Viser opslag med etiketten Grej. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Grej. Vis alle opslag

mandag den 23. oktober 2017

Nyt grej

I august var Tasja og jeg til koncert i København. I den forbindelse havde vi aftalt at vi skulle overnatte hos hendes gode veninde og dennes kæreste. Det var nogle af dem jeg havde inviteret i smug til kærestens fødselsdag tilbage i maj (hvor hun også fik koncertbiletterne) og dengang havde jeg lånt min fars Sous vide fordi det var den eneste måde jeg kunne slippe afsted med at forberede aftensmaden hjemme mens Tasja var på besøg.

Anyway... Jeg ved ikke om det var underforstået eller det bare er sådan han er (efter jeg har lært ham at bedre at kende så kan jeg konkludere at det er sådan han er ... weeee!) men han havde taget det som en "udfordring" med at toppe min tre retters menu.

Vi fik serveret en løgsuppe til forret som vist i sin simpelthed at være løg der er kogt... og kogt... og kogt.. og kogt... i et par dage og så blev det serveret med... hmm... kan faktisk ikke huske det... men godt var det :)

MEN ... til hovedretten... det var vildt.. Han havde taget en ribbenssteg.. først sprængt den i et døgns tid i saltlage... derefter haft den i sin sous vide.. derefter i en rullepølsepresse og så skåret den ud i serveringsstykkestørrelse sådan ca. 5x10 cm. Lige inden servering blev de så stegt på panden i smør... og jeg kan lige så godt sige det som det er... Det er første gang jeg har smagt mine arterier stoppe til, men hvor var det dog vidunderligt godt :)

Nå... grunden til at jeg begynder at snakke om det her der skete for flere måneder siden er, at ham Kjøwenhavneren havde en Anova precission cooker... Den tjener samme formål som min fars sous vide men hvor den sous vide jeg kendte var en beholder med indbygget termostat så er en Anova faktisk en advanceret dybkoger... Den er stadig beregnet til at holde vand i en bestemt temperatur, men beholderen med vand kan variere efter behov.

Anyway.. Ingen sous vide uden vacuumpakker (sandhed med modifikationer da man kan bruge en teknik hvor man sænker posen med mad ned i vandet og så lader vandet skubbe luften ud) .. men her i huset... der må man ikke gå ned på grej.

Så Anova blev købt direkte fra deres hjemmeside i Holland... med fragt kostede den 1045 kr. og det er den store model på 900W med BT og Wifi. Den blev bestilt søndag aften og blev leveret onsdag morgen af GLS. Onsdag eftermiddag tog jeg i Biltema og købte deres vacuumpakker til lige omkring 470 kr. Der følger en lille rulle poser med. Den har en saftrende til overskydende kødsaft/marinade og så kan den vist nok også suge luft ud af beholdere hvis man sætter en slange til og har de egnede beholdere, men da de ikke sælges i biltema i DK så må den del vente :) Derudover så har den to typer vacuum... en alm. og en "gentle" version til frugt og andre letmoselige varer.

Anyway... For at få råd til alle disse herligheder så blev jeg enig med mig selv om at pengene skulle tages fra madbudgettet og den absolut letteste måde at spare penge på madbudgettet er ved at lave en madplan (og holde sig til den) for på den måde er det også lettere at undgå madspild, hvis man for planlagt det så man kan bruge resterne dagene efter. Her i huset så betyder flæskesteg f.eks. ofte at vi også får bøfsandwich og biksemad i de kommende dage :)

Det hjalp også at sønnen var væk hele uge 42 og jeg derfor kunne leve at spaghetti bolognese, men det var medregnet i spareplanen :)


Anyway.. I forbindelse med det nye grej så bliver der pr. dags dato oprettet en ny kategori i mit opskriftindex; nemlig Sous vide retter. Denne kategori vil, lige som de andre blive udbygget i takt med at jeg får lavet og taget billeder af de nye forsøg :)


Ludvig oksespidsbryst. 64 grader / 58 timer

Christian W. Jensen

lørdag den 8. marts 2014

Recurve (Grej)

I starten af ugen snakkede jeg om at hvis du var rigtig sød ville jeg smide billeder på bloggen af min seneste investering.

