Viser opslag med etiketten udekøkken. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten udekøkken. Vis alle opslag

torsdag den 24. juni 2021

grillområde v 2. et eller andet

23. juni 2019... Den weekend vi flyttede ind. Dengang var udekøkkenet bare en grill sat op under halvtaget. Så vidt jeg husker var grillens placering baseret på at det vist var det eneste sted gulvet var nogenlunde plan.












6. juli 2019. 
Et par uger efter vi var flyttet ind havde jeg fået flyttet grillen fra den ene side af halvtaget til den anden side. Grillen er sat på en palle så jeg kunne ignorere grillens hjul fordi de var vind og skæve... Det gjorde grillen lidt mere stabil og så fik jeg sat mit pallegrillbord op som blev lavet i Svenstrup... Det består af Intakte og itusavede paller og 2 plexiglasplader fra Biltema på 80x120 cm så hylderne blev rengøringsvenlige.





31. marts 2020
Samme opsætning som året før. Jeg blev sagt op på min forrige arbejdsplads  lige omkring dette tidspunkt på grund af manglende rute. Det betød så at jeg havde et par måneder under den første corona lockdown hvor jeg havde mere end rigelig tid til hussysler.








19. juni 2020
Arbejdsløshed under coronalockdown betød at vi fik malet alt udvendigt træværk hvilket først betød algefjerning, grunding og til sidst maling. Vi fik også algefjernet lidt på væggen hvilket betød at grillen blev midlertidig flyttet væk fra muren.









2020 2. august
Sommerprojektet i 2020 var nyt gulv under halvtaget. Det gamle betongulv der var sunket sammen betød at en stor del af rummet var ubrugeligt. Vi fandt nogle fliser der kostede gratis på facebook marked. (bortset fra køreturene da jeg kun kunne have 14 fliser pr. tur på grund af trailerens vægtbegrænsning). Bestilte et læs stabilgrus hos den lokale vognmand og fik sved på panden et par gange :) Men det blev het sikkert mere brugbart.




2020 28. august

Jeg var så umådelig træt af hjulene/understellet på min grill, så jeg havde et stykke tid leget med tanken om at erstatte det med et hjemmebygget stativ så jeg var sikker på grillene altid var i vater. Det er praktisk når man f.eks. skal lave pandekager på grillpladerne. 
Den her del er også nævnt her



This isn't even my final form!



Christian W. Jensen
2021 - 23. juni
Som grillområdet ser ud nu. Der er kommet et hjørnebord hvor den yderste del mellem de to grills er på hængsler så jeg kan skifte gasflaske. Bordet til venstre har en fin lille detalje (synes jeg i hvert fald selv) ... Hvis du kigger godt efter så kan du se et knasthul lige under bordpladen. Den bliver udnytten som håndtag så de to øverste brædder kan åbnes op for ekstra opbevaring. Jeg har en ide om at der bliver gemt ledning med mere derinde.

Det mangler noget maling og så skal jeg have skåret plexiglaspladerne til så de passer til bordpladerne.

og muligvis en sektion mere så jeg får udnyttet hele væggen. Men derefter så tror jeg ikke der kommer flere versioner af udekøkkenet under dette halvtag. 
Version 3.0 må blive når udekøkkenet skifter plads :) 

tirsdag den 6. august 2019

Antiklimatisk much?

Så skete det!

Nu kan vi endelig sige at vi har set hele vores grund uden at lyve :) I går mandag, efter arbejde havde vi samlet hele familien til at bryde døren ned til den tilbygning der har stået urørt i, hvad der ser ud til at være, mange mange år...

Da vi var ude for at se på huset i sin tid så forsøgte jeg at kigge derind men konstaterede ret hurtigt at døren dertil ikke havde det så godt, så dengang opgav jeg projektet.

Efter indflytning så var det at Melle (katten) fik lov til at stifte bekendtskab med "udenfor" i gårdhaven og fordi vi var bange for at hun kunne hoppe op på det sammenfaldne tag og derfra videre ud i verdenen, så undlod vi at åbne op indtil Melle havde fundet sig til rette... Men da det var sket så var sønnen på ferie og jeg havde lovet ham ikke at åbne op derindtil uden han var med. Så ja..

