Viser opslag med etiketten Grill. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Grill. Vis alle opslag

torsdag den 24. juni 2021

grillområde v 2. et eller andet

23. juni 2019... Den weekend vi flyttede ind. Dengang var udekøkkenet bare en grill sat op under halvtaget. Så vidt jeg husker var grillens placering baseret på at det vist var det eneste sted gulvet var nogenlunde plan.












6. juli 2019. 
Et par uger efter vi var flyttet ind havde jeg fået flyttet grillen fra den ene side af halvtaget til den anden side. Grillen er sat på en palle så jeg kunne ignorere grillens hjul fordi de var vind og skæve... Det gjorde grillen lidt mere stabil og så fik jeg sat mit pallegrillbord op som blev lavet i Svenstrup... Det består af Intakte og itusavede paller og 2 plexiglasplader fra Biltema på 80x120 cm så hylderne blev rengøringsvenlige.





31. marts 2020
Samme opsætning som året før. Jeg blev sagt op på min forrige arbejdsplads  lige omkring dette tidspunkt på grund af manglende rute. Det betød så at jeg havde et par måneder under den første corona lockdown hvor jeg havde mere end rigelig tid til hussysler.








19. juni 2020
Arbejdsløshed under coronalockdown betød at vi fik malet alt udvendigt træværk hvilket først betød algefjerning, grunding og til sidst maling. Vi fik også algefjernet lidt på væggen hvilket betød at grillen blev midlertidig flyttet væk fra muren.









2020 2. august
Sommerprojektet i 2020 var nyt gulv under halvtaget. Det gamle betongulv der var sunket sammen betød at en stor del af rummet var ubrugeligt. Vi fandt nogle fliser der kostede gratis på facebook marked. (bortset fra køreturene da jeg kun kunne have 14 fliser pr. tur på grund af trailerens vægtbegrænsning). Bestilte et læs stabilgrus hos den lokale vognmand og fik sved på panden et par gange :) Men det blev het sikkert mere brugbart.




2020 28. august

Jeg var så umådelig træt af hjulene/understellet på min grill, så jeg havde et stykke tid leget med tanken om at erstatte det med et hjemmebygget stativ så jeg var sikker på grillene altid var i vater. Det er praktisk når man f.eks. skal lave pandekager på grillpladerne. 
Den her del er også nævnt her



This isn't even my final form!



Christian W. Jensen
2021 - 23. juni
Som grillområdet ser ud nu. Der er kommet et hjørnebord hvor den yderste del mellem de to grills er på hængsler så jeg kan skifte gasflaske. Bordet til venstre har en fin lille detalje (synes jeg i hvert fald selv) ... Hvis du kigger godt efter så kan du se et knasthul lige under bordpladen. Den bliver udnytten som håndtag så de to øverste brædder kan åbnes op for ekstra opbevaring. Jeg har en ide om at der bliver gemt ledning med mere derinde.

Det mangler noget maling og så skal jeg have skåret plexiglaspladerne til så de passer til bordpladerne.

og muligvis en sektion mere så jeg får udnyttet hele væggen. Men derefter så tror jeg ikke der kommer flere versioner af udekøkkenet under dette halvtag. 
Version 3.0 må blive når udekøkkenet skifter plads :) 

torsdag den 3. juni 2021

Citrus Fladud kylling

Den her opskrift har vi nu lavet 2 gange siden jeg først fandt den for et par uger siden og det har været et hit begge gange så jeg tænkte at det måske var på tide at få den skrevet rent, så jeg kan finde den fremover :D 

Jeg fandt opskriften på youtube af alle steder.. Kokken hedder Sam the Cooking Guy og jeg troede egentlig bare han var en youtubepersonlighed men det viser sig at han faktisk også har et par restauranter så måske er han ikke BARE en youtuber :) 

Anyway.. Hvis du synes at Citrus Fladud kylling er et fjollet navn til en opskrift så kan jeg informere om at han på youtube kalder videoen for "The grilled chicken dinner that my wife and I can't stop making" så yeahh.. Pludselig er citrus fladud kylling ikke så fjollet hva'? 

Opskriften er marineret kylling i et fladbrød med yoghurtdressing

Citrus Fladud Kylling

Som jeg lavede det

  • 4 kyllingebryster (Der kunne godt være marinade til 6 kyllingebryster i samme mængde)

Marinade:

  • 180 gr /3/4 kop olivenolie
  • 2 spsk fiskesauce (ja jeg ved det godt)
  • 1½ spsk soyasauce
  • 1 spsk dijonsennep
  • 3 store fed hvidløg (pressede)
  • 2 tsk timian
  • 2 tsk knust rosmarin
  • saften af 2 citroner

Fremgangsmåde: 
Bank kyllingebrysterne flade og skær evt nogle riller i dem for at give marinaden en større overflade at trænge ind i. Læg dem herefter i en plastikpost og hæld marinaden ved. Pres luften ud af posen og læg den i køleskabet.