Bemærk... Dette indlæg indeholder IKKE madopskrifter. Derimod en masse billeder og forklaringer som jeg har lært lidt selv om en sportsgren, jeg er faldet pladask for.. Ikke påvirket af hverken Katniss Everdeen eller Hawkeye fra Avengers :D Skulle du selv få lyst til at prøve kræfter med sportsgrenen så kan du på dette link se en oversigt over klubber i Danmark og finde en tæt på dig :D

Her er så noget af min nye investering . Den anden kommer længere nede :)


Dette er et Avalon Tec One sigte købt hos Gimli-store.dk. Det er faktisk det andet sigte jeg har købt hos dem. Ikke at det første var dårligt, men åbenbart når man taber den så går de i stykker :)

Anyway. Den type bue jeg bruger er en takedown recurve bue. Takedown kommer af, at den kan deles så den er lettere at transportere, samt det er muligt at bruge samme håndsektion med ben i forskellig styrke.


Her ses det der skal til for at kunne sende en pil igennem luften. Fra oven er det: Håndsektion med pilehylde, ben (de to buede tingester) og en buestreng, der faktisk består af mange små tråde.


Ekstra udstyr del 1: Det store billede her viser min fingerlap. Den beskytter fingrene (duh!) når man skyder længere tid af gangen. På det lille billede øverst til højre er mit buestativ også købt hos Gimli-store.dk. Nederst til højre ses min underarmsbeskytter. Sådan en er ikke en garanti for, at det ikke gør ondt. Korrekt håndstilling er bedre til det :) Der er ikke link til underarmsbeskytter og fingerlap da jeg købte dem hos Aalborg Bueskyttelaug som et sæt. Faktisk var disse to det første grej jeg købte og det har jeg ikke fortrudt et sekund. Især fingerlappen er en meget personlig ting da den efterhånden bliver tilpasset din hånd.


Så er buen samlet. Det er et meget simpelt kliksystem, så intet værktøj er nødvendigt. Det der ses på det øverste billede er buen uden streng. Her vender forsiden af buen opad, hvilket betyder at benene bøjer fremad. (Deraf navnet Recurve).


På det nederste har jeg sat strengen på hvilket giver det hele lidt mere buet udseende ... hehe..


Min bue har en samlet længde/højde på 70 tommer hvilket svarer til 177,8 cm. Det skyldes at jeg selv er ret høj så derfor passer en lang bue bedre til mig.

Som buen ser ud her kaldes det en barbue. Der er ingen sigtehjælpemidler så skydningen er mere instinktivt end når sigtet kommer på. Så tænker du nok.. Hvorfor er det kun mere instinktivt og ikke kun instinktivt? Det skyldes at du placerer pilen anderledes på barbue end på en recurve bue og forskellen gør at man ved en barbue kan bruge pilen til at sigte.




Lige over min fine hånd på dette billede sidder der et lille stykke "ståltråd". Dette er en fjeder der fungere som pilehylde. "Stangen" på modsatte side af buen hedder en plunger. Den går igennem håndsektionen og den hvide del lige over pilehylden  kan skubbes ind (som et stempel. Heraf navnet plunger) Dens funktion er at kompensere for den måde pilen forlader buen på. Måske mere om det en anden dag.

På strengen til højre kan du to sorte mærker. De er sat så pilen bliver sat på strengen præcis samme sted hver gang. For mit vedkommende sætter jeg pilen mellem de sorte mærker når jeg skyder recurve (med sigte m.m.) og over det øverste mærke når jeg skyder barbue. Så passer pengene.

Længst væk er sigtet. Og på en recurve bue er sigtet men det er meget lidt værd alene. På et gevær/pistol og lignende består sigtet af 2 punkter der skal lines op. Når recurvebuen kun har et punkt er det derfor vigtigt, at du holder strengen præcis på samme sted i forhold til dit sigteøje. Dette kaldes at ankre strengen.

Anyway... Nok om buegrej for i dag. Jeg begyndte til bueskydning i starten af oktober og som du måske/måske ikke kan læse af dette indlæg er jeg blevet ret glad for det. Jeg har erkendt at jeg aldrig bliver god nok til deltage i OL (sorry), men jeg finder det meget terapeutisk kun at skulle koncentrere sig om at ramme en skive. En god måde at rense hjernen.



