevet inspireret af nogle af de madoplevelser vi har haft på vores tur til prag, er her et kort med alle de steder vi har spist.

Vis Live From Praha på et større kort

Dobrou chuť


Christian W. Jensen

onsdag den 13. juli 2011

Live from Praha - Dag 7

Så er det sidste dag i Prag. Hele dag i hvert fald.

I morgen skal vi tilbage til Aalborg og jeg tror ikke jeg lyver hvis jeg siger vi alle er ved at have en smule hjemve.

Men inden vi skulle afsted havde vi en plan om at tage til Prag Zoo for det var blevet anbefalet af flere, inkl. en klassekammerat og hotelreceptionisten på vores hotel. Vi havde først snakket om at gå dertil og tage en taxa hjem, men da vi fandt ud af at der var små 5 kilometer, besluttede vi os til at tage en hoteltaxa (en dårlig vane vi har fået de sidste par dage, men MEGET mere behagelig end at gå :)






I Praha Zoo fik vi bekræftet noget, som nogle måske allerede havde en mistanke om. At dyrene er klogere end menneskerne.


Som det fremgår af billeder ligger dyrene og daser eller tager sig en dukkert, mens vi mennesker går op og ned af bakkerne i høj solskin og 30 graders varme... Enough said... Når der forresten i rejseguiden står at Prag zoo ligger i smukt kuperet tærren, skal du ikke lade dig narre. Det går meget op og ned ad bakke og hvis du har en kæreste i kørestol så er det en god workout af glutterne :)

Efter zoo, tror jeg nok at jeg blev ramt lidt af Jensen-syndromet. Det er det der sker, når man kommer i AKUT MADMANGEL og grunden til at min far altid har en chokoladebar i bilen når min mor er med ude på opdagelse. Vi bliver meget umedgørelig indtil vi bliver fodret af :) Vi endte på restaurant Sphinx, der ligger mindre end 100 meter fra Krudttårnet.

Karen bestilte Magic Bowl of chicken and vegetables til 199 CZK. Sønnen fik Pizza bambino (Hawai) til 95 CZK og jeg bestilte spareribs med pommes frites og traditionel salat til 250 CZK.
Magic Bowl, Pizza bambino og Spareribs

Det skal siges, at dette sted havde den absolut hurtigste servering med 12 minutter og 7 sekunder fra drikkevarerne blev sat på bordet til tjeneren komme med alle tre tallerkner. Vi snakkede efterfølgende om at det eneste man i princippet ikke kunne nå at lave fra bunden på den tid var Spareribs, der også virkede en smule tørre, men absolut bedre end jeg havde forventet. Selv pitabrødet, der kom sammen med spareribs virkede friskbagt og luftigt. Alt i alt kom vi af med 697 plus 70 CZK i drikkepenge. Total 767 CZK eller ca. 210 DKK. Pizzaen var ekstra god og sønnen påpegede selv at det var den bedste han havde fået på turen... Han er desuden begyndt at spørge om jeg skal have et "madbillede" inden han tager :)

Eftermiddagen fik vi til at gå på hotellet. Som nævnt tidligere har vi vist alle en smule hjemve og det der med at fare hele byen rundt for at tage billeder og se på tårne og deslige siger os ikke så meget.

Hen ad syvtiden blev vi så småt enige om at det var tid til aftensmad. For mit vedkommende ikke så meget fordi jeg var sulten, men mere fordi sønnen skulle have noget at spise inden han skulle i seng. Vi tissede af (det har vi gjort ofte på turen) og så gik vi en tur med Rullemarie. Nordpå denne gang fordi vi efterhånden havde prøvet alle andre retninger. Det endte med at vi gik fra restaurant til restaurant uden egentlig at finde noget, der sprang os i øjnene som noget vi bare måtte prøve. Indtil vi næsten 1½ time efter kom til Hard Rock Café (tæt på det astronomiske ur, og ca. 10-15 minutters gang hjemmefra hvis man tager den direkte vej :) Jeg indrømmer, at det var mig der stemte for stedet, da aldrig har været derinde og efterhånden var ved at være lidt træt af at gå rundt i byen.