Ved tilberedning: Grill kyllingen til den passerer 60 grader i kernetemperatur.. Jeg har altid været typen der har skåret det tykkeste stykke kylling over for at se om den var gennemstegt, men det har også tit betydet at de tyndere stykker er stegt tørre... Jeg gjorde det at jeg købte et stegetermometer og det har gjort det meget mere sikkert at spise min grillmad :D

Naan/Fladbrød
  • 1 pakke tørgær
  • 125 gr / ½ kop lunken vand (ikke varmere end 37 grader)
  • 1 tsk sukker

  • ca. 375 gr hvedemel
  • 185 gr græsk yoghurt
  • 1 spsk olivenolie
  • ½ tsk salt

Fremgangsmåde:
Bland tørgær, vand og sukker i en lille skål. Sæt det til side i små ti minutter. I den tid skal det meget gerne danne skum på overfladen. Hvis ikke den gør det er din gær dårlig og den skal ud.
Tørgær, vand og sukker danner efter 10 minutter skum på overfladen hvis gæren er god


Bland mel, gærblanding, yoghurt, olie og salt i din lokale køkkenmaskine og sæt den til at ælt det godt sammen.

Dæk dejen til med et fugtigt klæde og lad det hæve i en times tid. 

Del dejen til 8 stykker og rul dem flade. Jeg anbefaler at rulle dem alle ud og læg dem med bagepapir mellem dem, for når de skal steges går det hurtigt. 

De skal vel have ca et minut på hver side indtil de er gyldne... Læg dem i et viskestykke så de forbliver lune og bløde.

Dressing
  • 65 gr. græsk yoghurt
  • 65 gr. hellmans mayo
  • Saften af en halv citron (evt. en hel hvis du godt kan lide citronsmag)
  • 2 store fed hvidløg
  • 2 spsk hakket persille

Samling:

Tag et fladbrød og læg en stribe dressing på det. Læg udskåret kyllingebryst på, og top det evt af med lidt grønt. Fold og spis som en taco :) Det er virkelig godt




Velbekomme...

Og nå ja... Så sker der måske snart noget ret vildt... Jeg tør kun tease det nu for jeg vil ikke jinxe det... men ja.. Hvis det bliver til virkelighed så skal jeg nok give lyd fra mig :) 



Christian W. Jensen

mandag den 7. september 2020

Nyt grej og fest

DETTE INDLÆG ER REDIGERET MHT OPSKRIFTER

KFC kyllinge nuggets som jeg lavede dem (til 10 teenagere) 
(opskrift fundet her)


  • 8 kyllingebryster
  • kærnemælk

Panering: 
  • 2 kopper mel (400 gram)
  • 4 spsk Paprika
  • 3 spsk stødt hvid peber
  • 2 spsk Hvidløgspulver
  • 1 spsk selerisalt
  • 1 spsk sort peber
  • 1 spsk sennepspulver
  • 1 spsk stødt ingefær
  • 1 spsk Tredje krydderi 
  • 2/3 spsk salt
  • 1/2 spsk Timian
  • 1/2 spsk Basilikum
  • 1/3 spsk Oregano


Fremgangsmåde: 
Krydr kyllingerne let med salt og peber og sous vide dem i 1,5-2 timer ved 61 grader. Lad dem køle af og skær dem i skiver ca. 1,5 cm tykke. Læg skiverne i kærnemælken og tag dem derfra over i paneringen. Steg dem i frituregryden ved 190 grader i ca. 5 minutter. Jeg havde plads til ca. 8 stykker af gangen. 


******

Det har været et stykke tid siden jeg har udvidet maskineparken, men på det sidste er der faktisk kommet to nye maskiner til Opleveren :) Det ene er dog et "kopi" af en tidligere beboer.. Jeg har været på udkig efter en ekstra grill siden min fødselsdag i sommers og min far fandt en på facebook marked for en pose slik. Den er blevet vasket og det viser sig at den er helt funktionel. Dens varmefordelingsplader er dog rustne, men jeg tænker at jeg kan bruge den til stegeplader og grillriste på den gamle og så går det vist lige op. Min plan er at bygge et understel/bord af træ til begge grills og koble dem på samme flaske, selv om jeg ikke lige har regnet ud hvordan jeg gør det :) 


Et billede af WIP (Work In Progress) bordet. Formålet var at lave et bord til grillen der er stabilt (og i vater) og som ikke er dybere end selve grillen med åben låg... Så ja.. to af dem og så et bord lavet af brædder der bliver slebet og enten lakeret, malet eller får engang epoxy.

Anyway. Grej nr. 2 er noget så simpelt som en frituregryde. Ideen med min dobbeltgrill setup kræver at jeg fjerner sideblusene på dem og det er dem jeg plejer at at bruge til at friturestege ting så derfor blev der investeret i en gryde til formålet. Oooog skal jeg være helt ærlig så er det nok også mere sikker at bruge en frituregryde, end en alm. gryde med varm olie over åben ild :D 

Del 2 af overskriften skyldes at sønnike fyldte 15 for en uges tid siden og i den anledning havde Tasja og jeg sagt til ham at vi gerne ville holde fest for ham og nogle af hans venner ude under halvtaget. 