Christian W. Jensen

søndag den 3. februar 2013

Ting jeg har lært fra weekendens bryllup

Sikke en fest vi havde i går.. nej... først og fremmest burde jeg sige tak for al den opmærksomhed og alle de lykønskninger, der er kommet i den seneste tid :) Der er sikkert mange, der er spændte på, hvad bruden havde på, så vi starter med et billede af de nygifte...

Simba og Molly. Nygifte Tøjhunde

Til dem, der evt. måtte føle sig skuffet over, at det "kun" er tøjbamser, der skulle giftes, så vil jeg godt lige pointere, at vi aldrig har sagt, at vi (Karen og jeg) skulle giftes (i går altså) ;)

Historien bag gårsdagens bamsebryllup er, at jeg længe har haft lyst til at prøve kræfter med en bryllupskage, og da hundene alligevel har fødselsdag den første lørdag i februar, så tænkte vi, at det ville være oplagt at holde et hundebryllup...

Men man kan ikke bare holde et bryllup uden at lære noget.. Så her er nogle af de lektioner, jeg har lært til fremtidige bryllupper.

1. START I GOD TID
2. Ristede mandler tager tid at køle af
3. Hvis der står 38% creme fraiche i opskriften, så har det nok noget at gøre med, hvor let den kan piskes
4. Hellere for meget fondant end for lidt
5. Jeg er ikke kunstnerisk anlagt
6. Royal Icing er lettere at lave end forventet
7. Italiensk Marengs smørcreme driller, når man putter smørret i. (men på plussiden har jeg en ret god ide om, hvorfor mit tidligere flødebolleforsøg fejlede)
8. Lad være med at holde bryllup i februar


Lad os starte med det sidste... Vi havde inviteret 9 mennesker til brylluppet i går, men 4 af dem var syge med årstidens sygdom... Så derfor.. Ved næste bryllup så inviter i sommermånederne. Heldigvis havde vi lige et par stykker i reserve, som var friske på lidt kagespisning :D

Tilbage til starten. Jeg begyndte for alvor med kagen om fredagen. Efter jeg havde været i skole med sønnen... Det ville ikke have skadet den kreative proces, hvis jeg havde undværet lidt tidspres :D

Den overordnede kageplan var følgende:

Bryllupskagen
1. Udgangspunkt i denne opskrift på en kage med hindbær.
2. Tilsat en trademark sprød bund fra en glutenfri cheesecake.
3. Smurt op med smørcreme (italiensk marengs smørcreme)
4. Betrukket med fondant
5. Pyntet med Royal Icing
6. Spist med velbehag

Kødbenskager (vrøvl)

Hundekager

Kagehund (vandbakkelse)

For nemhedens skyld opretter jeg herefter et nyt indlæg kun med opskrifterne.

For mit vedkommende var det første gang, jeg eksperimenterede med smørcreme og Royal icing.. Royal Icing fik jeg ret hurtigt styr på, men smørcremen gik i skudder-mudder til sidst.. ikke helt så let som jeg havde regnet med... Men det må jo bare betyde, at jeg bliver nødt til at bage flere kager, der skal smøres op :)


Et rigtig snedigt trick, som jeg læste på en anden blog, var at lægge lagkager sammen i den form, de er bagt i. Beklædt med en plastikpose, der er skåret op. I dette tilfælde har jeg brugt en bageform, der måler 35x25 cm med afrundede hjørner, og en 10 liters frysepose passer fint, hvis den skæres op i den ene side og i bunden.
Herefter samles kagen med det øverste lag først og så arbejder du dig nedad, til du når bunden. (venstrre billede for neden (sprød bund))...








Når den så har sat sig natten over i køleskabet, kan du vende den ud på en plade.
Til sidst skal du bare tage plastikken af, og så har du en kage, der næsten er klar til at blive smurt op (det store billede).. dog skrabede jeg lige siderne fri med en dejskraber.

Herefter smurte jeg kagen op med smørcreme.. og hvis der er nogen smørcremeskyndige derude.. så blev min smørcreme helt grynet :S i skålen og slet ikke så blød og cremet, som jeg har set på rigtig mange billeder.
Jeg brugte opskriften fra Kageeventyr, hvis det hjælper på troubleshootingen.


