Viser opslag med etiketten brunch. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten brunch. Vis alle opslag

søndag den 25. marts 2018

NMM - Brunch edititon

DETTE INDLÆG ER REDIGERET MHT OPSKRIFTER

Amerikanske pandekager
Opskrift fundet hos NYBH
Jeg lavede 1½ portion  og den lyder som følgende:

  • 560 gram hvedemel
  • 9 tsk bagepulver
  • 2 tsk salt
  • 3 spsk sukker
  • 5 æg
  • 5,6 dl. mælk
  • 45 gr. smeltet smør

Fremgangsmåde:

Sigt de tørre ingredienser sammen i en skål. Tilsæt æg og halvdelen af mælken. Pisk godt og sørg for at der ikke er klumper i inden resten af mælken og smeltet smør tilsættes. NYBH skriver at det er vigtigt at piske godt med hånden så der kommer noget luft i dejen. Jeg har dog lige fået en Bamix stavblender så jeg brugte piskeskiven... Næste gang bruger jeg nok den skive med huller i da den vist nok skulle være bedre til at piske luft i ting :)

Jeg brugte ca en opøseske pr pandekager og stegte dem på grillens støbejernsplader i lidt smør.


Balsamico tomater
Opskrift som jeg lavede dem.

Ingredienser:
  • 500 gr. små tomater. (Cherry eller blommetomater)
  • ½ dl. balsamico eddike
  • 1 tsk sukker.

Fremgangsmåde:
Skær toppen af tomaterne og halver dem. Brug gerne en creme brulee brænder til at svitse dem lidt så du kan se at skindet løsner sig. Dette kan undlades men min erfaring siger at tomaterne bedre absorbere eddiken når skindet har løsnet sig. Hæld tomater, balsamico og sukker i en pose og lad dem marinere. Jeg brugte en vacuumpose, men jeg er sikker på det ikke er nødvendigt.

Når du smider de første pandekager på panden/grillen så smider du tomater og balsamico i en lille alubakke og stiller på grillen også (eller smider det i en lille gryde hvis du er til sådan noget). Lad det koge imens du laver resten klar og server til æggene :)



Granola (i actifry)
Originalopskrift fundet HER

Ingredienser:
  • 4 dl. havregryn
  • 3 spsk. sesamfrø
  • 3 spsk. solsikkekerner
  • 2 spsk. Hørfrø
  • ½ dl. hasselnødder (gerne flere næste gang)
  • 1 tsk kardemomme
  • ½ tsk. vanilje med bourbon
  • 6 spsk flydende honning

Fremgangsmåde:
Hak hasselnødderne groft. Bland alle ingredienser i en skål og rør godt rundt til honningen er fordelt. Hæld det herefter i actifry'en og giv det 15 minutter.

******

I går havde sønnen og jeg planlagt netværk med mad. Det er efterhånden lidt sjældent vi holder det, men jeg tror det hænger sammen med at jeg fik arbejde sidste år og så har jeg lige pludselig ikke så svært ved at få tiden til at gå, men siden sønnen er begyndt at få interesse i madlavning, så er det pludselig blevet lidt mere overskueligt når vi er to til at lave maden.

Vi havde planlagt det til om aftenen, men da vi kom til i onsdags og der endnu ikke var nogen meldt til så ændrede vi det fra aftensmad til brunch lørdag og det hjalp lidt. Tasja kom med ungerne og så dukkede der et vennepar op så vi blev 7 i alt. Heraf 4 voksne-voksne. En preteen og 2 børn.

Menuen bestod af:

- Scrambled eggs & bacon (på grillen)
- Kold laks med røgsalt (sous vide)
- Amerikanske Pandekager
- Balsamicotomater
- Vanilleskyr m. hjemmelavet Granola
- Frisk frugt - Vand- og Honningmelon, druer, og banan.