Menuen bestod af (hjemmelavet) KFC kylling, nachos, pommes frites og ostesauce



Jeg har desværre ikke noget billede af dem for teenagerne var sultne :D Men de bliver helt sikkert lavet igen og så skal jeg nok prøve at tage et billede.






Christian W. Jensen

søndag den 25. juni 2017

Spareribs... There can be only... 3

Jeg har længe brugt en bestemt opskrift på spareribs; nemlig denne. For nyligt kom jeg frem til at den var lige krydret nok så derfor prøvede jeg den anden simplere version, hvor det bare er barbecuesauce penslet på efter de er forberedt i ovnen.

Og så fandt jeg en flaske liquid smoke i bilka og så tænkte jeg. DET må kunne bruges til spareribs. Så sønnen og jeg besluttede os for at invitere gæster for at finde THE ONE... opskriften som vi kunne bruge fremover. Tasja tog sine børn med. Sønnen og jeg og to hold gode venner. I alt 9 mennesker. Heraf tre børn.

Jeg købte 10 kg. kamben i min lokale kvickly. Der var 22 sider i alt. Jeg brugte 18 til weekendens projekt og de sidste 4 endte i fryseren.



"De søde" (Skal startes ca. 3 timer før spisetid) 
Opskriften som jeg lavede dem.

  • 6 side kamben (d'uh)
  • 12 spsk æbleeddikecider
  • 12 klatter smør
  • 6-9 meter staniol

1 portion Barbecue sauce (fundet HER)

Fremgangsmåde:
Det VIGTIGSTE når du laver kamben er at fjerne den hinde der sidder på bagsiden af benene. Brug en gaffel til løsne den i den ene ende og så kan de som regel trækkes af i et stykke.

Tag et stykke staniol på ca 1-1,5 meter og læg det dobbelt. Fold siderne lidt op og læg kambenene med kødsiden nedad. Hæld æbleeddikecider over og læg smør ovenpå og fold herefter staniolen omkring benene. Gentag indtil du er løbet tør for ben. Jeg havde besluttet mig for at lave 6 sider af hver variant så det var muligt for alle at smage alle varianterne.

Anyway.... ca 2 timer i en ovn eller grill ved omkring 150 grader og så er de så møre at kødet er ved at falde af benene. Læg dem herefter på en varm grill med kødsiden opad. Pensl med barbecuesauce og lad det "brænde" sig ind i kødet. Gentag dette hvert 5-10. minut indtil de er godt klistrerede.


"De krydrede" (skal startes aftenen før) 

Dryrub:
  • 200 gram brun farin
  • 50 gram Paprika (mild)
  • 2 spsk hvidløgspulver
  • 2 spsk. løgpulver
  • 2 spsk groft salt
  • 2 spsk stødt sort peber
  • 1 spsk. sød chili
  • 1 tsk. cayennepeber

  • 6 side kamben (d'uh)
  • 12 spsk æbleeddikecider
  • 12 klatter smør
  • 6-9 meter staniol

1 portion Barbecue sauce (fundet HER)

Fremgangsmåde:
Det VIGTIGSTE når du laver kamben er at fjerne den hinde der sidder på bagsiden af benene. Brug en gaffel til løsne den i den ene ende og så kan de som regel trækkes af i et stykke.

Bland ingredienserne til dryrubben.

Gnid kambenene ind i dryrubben og pak dem ind i husholdningsfilm og smid dem i køleskabet natten over.

Tag et stykke staniol på ca 1-1,5 meter og læg det dobbelt. Fold siderne lidt op og læg kambenene med kødsiden nedad. Hæld æbleeddikecider over og læg smør ovenpå og fold herefter staniolen omkring benene. Gentag indtil du er løbet tør for ben.

De skal have ca 2 timer i en ovn eller grill ved omkring 150 grader og så er de så møre at kødet er ved at falde af benene. Læg dem herefter på en varm grill med kødsiden opad. Pensl med barbecuesauce og lad det "brænde" sig ind i kødet. Gentag dette hvert 5-10. minut indtil de er godt klistrerede.

"De røgede" (skal startes aftenen i forvejen)

Dryrub:
  • 200 gram brun farin
  • 50 gram Paprika (mild)
  • 2 spsk hvidløgspulver
  • 2 spsk. løgpulver
  • 2 spsk groft salt
  • 2 spsk stødt sort peber
  • 2 tsk. Liquid smoke

  • 6 side kamben (d'uh)
  • 12 spsk æbleeddikecider
  • 12 klatter smør
  • 6-9 meter staniol

- 1 portion Barbecue sauce (fundet HER) *

* næste gang skal denne version prøves hvor der er tilsat liquid smoke i barbecuesaucen

Fremgangsmåde:
Det VIGTIGSTE når du laver kamben er at fjerne den hinde der sidder på bagsiden af benene. Brug en gaffel til løsne den i den ene ende og så kan de som regel trækkes af i et stykke.