Synes selv det blev meget godt i betragtning af, hvad jeg havde at arbejde med, og at det var mit første forsøg. Jeg plejer bare at beklæde mine kager direkte med fondant, men jeg har læst mig til, at smørcremen er nødvendig, for at fyldet ikke smelter fondanten.

Og den endelige kage: (og husk lige på lektion nr. 5 (jeg er ikke kunstnerisk anlagt)


Der skulle også have været fondant på siderne, men der må jeg henvise til lektion nr. 4. (hellere for meget fondant end for lidt)... og ja.. jeg skal øve mig lidt i at tegne med tyller :)

Apropos tyller... Fordi Karen ville købe en kødbensudstikker, så fik jeg bevilget et nyt sæt tyller. Hun købte ind hos Holstedhus.dk, og jeg vil godt lige fremhæve deres kundeservice... Den var HELT FANTASTISK!!... Karen bestilte onsdags, og som der står på deres hjemmeside, så skulle man bare ringe, hvis det hastede... hvilket hun gjorde.. og allerede torsdag modtog vi varene med posten.. sammen med en lille hilsen.. som sagt.. fantastisk personlig kundeservice :D
Bryllupskage til Molly og Simba og kagehund til resten... Er der andre, der synes kagehunden ligner en buttet Yoda?

Aftensmaden bestod (selvfølgelig) af hotdogs og spiralversionen tilmed... Du kan finde opskriften på marinerede partypølser her

Håber også alle i andre har haft en god lørdag... hundebryllup eller ej
Christian W. Jensen

torsdag den 17. januar 2013

2013: A New Hope

Jeg vil ikke engang undskylde for at der er gået så længe siden sidste indlæg.

I stedet vil jeg nøjes med at sige at vi nu skriver 2013 og det har vi gjort et stykke tid nu :)

Der er sket en hel masse siden sidst og jeg vil komme ind på noget af det i dette indlæg. Resten kommer i den nærmeste fremtid.

Fortællingen kommer ikke i kronologisk rækkefølge eller efter vigtigheden for mit liv eller fremtid... men det bliver fortalt i den rækkefølge jeg har lyst... so sue me :P

1. I mandags fik jeg nyt legetøj. En Fein multiværktøj, med den lille tilbehørspakke, hvilket betyder at mine jule og fødselsdagsgaver er sikret mange år ud i fremtiden :D Anyway... Dem der kender mig ved, at det ikke er det vildeste der er sket i mit liv i år (eller bare denne uge) så det kan måske overraske hvorfor jeg starter med den historie... Men det bringer mig naturligt til den næste historie.

2. Jeg er blevet fysioterapeut. Jeg mangler stadig min autorisation som jeg skal have søgt Sundhedsstyrelsen om, hvilket er på programmet en af dagene. Men det betyder at jeg ikke længere er fysioterapeutstuderende, hvilket er forklaringen på denne lille video :) 



Ok... og så fordi den var sjov at lave :)

Jeg har haft lidt problemer med at indsætte billeder og videoer på min blog så derfor bliver dagens indlæg ikke længere..

Jeg vender skrækkeligt tilbage inden for ikke alt for lang tid... Og hvem ved.. måske har jeg en ny opskrift med ;)

Glædelig januar og glædelig 2013

mvh 

Christian W. Jensen

tirsdag den 17. juli 2012

Nyt Grillgrej

Forleden havde jeg fake-fødselsdag, hvor jeg bl.a. fik et gavekort til Bauhaus af en god ven...

I dag var jeg så derude hvor jeg fik det omsat til den her:


En støbejernsplade til min Q100 gasgrill så jeg kan lave spejlæg med mere :) Jeg glæder mig allerede til at teste den og jeg skal selvfølgelig nok smide billeder op når det sker..

Ud over spejlæg..

Hvad skal jeg ellers prøve at lave på min ny grillplade?

Christian W. Jensen

Fødselsdagmenu

Ja, det er en lidt fjollet rækkefølge, men jeg glemte helt at fortælle om min før tid fødselsdagfest i fredags... Sønnen var på ferie hos mine forældre så det var et godt tidspunkt at holde fest på de "unge" mennesker... Jeg fik en Brødrene Price kogebog (nr. 2.) og en fondantglatter af min søster .... Et par flasker cola og en energidrik og et gavekort til Bauhaus... Og så fik jeg en god fest ud af det..