Vi bliver mødt af en meget energisk ung mand, der efter vi har svaret på hans Czech or English-spørgsmål er meget interesseret i hvordan vi har det og meget hjælpsom med at få guidet os til elevatoren til første sal, da der ikke er plads i stueetagen. Men vi kommer ovenpå og Hanna kommer over til vores bord kort tid efter den hjælpsomme gut fra underetagen har vist os et bord. Hun spørger om vi er klar til at bestille og vi beder om 5 minutter til, at se på de menukort vi lige har modtaget. Her er første gang jeg begynder, at tvivle på at det var det rigtige valg af restaurant. Da en anden servitrice tre minutter efter kommer og spørger om vi er klar (efter hun har fortalt os at vi ikke sidder i hendes sektion?), tvivler jeg anden gang på at vi har valgt rigtigt og da jeg ser priserne på menukortet tvivler jeg tredje gang. Havde klokken ikke været mange og havde jeg haft overskuddet til det, kunne det tænkes at vi havde fundet et andet sted, men vi hang i og bestilte.

Cheeseburger med fritter, Nachos med pulled pork, Pasta med Rejer
Karen bestilte pasta med rejer (igen) Sønnen fik en Cheeseburger med friter og jeg bestilte en Nachos med Bar-b-que pulled pork som starter (havde ikke lige set at der stod var stor nok til at dele, men det kommer vi tilbage til lige om lidt. Hertil bestiller vi tre cola'er (kun en størrelse)
Hard Rock Café i Prag skal have ros for deres hurtige service.: Tror ikke vi havde siddet mere end 10 minutter før maden ankom og når jeg nu siger at min starter var større end sønnens og Karens portion til sammen så er det ikke engang lyw (løgn, red)... Her kigger jeg så i menuen og spotter at der står den er stor nok til at dele.. Den serveres med pulled Pork, der er virkelig godt, stegte bønner, jalapeno i skiver, cheddar ost, forårsløg i skiver og en klat creme fraiche på toppen. Salsa og Guacamole serveres ved siden af.
Karen er godt tilfreds med sin pastaret (bortset fra de mange små sorte oliven hun skal pille fra inden hun kan begynde at spise) Fritterne er rigtig gode og jeg mistænker dem for at være at Triple Cooked hjemmelavet versionen som Gastromand har en opskrift på her. Ikke skyggen af McD-færdig-ud-af-posen-og-ned-i-frituren her.
Nu kan man godt (og jeg tror faktisk det er sket et par gange) kalde mig Colaholiker :) og det er sikkert derfor, jeg nævner følgende. Når man kun har en størrelse cola og tager 70 CZK for det så fylder de glasset næsten helt op med isterninger :S ... Det er altså ikke i orden. Da hun senere kom og spurgte om hun kan hente en cola mere, siger jeg selvfølgelig ja tak, men uden is da jeg mener det er meget at betale for frossen vand ... anden cola ankommer uden isterninger og er lige så kold som den første... ;)

Da vi så får regningen viser det sig at vi ikke betaler for refills eller børnesodavand (en ting jeg synes måske burde være med i deres velkommen-til-må-jeg-tage-imod-jeres-ordre-tale) men vi giver alligevel lidt over 1000 CZK. Da hun så kommer med terminalen for at modtáge betaling med kreditkort, fortæller hun hurtigt hvad det bliver og spørger om hun må lægge 10 % oveni... Det kan godt være det bare er mig men jeg synes måske det er lidt anmassende? Det er muligvis fordi jeg er ved at være klar til at komme hjem igen, men jeg er ikke sikker på det var 10% værdigt, men omvendt så er både Karen og jeg opdraget bedre end at sige det til hende når hun spørger. Måske er det bare mig..