Bland ingredienserne til dryrubben.

Gnid kambenene ind i dryrubben og pak dem ind i husholdningsfilm og smid dem i køleskabet natten over.

Tag et stykke staniol på ca 1-1,5 meter og læg det dobbelt. Fold siderne lidt op og læg kambenene med kødsiden nedad. Hæld æbleeddikecider over og læg smør ovenpå og fold herefter staniolen omkring benene. Gentag indtil du er løbet tør for ben.

De skal have ca 2 timer i en ovn eller grill ved omkring 150 grader og så er de så møre at kødet er ved at falde af benene. Læg dem herefter på en varm grill med kødsiden opad. Pensl med barbecuesauce og lad det "brænde" sig ind i kødet. Gentag dette hvert 5-10. minut indtil de er godt klistrerede.




VURDERINGEN:
Hele planen med dette var jo finde ud af hvilken der var favoritten så jeg næste gang kan nøjes med at lave en slags fremover.

Well.. Jeg kunne bedst lide den røgede. Den havde mere smag end de søde, men var ikke så stærke som de krydrede. Som sagt så tænker jeg at jeg næste gang skal prøve at tilføre lidt liquid smoke til barbecuesaucen for en mere gennemtrængende røgsmag.

Tasja kunne også bedst lide den røgede. Så langt så godt. Men sønnen min kunne bedst lide de krydrede sammen med flere af de andre gæster og Tasjas børn var størst fan af de søde. ... så nej.. Fik ikke rigtig reduceret mulighederne.
Christian W. Jensen

lørdag den 1. april 2017

Barfodsområde...

Hvis du skulle gætte hvad dagens emne omhandlede ud fra overskriften så tvivler jeg på det ville lykkedes for dig.

Sagen er at jeg sidste forår fik købt en ny grill. En charbroil T36G med 3 brændere og en sidebrænder (hvilket er god hvis man vil friturestege uden at have hele huset til at stinke :) ). Jeg brugte tidligere en Weber Q100 fra dengang vi boede i lejlighed på 2. sal men siden vi fik forhave så skulle der selvfølgelig en større grill til.

Men som alle der har set den vil vide at siden det ene sidebord også er en brænder så er der urimelig lidt afsætningsplads på i forhold til grillareal. Problemet blev løst da mine forældre fortalte at de havde en glasfiberplade liggende. Omkring 60-70 cm. bred og knap 2 meter lang og 1 cm tyk. Perfekt og vejrbestandig så den kan være ude hele året rundt. Jeg ved ikke lige hvor de havde fået den fra, men den var delvist malet hvid selvom malingen var skallet af flere steder og indenunder havde den en fin lilla farve. Så jeg afmonterede den ene vinge af grillen og byggede et understel til bordpladen.

De to kasser under bordet er deluxekasserne fra IKEA, der er velegnet til at stå ude hele året, da de lukker helt tæt så det indeni ikke bliver fugtskadet. Hvilket er grunden til at jeg købte dem for dem bruger jeg til alt mit ekstra grillgrej.


Hele min pointe med det her indlæg er at jeg endelig fik taget mig sammen til at skrabe alt malingen af, så nu er pladen helt lilla... meeed et par enkelte undtagelser. Det viser sig nemlig at på pladen står der "Barfodsområde - tag venligst fodtøjet af :)

Værd at huske når du går på mit bord!


Anyway. Vi har for første gang haft et snært af forår i denne weekend og jeg satser på det bliver starten på en lang grillsæson, så jeg satser på en udvidelse at mit udekøkken så snart jeg har fundet ud af hvordan jeg vil have det

Christian W. Jensen

torsdag den 9. juni 2016

Barbecue rub og sauce

Titusind år siden sidste blog indlæg.

Dette indlæg bliver bare lige skrevet for at samle mine nye favoritopskrifter på barbecuesauce og en barbecue dryrub


Barbecue sauce:
(Fundet her)

  • 1 spsk rapsolie
  • 2 spsk finthakket løg
  • 1 kop (/230 gr) æblecidereddike
  • 1½ kop (/350 gr) Heinz ketchup
  • 3/4 kop (/180 gr) brun farin
  • 3 spsk Dijon sennep
  • 1 spsk Worchestershiresauce
  • 2 tsk sød chilipulver
  • 1 tsk cayennepeber
  • salt og peber
Fremgangsmåde: 
Bland alle ingredienserne i en gryde og lad det simre ved lav varme i ca. 40 minutter hvorefter det sættes til afkøling

Barbecue Dry rub
(Fundet her)

