Viser opslag med etiketten forret. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten forret. Vis alle opslag

fredag den 7. januar 2022

Nytårsaften og Nyt år

DETTE INDLÆG ER REDIGERET MHT OPSKRIFT

Blinis (ca 35 stk på blinispande m. 4 huller)
Opskrift fundet HER

Ingredienser

  • 4 spsk vand
  • 20 gr. gær
  • 1 tsk salt
  • 100 gr. hvedemel
  • 100 gr. boghvedemel
  • 3 dl mælk (vi brugte laktosefri af hensyn til en af gæsterne)
  • 2 æg, delt i blomme og hvider
  • 50 gram smeltet smør
Fremgangsmåde:
Rør gær ud i vand og tilsæt salt og de to slags mel. Tilsæt mælk, æggeblomme og smeltet smør der er afkølet en smule. Lad dejen hæve en times tid. 
Når der næsten er gået en time så pisker du æggehviderne stive og vender dem forsigtigt i dejen. 

Varm en pande. Jeg brugte en blinispande og stillede varmen til 4 (på en 1-9 skala). Læg en smule smør i hvert hul og læg en klat dej i. Jeg brugte ca. 30 ml hvilket svarer til inspirationsbloggen, hvor der står en stor spiseskefuld pr. blinis. Vend dem når de er faste og steg dem gyldne på begge sider. 

Jeg lavede dem i forvejen og da de skulle serveres fik børnene (og mig) lov til at vælge 5 stk fra ovenstående liste hvorefter de blev lavet på bestilling og anrettet på hver sin tallerken. Kæmpe hit.



Teriakisauce/Marinade.
Blev lavet fordi salt/peber kyllingespyd lød kedelige.

Ingredienser:
  • 2,5 dl vand
  • 5 spsk brun farin
  • ½ dl. soya (kikkoman)
  • 2 spsk honning
  • 1 fed finthakket hvidløg 
  • ½ tsk stødt ingefær
  • 2 spsk maizena oprørt i lidt koldt vand.

Fremgangsmåde:
Hæld vand, soya, farin, honning, hvidløg og ingefær i en lille gryde og lad det koge ved middel varme i ca 5 minutter. 
Udrør maizena i lidt koldt vand til det er uden klumper. Hæld det i saucen og lad det simre til det har den ønskede konsistens. Afkøl det og hæld det på flaske. 
Jeg forestiller mig at der kommer en opskrift på Teriakykylling med ris i fremtiden

******


Så er den første uge af 2022 gået og indtil videre går det da meget godt. 

Jeg har forsøgt at tage mig sammen til dette indlæg i et par dage nu, ganske simpelt fordi der er  nye opskrifter der skal gemmes til fremtidige reference.

Vi fejrede nytårsaften sammen med et godt vennepar hvor han, om muligt, er mere madglad end jeg er. Han er i hvert fald noget mere kreativ i sin menusammensætning end jeg er. Vi aftalte derfor at han stod for "voksenmenuen" og jeg stod for børnemenuen (hvor jeg også var lidt på :) )

Menuen for vores nytårsaften lød som følgende:

Voksenmenu


Forret:

Østers
Pulled Duck kroketter med Miso Mayo
Kammuslinger på skovtur

Hovedret:

Hummerravioli med Vanilliesky
Lam med rodfrugter, selleripuré og løgkompot

Dessert:
Passionsfrugtsorbet med bær


Børnemenuen


Forret:

Blinis og haricots i baconsvøb
Blinisvalgmuligheder var:
Røget laks med flødeost
Ost og skinke
Barbecuekylling, ost og bacondrys
Kylling/baconsalat med bacondrys
Carnitas, salsa og creme fraiche
Tomat, Frisk mozerella og basilikum
Seranoskinke og pestocreme
Tunsalat

Hovedretten:

Bland selv pastasalat m. Teriaky kyllingespyd, frikadeller, pølsehorn, flankesteaks og flutes

Dessert:

Blinis med nutella og banan, vaniljeis med choko- og Karamelsauce, og krymmel


Vi blev mætte... Både nytårsaften og også i dagene efter. Jeg tror onsdag var den dag vi fik spist de sidste rester, plus Tasja har spist af pastasalaten hele ugen til frokost.



