Viser opslag med etiketten Corpus Defectus. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Corpus Defectus. Vis alle opslag

torsdag den 18. juli 2013

Liseberg og Giveaway

Så er det 2. dag fra landet der bragte os Volvo og Kalles Kaviar... I dag har været det egentlige formål med turen herover... Vi skulle nemmelig i Liseberg og vi kørte da også næsten lige til døren (Liseberg er ikke på det kort vi har over Göteborg så da en eller anden lige pludselig er på motorvejen mod Oslo så endte vi på sightseeing :D)... Men mænd kører jo aldrig forkert.. Vi finder alternative ruter at nå målet på :)

Men først skal vi lige snakke om Villa Villakulla .. Eller Villa E som vi tjekkede ind på i går. Det hedder jo en Bed and Breakfast så lad os lige se hvordan de lever op til navnet :) First off... Sengene er fantastiske... Sengetøjet er Egyptisk bomuld som jeg ikke tror jeg har sovet i før... Men det har den der sprødhed som der bare gør det ekstra lækkert... dog ikke så lækkert at jeg vil købe et sæt med hjem til 1000 kr. :) Men måske når jeg bliver millionær... Anyway... sengene får topkarakter og morgenmaden kan gå an. Franskbrød, nogle lidt tørre købeboller og rugbrød.. Dertil pålæg; ost, hamburgerryg, marmelade og små yoghurter der var et hit hos sønnen. Til at drikke var der æble- og appelsinjuice, kaffe og the. Jeg savnede personligt lidt mælk, men jeg tror da nok jeg ville have fået det hvis jeg havde spurgt..

Alt i alt vil jeg ingen skrubler have med at anbefale andre at overnatte her på Villa E. Det er lidt væk fra Göteborg (ca. 35 min i bil) men det er lige ud af motorvejen og adressen er ikke mere end 500 meter fra motorvejen så det er let nok at finde. Servicen er i top, sengene gode og maden er mættende.



Da vi ankom til Liseberg (der godt kunne gøre lidt mere ud af deres skiltning synes vi) blev vi modtaget allerede inden vi nåede entreen af en medarbejder der spurgte om vi havde været der før. Det havde vi ikke så han forklarede os reglerne for gæster der brugte kørestol... Karen er altid i kørestol når vi er på sådanne ture på grund af Corpus Defectus... Anyway... Det endte med at koste os 90 SEK i entré (hvilket svarer til sønnen) for Karen skulle ikke betale for sig selv og en ledsager (hvilket vil sige mig).. Derefter blev vi guidet ind til kundeservice midt i parken hvor vi skulle købe turpas. Her skulle vi betale for Turpas til Karen og sønnen, mens jeg fik et ledsagerturpas som var på husets regning. Det var lidt overraskende selv om vi også oplevede i Fårup Sommerland i sidste uge, at vi kun skulle betale entre for Karen og sønnen mens jeg var "ledsager"... For det kan da godt være jeg skubbede Karen rundt i parken, men det betød da absolut ikke at jeg afholdt mig fra at prøve ALLE rutchebanerne :)

Som du kan se nederst til højre på billedet herunder så går jeg ind for kæresteopdragelse så hvis ikke hun opfører sig ordentligt så bliver hun sat i skammekrogen :) ... ej.. Ligesom i alle de andre forlystelsesparker vi har været i så skal man ikke stå i den almindelige kø, når man har kørestol med... for det første så er det sikkerhedsmæssigt uforsvarligt da en kørestol vil skabe total kaos ved en evt. evakuering, men også rent praktisk er det bare ikke til at komme til i de smalle gange og op ad de trapper der ofte er.. Så ved Kolerado, skulle vi ringe på en klokke og så blev vi hentet af bagindgangen af det superhjælpsomme personale de havde deroppe... Og vi kom "backstage" hvilket var ret cool...