  • ½ kop (/120 gr.) Brun farin
  • ½ kop (/90 gr.) Paprika
  • 1 spsk. knust sort peber
  • 1 spsk. salt
  • 1 spsk chipotle chili pulver
  • 1 spsk hvidløgpulver
  • 1 spsk løgpulver
  • ½ tsk. cayenne peber (valgfri)


Mix godt og opbevar i lufttæt beholder

Christian W. Jensen

søndag den 23. marts 2014

Carnita Taco - Better than pulled pork

DETTE INDLÆG ER REDIGERET MHT OPSKRIFTER

Carnita Taco
Som jeg lavede den

Fuego Spice mix
  • 3 spsk stødt paprika
  • 1 tsk Cayennepeber
  • 1 tsk hvid peber
  • 1 spsk sort peber
  • 1 spsk hvidløgspulver
  • 1 spsk tørret oregano
  • 1 spsk salt
Fremgangsmåde:
Bland alle ingredienserne og opbevar det i en lufttæt beholder. 

  • 2 kg. svinekam uden svær og ben
  • 4 spsk fuego spice mix
  • 2 spsk limesaft
  • 2 spsk appelsinsaft
  • 4 spsk kinesisk soya
  • 2 tsk spidskommen
  • 10 fed fint hvidløg
  • 1½ liter coca cola MED SUKKER

Fremgangsmåde:
Skær grisen i små stykker og masser krydderiblandingen ind i kødet så det hele er dækket. Hæld lime- og appelsinsaft ved sammen med soya, spidskommen og finthakket hvidløg. Lad det marinere natten over. 

Ca 2½-3 time før du skal spise steger du kødet i en tykbundet gryde (gør det af flere omgange) og når alt kødet er brunet af hældes evt. marinaderester ved også. Endelig hældes der cola ved til kødet er dækket. Det krævede ca. en liter i min gryde og så skal det bare simre under låg i et par timer. Når tiden er gåt tages låget af og det koge ind. Du kan evt. mose kødet op af siden på gryden så der trævler rigtig meget.  Det var også her jeg tilsatte det sidste cola og lod det koge helt ind til det blev klistret. 




Tomatsalsa
  • 500 gr. tomater (udkernede)
  • 1 rødløg finthakket
  • 4 fed hvidløg, presset
  • Saften af 1 lime (2 spsk)
  • 1 tsk. tørret koriander (opskriften siger 4 spsk friskhakket koriander, men det havde vi ikke onsdag og da jeg lavede en portion mere i går var det med frisk koriander, men der synes jeg 4 spsk. er for markant)
  • ½ tsk. sukker
  • 1 tsk. tørret chili fra Santa Maria

Fremgangsmåde:
Når jeg laver tomatsalsa og guacamole så bruger jeg min store hakker til stavblenderen. Og når du gør det med den så skal du lige være opmærksom på rækkefølgen. Start med det der skal være i de mindste stykker. I dette tilfælde løg og hvidløg. Hak det grundigt. Tilsæt herefter limesaft, koriander, sukker og chili. Hak det noget mere. Til sidst tilsættes de udkernede tomater og hakkes indtil de er i passende størrelser. Sæt den herefter på køl og lad den trække. 


Her får du den som jeg lavede den til 8 mennesker. 

  • 4 store modne avocadoer
  • 1½ løg - Finthakket
  • 2 hakkede, modne tomater
  • 1 tsk tørret koriander
  • 4 fed hvidløg - Finthakket 
  • 1 udkernet rød chili
  • saft af1 limefrugt (2 spsk)
  • groft salt og friskkværnet peber 

Fremgangsmåde:
Rød chili, løg, hvidløg og tomater tilsættes hakkeren, sammen med koriander, limesaft. Hak det grundigt. Tilsæt herefter advocadoerne og hak dem ved lav hastighed så de ikke bliver fuldstændig pulveriserede. En god guacamole skal altså have en smule struktur hvis du spørger mig. Det ved jeg godt du ikke gjorde, men det er min blog, så HA!


Grillede ananas. 
Appetizer til fredagens netværk med mad


Så var der lige en instruktion i hvordan jeg plejer at partere en (et?) ananas. (billedet skal læses med uret fra øverste venstre hjørne)

De rene stykker ananas der er tilbage (midterste billede til venstre) skæres i ca. 1-1½ cm tykke skiver og drysses let med Fuego spice mix. Tænd op for grillen (eller grillpanden) på meget høj varme. Når grillen er varmet op smides ananasstykkerne på kortvarigt til de har fået grillmønster. Velbekomme :)

******

Så fik jeg en stille stund til at skrive om fredagens Netværk med Mad. Det tog lidt tid at få fyldt bordet op, men fire dage inden den store dag, havde jeg hørt tilbage fra de mennesker der havde givet udtryk for at de var interesserede. Vi endte med at blive 8 mennesker i alt, her af to børn.

Menuen var ikke helt præg af min arbejdsløshed som den plejer at gøre og så alligevel.

