Dette indslag bliver ikke som de andre indslag på denne blog. Nu er du advaret. Jeg plejer nemlig at skrive om mad, husprojekter og hvad der ellers rører sig herude på landet. Grunden til at jeg skriver om de emner er fordi det er det der interesserer mig og som der står på bloggen øverst oppe så er dette en blog om mine skriveprojekter, min mad og mit liv.
Alt sammen emner som alle kan snakke med om uden at risikere at provokere eller støde andres sensibilitet. Men eftersom jeg ikke er sikker på nogen overhovedet læser med på denne blog, så tænker jeg dette er det sikreste sted i verden, at fortælle om den åbenbaring jeg har haft her for et halvt års tid siden. (Nej... Det er ikke altid jeg får reddet samme dag som jeg får sadlet :) )
Grunden til at jeg vælger at fortælle om min non-binærhed nu er fordi at det er nu det er aktuelt. Og så fordi jeg bliver irriteret hver gang jeg kører hjem fra Hobro, og fordi jeg har min egen blog, så vil jeg dele min irritation med dig, der læser med...
Ser du.. Hver gang jeg kører hjem fra Hobro, kommer jeg forbi en række lygtepæle hvor der hænger valgplakater. Det gør der mange steder, men disse valgplakater har Inger Støjberg på sig det det irriterer mig grænseløst.
Jeg synes bestemt jeg kan mindedes at dengang vi havde en Venstremand som Statsminister, så blev der lavet stramning efter stramning på indvandrelovgivningen og mange af dem stod "integrations"minister Inger Støjberg for. Faktisk er det nu der hvor, hvis en person med anden etnisk baggrund end dansk får en fartbøde, så betyder det at vedkommende aldrig kan blive statsborger.
Men IS kan sagtens stille op til folketingsvalget igen her i 2022 og ifølge meningsmålingerne ser der ud til hun får et godt valg endda.
Dette er på trods af at grundlovens paragraf 30 siger:
“Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af Folketinget.”
Og ganske rigtigt så sad hun ikke i folketinget, mens hun afsonede sin dom, men jeg synes det er forkasteligt, at en indvandre ikke kan blive dansk statsborger med en fartbøde, hvorimod en folketingspolitiker kan repræsentere danskerne, selv efter hun er blevet dømt for lovbrud og efterfølgende har udtalt at hun ikke har fortrudt sine handlinger. Det gør efter min mening af vedkommende er straffet for en handling der i almindelig omdømme går hende uværdig til at være medlem af folketinget.
Jeg havde samtalen om IS med en i min omgangskreds for nogen tid siden og han synes bestemt, at Inger var værd at stemme på for "hun sagde sin mening og hun stod ved sine holdninger" OG hun ville jo bare beskytte de såkaldte barnebrude.
Det er en kreditering til Ingers spindoktorer, at de fik så stor en del af befolkningn til at tro, at hendes rigsretssag handlede om barnebrude og ikke hvad den faktisk handlede om. Nemlig brud på forvaltningsloven. Inger forsøgte at få det til at lyde som om hun handlede mod perverse gamle mænd, der udnyttede disse unge kvinder, men hvis man begynder at dykke ned i tallene så viste det sig at den gennemsnitlige aldersforskel var 7 år. (Fun fact.. .Aldersforskellen på Tasja og mig er... 7 år..) Den højeste aldersforskel var 13 år og den mindste aldersforskel var 1 år..
I den føromtalte samtale jeg havde så kom der et fremragende eksempel på whataboutism (Whataboutism er i bund og grund en afsporingsteknik hvor man forsøger at lede opmærksomheden over på noget andet.)
Da jeg udtrykte min utilfredshed med at Inger Støjberg kunne stile op til folketingsvalg selv om hun var blevet dømt skyldig ved en rigsret så kom "Modargumentet".. Men hvad så med Mette Frederiksen Minksag?
1. Whataboutism er klokkeklar her, men i min verden betyder det kun at du ikke har nogle gode argumenter i forhold til Inger Støjbergs skyldighed, og derfor forsøger at flytte fokus over på Mette Frederiksen
2. Ja hvad med Mette Frederiksen? Her er det netop dagens overskrift kommer ind i billedet. Min erfaring siger at det typisk er folk fra blå blok der forsøger at lede opmærksomheden over på Mette F. og folk fra Rød blok der er ude efter Inger S.
Jeg erklærer mig hermed for politisk non-binær. Jeg synes ikke Inger Støjberg er værdig til at sidde i det danske folketing. OG jeg synes bestemt, at der burde blive sat en rigsretssag i gang for at undersøge om Mette Frederiksen brød loven i forbindelsen med minksagen.
Begge dele er eksempler på politikere der handlede ud over deres beføjelser og jeg har som følge ingen respekt for nogle af dem. Hvis de havde ryggrad, så havde de begge, da det var kommet frem at de havde brudt loven, accepteret at de havde handlet ulovligt og trådt tilbage fra folketinget.
Er det ikke derfor de får den høje løn? Fordi de har et stort ansvar? Men hvad så når de ikke er deres ansvar værdigt?
Måske kunne det netop ændre på statistikken over at politikere er mindre troværdige end både journalistiker og brugtvognsforhandlere?
Christian W. Jensen