Anyway.. Da vi skal hjemover er det begyndt at regne og frekvensen af lynene stiger stille og rolig. Det er derfor jeg kan sige at turen hjem fra Hard Rock Café, tager ca. 10-15 minutter, når man har travlt for vi var alle klædt i shorts og T-shirt. Men det var lun regn og det nåede ikke at blive rigtig slemt før vi var små hundrede meter fra hotellet. Karen og sønnen i kørestolen og mig som motor.. Da jeg så sætter farten op og råber: Rid som Vinden Bullseye (kun sjov hvis man har set Toystory) lægger jeg for sent mærke til at vi i det øjeblik passerer en restraurant med åbent vindue og to spisende gæster lige indenfor... Nå ja.. risikoen for at de er danske er meget lille og ja... Vi skal jo hjem i morgen ...

Det var det for denne tur. Live from vender sandsynligvis tilbage i morgen aften... muligvis fredag alt efter hvor meget rejsekuler jeg har fået...

Tak fordi du tog med på ferien.. Det var en fornøjelse at have dig med :D



Christian W. Jensen

tirsdag den 12. juli 2011

Live from Praha - Dag 6

Så er vi back in bussiness...

Eller ... klar til at holde ferie igen - Vi havde jo som bekendt en fridag fra at holde ferie i går. Men i dag vendte vi tilbage til planen for i går. Nemlig Aquapalace...

Efter morgenmaden, der var glad for at se mig fik vi receptionisten til at bestille en taxa til os. Det viser sig at hotellet har et par biler med tilhørende chauffører, der kører til forskellige destinationer til fast pris. Ud over den åbenlyse fordel ved at det er fast pris så oplevede de også at begge chauffører havde et rimelig godt engelsk, så de kunne svare på vores spørgsmål.
Glad morgenmad
Vi havde ikke hørt om Aquapalace før vi kom til Prag, men så deres reklamer på flere tv-skærme i f.eks. Palladium og det fik os til at undersøge det på nettet. Og jeg er glad for vi tog afsted. Det er svært at forklare hvor stort det er. Dog er det ikke stedet man skal tage hen for at svømme baner, da det eneste de har til det formål er 4-5 19 meter baner. Resten af vandlandet er delt op i 3 indendørs sektioner og en udendørs. Den første indendørs (Palace of adventures)består af vandrutchebaner.
Bemærk især de to nederste billeder af samme rutchebane. Det minder meget om at blive skyllet ud med badevandet.
Den anden afdeling (Palace of treasures) er "børneafdelingen", hvor der var de obligatoriske børnebassiner med 15 og 20 cm vand, men også et bassin på ca. 80 cm dybde, hvor der også var et piratskib. Dessuden var der også et bølgebassin herinde. Hvilket skal tages alvorligt. Vil gætte på bølgerne var mellem 50-75 cm.
Piratland, bølgebassin (uden bølger selvf. og sprutten der holder øje med det hele

 Det tredje indendørsbassin (Palace of Relax) var ikke muligt at fotografere fra restauranten, hvor vi spiste middagsmad. Men hvis du nogensinde har været i Skansebadet i Nørresundby så har du måske prøvet "legehjørnet" hvor der en undervandstrøm, der hjælper dig på vej? Sådan er det herinde plus her er der to store boblebadekar :D (de stod i øvrig placeret rundt omkring i de forskellige indendørs afdelinger)

Udendørs var vandet faktisk dejligt. Til gengæld var det rimelig koldt oven vande selv om temperaturen var omkring de 25 grader og solen skinnede. (Dog var det alt for varmt når først man var over vandet og tør :S så ja... er svær at gøre tilfreds) Hvis du ser her får du panoramaudsigten over udendørsarealet. Dog er det en del mere tomt end det var i dag. Bemærk især hvor der står "Slavia" på muren. Herunder er der bar med udendørsservering og de blå ting i vandet er undervandsbarstole og den lange blå ting er ... jeps.. en bardisk. Det undrede mig godt nok at man måtte sidde her og ryge, men ikke desto mindre hang folk ud i baren iført badetøj :D

Det jeg synes var rigtig godt var at de fleste områder var forbundet med føromtalte vandløb så man kunne svømme fra et sted til et andet og dermed bruge tiden i vandet i stedet for på de glatte fliser.


