tirsdag den 24. april 2012

Praktik

Ja... Min blog har stået stille nu i lang tid.. og jeg beklager meget..

Sidste uge forsvandt ret hurtigt (sådan er det jo altid med ferie)... Jeg fik hjulpet svigerfamilien med at flytte og jeg fik lavet god mad der blev konsumeret med gode venner... I går mandag begyndte jeg så på 12. modul af Fysioterapiuddannelsen... For jer derude der er old school oversættes det til den sidste halvdel af 6. semester... Dette modul er udelukkende praktik... Jeg skal være i praktik hos Aalborg kommunes genoptræningsenhed i 10 uger i alt minus de to uger hvor jeg skal være på studieafsnittet på sygehus syd...

Da jeg allerede nu (faktisk fra da jeg begyndte på uddannelsen) har tavshedspligt i forbindelse med mine patienter så kan jeg ikke fortælle noget om dem... MEN jeg kan gøre noget der er endnu bedre... Jeg ved jo at mange af jer derude sandsynligvis sidder rigtig meget foran computerskærmen så jeg har tilføjet lidt træning til lige netop dig... Vederlagsfri fysioterapi lige her foran din computer :)

Værsågod... og igen undskyld hvis du føler her mangler liv... Jeg skal bare lige have vænnet mig til nye rutiner, nye steder, nye mennesker og det der med at være fys IRL.

Billedet er fundet på 9gag.com hvilket jeg bestemt ikke kan anbefale hvs du har nørdet humor og lidt tid.


Christian W. Jensen

mandag den 16. april 2012

Fra kulturstyrelsen til mig

Dagens indlæg er ret kedelig hvis ikke du interesserer dig for bogudgivelser... Så er du advaret...

Jeg har nemlig fået brev fra kulturstyrelsen om at jeg er tilmeldt med forfatternummer og alt mulig i forbindelse med biblioteksafgifter... Hvad er biblioteksafgifter? Glad you asked :D

Biblioteksafgifter er kulturstøtte til dansksprogede bøger og bevilges af folketinget. I 2011 udgjorde beløbet sådan cirka 163 millioner kroner der fordeles efter et meget sindrigt pointsystem.

Normalt giver en 1 side i en bog 1 point og et indtalt minut giver ½ point, billedbøger og tegneserier giver 3 point per side og 1½ point pr indtalt side. Noder og lyrik giver 6 point pr. side og det der er interessant i mit sammenhæng er at skønlitteratur (som jeg stadig hårdnakket vil hævde at Beskytter er) giver 1,7 point per side.

Med Beskytter på 500 sider giver det 850 point pr. eksemplar. Og systemet er skruet sådan sammen, at det gives biblioteksafgift pr. eksemplar der står på de danske biblioteker og ikke pr. udlån.

Hvert år udbetales biblioteksafgifterne ved udgangen af juni såfrem det beregnede beløb overstiger den fastsatte beløbsgrænse der i i øvrigt er fastsat til 2002 kr. i 2012.

Anyway... Jeg har forsøgt at få kæresten til at prøve at bestille min roman på det lokale bibliotek, men de sendte hende en mail tilbage med at bogen var så ny at den ikke kunne bestilles, så der går nok lidt tid til det lykkedes mig at få udbetalt bibliotekspenge.. Men altså teoretisk set er jeg berettiget til at være på finansloven... til høflig orientering.

Hvis du vil læse mere om biblioteksafgifter så kan du læse mere om det her.

Christian W. Jensen

lørdag den 14. april 2012

Noget om overspringshandlinger

Men først og fremmest et spørgsmål... Er det stadig en overspringshandling når man ikke prøver at undgå noget?

Anyway... jeg er muligvis en af de letteste mennesker at distrahere, hvilket især er et problem op til eksamener... Derfor har jeg fundet et rigtig smart system.. Jeg opretter en overspringshandligsto-do liste ... Det er helt vildt smart synes jeg selv... på den måde for jeg også vurderet lidt hvor vigtige mine overspringshandlinger egentlig er... Seriøst.. Anyway.. nogle gange går det galt.. F.eks. kom jeg i mandags til at handle på nettet hvilket betød at jeg fik leveret denne her midt i min eksamensskrivetid:

Og det er jo svært, at lade den ligge uden at åbne den... Før havde jeg en LG GT540 og den er allerede lykkelig glemt.. Denne Samsung Galaxy S II er en fantastisk telefon.. og jeg har allerede installeret de apps jeg havde på den gamle.. Især out of milk app'en er alle pengene værd... givetvis kun 26 kr. og det er kun for at slippe af med reklamerne, men vi har installeret den på både Karens og min telefon og det geniale ved det er at denne indkøbsliste-applikation er at den synkronisere automatisk, så når en af os skriver noget på listen så popper det op på den anden telefon. Derudover har jeg installeret catch notes til de småting jeg skal huske.. DMI fordi jeg godt kan lide at vide hvad for noget tøj jeg skal have på og IMDB fordi jeg elsker film og serier og som noget nyt har jeg installeret mobilbank hvilket ikke var muligt på den anden telefon.. og så har jeg installeret Foodspotting hvilket jeg glæder mig meget til at teste... Har du nogle erfaringer med det må du da gerne give lyd fra dig :)

Anyway.. I dag har jeg ordnet noget der har stået på min to-do liste meget længe.. Jeg har været i byen med sønnen og vi har købt hans første spejderkniv. Han er seks og jeg mener det er på tide.
Plus han kender de tre regler:
En spejderkniv kræver selvfølgelig grene til at snitte i..