Menuen var indisk tikka masala kylling med fladbrød... Opskrift fundet hos NYBH... Jeg lavede det tidligere lavet det, men der fik jeg ikke offentliggjort opskriften..


Her er opskriften som jeg lavede den.
(Dobbeltportion til 7 mennesker og der blev rester nok til 3 personer)

Tikka masala kylling, 8 pers.:

  • 1100 g kyllingebryst i strimler

Marinade:
  • 2 dl yoghurt naturel
  • 2 spsk. finthakket hvidløg
  • 2 spsk. finthakket ingefær
  • 10 spsk. friskpresset citronsaft (havde ikke limesaft som opskriften lød på)
  • 4 tsk. groft salt
  • 4 tsk. garam masala
  • 2 tsk. gurkemeje
  • 2 tsk. cayennepeber (jeg brugte kun 1 tsk og der var rigeligt)

Sauce:
  • 2 store løg, finthakket
  • 6-7 fed hvidløg, finthakket
  • 4 tsk. frisk ingefær, finthakket
  • 4 spsk. koncentret tomatpure (jeg brugte omkring 100 gr.)
  • 2 tsk. gurkemeje
  • 6 spsk. smuttede mandler, meget finthakkede
  • 8 dl vand
  • 6 spsk. fløde
  • salt, friskkværnet peber
  • olie til stegning
Fremgangsmåde: (Marinade)
 Bland marinaden i en pose og læg kyllingestykkerne i. Lad det ligge natten over i køleskabet. Når du skal til at lave maden smider du kylling OG marinade i et ildfast fad og giv det 12-15 minutter ved 250 grader.


Fremgangsmåde: (Saucen)
Varm olien på panden og steg løg i dem. Tilsæt derefter hvidløg, ingefær og tomatkoncentrat og lad det stege lidt. Tilsæt herefter gurkemeje, finthakkede mandler og vand og lad det simre 3-4 minutter.
Nu er det tid til at tilsætte kylling og marinade til saucen og så er du ved at være klar til servering. Inden servering tilsætter fløde og saucen varmes op.

Serveres med ris og pandestegte fladbrød.

Fladbrød 
(jeg fik 16 stk, men de kunne godt have været lidt større)

  • 2 dl lunken vand
  • 2 dl yoghurt naturel
  • 50 g gær
  • 4 spsk. olie
  • 2 spsk. flydende honning
  • 2 tsk. groft salt
  • ca. 900 g mel
  • olie til pensling
Fremgangsmåde:
Rør gær ud i vand/yoghurt og tilsæt olie, salt og flydende honning.
Herefter røres mel i (i hånden eller med en KEN hvis du er så hedig du har sådan en).
Når dejen har samlet sig så sættes den til hævning en times tid. Herefter deles den... ca. 80 gr. har jeg fundet ud af giver en passende størrelse.
Bollerne rulles ud (3-5 mm) og penses let med olie. Herefter steges de ca. 1 minut på den ene side hvor de pensles på den anden side. Når de er færdige pakkes de ind i et viskestykke indtil de skal serveres.

Skulle maden være blevet for stærk så hjælper det at servere creme fraiche til.


Maden var et hit og kan helt klart anbefales... Og forresten.så gav tilberedningen mig anledning til at prøve min nye gave til mig selv ... og mine forældre :D


OH YEAH!!! Min tidligere stavblender afgik ved døden da jeg forsøgte at lave P-tærter... Da denne opskrift slog min stavblender ihjel så fortjener den ikke en plads på bloggen :P HA BASTA!!.. Men tilgengæld fik jeg en anledning til at købe en ny (Og stærkere) stavblender... Introducing BRUNO!!! (KEN's nye lillebror i køkkenet).. Den har 600W mod den tidligeres 300W... Så har den piskeris som den anden slog ihjel.. stavblenderfunktion.. minihakker.. og MAXIhakker ... det er den med håndtaget... Den stuntdoubler også som en foodprocesser, ser har to forskellige rivehjern og en til at lave skiver... Og som du kan se på billedet nederst til venstre (meget utydeligt) så kan hastigheden indstilles mellem 1-15. Grunden til at jeg er så begejstret for den er at det faktisk var muligt at hakke 4 løg (ja 4!!) på en gang uden at lave det hele til mos som minihakkeren plejer at gøre..

