Viser opslag med etiketten krea. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten krea. Vis alle opslag

søndag den 2. april 2017

3. år.

Jamen det kan ikke blive ved det her... Hvordan kan der pludselig ske så meget i mit liv at jeg begynder at blogge næsten dagligt? Dunno, men lad nu være med at vænne jer til det for det kan da kun ende med skuffelse :)


Anyway... I lørdags var det præcis 2 år siden at vi flyttede ind på nuværende adresse. Det ved jeg fordi det fortalte facebook mig i morges da jeg vågnede. Jeg har altid været den sociale type og det har ikke ændret sig siden vi flyttede herud på "landet". Da vi boede med sønnens bonusmor, så havde vi en "isbryder" i form af et tapet i entreen med en masse billedrammer på. Det var lidt svært at tage med til den nye lejlighed så derfor blev vi nød til at finde på en ny isbryder. Det tog lidt tid men vi endte med at hænge et lærred på 50x60 cm. op i entreen og bruge den som gæstebog for dem der havde spist hos os.


Som det måske kan ses på mængden af tekst så havde vi væsentlig flere middagsgæster i det første år (den nederste) end vi havde i det andet år vi boede her. Men nu har vi sat den nye tavle op og vi har allerede fået den første hilsen på den så vi er godt i gang :)

Christian W. Jensen

mandag den 24. november 2014

Level 1

Søndag aften.

Det er ca. 36 timer siden vi flyttede. Aktionen startede i går formiddags kl. 9.30, hvor gode venner ankom med godt humør, to biler og en trailer. Regler er (så vidt jeg ved), at man sørger for morgenmad til flyttefolkene, så jeg havde været i bilka efter franskbrød og pålægschokolade (Der SKAL være pålægschokolade, når man flytter)... omkring 10.40 rullede vi afsted med de første kasser. Jeg blev i lejligheden og flyttede kasser ned i stueetagen. Sønnen tog med over i den nye lejlighed og dirigerede slagets gang herovre.

Fra vi gik i gang til jeg låste døren i den gamle lejlighed var der gået to en halv time. Jeg ved ikke om det er en eller anden slags rekord, men det føles da helt sikkert sådan for mig. Lige som man gør i TV-køkkenet så havde jeg forberedt mig hjemmefra. Fredag aften lavede jeg spaghetti bolognese af 2 kg. oksekød, 4 pakker bacon, 5 løg, 6-7 fed hvidløg, 4 dåser hakkede tomater så det endte med at blive en pæn stor portion. Planen var også at der skulle være nok til flytteholdet plus rester til sønnen og mig både lørdag aften, søndag middag og søndag aften. (og jeg kan godt afsløre af planen holdt :))

Siden i går er vi gået i gang med at pakke ud... pt. har vi 7 flyttekasser tilbage (ud af ca. 20-25 stykker) og de står alle sammen med en enkelt undtagelse på mit værelse... Sønnens værelse var det første vi fik pakket ud... Det gjorde vi allerede i går og i dag har jeg så sat en loftlampe og en sengelampe op derinde... Stuen er også næsten pakket ud.. Her står der en masse paprester som jeg skal have smidt ud men det må vente til i morgen, når jeg får sonderet nærområdet og finder storskrald og andre affaldscontainere. Derudover mangler vi bare at få en en lampe sat op og få sat en lampeskærm på lampen over spisebordet og så selvfølgelig få sat noget pynt på væggene, men de er her allerede.

Soveværelset er som sagt der hvor alle flyttekasserne står. Jeg har sat en reol sammen derinde hvor jeg har sat alle mine bøger på, men jeg mangler stadig at sætte mit skrivebord på væggen sammen med opslagstavle og whiteboard.. Når jeg kommer dertil så tror jeg næsten det begynder at ligne et hjem...

Anyway... Dagens overskrift: Level 1... Den kommer sig af, at sønnen og jeg selvfølgelig har snakket en del om flytningen her den sidste uges tid. Han er lige som mig og kan godt lide at vide hvad der er i vente så når han ikke selv er med i den store planlægning er han forståeligt nok en smule utryg ved situationen... Så fredag aften da vi snakkede om flytningen fik jeg den geniale ide (synes jeg selv) at sammenligne vores situation med Minecraft. Det er en af de ting han spiller meget så det er let for ham, at forholde sig til. Så som jeg sagde til ham så er vi nu startet et "nyt gem" og er startet på level 1. Hvilket betyder at ligesom i Minecraft så skal man arbejde lidt for at få guld og diamantrustninger (nu snakker jeg metaforer og har ingen intentioner om at købe rustninger af ædelmetal eller diamanter) :) Men konceptet er det samme. Nogle af de ting vi har nu er hovsaløsninger og så er der nogle ting vi gerne vil have opgraderet. F.eks. er der et badeforhæng, som den tidligere beboer har efterladt. Fin stand, men gardinstangen den hænger i, vil jeg gerne have skiftet ud med en der går på tværs, så jeg også kan bruge den til tørrestang. Så er fjernsynet. Vi har lånt en af mine forældre og har en hos min bror som vi kan låne (større end den vi har lånt af mine forældre), men vi har nu alligevel et tv med USB-indgang på ønskelisten så vi kan bruge Cromecast...