Et par ting man skal være opmærksom på, hvis man planlægger at tage til Aquapalace (som førstegangsbesøgende)
1. Husk at tage shampoo og sæbe med. Det forventes at du vasker dig grundigt over alt (ligesom herhjemme) men modsat herhjemme (i hvert fald de steder jeg har oplevet) hænger der ikke sæbedispensere i bruseområdet.
2. Man kan ikke låne badevinger/bælte som man kan mange steder herhjemme. Det skal købes (enten i kiosken inden man går ind eller hvis man som os ikke var klar over dette, i kiosken inde i Palace of Relax. Vi gav 95 CZK for vinger og 235 CZK for bælte)
3. Man kan vælge hvor længe man vil være der og betale efter det. 1, 2 eller 3 timer eller hele dagen og så er der forskellige priser om det er høj- eller lavsæson og voksne/børn/familie.. Vi valgte en hel dag med sauna (1570 CZK) og 3 store badehåndklæder (3 gange 40 CZK) Når man har betalt får man et armbånd med en chip, der bruges både til at låse skabene i omklædningsrummet, men det kan også benyttes til betaling i baren og kiosker samt til at låse op til Saunaområdet (hvis man har betalt for det). Når man så forlader Aquapalace igen skanner han chippen og så får man en samlet regning på entre plus forbrug i løbet af dagen. Vi var derinde i lidt over 4 timer inkl frokost i restauranten og alt i alt brugte vi (1570+120+698 CZK ca. 716) DKK) og det er meget tænkeligt de bedste penge givet ud til underholdning i Prag. I hvert fald hvis du spørger sønnen.
Det skal til sidst siges at vi ikke nåede at komme i saunaområdet,og skulle vi dertil en anden gang vil vi nok spare de 2-300 CZK da sønnen ikke kan sidde stille længe nok til at vi voksne kan nyde det.

Taxaen hjem fik vi arrangeret ved at ringe til hotellet og få dem til at sende en vogn. Man kunne også her have prejet en lokal vogn, men jeg er sikker på vi sparede en del ved at bestille den gennem hotellet.

Tilbage på hotellet skulle Karen lige have en slapper, så Alexander og jeg tog ... ta daaaah .. i legeland i Palladium, hvor Alexander legede mens jeg sad ude på terassen med en kold øl og UBETUPE. Jeg er efterhånden ved at have samlet rimelig mange sider, der skal renskrives, men det regner jeg med at få tid til når vi kommer hjem til Aalborg igen.

Klokken 19 stod den på aftensmad og til det formål fandt vi en italiensk restaurant der hedder Pizza-Pub Zaama Zaama (sorry ikke på engelsk). Det lå ikke mellem hotellet og downtown Prag, som alle de andre steder vi kom, men jeg fik også indtrykket af, at mange af de mennesker der spiste der var "lokale". Og selv om der ikke blev skiltet på engelsk udenfor med tilbud, så var deres menukort både på tjekkisk og engelsk.
Sønnen fik ... Pizza Hawai (tomat, ost, skinke og ananas til 135 CZK). Karen fik Spaghetti s krevetkami (spaghetti med rejer, hvidløg, oliven, tomater basilikum og olivenolie til 154 CZK) og jeg fik Fajitas Podávané v kameniné (Fajitas served in pottery, Mixture of tenderloin, pork tenderloin, chicken breast, Jalapéno peppers, beans, rice and 2 tortillas til 195 CZK)