Meget mere om Bruno senere... indtil videre vil jeg bare gerne have at i tager pænt imod ham :D

Christian W. Jensen

P.S. til den betænksomme læser så har jeg fødselsdag på fredag :D Hilsner velkomne og jeg ønsker mig at lære jer bedre at kende... så besøg da endelig min facebookside :D

søndag den 3. juni 2012

Arvegods

Så har vi været nede ved svigerforældrene i weekenden.

De er flyttet til et mindre hus hvilket betyder mindre plads.

Og se lige hvad jeg fik med hjem!!


 Gryden til venstre var der desværre ikke plads til i svigermors nye køkken. Gryden til højre var den hidtil største gryde her i huset...

Umiddelbart tænker jeg at der kan være PÆNT meget kødsauce i den nye gryde :D

God søndag
Christian W. Jensen

lørdag den 14. april 2012

Noget om overspringshandlinger

DETTE INDLÆG ER REDIGERET MHT OPSKRIFTER

Kyllingenuggets

4-5 kyllingefileter skåret i 1-1½ cm tykke skiver.
2 æg
1 tsk. hvidløgspulver
1 tsk. løgpulver
1 tsk. basilikum
1½ tsk. oregano
Rigelig med knust cornflaskes 

Jeg har tidligere lavet kyllingenuggets men dengang blandede jeg krydderierne i raspen, men denne gang blandede jeg det i de piskede æg, hvilket jeg synes virker bedre. Når de er i raspen falder det til bunden, men i æggene bliver det bedre fordelt.

Dertil fik vi grønsagsstave og verdens bedste (i min verden) dip. Beregnet til ceasar salad men passer også fint til alt andet.

Dressing: (Fundet her på cooks.com og modiciferet en smule)

  • 110 gr. mayonnaise (Hellman's her i huset)
  • 1 spsk. Citronsaft
  • 1 tsk. Worcestershiresauce
  • 1 fed hvidløg fint hakket
  • 1/4 tsp salt
  • 1/8 tsp pepper
  • 55 gr. revet Parmesean ost
  • 2 spsk cremefraiche (tilsat fordi Karen og sønnen mente dressingen smagte lige voldsomt nok af osten)
******

Men først og fremmest et spørgsmål... Er det stadig en overspringshandling når man ikke prøver at undgå noget?

Anyway... jeg er muligvis en af de letteste mennesker at distrahere, hvilket især er et problem op til eksamener... Derfor har jeg fundet et rigtig smart system.. Jeg opretter en overspringshandligsto-do liste ... Det er helt vildt smart synes jeg selv... på den måde for jeg også vurderet lidt hvor vigtige mine overspringshandlinger egentlig er... Seriøst.. Anyway.. nogle gange går det galt.. F.eks. kom jeg i mandags til at handle på nettet hvilket betød at jeg fik leveret denne her midt i min eksamensskrivetid:

Og det er jo svært, at lade den ligge uden at åbne den... Før havde jeg en LG GT540 og den er allerede lykkelig glemt.. Denne Samsung Galaxy S II er en fantastisk telefon.. og jeg har allerede installeret de apps jeg havde på den gamle.. Især out of milk app'en er alle pengene værd... givetvis kun 26 kr. og det er kun for at slippe af med reklamerne, men vi har installeret den på både Karens og min telefon og det geniale ved det er at denne indkøbsliste-applikation er at den synkronisere automatisk, så når en af os skriver noget på listen så popper det op på den anden telefon. Derudover har jeg installeret catch notes til de småting jeg skal huske.. DMI fordi jeg godt kan lide at vide hvad for noget tøj jeg skal have på og IMDB fordi jeg elsker film og serier og som noget nyt har jeg installeret mobilbank hvilket ikke var muligt på den anden telefon.. og så har jeg installeret Foodspotting hvilket jeg glæder mig meget til at teste... Har du nogle erfaringer med det må du da gerne give lyd fra dig :)

Anyway.. I dag har jeg ordnet noget der har stået på min to-do liste meget længe.. Jeg har været i byen med sønnen og vi har købt hans første spejderkniv. Han er seks og jeg mener det er på tide.
Plus han kender de tre regler:
En spejderkniv kræver selvfølgelig grene til at snitte i..