Hvilke andre ting prøvede vi  i Liseberg... Jo... Der er Lisebergbanen, som nok er den længste rutchebane jeg har oplevet... Så prøvede vi også "Balder" hvilket der var enighed om at det var den VILDESTE rutchebane vi har prøvet... Den starter som så mange andre med at man bliver trukket 10-15 meter op i luften... og netop som man tror man kører nedad igen er det kun 1-2 meter man kommer ned... jeg nåede lige at tænke: "Det var da ikke så slemt" før jeg ser skiltet hvor der står "70 grader"... hvilket så er det fald der kommer umiddelbart efter... Det går PÆNT stærkt og man når kun at fortryde 2-3 gange på vej ned :D...

Vi prøvede også Liseberghjulet som er et kæææmpe stort pariserhjul... Så vidt vi kunne se da vi stod i kø var at det var til dels sponsoreret af SKF kuglelejer... Vi var kommet næsten helt hen til hjulet da der var sådan en bom i vejen... Min løsning var selvfølgelig at jeg skulle bære Karen på min ryg derfra og hen til hjulet så alle de andre i køen kunne se hvor stærk jeg var... og så når vi havde kørt i hjulet i de 4 minutter som turen varede så skulle hun selv gå tilbage til kørestolen... Og selvfølgelig skulle hun række hænderne mod himlen og råbe Halleluja!! når hun selv steg ud af gondolen :D ... Ansigtsudtrykket på dem i køen ville have været guld værd.. og havde SKF hørt om det ville det sikkert have givet lidt sponsorkroner hvis vi kunne give dem ry for at kunne få de lamme til at kunne gå :D

Efter en hel dag i Liseberg, kørte vi tilbage til Alingsås, hvor vi kørte ind til byen efter aftensmad... Det endte med pizza og lad mig lige tilføje at svenskere har et mærkeligt forhold til pizza.. Jeg tog et menukort med hjem og det var ikke fordi det var specielt god pizza vi fik, eller fordi vi skal bestille derfra igen.. men ene og alene fordi jeg ellers ikke tror, at nogen vil tro på mig hvis jeg fortæller de serverede pizza med skinke og banan!!!!.. Der var også en pizza med æg og bacon hvilket jeg mere kan acceptere... Dog til morgenmad hvor det vil være en komplet morgenmad rullet sammen i en pizza :)


ANYWAY... Hvis du har læst hertil ... Eller sprunget over i teksten så har du også fortjent at læse om dagens giveaway... Inspireret af aftenens pizzaoplevelse med skinke og banan så bliver jeg nysgerrig..

Hvad er det mærkeligste du har set på et menukort på en ferierejse? Bestilte du det? Og hvordan var det?

Skriv dit bidrag herunder i kommentarfeltet og så trækker jeg lod om et eksemplar af Beskytter (signeret efter ønske selvfølgelig)... Lodtrækningen finder sted den 1. august så vinderen har læsestof til sensommeren :)

Christian W. Jensen

torsdag den 14. februar 2013

Valentinsmiddag og bivirkninger

Ja jeg har altså god tid til at skrive om en valentinsmiddag her torsdag d. 14. februar for her i huset fejrer vi valentinsdag/aften i morgen fredag d. 15. februar... Og det er ikke (kun) protest mod det der virker som en kommerciel fremskabt "højtid"... Det er simpelhen praktisk planlægning fordi vi har børnefri i morgen og Karen har mulighed for at hvile Corpus defectus fordi hun har fri dagen efter...

Og min kæreste har snydt!! Vi aftalte at vi ikke skulle give hinanden noget til valentin og alligevel fik jeg en gave af hende i morges.. Helt vildt fint pakket ind i en sweater :D (Corpus Defectus var exceptionel træls i går så hun havde ikke overskuddet til at pakke gaven ind i papir..


