Viser opslag med etiketten Bagedyst. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bagedyst. Vis alle opslag

søndag den 2. september 2012

Den paralympiske lagkage

DETTE INDLÆG ER REDIGERET MHT OPSKRIFTER

Chokoladeboller

  • 50 gr. gær
  • 2 dl. mælk
  • 100 gr. smør
  • 2 æg
  • 50 gr. sukker
  • ca. 500-550 gr. mel
  • ½ tsk. salt
  • ½ tsk. kardemomme
  • 100 gr. mørk chokolade

  • 1 letpisket æg til pensling

Fremgangsmåde:
Smelt smøret og rør det sammen med mælken. Så skulle det gerne have den rigtige temperatur til at du kan røre gær i. Tilsæt æg, sukker, mel, salt og kardemomme og rør det sammen i din lokale KEN...
Når det er godt rørt sammen tilsættes grofthakket chokolade og røres i med en dejskraber inden du lader det hæve en halv times tid.

Herefter skal du dele det til boller (jeg tror nok mine var ca. 85 gr.) og lader dem hæve på pladen i ca. 40 minutter inden de bages ved 190 grader i 10-11 minutter..

Makronbund
Som jeg lavede den. 

260 gr. marcipan
130 gr. sukker
3 bægre æggehvider (120 gr.)

Det hele røres godt sammen til en lind masse og spredes ud på en bageplade (tegn en cirkel så den bliver så stor som dine lagkagebunde.

Bages i ca. 20 minutter ved 200 grader til de er gyldne.

******

I fredags fyldte min søn 7 år.. (på hans vegne: velbekomme for det gode vejr)... Det resulterede i at vi skulle have børnefødselsdag for 13 drenge i vores lille lejlighed... og til sådan en lejlighed skal der jo kage til...

Sønnen havde bestilt en fodboldkage som jeg må erkende at jeg ikke selv bagte :) Karen trådte til fordi jeg havde en anden aftale onsdag aften og torsdag aften var allerede booket... men mere om det lige om lidt...

Kagen blev en Bare fordi kage beklædt med grøn fondant tilsat mandelessens hvor jeg tegnede fodboldbanen med alm. hvid glassur lavet af varmt vand og flormelis

Selvfølgelig med vingummibamser som spillere :D

Efter kage og varm kakao med flødeskum stod den på skattejagt og da de havde fundet skatten, havde han bestilt chokoladeboller... Jeg lavede dem til hundenes fødselsdag i februar, men jeg glemte at skrive opskriften ned.. Jeg har opskriften fra the forbitten word

Her er opskriften som jeg lavede den. Jeg lavede dem lidt mindre og fik 14 stk ud af denne portion.


Og nu til dagens overskrift.. Den paralympiske lagkage... På et tidspunkt i løbet af sommeren fik jeg den ide at jeg ville lave en othellolagkage.. og ikke nok med det.. Det udviklede sig til den olympiske othellolagkage...

Det eneste (eller rettere det første problem der opstår) er at hvis du har tænkt dig at lave 5 lagkager så kræver det en del mennesker til at spise dem :D

Lad mig starte med at sige at det ikke blev til den olympiske othellolagkage... det blev til en othelloinspireret lagkage...

Jeg lavede lagkagebunde efter denne opskrift og den blev rigtig god... Min springform er 26 cm i diameter og denne opskrift kunne deles i 3 uden problemer.

Dertil lavede jeg fem makronbunde efter opskriften fra himmelske kager. Jeg gangede lidt op fordi hun brugte en mindre springform, så derfor de lidt skæve tal


OK... så har vi 12 lagkagebunde og 5 makronbunde.. Så skal kagen bare samles..





5 makronbunde...
Kagecreme på dem alle
Lagkagebund
2 med hindbær/makronskum (blå og rød)
2 med rutebilsskum (gul og grøn)
1 med mere kagecreme og bananskiver (den sorte der ser lidt grå ud)

Fondant på toppen af dem alle sammen og så flødeskum på siderne... Det blev ikke de flotteste kager nogensinde lavet af min hånd, men jeg har jo også kaldt det for den paralympiske lagkage :D


Men nok om det... Nu vil jeg ind og se Den store bagedyst på dr.dk/nu... jeg så det ikke i tirsdags og jeg har været lidt fraværende på bloggen siden skolestart i sidste uge.. så i kan tro jeg blev overrasket over at have haft over 400 sidevisninger på en dag.. men det var altså hvad der skete i tirsdags da bagedysten fandt sted..

Hvad synes du om den store bagedyst?

Christian W. Jensen

tirsdag den 12. juni 2012

Opvaskemikado, fondant og hvedetortillas

Dog ikke på samme tid :D

Er stadig i praktik på studieafsnittet på sygehus syd og har lidt skæve arbejdstider, men er stadig tid til at lave lidt spændende mad. Egentlig ville jeg have lavet taco skaller men jeg fandt kun opskrifter på bløde hvedetortillas, men de var til gengæld også lette at lave og rigtig gode.