Spændende hvad der gemmer sig af skatte?


I går var første gang hvor vi alle sammen var hjemme og der ikke skulle tage hensyn til katten. Jeg hentede et koben og en hammer, men det viste sig at være voldsom overkill.

Et solidt greb i døren og så kunne den trækkes af


Bygningen er ca. 10 gange 4 meter udvendigt og den eneste indgang er den grønne dør fra gårdhaven. På den modsatte side er der nogle vinduer som jeg har forsøgt at kigge ind af, men meget støvede glas og dårligt lys, samt at jeg er kongen af ønsketænktning fik mig til at tro at jeg havde set en gammel trætønde derinde som jeg var meget spændt på at se hvilken tilstand den var i.


Og nuuu... Trommehvirvel!

Skattene var: En stak træ, der heldigvis er så tørt at det kan flyttes ind i brændestablen. og min "trætønde" der viste at være en grøn plastik kompost

Ud over træ og en kompostspand så står der i hjørnet en masse net som havde været brugt til at indhegne gårdhaven og en enkelt tagplade eller to. Både dem i stål som har været på denne bygning og nogle gamle tagplader som tidligere har været på huset.


Ja... Det var rimelig antiklimatisk kan jeg godt fortælle :D Det mest positive der er at sige om det er at gulvet ser ud til at være nogenlunde plan, omend meget beskidt og fuld af blade der er faldet ned gennem loftet... og så ser det ud til at der er trukket strøm fra huset oppe under loftet.

Jeg tænker at jeg skal have lavet en brændestabel inde i stalden og så får jeg flyttet alt træet fra udbygningen til stalden og så skal jeg se hvordan jeg får understøttet taget så det er sikkert at gå rundt derinde mens jeg får ryddet op.

Christian W. Jensen

lørdag den 1. april 2017

Barfodsområde...

Hvis du skulle gætte hvad dagens emne omhandlede ud fra overskriften så tvivler jeg på det ville lykkedes for dig.

Sagen er at jeg sidste forår fik købt en ny grill. En charbroil T36G med 3 brændere og en sidebrænder (hvilket er god hvis man vil friturestege uden at have hele huset til at stinke :) ). Jeg brugte tidligere en Weber Q100 fra dengang vi boede i lejlighed på 2. sal men siden vi fik forhave så skulle der selvfølgelig en større grill til.

Men som alle der har set den vil vide at siden det ene sidebord også er en brænder så er der urimelig lidt afsætningsplads på i forhold til grillareal. Problemet blev løst da mine forældre fortalte at de havde en glasfiberplade liggende. Omkring 60-70 cm. bred og knap 2 meter lang og 1 cm tyk. Perfekt og vejrbestandig så den kan være ude hele året rundt. Jeg ved ikke lige hvor de havde fået den fra, men den var delvist malet hvid selvom malingen var skallet af flere steder og indenunder havde den en fin lilla farve. Så jeg afmonterede den ene vinge af grillen og byggede et understel til bordpladen.

De to kasser under bordet er deluxekasserne fra IKEA, der er velegnet til at stå ude hele året, da de lukker helt tæt så det indeni ikke bliver fugtskadet. Hvilket er grunden til at jeg købte dem for dem bruger jeg til alt mit ekstra grillgrej.


Hele min pointe med det her indlæg er at jeg endelig fik taget mig sammen til at skrabe alt malingen af, så nu er pladen helt lilla... meeed et par enkelte undtagelser. Det viser sig nemlig at på pladen står der "Barfodsområde - tag venligst fodtøjet af :)

Værd at huske når du går på mit bord!


Anyway. Vi har for første gang haft et snært af forår i denne weekend og jeg satser på det bliver starten på en lang grillsæson, så jeg satser på en udvidelse at mit udekøkken så snart jeg har fundet ud af hvordan jeg vil have det

Christian W. Jensen