Vi fik:

  • Carnita taco
  • Taco al Pastor
  • Alm. Taco kød
  • Marinerede rødløg
  • Grillede ananas
  • Hjemmelavet guacamole
  • Hjemmelavet tomatsalsa
  • Majspandekager
  • Og lyskrydssalat

Og som altid så var der MASSER af mad :) (faktisk skal vi også have rester i aften, hvilket egentlig passer mig ret godt :))

Opskrifterne til Carnita Taco og Taco al Pastor kommer fra bogen "Texmex fra Bunden" af Jonas Cramby. Jeg fik den af min lillesøster i julegave og har siden da arbejdet mig igennem den. Den er alle pengene værd og jeg kan på det varmeste anbefale den. 

Jeg skriver opskriften på Carnita Taco her (colagris) fordi det lovede jeg mine gæster det.



torsdag den 11. juli 2013

Spareribs... Better than Bones!

Så blev det blogtid igen... Her i det danske sommervejr der endelig er kommet over os, kunne man jo fristes til at tro at jeg tilbragte al min tid udenfor... Men det ville være fejlagtigt at tro :)

Nyt arbejde og jobsøgning (Men med lidt held er det snart et overstået kapitel :)), sønnen har fået ferie, tur i Fårup sommerland. Og så bare ellers almen lallen rundt :D

Men grunden til at der blogges nu skyldes netværk med mad-aftenen i går. Jeg bilder mig selv ind, at det har været et savnet event for der var fuldt hus... Vi var 11 til bords og jeg kan kun sige det var en fantastisk aften.. Menuen var næsten klassisk med pulled pork... Dog med sommercoleslaw og som noget nyt... SPARERIBS :) Det var 3. gang jeg forsøgte mig med spareribs og det er nu lykkedes mig, at lave nogle der er bedre end dem fra bones.

Spareribs (2,5 kg.) Som jeg lavede dem
Start med at købe gode ben... Jeg er begyndt at købe spareribs fra Slagter Stiller i Øgadekvarteret i Aalborg. De sælger rimelig godt, så det kan være en god ide at ringe til dem på forhånd og bestille dem hjem hvis du skal bruge dem til en fest.
Når du kommer hjem med benene vender alle benene med bensiden opad (forestil dig benene som et U med benene i vejret). Langs benene sidder der en blodåre. Med en negl og køkkenrulle klemmes blodet ud og tørres af. Når du har gjort det kommer det hemmelige trick (som jeg nu deler med de 5 læsere af min blog :))
Tag en strikkepind eller lignende og før den ind under den hvide hinde der sidder på siden med benene. Sæt strikkepinden under i den ene ende og så kan du med lidt held trække hinden af hele siden i et stykke.

Så lagt så godt... Tag en bradepande eller en stor plastikpose og salt benene.

Saltning:
- 1 del salt
- 4 dele vand
Nok til at drukne alle benene enten i bradepanden eller i posen.

Lad det stå i en times tid og skyl derefter overskydende salt af. Imens laver du dryrubben.

Dryrub: (opskrift fundet her) (dobbeltportion)
- 1 kop brun farin
- 1/2 kop paprika
- 2 Spsk. friskkværnet sort peber
- 2 Spsk. groft salt
- 2 Spsk. chili pulver
- 2 Spsk. hvidløgspulver
- 2 Spsk. løgpulver
- 2 tsk. cayennepulver

Bland alle ingredienserne i en lufttæt beholder.. Jeg bruger den samme til ribs og pulled pork.

Når du har skyllet salten af grider du ribs'ene ind i dryrubben... Pakker dem ind i husholdningsfilm og lad dem stå i køleskabet i 12 timer eller mere.

Derefter pakkes de ud af husholdningsfilmen og smides i en bradepande i en 100 grader varm ovn (ingen varmluft i 2 timer.


Læg dem med kødsiden nedad på et dobbeltlag staniol. Smid lidt smør ovenpå og 2 spsk. Æbleeddikecider ned til dem. Pak dem derefter godt ind og læg dem tilbage i ovnen 2 timer mere. Stadig ved 100 grader)

BBQ-sauce

80 gr. tomatketchup
80 gr. sojasauce
80 gr. frisk appelsinsaft
40 gr. solsikkeolie
120 gr. flydende honning
2 fed presset hvidløg
2 tsk sennep

Rør ingredienserne godt sammen.
Når kødbenene har fået 2 timer i staniol (4 timer i alt) tages de ud og lægges i bradepanden med kødsiden opad. Pensl dem med BBQ sauce og sæt dem i ovnen igen. Sæt Temperaturen op til 130 grader. Giv dem i alt 2-2,5 time. Tag benene ud hver halve time og pensl dem igen til de er godt og grundt klistret ind. 

PROTIP: BBQ-saucen gør sig rigtig godt som dressing i pulled pork burgeren. 



Den generelle holdning til NMM var at disse ribs var bedre end dem, man fik på bones

Christian W. Jensen

tirsdag den 17. juli 2012

Nyt Grillgrej

Forleden havde jeg fake-fødselsdag, hvor jeg bl.a. fik et gavekort til Bauhaus af en god ven...