Jeg kan selvfølgelig ikke finde opskriften igen, men den minder meget om den her

Oversat til dansk:

Hvedetortillas
(12 stk.)

  • 330 gr. hvedemel
  • 1 tsk. salt
  • ½ tsk. bagepulver
  • 80 ml. rapsolie
  • 250 ml. varmt vand.
Fremgangsmåde:
Rør mel, salt og bagepulver  med et piskeris og tilsæt olien. Mix det sammen med fingrene og tilsæt vandet indtil dejen har samlet sig.
Lad det hæve tildækket i mellem 30 minutter og natten over.

Del dejen i 12 lige store stykker som rulles ud efter bedste formåen... Jeg har endnu ikke præstereret at lave nogle helt cirkelrunde, men jeg kan trøste dig med at formen ikke har noget med smagen at gøre.
De skal tørsteges indtil de begynder at boble op og så vendes. Hold dem varme i et viskestykke.


 Denne opskrift på fondant har jeg faktisk haft siden jeg var med til casting til den store bagedyst hvor jeg mødte mange fantastiske mennesker. Blandt andet ejeren af denne side. Hun gav mig opskriften på denne fondant der ikke er baseret på skumfiduser. Det fede ved den er at den er let at tilsætte smagsstoffer (så den ikke bare smager af sukker). Jeg tilsætter 2 tsk. mandelessens til min og det smager faktisk ret godt. Desuden skulle både vanilla, rom og andre essenser kunne bruges. (æteriske olier skulle også kunne bruges, men jeg har ikke forsøgt det endnu)

Fondant
  • 2 tsk. gelatinepulver
  • 2 spsk. vand
  • 62 gr. lys sirup
  • 500 gr. flormelis
  • evt. Smag (f.eks 2 tsk mandelessens)
Fremgangsmåde
Gelatinepulver, vand og sirup smeltes i et vandbad. (Skal du have smag i skal det også tilsættes nu) herefter tilsættes flormelis lidt af gangen og røres godt sammen til fondanten har den rigtige fondantkonsistens. Modsat MMF (MarshMellow Fondant) så skal dette ikke "sætte sig" natten over i køleskabet, men kan bruges med det samme.


Sidst men ikke mindst... Kender du opvaskemikado?
Det er meget lig almindelig mikado, men med opvasken. Det er et spil jeg ofte spiller når jeg alligevel skal vaske op. Det ser nogenlunde sådan her ud:

 Tricket er at vaske så meget af du kan og stable det op, gerne så højt så muligt og så starter spillet. Tag en genstand af gangen og tør den af uden at resten vælter... (Det har kostet et par glas igennem tiderne, men det er hvad der sker. :))

Og til alle jer der har en opvaskemaskine ... HA... i kan ikke spille med ;)

HUSK: Fredag d. 22. juni er der Netværk Med Mad... 
Indtil videre er vi 4 voksne og et barn til bords. Vi har stadig plads til et par stykker eller 4 mere.. så meld dig til på facebooksiden eller send mig en mail... Og har du brug for at tage en ven/veninde eller en kæreste med for at deltage så skriv og vi ser om det kan lade sig gøre :D

Christian W. Jensen

mandag den 12. marts 2012

Bare fordi man ikke ...

var interessant nok til at komme videre i den store bagedyst så tror jeg måske alligevel at jeg tager udfordringen op..

I går søndag skulle der bages med Mette Blomsterberg og opskriften var Citronpandekager med citroncreme og citronconfit og glaskaramel.

Det lyder som et projekt til weekenden sammen med kæresten.

Har du lyst til bagedystudfordringen så har jeg fundet opskriften her

Jeg fik forresten også en opskrift på fondant af en af de andre deltagere som jeg skal have lavet en af dagene. Jeg blev lige gjort opmærksom på at min blog fyldte 1 år for en uges tid siden, så jeg er blevet opfordret til at lave en fødselsdagskage til den. Forhåbentlig kan jeg skaffe gæster nok til at slippe afsted med at lave en spongecake med fondant.

Hvis jeg inviterede til blogfødselsdagskage (i Aalborg). Ville du så komme?

Christian W. Jensen

lørdag den 10. marts 2012

Casting i Aarhus - Den store Bagedyst


Casting til Den store Bagedyst

Så kom den store dag hvor der var casting til bagedysten. Dagen begyndte som så mange andre med morgenmad med familien og så kørte vi sydpå mod Aarhus. DR's bygning ligger på Oluf Palmes Alle og den var faktisk ikke så svær at finde og især hvis man kommer nordfra.