Anyway.. har du læst hel hertil så fortjener du næsten et par billeder
Vores nye nøgletavle. Lavet af lego. Jeg fik ideen på nette for længe siden og har længe tænkt på at lave sådan en. Vi har med vilje lavet den større end det var nødvendigt for det kan godt være at vaskenøglen kommer på sin egen legoklods med tiden :)

Mit værelse. Ja... Kaos kommer altid før orden :)


Panoramabillede af stuen (Det er sådan boligsælgerne gør det tror jeg). Hele det bjerg af pap du kan se ved siden af stuen er nu pakket pænt sammen og i stedet for den og sofaen står nu vores nye fine spisebord.

Anyway... Sengetid herfra... Skal lidt tidligere op i morgen end normalt for vi ved ikke helt hvor lang tid det tager at gå i skole herfra :)
Christian W. Jensen

torsdag den 6. juni 2013

Hvad er dit navn?

Nu har jeg været på arbejde i 2 uger... Jeg er kun ansat på deltid så jeg har kun 17 timer om ugen. Så tiden flyver hurtigere for mig end den måske normalt gør... Men hold da helt fast hvor er der mange nye sanseindtryk når man starter et nyt sted.

I mine 3½ år på uddannelsen som fys. så har jeg ikke rigtig stiftet bekendtskab med psykiatrien i mine praktikforløb... Så jeg er på rigtig ukendt grund. Heldigvis er jeg blevet rigtig godt modtaget af både kollegaer og klienter..

I går mødte jeg en klient som dog ikke er en af mine og han spurgte til mit navn. Og han blev helt rørt da jeg spurgte til hans.

Har du nogensinde tænkt over dit navn? Ikke hvad du hedder? ... men at du har et navn... Vi bor i Danmark og tager det som en selvfølge at vi har et navn... Prøv at forestille dig at du har levet et årti eller mere UDEN et navn? Tænk hvis du fik et tal i stedet for og blev isoleret fra omverdenen?

Tanken er for mig så grotesk at jeg slet ikke kan beskrive det. Men det giver helt sikkert en forståelse af hvorfor denne mand går så meget op i navne...

I dag fik jeg så den her:


Jeg har fået at vide af mine kollegaer at det betyder at jeg officielt er acceptere som en af deres hvilket jeg er ret glad for.. :)

Havde du spurgt mig for 6 måneder siden ville jeg have sagt at psykiatrien ALDRIG blev det sted jeg kom til at arbejde... men man har jo et standpunkt til man bliver klogere :D

Nu vil jeg i seng for i morgen skal jeg have bagt 140 burgerboller til en klasseudflugt men sønnens klasse på fredag :)

Christian W. Jensen

tirsdag den 30. april 2013

Krea-Projekt: H.Y.L.D.E

Hvis man ikke har noget fornuftigt at sige skal man holde sin k..., hvilket forklarer stilheden på bloggen den seneste tid....

Men i dag er jeg blevet færdig med endnu et gør det selv projekt. Måske læste du med da jeg udviklede P.LA.D.S tilbage i dette indlæg. Og jeg skulle hilse at sige at P.L.A.D.S er brugt flittigt siden da. Ved burgerbollebagning, forårsrullestegning, knækbrødsfremstilling og andre situationer hvor man kan slippe afsted med at bruge alle fire bageplader :)

Og nu til det næste projekt. Jeg faldt over det på lifehacker.com og for dem der ikke kender siden så kan jeg fortælle, at det er en side med ideer til hvordan du hacker dit liv. Det vil sige optimere dit liv.


Lad mig præsentere: Handy-Yderst-Letanvendelig-Dørlignende-Ekstraktor. Forkortet H.Y.L.D.E :)

Som du kan se nederst til venstre er den meget diskret når den ikke er i brug mellem køle- og højskabet, men fire hjul under H.Y.L.D.E. gør den let at trække ud og skubbe på plads igen.