Jeg fik denne fantastiske bog som jeg glæder mig rigtig meget til at tage i brug... Jeg har i lang tid været trofast læser hos NYBH og hun har givet en utrolig opbakning til min roman Beskytter, da jeg havde udgivet den... Lige nu har hun det ikke særlig godt som det fremgår af hendes blog... Jeg håber hun trodser lægevidenskaben og bliver hængende længe endnu.... og så vil jeg på det varmeste anbefale dig at gå ud og købe et eksemplar af hendes bog. Karen snakkede med dem i Arnold Busck i går og de fortalte at den solgte som varmt brød (pun intended :D)

Men eftersom jeg ikke har købt noget til hende så er min gave til hende at jeg forsætter med at være en fantastisk kæreste :D... Og i tilfælde af at det ikke virker så står jeg for aftensmaden i morgen aften :D

Menuen har jeg fastsat for jeg skal til Skive med sønnen i morgen så det er begrænset hvad jeg har af tid at lege med.

Hvis du mangler inspiration til en romantisk middag for 2 så er her mit bud:

Forret: Carpaccio på en bund af rucula... Med friskrevet parmasan og god olivenolie
Hovedret: Ceasar salad a la Jamie Oliver og Cook.com
Dessert: Noget sødt og valentinsagtigt (ja.. Jeg kan ikke skrive det her endnu for Karen skal ikke vide det :)) Det må i læse om i morgen eller lørdag.

Og ja.. Lige bortset fra desserten så er morgendagens menu sammensat med cola for øje :)

Som nævnt (et par gange bl.a. her) så er madstilen lagt op i det lille hjem... Samtidig er jeg begyndt, at gå dagligt. Det svinger lidt mellem 4-8 km. I sidste uge gik jeg 26 km. i alt (plus 3 km på cykel) og i denne uge har jeg indtil videre gået 30.09 km... Jeg gider ikke løbe endnu for jeg synes det er for koldt og ikke mindst for glat til det. Men lange gåture har jeg ikke noget imod og så håber jeg på at løbeturene kommer sammen med foråret :)

"Bivirkningen" ved dette kan ses på vægten... 3 kg siden den 3. februar... Så i morgen vil jeg drikke cola :)

Hvad vil du servere til en middag for to?

Christian W. Jensen

mandag den 6. august 2012

L to the E to the G to the O

Jeg har ikke blogget i meget lang tid og det undskylder jeg på forhånd. Men familien har været optaget af Lego den sidste uge....

Det hele begyndte for præcis en uge hvor familien besluttede sig for at tage til Legoland ved Billund.

Lad os starte med det åbenlyse... Det er dyrt... Eller det kan det i hvert fald blive. Vi gav 290 kr. pr. voksen og så havde vi heldigvis fået en fribillet til sønnen så der sparede vi 270 kr.

Karen havde rullemarie (kørestolen med) for hun kunne ikke holde til at gå rundt derinde en hel dag på grund af Corpus Defectus. Dertil skal siges at Legoland nok er det mest handicapvenlige land vi nogensinde har besøgt. Faktisk var det så kørestolsvenligt, at vi fik lidt dårlig samvittighed. På grund af sikkerheden så vil de nemlig ikke have en kørestol i køen, så hver gang vi kom til en ny forlystelse så blev vi guidet udenom køen, hvor Karen så stod op af kørestolen og kunne gå direkte over i forlystelsen. Efter turen rejser hun sig så op og sætter sig tilbage i kørestolen igen... Jeg kunne godt forestille mig, at de mange mennesker der stod i kø undrede sig over hvorfor vi bare kom foran når hun jo "sagtens" kunne gå... Det er netop problemet med Corpus Defectus. Det er nemlig en usynlig lidelse så selv om hun sad i kørestolen det meste af dagen og kun lige gik fra den til forlystelserne, så blev hun alligevel så træt at hun sov en god del af dagen efter.. :(

Til gengæld havde vi en rigtig god dag derinde og vi fik taget en masse billeder. (Især deres miniland var ret imponerende)..