Vi mødtes alle i indgangen og efter meget kort tid blev vi lukket ind i studie 11, hvilket var min første gang i et studie nogensinde. Havde det været et radiostudie, kunne jeg have brugt det i Beskytter, da min hovedperson som bekendt er Radiovært. Men det kan jo være jeg må lade ham stille op til et interview i TV på et tidspunkt i forsættelsen. 

Anyway... Da vi alle var kommet ind så blev vi præsenteret for de to der havde med programmet at gøre og så de to castere, der havde til opgave at sammensætte "the right stuff" til et godt tv-program. De præsenterede programmet, der er den danske version af The great British Bakeoff, der snart går i gang med deres 3. sæson. Mette Blomsterberg bliver en af dommerne og Peter Ingemann fra Hammerslag bliver vært... 

Da vi havde fået de oplysninger var det vores tur... Vi skulle jo hver især medbringe noget der fortalte noget om os som bagere.. Der var red velvet cake med flødeost creme. cakepops (tror jeg nok de hedder) cupcakes og mini cupcakes, kærnemælkshorns (en god ide til at bruge det marcipan jeg har liggende i skabet) og meget meget andet.... Og ja... jeg havde også noget med... Kan du gætte det ved at se på denne collage?


Da de havde præsenteret os selv og det vi havde taget med, så blev der serveret sandwich og vand som vi kunne hygge os med, mens de fandt ud af hvem af os der skulle gå videre til næste del af castingen... Og hvis der nu er nogle af arrangørerne der læser med her... så vil jeg godt have lov at foreslå at i næste gang servere lyst brød.. Det mætter ikke så meget og dermed kan vi smage flere af alle de fantastiske kager der blev bagt... værsågod... gratis feedback til et ellers godt og spændende arrangement... 
Jeg kan især godt lide hele konceptet (med kage selvfølgelig) men også, at der er lagt hyggen og den positive stemning ved kagebagning, der er i højsædet... Jeg synes (personligt) at alt for mange tvkonkurrencer handler om at skabe splid og intriger ect., så et program hvor de melder ud at det er det positive der skal være i højsædet gør helt sikkert, at det bliver et program jeg skal se når det bliver sendt... Til efteråret tror jeg... Men alligevel.. helt sikkert noget jeg skal se... 

Skal du også se den store bagedyst på DR1?


Christian W. Jensen

P.S. Nå ja... hvordan gik det så for mig... Jeg kom desværre ikke videre... Hvilket går mig en smule på... Men det er jo blevet en stor succes i England, så mon ikke det også bliver det her i Danmark.... Så jeg får vel chancen igen næste år... Vi er stadig ikke så mange kagebagende mænd i landet (åbenbart) I dag i Aarhus var vi 8 mænd ud af 35, så hvis ikke antallet eksplodere inden næste år, mangler de nok også til den tid... Og så har jeg jo et helt år til at bage flere kager og blive endnu bedre i :)

fredag den 9. marts 2012

Forberedelse til Casting på Den store Bagedyst

De sidste 24 timer har været lidt underlige...

Jeg fik invitationen til casting på "den store bagedyst" på DR i går eftermiddags kl. 13.42... Læste den ca. en time efter og den havde en deadline der hed kl. 18.00 hvor jeg skulle bekræfte at jeg gerne ville deltage... Kl. lidt over otte i aftes fik jeg så en ny mail med tre spørgsmål: Hvad er mit kage/bage yndlingsredskab/udstyr i køkkenet? Hvad kan jeg bidrage med til konkurrencen? og hvad kendetegner mig? f.eks. unik side eller særlig hobby... Den oprindelige deadline for at svare på de spørgsmål var i aftes kl. 21, men der var kommet en ny deadline, der hed kl. 12 i dag...

Jeg har lige svaret på spørgsmålene nu, og nu er der vist ikke andet at gøre end at vente til i morgen... Vi skal mødes kl. 12 til en kort intro og så går udvælgerne rundt og interviewer dem, der har givet nogle interessante svar på de tre spørgsmål...

Det hele er meget nyt for mig, men jeg er utrolig nysgerrig af natur, så jeg synes det er helt vildt spændende, at se hvordan tingene hænger sammen.



Christian W. Jensen

torsdag den 8. marts 2012

Tillykke!! Du skal til Casting

Så fik jeg lige en mail fra DR om at jeg skal komme til Casting på lørdag kl 12.00 i Århus...

Medbring: Bageudstyr, bagværk, ingredienser, opskrifter eller andet..

 Shit just got real...


Christian W. Jensen

tirsdag den 6. marts 2012

Tak for din henvendelse...

For et stykke tid siden fik jeg en mail fra min svigerinde.. Hun synes helt sikkert, at det ville komme familien til gode, hvis jeg deltog i den store bagedyst på DR... Eftersom jeg havde min tvivl omkring mit forsøg på ski, så tænke jeg ... hvorfor ikke... Så derfor



I må gerne krydse fingre hvis i har lyst til at se noget kvalitet for Licenspengene :)


Christian W. Jensen