Pizza Hawai, Spaghetti med rejer, Fajitas med mørbrad

Sønnen var godt tilfreds med sin pizza og selv om han ikke er så glad for den måde de putter skinke på (hele skiver) så spiste han der her, men vi sad også lige ved siden af pizzamanden, så vi kunne følge med i hvordan han rulle dej, puttede fyld på og bagte den i stenovn. Karen sagde at hendes var mindst ligeså godt som det vi fik forleden på den italienske restaurant i Palladium og det havde lidt mere "bid" denne gang. Dog forsvarede hun det i Palladium, med at en flødesauce bør ikke have ret meget bid :D
Min mexikanske ret havde fået en chilipeber i marginen på menukortet, men jeg må efter at have smagt på det konkludere, at enten er jeg forvendt med stærk mad eller også er det nogle vatnisser der bor i Prag :D Det smagte godt, men lidt tamt og de to tortillas var fra pakken og havde, efter de blevet kølet af, konsistens og smag som pap. Drikkevarerne blev afregnet med 13 CZK pr. dl, men jeg er forholdsvis sikker på jeg så at man også kunne købe det i 0,5 liters flasker til lidt billigere literpris, men til gengæld tror jeg ikke man får isterninger med. Alt i alt lød regningen på 601 CZK (ca. 180 kr.) hvilket jeg tror er det billigste vi har spist aftensmad for, mens vi har været her i Prag. Dog lagde vi 100 CZK i drikkepenge, da vi havde lidt dårlig samvittighed over at have baldret et askebæger allerede inden vi havde bestemt os for om vi skulle spise der.

Slut for i dag. I morgen er sidste hele dag i Prag og planen lyder foreløbig på en tur i Prag zoo, men som Murphy siger: No battleplan ever survived first contact :D

Christian W. Jensen

mandag den 11. juli 2011

Live from Praha - Dag 5

I dag har vi holdt ferie fra at holde ferie...

Jeg ved ikke om du har bemærket det men det er altså hårdt at være turist :) Især hvis man som Karen har Corpus Defektus. I så fald er det egentlig meget godt med en dag midt i det hele til at restituere i stedet for at forsætte ferien på halv kraft. Vi havde jo egentlig planlagt i dag at vi skulle til Aquapalace, men i stedet endte det med at sønnen og jeg tog til Palladium, hvor han brændte 2 timer (og 200 CZK) af i legeland, mens jeg sad på teressen med en kold cola og UBETUPE. I stedet for at gå tilbage til hotellet og vække Karen til middagsmad fik den mindste lov til at vælge spisested til frokost (prøv at gætte hvor det blev når man kan se et stort gul M fra legelandet?) Derfor ingen billeder af frokosten i dag, da jeg ikke vil have sådan noget snavs på min blog (i min krop ok, hvis det ikke kan være anderledes, men ikke på bloggen :D)

Efter frokost og en times tid mere i legeland gik vi tilbage til hotellet, hvor det viste sig at Karen var ved at være ovenpå igen. De to tilbragte så yderligere et par timer på hotellet med at spille Olsen og rush hour, mens jeg tog en hurtig runde i Prag til fods. Ikke fordi der var nogle særlige steder jeg skulle se, men egentlig mere for at se på mennesker.

Tilbage på hotellet igen kl. 17, hvor jeg finder Karen og sønnen i baren, hvor der er happy hour mellem 16-18.
Piña colada fra hotellet bar. 2 voksne version og en virgin til sønnen.  Den fåes i øvrigt bedre her

Endnu en tur i legeland med sønnen, mens Karen og jeg igen fandt ud på deres terasse (3. gang i dag for mit vedkommende og jeg tror tjeneren begynder at kunne genkende mig)
Karen fik en grøn te og jeg fik en øl (for en gang skyld) men mest fordi den holder længere end cola og det var tæt på spisetid. Karen havde strikketøj med (og gik på en crazy shopping spree) mens jeg fik skrevet lidt mere på UBETUPE. Det kan godt være jeg ikke har været en særlig god turist i dag, men jeg synes helt sikkert jeg har gjort mig fortjent til titlen forfatter, med alle de gode ting jeg har fået skrevet ned på papir. Og nu når jeg snakker om UBETUPE, så skal det siges at jeg også har hørt tilbage fra min Giveawayvinder 

Hun har skrevet en kæmpe lang mail om sig selv og sine vaner så nu er det bare i gang med fyldepennen og skrive det første afsnit hvor hun er med i... Jeg ved allerede hvordan det skal være og når frk. bogorm har godkendt det kan i læse det lige her på bloggen.
Til spisetid endte vi på hotellet, da vi tidligere havde aftalt at vi skulle prøve deres aftensmad også. Første indtryk af deres aftensmad er ikke specielt godt. Ingen mennesker og alt lys er slukket i restauranten og vi bliver nød til at dobbelttjekke i baren at køkkenet rent faktisk er åbent inden vi sætter os. (det viste sig at de åbnede til middag)

Sønnen fik en burger med pommes frites. Karen og jeg bestilte begge svinemørbrad svøbt i prosciutto med risotto og rødvinsauce.
Bemærk venligst fingrene på det første billede. Jeg tror uden tvivl dette er stedet, hvor vi har ventet længst tid på maden.
Jeg synes maden var god og især den svøbte svinemørbrad, men for en 5-årig var bøffen i burgeren lige rød nok synes jeg.