I dette oplæg kommer opskriften på de amerikanske pandekager, balsamicotomater og granola. Ang. de der tomater så var det noget Tasja og jeg fik hos et vennepar engang sidste år, men sidste gang jeg lavet det så fik det mig til at tænke på sådan en lidt tomatagtig smag så jeg tænkte at det kunne være godt at prøve til scrambled eggs. Det var en rimelig stor succes baseret på at der blev spist op :)







Christian W. Jensen

tirsdag den 28. marts 2017

Netværk med mad (Brunch edition)

DETTE INDLÆG ER REDIGERET MHT OPSKRIFTER

Amerikanske pandekager
Opskriften fundet hos NYBH

  • 2 spsk sukker
  • 1½ tsk salt
  • 6 tsk bagepulver
  • 375 gr. hvedemel
  • 3 æg
  • 4 dl. mælk
  • 2 spsk. smeltet smør

Fremgangsmåde
Sigt de tørre ingredienser sammen i en skål (gerne en der passer til din køkkenmaskine). Lav en lille fordybning og tilsæt halvdelen af mælken. Pisk det godt igennem med din ballonpisker (eller håndmixer hvis du ikke har en køkenmaskine) ... Lad VÆRE med at gå i panik lige som jeg gjorde da det samlede sig i små klumper... Tilsæt i stedet resten af mælken, æggene og det smeltede smør og pisk så videre. Krise afværget! og du får en tyk dej, der bliver til gode amerikanske pandekager på grillen eller en stegepande.

******

Det er efterhånden så sparsomt med blogindlæg på denne blog, at min dreng blev helt overrasket over at den stadig eksisterede i går da jeg sagde jeg ville tilføje en opskrift til samlingen.

Det skyldes delvist, at jeg har været i vinterhi og først nu kan mærke en smule overskud til at lave ny mad igen... og så skyldes det måske også at jeg har fået både arbejde og kæreste i det sidste års tid og så har mit fokus sjovt nok ligget andetsteds. En kort opsummering:

- Sidste år i maj fik jeg en aftale gennem jobcenteret omkring rengøringsenheden ved Aalborg kommune (Dem der kender mig kunne godt se humoren i det) ...

- Det førte til 4 ugers virksomhedspraktik ved selv samme enhed efterfulgt af godt 2½ måneds vikariat som rengøringshjemmehælper.

- Da vikariatet var ved at ophøre sad jeg hjemme hos et vennepar en aften og hjalp med at planlægge deres bryllupsfest (Det var mere et åben hus arrangement/kom og drik vores alkohol-fest og det resulterede i at jeg fik lov til at være kreativ og byggede en hjemmebar til festen) ... Anyway, hun fortalte at hendes søn flyttede til København og hey.. måske kom hans chef til at mangle folk for han flyttede vist nok derover med en ven.

- På min sidste dag som rengøringsmedhjælper fik jeg et kort møde med sønnens chef og vi havde en god snak, men det endte med han valgte en af de andre kandidater.

- Der gik dog ikke mere end et par dage før han ringede igen og fortalte at en af hans underleverandører (samme job, andet område) havde haft en mand der sprang fra under oplæring så nu stod han og manglede akut.. Var det noget for mig?

- Og unger... Det var sådan jeg startede min karierre hos TNT på pakkebud på Pandrup-ruten. Det var ikke lige det jeg havde forestillet mig da jeg tog min bachelor i fysioterapi, men da det ikke er lykkedes mig at finde job som fys, så må dette være det næstbedste. Jeg møder 8.30 og har fri omkring 16.00 hver dag og jeg kan køre firmabilen til og fra arbejde. Det betyder at jeg kan være hjemme og sende sønnen i skole og så er vi hjemme ca. samme tid om eftermid dagen.

Kæresten... Tja.. En anden veninde spurgte hvad jeg ønskede til min fødselsdag i sidste sommer og siden jeg lige havde fået arbejde, så havde jeg eller kunne jeg købe de ting som jeg manglede, så jeg tror nok jeg fik formuleret det i stil med "Jeg kunne godt ønske mig en date" ... Nu griner du måske og tænker at det er en af de gaver der ALDRIG ville blive givet.. og at jeg i stedet ville få en flaske vin eller et gavekort til et eller andet ubrugligt...

Men nej... Nogle dage før min fødselsdag skrev den føromtalte veninde, at hende der vist var single og at hun var ret sikker på at hende der og jeg ville passe godt sammen... Det tog mig et par dage at finde åbningen til at kunne tage kontakt (uden at fortælle at hun var resultatet af et fødselsdagsønske. Den oplysning kom vist først frem på vores 2. møde) ... Jeg skrev... Hun skrev og i november blev vi kærester..