- Altid snit væk fra kroppen
- Altid snit nedad
- Altid snit sammen med en voksen

Fordi jeg har været optaget af MTV-rapportskrivning den uge så har jeg ikke haft tid til at lave mad, men i dag har jeg taget revanche og har lavet fingermad:



Fingermad her i huset består grønsagsstave og hjemmelavede kyllingenuggets med dip til.


Christian W. Jensen

lørdag den 24. marts 2012

Årets første grilldag

DETTE INDLÆG ER REDIGERET MHT OPSKRIFTER

Jamie Olivers Burgere (Fra Jamie's Amerika)
14 stk. á 125 gr. (Quaterpounder) +/- 5%
  • Olivenolie
    1000 gr.. hakket ko (max 12-15% fedt)
  • 4 mellemstore rødløg. Fint hakket
  • 150 gr. rasp (I stedet for fintblendet toastbrød)
  •  2 tsk. havsalt
    2 tsk. friskkværnet peber
  • 2 stort æg, letpisket
  • 100 gr. friskrevet parmasanost (jeg hakker det fint i minihakkeren)
Det finthakkede rødløg steges i olivenolien på en varm pande til løgene er bløde og blanke. Sættes herefter til afkøling.
 Bland herefter alle ingredienser i en stor skål. Når farsen er rørt godt sammen formes bøfferne.  Læg de formede bøffer i køleskabet i en times tid til afkøling (det gør at bøfferne holder bedre sammen når de steges.. Dette er meget vigtigt, hvis ikke du vil have millionbøffer i dine burgere)
Tip: Jeg vejer bøfferne af på en vægt og lægger den midt på et stykke mellemlægspapir. Derefter lægger jeg et madlavningspapir mere ovenpå og klemmer bøffen med et lille skærebræt, så den går helt ud til kanten af papiret. Så er de lige til at vippe over på panden når de skal steges plus de kan stables i køleskabet..

 
Indbydende italienere (Fra Rikke Grybergs Byens bedste brød)
Helt klart mine favoritboller, der her i huset også bruges til burgerboller.

10 gr. gær
4 dl. vand
1. tsk. salt
1. tsk honning
50 gr. rugmel
250 gr. italiensk hvedemel (tipo "oo" der oftest er billigere at købe i Metro hvis man har kort dertil)
200 gr. fint durummel
1 stor spsk. olivenolie

1. dag:
Gær opløses i vand. honning og salt tilsættes og derefter de tre slags mel. Ælt langsomt det hele sammen i 12 minutter (ja.. der står 12 og det er bl.a. derfor jeg er glad for vores Køkkenmaskine) Kom derefter en smule olivenolie i en skål og læg dejen heri. I køleskabet med den og gem den til næste dag. (hvis du har travlt kan du bruge 20 gr. gær. lade dejen hæve i 1 time. form brødene og derefter lade dem hvile 2 timer mere)

2. dag
Kom durummel på bordet og vælt forsigtigt dejen ud af skålen. Form 10-12 boller og rul dem i  durummel inden de sættes til hævning på en bageplade med papir i ca. 2 timer.

Varm ovnen op til 230 grader med en bradepande i bunden. Skær et snit i brødenes overflade med en skarp kniv (noget jeg altid glemmer og jeg tror ikke det påvirker smagen ;) sæt brødene midt i ovnen og hæld en dl. vand i bradepanden. Skrue ned til 200 grader og bag brødene i 12-15 minutter

******

I hvert fald hjemme hos os var i går aftes... Egentlig skulle det have været i søndags da min far kom med min søn, men gasflasken jeg havde fået af ham, viste sig at være tom og det var først i torsdags jeg fik den byttet på Q8 på Hobrovej i Skalborg. Egentlig var min flaske af mærket viking og det de havde til at stå var Primagas, men personalet var super hjælpsomt og for 225 kr. kunne jeg bytte flaskerne... Så nu er vi vist dækket ind til hele 2012 grillsæsonen, som jeg spår bliver meget lang :)

Men vi skulle jo teste den i aftes så torsdag lavede vi dej til indbydende italienere og fredag lavede jeg 14 bøffer a la Jamie Oliver... Men vi kunne jo ikke spise så mange bøffer, så allerede torsdag aften gik sønnen og jeg over til naboen og inviterede dem på aftensmad... Jeg ved ikke hvordan dine naboer er, men af en eller anden grund havner jeg altid et sted hvor der er super gode naboer...