Det var alt for i aften. Godnat herfra

Christian W. Jensen

søndag den 10. juli 2011

Live from Praha - Dag 4

Nyheder på morgenmadsbordet - dag 4
I dag er det søndag og egentlig en helligdag, men dagen starter som alle de andre har gjort med morgenmad på hotellet. Der var røræg, toast, pålæg og frisk frugt som der plejer og dagens nyheder på (min) morgentallerken ser sådan ud: ->

Det er Guldkorn .. Weee! tror jeg ikke jeg har fået siden folkeskolen, for princippet har altid været at man skal kunne "holde livet" på morgenmaden indtil frokost. Men her i Prag mener jeg jo at man ikke skal spise sig for mæt i morgenmaden for så er der jo ikke plads til spændende mad til frokost :D

Anden nyhed er ikke så meget en nyhed som første gang jeg får mulighed for at tage billeder af den. Det er nemlig KAGER.
 Øverst er en croissant, der faktisk var rimelig tør, men det tror jeg er meningen. I morgen tror jeg at jeg prikker hul på den og fylder den med honning eller lignende. Til højre er der en chokoladeroulade (en Chokroulade) med abrokosfyld og nederst er der en slags smørkage med æblefyld.


Efter morgenmaden tog vi til byen med Rullemarie og 1½ liter vand i rygsækken, da vi i dag har haft ca. 30 grader og høj solskin. Planen var at finde et sted hvor der er Black Light Theater, der er theater, der adskiller sig fra andre steder ved at være helt sort (duh) og så er det kun skuespillernes hænder der er synlige. Vi fandt også et par steder hvor de havde denne slags forestillinger, men de finder alle sammen sted efter kl. 20 om aftenen.

I vores jagt kom vi forbi både det astronomiske ur og Prague Wax museum. Jeg ved godt at man SKAL se begge dele (i hvert fald det atronomiske ur, voks museumet er jeg ikke så sikker på er et must) men jeg tror i hvert fald uret skal ses som en del af en guidet tour, for alene kan jeg ikke forstå hvorfor folk hidser sig sådan op over det. Vi har læst os frem til at der hver time kommer et lille dukketeater så vi stillede os (i bagende sol sammen med alle andre turister) foran uret og ventede.... og efter ti minutter så vi dette:


 

Det varede mindre end 30 sekunder (shorter than a tv commercial hørte jeg en Guide fortælle hendes flok) og det var efterfulgt af en der spillede på trompet øverst oppe i tårnet. Da det var overstået blev der klappet overalt og jeg hørte enkelte sige: Was that it? og jeg havde ca. samme tanke :D Den anden tanke jeg havde var et eksempel på min forfatterfantasi: Det her vil være perfekt sted af frigive en langsomvirkende biologisk våben. Turister fra hele verden samlet på et punkt hver time på slaget..

Prague Wax museum, var vi også inde at se, men skulle jeg vælge igen synes jeg ikke det var pengene værd.
Gæt hvem er hvem? Svaret finder du nederst i indlægget

Efter Voksmusseet var det frokosttid. Restauranten vi fandt var lidt af et tilfælde, men det var en af de gode tilfælde.