Og nu til opskrifterne på det jeg lavede :)




Christian W. Jensen

fredag den 15. oktober 2021

Fancy ris og Jalapenos poppers

Men ikke på samme tid :) 

Lige en opsamling på den seneste tids madprojekter. Forleden fik jeg skrevet om en gennemgang af bloggen. Det var faktisk også der at jeg opdagede at bloggen faktisk fylder 10 år i år. Teknisk set er bloggen vel 10½ år for det var i januar/februar de første indlæg blev lavet. Første opskrift var på baby back ribs, hvilket jeg ikke har lavet sidenhen. Derimod har jeg lavet mange spareribs siden.

Dagens opskrifter hører vel teknisk set ind under tilbehør. Jeg er stadig ved at overveje om jeg skal ændre opskriftindexet så det bliver inddelt på en anden måde... Jeg tænker i hvert fald det vil give mening at ændre tilbehørskategorierne.

Første opskrift er inspireret af Ethan Chlebowskis blog. Det er fra ham jeg har lært at koge ris. 

1. Skyl ris for at undgå de klistrer sammen
2. Ris/vand ratioen her i huset er nu 1-1½. Dvs. når vi laver til os herhjemme hedder den 4 dl ris til 6 dl vand.
3. Den fancy del af fancy ris består i at der bliver tilsat aromatiske ingredienser. I dette eksemplar er det jalapenos og hvidløg, men senere så bliver det også testet med løg, ingefær og hvad jeg nu ellers kan finde på. 

Fancy ris
 
2 spsk olie
4 dl. jasminris
6 dl. vand
2 friske jalapenos 
6 fed hvidløg

Fremgangsmåde:
Skyl risene. Hak hvidløg og jalapenos fint. Fjern kerner og lameller fra jalapenos. Varm olien i gryden, du har tænkt dig at koge risene i. Steg hvidløg og jalapenos i olien ved mellem varme. Efter et par minutter tilsættes risene og der røres rundt indtil alle risene er blanke. Tilsæt herefter vand og sæt låg på. Når vandet koger skrues ned for varmen og risene simrer i ca 10-12 minutter. Tag herefter risene af varmen og lad dem stå med låg i yderligere 5-10 minutter







Jalapenos poppers

6 Jalapenos
1 fed hvidløg
3 forårsløg
1 bægre philadelphia flødeost
1 pakke bacon (8 skiver)

Fremgangsmåde
Hak hvidløg og forårsløg fint og rør det op i osten. Halver jalapenos  og fjern kerner og lameller.(Kan du lave snittet ned gennem stilken er det perfekt). Fyld en teskefuld ostefyld i hver halve jalapenos og vikl en skive bacon.

Sæt dem i en forvarmet ovn ved 200 grader med den åbne side OPAD. Giv dem ca. 15 minutter til baconen bliver sprød/bagt. Spis dem mens de er varme

Christian W. Jensen

torsdag den 2. januar 2014

Nytårsmenuen 2013/14 - del 1

Så blev det vores tur til at holde børnefri nytårsaften. Sønnen er på hos sin mor i Riga så Karen og jeg blev enige om at vi skulle have lidt at drikke i år :)

Derfor blev det til Netværk med Mad - Nytårsedition

Det endte med en blandet landhandel af gæster. Vi var 6 i alt og det var virkelig hyggeligt :)

Oprindelig menu var:

- Tunmouse
- Oksekød med ovnbagte rodfrugter og hjemmelavet whiskeysauce
- Creme Bruleé

Den faktiske menu blev:

- Tunroulade med indbydende Italienere, creme fraiche dressing (Dette indlæg)
 - Roastbeef med hasselback, grøntsagspuré, coleslaw og whiskeysauce (Nytårsmenuen 2013/14 del 2)
- Creme Bruleé (Nytårsmenuen 2013/14 del 3)


Hjemmelavet kransekage kl. 24 (Nytårsmenuen 2013/14 del 3)


Her er opskrifterne som jeg lavede dem i rækkefølge.