I dag var jeg så derude hvor jeg fik det omsat til den her:


En støbejernsplade til min Q100 gasgrill så jeg kan lave spejlæg med mere :) Jeg glæder mig allerede til at teste den og jeg skal selvfølgelig nok smide billeder op når det sker..

Ud over spejlæg..

Hvad skal jeg ellers prøve at lave på min ny grillplade?

Christian W. Jensen

torsdag den 12. juli 2012

Partypølsens berettigelse

For nogen tid siden lavede jeg spiralhotdogs for første gang. Men der havde jeg brugt langelænders grillpølser hvilke viste sig at være alt for store... Derfor havde jeg overvejet om man måske kunne partypølser i stedet for. Problemet med partypølser som de fleste nok ved er, at de ikke rigtig smager af noget. Til dette formål har jeg hørt at man kan marinere pølser så jeg har været på nettet og finde en opskrift på sådan en. Mit første forsøg blev den her.

Og jeg skal være helt ærlig. Så var de faktisk rigtig gode... som overskriften lyder og som Karen skrev på facebook tidligere... Marinader er da helt sikkert partypølsens berettigelse. Jeg tror muligvis jeg skal prøve med lidt chili måske sød chilisauce, men heldigvis er der en lang sommer foran os så mon ikke der kommer en version 3 af spiralpølserne


Du kan finde teknikken til at skære spirallen her, men det skal siges at det helt sikkert er lettere med partypølser end grillpølser fra Langelænder.

Marinerede partypølser (som jeg lavede dem)

  • 6 partypølser
  • 2 spsk rapsolie
  • 2 spsk ketchup
  • 2 tsk dijonsennep
  • ½ tsk. worchestershiresauce
  • salt og peber 
Fremgangsmåde:
Marinaden blandes (hos mig i en pose så der er mindre opvask) pølserne tilsættes og det smides i køleskabet i 3-4 timer.

Velbekomme... Og jeg håber det her har givet dig mod på at give partypølsen  endnu en chance. Jeg er sikker på den savner dig :)


Christian W. Jensen

torsdag den 5. juli 2012

Keppleburger og Spiralhotdogs

DETTE INDLÆG ER REDIGERET MHT OPSKRIFT

Keppleburgeren V2

  • 1 kg. oksefars 9-15%
  • 50 gr. Parmasanost
  • 50 gr. blåskimmelost
  • 100 gr. revet cheddar
  • 100 gr. 45+ danbo
  • 3 finthakkede jalapenos (uden kerner og de hvide lameller)
  • 2 letpiskede æg
  • 1½ dl. rasp.
Fremgangsmåde:
Rør det hele sammen og lad det hvile i køleskabet et par timer. Form til bøffer i passende størrelser (jeg prøvede 150 gr. denne gang hvilket passede ret godt)

*****

 Det bliver bare lige et lille kort indlæg i aften for jeg blev lige mindet om at jeg snart har fødselsdag og det er på tide at opdatere min ønskeseddel :D

Men jeg bliver simpelthen nød til at fortælle om spiralhotdogs... Granted.. Det er stadig et første forsøg, men jeg tror altså jeg bliver nød til at eksperimentere lidt mere med det.

Spiralhotdogs var noget min fætter fortalte mig om til en familiefest i søndags. Konceptet er at man skærer sine hotdogpølser i spiral inden de ryger på grillen. Fordelen med denne teknik er ifølge denne hjemmeside at:
- Der bliver en større overflade til den der lækre grillsmag.
- Pølsen bliver helt lige når du griller den.
- Ketchup, remoulade sennep og andet fyld falder ned i rillerne i stedet for at ligge ovenpå = plads til mere :)

Jeg lavede dem med grillpølser fra langelænder, men jeg tror næste gang vil jeg bruge "alm." partypølser. Forklaring følger..


Du starter med at stikke et træspyd gennem længderetningen på pølsen og forsøg at ramme midten derefter sætter du kniven skævt på (billedet øverst til venstre) og ruller pølsen mens du skærer indtil kniven ender i den anden ende... Og derefter trækker du spydet ud igen inden du smider dem på grillen.
Grunden til at jeg næste gang vil prøve med partypølser er (som du kan se på det 4. billede) at de bliver forlænget en smule og passer ikke i brødene :D...

Det skulle eftersigende også være trendy at marinere pølser hvilket er grunden til at jeg næste gang jeg laver spiralhotdogs så bliver det med partypølser :)

Anyway... Jeg har ingen billeder af denne portion af Keppleburgeren men jeg tager lige opskriften med fordi jeg har tweaked den lidt og denne gang krympede burgerne ikke som de gjorde sidste gang.