Restauranten hed Sakura Garden (Sorry, kun tjekkisk link) og vores første og største problem var at deres menukort var utrolig omfattende og indbydende. Det tog lidt tid før vi fandt ud af hvad vi skulle have, men Karen valgte sushi. (Nr. 215) Alexander var ikke rigtig sulten, men da der var lidt tid til aftensmaden fik vi ham alligevel overtalt til kyllingespyd med yakatori sauce og pommes frites (nr. 165 og 211) og jeg, som ikke er så glad for fisk valgte en kyllingebryst i skiver med teriyakisauce med en sideorder af nudler (Nr. 168 og 208)
Fra venstre: kyllingebryst i skiver, kyllingespyd og sushi
Efter frokost, tog vi tilbage til hotellet for at slappe lidt af og skal jeg være helt ærlig for at komme væk fra varmen og ind i den velsignede aircondition på hotelværelset :D

Til aftensmadstid, var det de voksnes tur til at bestemme jævnfør aftalen lavet her. Vi endte igen i Palladium indkøbscenteret og vi havde egentlig snakket om at spise på Mongolian Barbeque, men  ombestemte os da, maden lignede lidt for meget det vi havde fået til frokost. I stedet endte vi på La Piazzette på 2. sal af Palladium. Det var lidt imod reglen med at en tom restaurant betyder dårligere mad, for der sad kun gæster ved et enkelt bord da vi ankom (men da klokken var næsten halv otte en søndag aften tog vi chancen). Sønnen bestilte pizza (igen) Hawai (igen) med tomat, ost, skinke og ananas. Karen bestilte Penne con pollo e funghi (Penne med kylling, champignon, spinatblade og parmasan) og jeg bestilte Tortelloni alla carne in salsa rosa (kødfyldte tortelloni i tomat/flødesauce. Derudover bestilte jeg som den eneste også en forret (fordi jeg godt kan lide Carpaccio). Til det fik vi i alt 3 sodavand og en flaske vand.

Carpaccio, Pizza Hawai og Tortelloni. Fik desværre ikke taget et billede af Karens mad før hun havde gaflen i det)
Ligesom jeg har gjort før tog jeg denne gang tid og der gik 6 minutter og 24 sekunder fra drikkevarerne blev sat på bordet til carpaccioen ankom og 6 minutter og 48 sekunder derefter kom pizzaen. (Karen var i køkkenet for at spørge om de kunne lave den hurtigere efter jeg fik min forret) Jeg gætter på at det er muligt at få børnenes mad sammen med forretten hvis man husker at nævne det ved bestillingen. Præcis 16 minutter og 14 sekunder efter drikkevarerne var sat på bordet kom de to pastaretter og jeg tror faktisk det er den hurtigste betjening vi har oplevet i Prag. Muligvis fordi der ikke var så mange andre da vi kom, men da vi gik var der en del og det lod også til at de fik deres mad rimelig hurtigt... Dog uden at jeg har taget tid på dem.

Alt i alt betalte vi 960 CZK (inkl. 80 CZK drikkepenge) hvilket svarer til 288 danske kroner.


Både før og efter aftensmaden var vi på besøg i Hrad Zabavy, der er et legeland for børn. Det fungerer på den måde at man betaler 150 CZK (ca. 45 kr.) pr. barn og så gælder det hele dagen. Det giver adgang til klatrestativ og andre aktiviteter og så kan man derudover kan man købe poletter til diverse spillemaskiner for børn (5 poletter for 100 CZK). Sønnen fik fem poletter inden spisetid og derudover underholdt han sig selv, sammen med de andre børn derinde, mens Karen og jeg fik henholdsvis en kop te og en øl på den udendørs terrasse, mens hun strikkede og jeg skrev lidt på UBETUPE. Jeg er så småt ved at have involveret de mexikanske narkokarteller i forsættelsen til Beskytter og det tegner til at blive en fantastisk historie.. Jeg glæder mig i hvert fald til at skrive den.

Men resten af aftenen står den vist på afslapning i badekarret med kokosnøddeskumbad som vi købte i går i Body shop også i Palladium :D Flere historier i morgen...


Christian W. Jensen


Svaret på hvem er hvem Thyco Brahe, Arnold Schwarzenegger (sammen med en lokal person jeg ikke kan genkende eller udtale navnet på). Albert Einstein, Frank Kafka, Jack Nicholsen, Adolf Hitler