Tunroulade:
(Kredit går til min moster som plejer at lave den til julefrokost)

Bund:
  • 50 gr. smør
  • 1 dl. mel
  • 2 dl. fløde
  • 2 dl. mælk
  • 1 tsk. salt
  • 2 tsk. bagepulver
  • 100-150 gr. frossen spinat
  • 3 æg - Delt i blommer og hvider
Fremgangsmåde:
Smør smeltes i en gryde. Mel tilsættes lidt af gangen indtil det hele er absorberet. Derefter tilsættes mælk,  fløde lidt af gangen under omrøring. Salt, bagepulver og frossen spinat tilsættes. Blommerne tilsættes en af gangen under omrøring.
De tre æggehvider piskes stive og vendes forsigtig i.

Dejen smøres på bagepapir på en bageplade og bages i 20 - 25 minutter ved 200 grader.

Fyld:
  • 2 dl. mayonaise
  • 1½ dl. creme fraiche
  • 2 ds. tun i vand
  • Kan krydres med hvidløg, paprika og chili, men det gjorde jeg ikke og det var stadig en kæmpe succes.
Fremgangsmåde:
Røres sammen og smøres på den afkølede bund der derefter rulles som en roulade, pakkes ind i husholdningsfilm og sættes i køleskabet.

Pynt:
  • 3/4 iceberg salat skåret i stykker
  • 2 tomater skåret i 8-dele
  • 150 gr. frosne rejer

Jeg lavede tunrouladen dagen før om formiddagen

Creme Fraiche dressing
Lige lidt nok. Der var ikke nok til resterne dagen derpå :)

  • 1 dl. Mayonaise
  • 1½ dl. creme fraiche
  • Et drys salt og friskkværnet peber
  • Et drys sukker
  • 1 lille håndfuld finthakket purløg

Det hele røres sammen og sættes i køleskabet.

Jeg lavede Creme Fraiche dressingen dagen før om formiddagen.

Indbydende Italienere (fra Rikke Grybergs - Byens Bedste brød)

  • 10 gr . gær
  • 4 dl. vand
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. honning
  • 50 gr. rugmel
  • 250 gr. italiensk hvedemel (Tipo "00" fra Metro bliver brugt her i huset)
  • 200 gr. fint durummel
  • 1 spsk. olivenolie

Fremgangsmåde:
1. dag: (dagen før om formiddagen)

Gær opløses i vand. honning og salt tilsættes og derefter de tre slags mel. Ælt langsomt det hele sammen i 12 minutter (ja.. der står 12 og det er bl.a. derfor jeg er glad for vores Køkkenmaskine) Kom derefter en smule olivenolie i en skål og læg dejen heri. I køleskabet med den og gem den til næste dag. (hvis du har travlt kan du bruge 20 gr. gær. lade dejen hæve i 1 time. form brødene og derefter lade dem hvile 2 timer mere)

2. dag (samme dag som de skal bruges over middagKom durummel på bordet og vælt forsigtigt dejen ud af skålen. Form 10-12 boller og rul dem i  durummel inden de sættes til hævning på en bageplade med papir i ca. 2 timer.
Varm ovnen op til 230 grader med en bradepande i bunden. Skær et snit i brødenes overflade med en skarp kniv (noget jeg altid glemmer og jeg tror ikke det påvirker smagen ;) sæt brødene midt i ovnen og hæld en dl. vand i bradepanden. Skrue ned til 200 grader og bag brødene i 12-15 minutter




Christian W. Jensen