Men det inspirerede jo os til at lege med Lego da vi kom tilbage til Aalborg. Så i torsdags begyndte vi at samle de legomodeller vi havde tegninger til. Det i sig selv vil måske ikke have taget så lang tid, men vi fik for længe siden en kasse "ukurant" lego at min tidligere svigerfar, så det blev et kæmpe arbejde at finde de klodser vi skulle bruge. Vi blev ret hurtige enige om at det ville være en god ide at farvesortere klodserne, så det har vi gjort og så har jeg hentet en masse papbakker og kasser i Bilka som vi kan have klodserne i.




Og apropos Bilka. Skulle du få lyst til at lege med Lego selv så har Bilka i denne uge (uge 32-2012) har 40% rabat på ALT lego i forbindelse med deres fødselsdag (det samme som de havde sidste år i august ;))

Så sønnens ønskeseddel er lige blevet opdateret.. Skulle du få lyst til at købe lego så får man noget for pengene i denne uge. Karen og jeg planlægger at købe Lego City Godstogssættet til ham... nå ja.. og også lidt til mig :D Den kan jo fjernstyres :D

Christian W. Jensen

søndag den 13. maj 2012

Kommunikation i København

Sidste år fandt jeg ud af at det havde været mange år siden Karen havde fejret sin fødselsdag. Så derfor påtog jeg mig selv den opgave at arrangere hendes fødselsdagfest. Sidste år blev det til et surpriseparty, hvor vi var omkring de 50 mennesker til kagefest og god mad. I år valgte jeg at gå i den anden grøft. Jeg begyndte planlægningen i januar... for modsat sidste år stod jeg for al planlægningen selv i år og så kræver det altså bare lidt ekstra tid... Og især når det involverede de planer jeg havde lagt. Jeg har hintet til det et stykke tid, men har stædigt holdt fast i at det skulle være en overraskelse.

Så i torsdags da hun havde fødselsdag fik hun kun et kort af mig med teksten: Og af sønnen fik hun et gavekort (hjemmetegnet selvfølgelig) som kunne indløses lørdag til en kjole... Hvad der måske hører med til historien er at vi var til familiefest for 14 dage siden, hvor Karen tilfældigvis kom til at høre om en ny familiefest der fandt sted i dag.. Så hun troede selvfølgelig at kjolen hun havde fået gavekort til, skulle bruges til denne fest...

Anyway.. Fredagen kom og vi havde aftalt at jeg skulle køre hende og sønnen afsted om morgen, hvilket selvfølgelig var fordi sønnen skulle hentes af farfar, så vi kunne gå i gang med hendes gave. Kl. 17.30 satte vi os i bilen og da vi havde kørt lidt ind mod byen skulle hun have bind for øjnene... Hun kunne regne ud hvor vi var indtil vi kom til første rundkørsel i Nørresundby, men der tog jeg en ekstra omgang og det er meget forvirrende når man har bind for øjnene. :)

Så da vi omkring kl. 18 standsede i Aalborg Lufthavn, gættede hun på vi var i Brønderslev (hvor hun har en veninde der bor)... En flyvetur og en togtur senere stod vi på hovedbanegården i København og da vi havde spist her, gik vi til Hotel Richmond, hvor vi tjekkede ind for weekenden. Fredag aften blev brugt på hotellet for Karens Corpus Defectus havde ikke godt af de lange gåture der var igennem Københavns lufthavn...

Lørdag havde jeg egentlig planlagt brunch, men vi var oppe allerede kl. 9 og hotellet havde morgenmadsbuffet fra 7 til 10.30 så vi blev enige om at spise der... Efter mad gik turen ud i Staden for at finde et sted Karen kunne indløse hendes gavekort på en kjole hun havde fået af sønnen... Og der er MANGE butikker i København, der sælger kjoler har jeg fundet ud af... Heldigvis havde jeg husket min lydbog, så hver gang vi kom i en ny butik, fandt jeg et roligt sted tæt på indgangen (eller udgangen om du vil) og tændte for min lydbog, mens Karen gik hylderne igennem efter potentielle kjole... Omkring frokosttid endte vi på Kultorvet, hvor vi fandt Cafe Phønix.