- Altid snit væk fra kroppen
- Altid snit nedad
- Altid snit sammen med en voksen

Fordi jeg har været optaget af MTV-rapportskrivning den uge så har jeg ikke haft tid til at lave mad, men i dag har jeg taget revanche og har lavet fingermad:



Fingermad her i huset består grønsagsstave og hjemmelavede kyllingenuggets med dip til.

Kyllingenuggets

4-5 kyllingefileter skåret i 1-1½ cm tykke skiver.
2 æg
1 tsk. hvidløgspulver
1 tsk. løgpulver
1 tsk. basilikum
1½ tsk. oregano
Rigelig med knust cornflaskes 

Jeg har tidligere lavet kyllingenuggets men dengang blandede jeg krydderierne i raspen, men denne gang blandede jeg det i de piskede æg, hvilket jeg synes virker bedre. Når de er i raspen falder det til bunden, men i æggene bliver det bedre fordelt.

Dertil fik vi grønsagsstave og verdens bedste (i min verden) dip. Beregnet til ceasar salad men passer også fint til alt andet.

Dressing: (Fundet her på cooks.com og modiciferet en smule)

  • 110 gr. mayonnaise (Hellman's her i huset)
  • 1 spsk. Citronsaft
  • 1 tsk. Worcestershiresauce
  • 1 fed hvidløg fint hakket
  • 1/4 tsp salt
  • 1/8 tsp pepper
  • 55 gr. revet Parmesean ost
  • 2 spsk cremefraiche (tilsat fordi Karen og sønnen mente dressingen smagte lige voldsomt nok af osten)
Christian W. Jensen

fredag den 13. april 2012

Jeg elsker ord ....

Men hvis jeg nogensinde ser ordene MTV-rapport og/eller kritisk læsning så er det for tidligt!!!

Med de ord kan jeg meddele, at jeg nu har afleveret min MTVrapport på godt 22000 tegn i 3 eksemplarer. Et elektronisk og to i papirform.Skulle der sidde en enkelt derude der overvejer hvorfor en fysioterapeut skriver om MTV så kan jeg fortælle at det IKKE har noget med musik at gøre. Det står for Medicinsk TeknologiVurdering og mit rapport gik ud på at vurdere om balancetræning kan bruges som faldforebyggelse hos ældre.
Men nu er der 14 dage til vi får at vide hvordan det gik, men jeg er nu egentlig meget godt tilfreds med resultatet.

Men nu har jeg modulferie i næste uge, hvor jeg har tænkt mig at lave alle de overspringshandlinger som jeg har overvejet de sidste par dage. :)

God fredag d. 13. til jer alle og god weekend

Christian W. Jensen

tirsdag den 10. april 2012

Mig og MTV

Glædelig bagpåske... Hvis der er noget der hedder det :)

Sønnen har ikke været hjemme siden mit sidste indlæg og indtil i går formiddags, så livet på plejehjemmet har været alt andet end rutine.

I går aftes spiste vi igen kl. 18.00 (ca.) og klokken syv var det sengetid for den mindste. Det er utroligt så hurtigt vi laver vaner om når han ikke er hjemme og hvor hurtigt vi falder tilbage i mønster når han kommer hjem igen.

Anyway... I går aftes begyndte jeg så på min MTV. Og nej. Det har intet med musik at gøre, selv om jeg tror det vil være lettere at skrive om. MTV står i denne sammenhæng for Medicinsk TeknologiVurdering og er eksamensopgaven her på modul 11.

Det er en skriftlig opgave, der må fylde maks. 24000 tegn og maks. 4 siders bilag. Det overordnede emne som jeg skal skrive om er: Gerontologi (ældre) og ud fra det skal jeg så vælge en teknologi som jeg beskriver ud fra de fire aspekter som er Teknologien, Patienten, Organisationen og Økonomien og derudfra skal jeg lave en sammenfatning af det hele og afslutningsvis lave en anbefaling. En sådan MTV-rapport er nemlig beregnet til at analysere om en given teknologi (som ikke nødvendigvis behøver at være noget med elektronik, men som også kan være en behandlingsform) kan svare sig at implimentere. Og ja. Til dem af jer, der er af den opfattelse at fysioterapeuter "bare giver massage" så har i nu lært at sådan noget kan vi også lave.. Tror jeg... Jeg vil i hvert fald afslutte denne overspringshandling nu og gå i gang med min rapport.



Christian W. Jensen