På den oprindelige version på lifehacker (som du kan du se her) er der en plade som bagbeklædning, men den valgte jeg ikke at bruge i min version, da jeg var bange for at vores smalle køkken ville blive meget mørkt når den var rullet ud.


I stedet for valgte jeg at sætte kæde fast med små kroge i begge sider. Alt i alt giver H.Y.L.D.E lige knap 4 meter hyldeplads ved at skubbe køleskabet 12 centimeter

Næste projekt er at bygge en sokkel til ovnen, så den kommer op i samme højde som bordpladen (og samtidig bliver plan :))

Håber alt går vel ude i det ganske, danske land.

Og lad lige høre fra dig, hvis du kender nogen der mangler en innovativ fysioterapeut med hænderne skruet rigtigt på :)


Christian W. Jensen


torsdag den 7. juni 2012

studieafsnit og børnekrea

Hvis ikke man har fået en hofteoperation eller er sundhedsstuderende på enten Fys-, Ergo eller sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg, så er det ikke sikkert man er klar over at der på Sygehus Syd findes et studieafsnit.

Det er beliggende på afdeling O1 og det særlige ved dette afsnit er, at fra kl. 0700 til 2000 bemandes af studerende. Eller rettere primært studerende. Vi har både en fysioterapeut, ergoterapeut og mindst en sygeplejerske (jeg tror der er 2-3 stykker) tilknyttet som vejledere.

Formålet med studieafsnittet, er at fremme det tværfaglige samarbejde mellem de forskellige faggrupper og give patienterne en bedre oplevelse af sammenhæng i deres behandling. Men da formålet er det tværfaglige så betyder det at det monofaglige (i hvert fald på fys.-området) ikke er helt så kompliceret.

I "gamle dage" var kotumen jo at hvis du fik en ny hofte skulle du holde dig i ro et stykke tid, men den nyeste evidens på området viser faktisk et sammenhæng mellem hurtig mobilisering og overlevelsesraten.... Anyway... taget i betragtning af min arbejdsbyrde så har jeg i denne første uge følt et vis overskud, så jeg har påtaget mig opgaven som morale officer i gruppen.

Nu har jeg aldrig været i det danske forsvar så hvis der er nogen derude der ved om denne stilling faktisk findes så må i lige give lyd fra jer, men jeg ved stillingen findes i den amerikanske hær og denne persons opgave er (surprise, surprise) at booste moralen i enheden... Og hvad bedre måde at booste moralen på end med snacks?

I tirsdags havde jeg nøddebarer med, hvilket var et kæmpe hit... og i dag står den på verdens bedste cookies. Jeg havde en senvagt i aftes (fra 12.30-20.00) og vi var et par stykker der blev enige om at et energiboost sidst på dagen ville være gavnligt... Så det prøver jeg i dag.

Opskriften på Cookies finder du Her og opskriften på nøddebarene har jeg fra min søster, der selv har sjusses sig frem til den.



Nøddebar(er)
(bliver en bar på ca. 14x20x2 cm, der kan skæres ud i mindre stykker når du har kølet den af)


150 g. honning
75 g. grov peanutbutter


100 g. mandler
60 g. valnødder
100 g. hasselnødder
90 g. peanuts (saltede)
(evt. 100 gr. mørk chokolade)

Smelt honning og grov peanutbutter i en gryde eller microovnen og rør det til en ensartet masse.
Hak nødder og evt. chokolade groft og hæld det i en skål. Hæld den flydende honning/peanutbutter hen over og rør det godt sammen.
Beklæd et ovnfast fad med bagepapir og fyld massen i. Læg et stykke bagepapir over og tryk massen godt sammen.

Bag det i en forvarmet ovn ved 150 grader til det begynder at dufte at varme mandler. (ca. 15-20 minutter med min ovn).


Og meget apropos morale officer. Da jeg kom hjem i går aftes kl. 20.30 og i det hele taget var en smule træt så fandt jeg denne på mit skrivebord:


Det er fa.... svært ikke at smile når man får sådan en bare fordi gave af sin søn. Og det er sikkert han er sin fars søn når hans kreaprojekter handler om mad :D

Det var alt for i dag... næsten. For i går sendte jeg noget med posten til en af mine faste læsere.. Noget der har givet mig dårlig samvittighed rigtig længe, men jeg blev ramt af livet og så røg det lidt i baggrunden... Jeg håber den når sikkert frem og du får meget glæde af den ;)



Christian W. Jensen