Maden derinde er utrolig god og som det eneste sted (bortset fra i min bog) hvor personalet ikke tog notater, da vi bestilte... (jeg fik nachos med ko og Karen fik en rejesalat)... Et godt tip til madens kvalitet er at se hvor mange gæster der er på restauranten. Caféen er rimelig stor og vi fik det sidste bord, der var ledig... Næste gang tror jeg dog vi skal prøve deres brunch buffet for jeg tror det var den, der havde lokket alle de andre gæster til.

Eftermiddagen gik med at finde den berygtede kjole og købe et par gaver til sønnen. Jeg havde heldigvis allieret mig med en god lydbog, så hver gang hun kom ind i en ny butik, faldt jeg et roligt sted tæt på indgangen (eller udgangen om du vil) og lyttede til den mens hun gik hylderne igennem efter den rigtige kjole. Da vi endelig fandt den hos Monsoon på Strøget, vendte vi snuden hjem mod hotellet, hvor Karens Corpus Defectus havde brug for at hvile inden vi skulle ud og spise aftensmad.

Omkring halv otte gik vi fra hotellet i vores stiveste pus.. Karens nye kjole og mig i jakkesæt og endda slips i dagens anledning... Vi havde ikke noget mål som sådan og endte efter en god gåtur på Hereford Village i Frederiksberggade...

Nu er jeg kommet dertil i mit indlæg hvor jeg forklarer dagens overskrift... Ser du i fredags var jeg i praktik (som jeg har været de sidste tre uger nu) og inden vi gik på weekend snakkede vi om kommunikation og hvordan man snakker med patienter. Herunder kom vi ind på fordelene ved åbne og lukkede spørgsmål. For dem, der ikke er bekendt med det så er åbne spørgsmål de såkaldte HV-spørgsmål (hvem, hvornår, hvad, hvorfor og så videre).. alt dem der lægger op til en uddybende forklaring. Hvorimod de lukkede spørgsmål typisk er Ja/nej spørgsmål... Grunden til at jeg havde arrangeret hele denne weekend, var ikke kun fordi Karen havde fødselsdag, men også fordi jeg havde et meget vigtigt lukket spørgsmål jeg ville stille hende. Og det gjorde jeg her mens vi ventede på vores bestilling...


Jeg så engang det afsnit af How I meet your mother, hvor Ted (hovedpersonen) fortæller, at det længste øjeblik i en mands liv er det øjeblik der går fra han spørger om hun vil gifte sig med ham, og til hun svarer... Det føles endda endnu længere end et mikrobølgeovnsminut (altså et minut hvor du venter på din mad bliver varmet op i mikrobølgeovnen :)) Heldigvis svarede hun ja og det betyder, at vi nu officielt er forlovede.. Faktisk har vi været det i næsten et døgn fra jeg skriver dette, men man kan ikke opdatere sin facebookstatus fra en mobiltelefon og så kan det jo ikke være officielt :D

Jeg kan ikke anbefale maden på Hereford Village i Frederiksberggade.. ikke i den forstand at jeg ikke vil anbefale nogen at spise der... men i den bogstavelige forstand af at jeg ikke kan huske hvordan den smagte :) Jeg kan dog sige at jeg nok aldrig vil glemme middagen derinde.


Billedet af ringen kommer senere... Jeg bliver aldrig særlig god til at aflæse en skydelære så jeg havde målt 0,5 mm forkert hvilket betyder en hel del når det er en ring :( så den skal lige byttes før den bliver vist frem her på bloggen... Men hun har godt nok kigget meget på den siden hun fik den i går..

Jeg håber i andre har haft en lige så mindeværdig weekend som vi har...



 Christian W. Jensen