Det kom godt nok til at gå lidt ud over vores spareudfordring, sådan at invitere gæster lige pludselig, men vi har flyttet forårsrullerne fra fredag til søndag så dem glæder jeg mig til at lave i morgen aften... Tror ikke de skal grilles, men jeg har "fundet" en sej butik som jeg helt sikkert skal vende tilbage til... men mere om den i morgen aften, hvor der også (DAM DAM DAAAAM!) kommer en opgørelse over hvad vi har brugt penge på i denne uge... Faktisk synes jeg vi har gjort det ret godt, men nu får vi se i morgen.


 Ja.. Der står cola på bordet, men det er faktisk ret sjældent der gør det efterhånden. Min colaopsparing jævnfør to-do 2012 (punkt 4) har for længst passeret 1000 kr. og jeg ved også godt hvad de skal bruges til. Men det skal i nok læse om, når den tid kommer.

Her kommer lige opskriften på Italienere og bøffer.. Ikke så meget for din skyld, men mere så jeg selv har noget til fremtidig reference :)

 

Christian W. Jensen

tirsdag den 16. august 2011

Briouats til madpakken og en pakke med posten

I går begyndte min søn i børnehaveklasse... Dvs. skole hvor man skal være der til tiden. Sidde i et klasseværelse (om end ikke så lang tid endnu). Høre efter og række hånden op når man vil sige noget. 

Karen og jeg var begge med til den første dag (sammen med alle de andre forældre) og da vi kommer ind i klasselokalet og børnene har fået sig sat, kigger sønnen på de bøger/hæfter der er lagt til dem. Straks samler han en af dem op og råber: HER ER EN BOG OM MAD TIL DIG FAR!!

Den så sådan her ud:

Den hedder Kick i madkassen og er udgivet af Majeriforeningen.

Jeg har aldrig selv været særlig god til det der med madpakker, så det er ofte Karen (læs: altid) der står for at lave dem til Alexander. Men når der skal laves noget ud over rugbrødsmadder får jeg stadig lov.

Her til aften har jeg lavet Briouats med tun og æg. De skal spises i morgen aften til godkendelse (Har snydt og lavet dem i aften, da Karen og jeg skal på smertecenteret i Skørping i morgen med hendes Corpus Defektus... og jeg skal på arbejde, så det er værdsat at maden bare lige er noget der skal i ovnen)

Anyway.. Her er opskriften som jeg har lavet den:

Antal 4-6 madpakker/ Appetizer til 6 personer

Briouats
  • 300 gr. tun i olie (2 ds)
  • 2 hakkede hårdkogte æg
  • 1 lille bundt persille
  • Filodej
  • Salt
  • PebeR
  • saft af en halv usprøjtet citron
æggehvide til pensling

Så inkluderer opskriften desuden 50 gr. hakkede sorte oliven som jeg undlod med vilje og ca. 60 gr. hakkede løg som jeg bare glemte.

Fremgangsmåde:
(1) sæt en plade i ovnen og varm den op til 225 grader (gør vi i morgen)
2. rør alle ingredienserne til fyldet sammen og smag til med salt, peber og citron (Tak KEN for hjælpen)
3. Læg 2-3 spsk fyld på hvert stykke filodej (jeg lagde det på et halvt stykke filodej) Rul herefter dejen om fyldet og husk at folde enderne ind efter første gang.
4. pensl samlingerne let med pisket æggehvide.
5. læg et stykke bagepapir på den brandvarme bageplade og læg forsigtigt briuats'ene på pladen med samlingerne nedad.
6. Bag dem til de er gyldenbrune og sprøde

Hvordan de smager får i en vurdering på i morgen aften, men for i aften vil jeg lige vise jer noget som jeg snakkede om forleden aften da jeg begyndte mit kagebageprojekt (Se her)

Hvor seje er de lige??? Bestilte dem på dinkage.dk i lørdags og nu er de kommet... Glæder mig allerede til det næste kageprojekt med MMF :D Ved slet ikke hvordan jeg kunne have en blog der hedder MINE ORD, uden at være i stand til at skrive ord på mine kager ... skørt.. Men mere om dem senere

Christian W. Jensen