Anyway... tid til at kigge på min ønskeseddel... Jeg har forresten bestilt gaven fra mig selv til mig selv som jeg forventer kommer en af dagene selv om jeg først har fødselsdag d. 20. :D

Men jeg er da ikke den eneste der køber gaver til mig selv vel?
Christian W. Jensen

mandag den 19. marts 2012

Grillaften og spareudfordringen

I weekenden var jeg hjemme hos forældrene for at aflevere sønnen til noget velfortjent R&R hos farfar og farmor. Så fredag kørte jeg til Skive og byttede min søn for en 11 kg. gasflaske. Jeg fik i sommers en gasgrill til min fødselsdag. Siden da har jeg grillet mere end jeg har gjort siden jeg flyttede hjemmefra. Det betød også at jeg fra sommer til efterår brugte 3-4 små gasflasker. Til jul tog jeg så konsekvensen og ønskede mig en konveteringsslange til min weber Q100 så jeg kunne begynde at bruge store gasflasker. Hvilket jeg fik af mine forældre. Og nu har jeg så også fået en gasflaske. Den var tom, men det er jo sådan at der er pant på dem, så nu har jeg en flaske jeg kan bytte og så skal jeg kun købe gassen.

Anyway... jeg fik sat den til i går og havde taget bøfferne med ud til grillen, før jeg fandt ud af, at den var tom, men de blev stegte på panden og indbydende italienere blev hen over søndagen i stedet for natten over.

Men min grill start må lige vente til jeg får byttet min gasflaske og så skal vi have bygget et grillbord da sådan en 11 kg. gasflaske selvfølgelig fylder mere end en 500 grams flaske

Derudover og den anden del af overskriften.. SPAREUDFORDRINGEN.... Jeg faldt over dette indlæg i går og nævnte det for Karen, hvilket hun (som vestjyde) straks var med på.
Så fra i dag gemmer vi alle kvitteringer, der er madrelaterede og sidst på ugen bliver der skrevet ned hvad vi har købt. Som madbanditten skriver, så betyder det jo at man ikke kan købe noget, hvis ikke man vil offentliggøre det. I kommentarfeltet hos madbanditten så jeg der blev anbefalet en madplan. Det er noget vi har brugt, mere eller mindre fast i lang tid, men vores er ikke "bare" en madplan.

Den ser sådan her ud for denne uge:


Det er et whiteboard, (90x60 cm) der er sat tape på. Så har vi skrevet på hvilke dage sønnen har svømning og fodbold og så kan man se ude til højre hvem der er hjemme til spisetid. Og kommer der gæster bliver de selvfølgelig også skrevet på.

Men sådan ser den altså ud for denne uge. Vi har alt i fryseren/køleskab til og med onsdag (bortset fra mælk til morgenmad) så teoretisk set bør vi ikke have de vilde indkøb, men lad os tage det på søndag :D

Vil du være med til spareudfordringen, eller har du gode (mad)sparetips, så hører jeg gerne fra dig :D


Christian W. Jensen

fredag den 28. oktober 2011

Burger night

I går torsdags skulle min kæreste ned til Silkeborg for at besøge en veninde fra Uni og det betød, at drengene var alene hjemme. Desværre havde jeg frosset burgerbøffer ned i pakker med 5, så vi ringede efter min søster for at høre om hun havde lyst til at spise med, for hendes kæreste var i udlandet.

Jeg plejer at lave Rikke Grybergs Indbydende italienere til mine Jamie Oliver burgere, men denne gang havde jeg ikke så meget tid, så jeg forsøgte mig med hendes amerikanske burgerboller

Amerikanske burgerboller
Opskriften som jeg lavede den:

  • 4½ dl. vand
  • 50 gr. gær
  • 2 store æg (ca. 100 gr)
  • 500 gr. Italiensk hvedemel
  • 500 gr. grahamsmel
  • 100 gr. sukker
  • 50 gr. blødt smør


Til Pensling:
  • 1 pisket æg
  • grahamsmel
Fremgangsmåde:
Hvis du har en ven i køkkenet (gerne en KENwood) så rører du gæren op i vand, tilsætter æg og sukker og smider det i røremaskinen. Og så tilsætter du mel lidt af gangen. Lad det røre i 7 minutter og lad det hæve i 30 minutter.
Herefter skal du bare forme boller. Jeg laver den af ca. 100 gr. så passer de med bøfferne. Tryk dem flade 1-1½ cm tykke og lad dem hvile 10 minutter inden du pensler dem og sætter dem i en forvarmet ovn i ca. 10 minutte ved 210 grader.

NOTE: Gryberg har også en opskrift på almindelige burgerboller. Det er præcis samme opskrift, men med 1000 gr. alm. mel i stedet for grahamsmel. Personligt synes jeg de er for søde, så skulle jeg lave dem igen vil jeg nok halvere mængden af sukker.

Bøfferne blev lavet på grillen. Det regnede kun lidt og var ret koldt, men flammegrillede bøffer er altså the way to go efter jeg fik en gasgrill i fødselsdagsgave.

Christian W. Jensen