Så hvis du undrer dig over hvem der har de bedste venner i verdenen... Så er det mig... Den ene kunne skaffe job og den anden en vidunderlig kvinde, der er lige så skør som jeg er, på alle de vigtigste punkter.

Anyway. Nu til dagens overskrift:

Fredag d. 14. april bliver en lang fredag. Derfor er sønnen og jeg kommet frem til at det vil være godt at starte dagen ud med et solidt måltid mad så derfor inviterer vi til netværk med mad i en brunchudgave.

Vi spiser omkring kl. 11.15 og du er inviteret til at deltage fra kl. 11.00 :)

Menuen står indtil videre på:
- Røræg og bacon
- Amerikanske pandekager
- Frisk frugt

Dertil har jeg instantkafffe og te, men jeg har også kande og filter så hvis du kan medbringe filterkaffe så skal det være velkommen :)

Medbring selv
-  Drikkevarer til eget forbrug,
- 20 kr. pr. mund
- Godt humør

Sådan ser det ud når jeg skal teste om amerikanske pandekager kan laves på grill.





Anyway... På trods af at netværk med mad først blev skabt med henblik på  at møde nye mennesker så er der stadig mange gengangere til arrangementerne. Så lige for at ryste posen så er her linket hvor du kan tilmelde dig: Tilmelding til Netværk med mad.

Indtil videre så er der 2 voksne og 3 børn tilmeldte. Vi har plads til 6-7 stykker mere :) Kom frisk



Christian W. Jensen

mandag den 13. august 2012

Netværk Med Mad - Brunchversion

Det er godt nok lang tid siden jeg sidst har blogget...

Og jeg ville gerne kunne fortælle at det var fordi jeg var begyndt på arbejde eller i skolen igen, men det er faktisk ikke tilfældet... Sønnen er begyndt i skole i dag ... 1. klasse tilmed... (DUS i dag og skole i morgen).. så sidste uge gik med at få det sidste ud af drengens ferie... Vi var i Midgård (i Ådalen) men der er nogle der har ødelagt det... og især rebklatrebanen de har dernede havde vi set frem til... så vi brugte en halv time - tre kvarter til at binde rebene op igen... men det blev altså ikke det samme :( ... Så var vi ude og svømme i Skansebadet og en tur på atletikstadion... Torsdag brugte vi hele dagen i Fårup sommerland (uden Karen)... og weekenden blev brugt hjemme hos forældrene...

Men på vej hjem til Aalborg i aftes kom vi frem til at vi måtte være tilpas meget over sommeren til at vi kunne lokke nogen til Netværk Med Mad igen... Denne gang prøver vi noget nyt og inviterer til Brunch i stedet for... Som du kan se her så mener jeg altid der skal være røræg, bacon og pandekager til en brunch... og det er også på menuen på søndag...

Så smut forbi facebooksiden og meld din ankomst :D

Brunchen er søndag d. 19. august (nu på søndag) kl. 11.00...

Ses vi?

Christian W. Jensen

fredag den 29. juni 2012

Gæsteblogger: Min søn

Ja.. jeg hjælper lidt med ordene, men opskriften er hans egen..

Historien bag er at jeg kom hjem fra arbejde forleden og så er søn og kæreste i køkkenet hvor de er ved at lave smoothies...Og da drengen ser mig råber han begejstret... Far skal vi ikke have den her på madbloggen :D

Det varmer mit hjerte at se den dreng blive glad for god mad (også selv om det bare er flydende kost nu), men altså.. jeg skal til klassefest i aften så derfor får i lige en hurtig opskrift og et par billeder

Smoothies (3 glas)

  • 3 dl. multijuice.
  • 1 æble uden kerner med skræl
  • 1 kiwi
  • 3 frosne bananer
  • 1 lille håndfuld hindbær
Fremgangsmåde:
Smæk det hele i din lokale blender og husk at start med juicen, så blenderen har noget at arbejde med. Fyr op for omdrejningerne til det har en ensartet farve og konsistens :D


 Velbekomme og god weekend herfra!!


Christian W. Jensen