fredag den 17. august 2012

Bare fordi... Nu videnskabeligt bevist!

For mere end et år siden skrev jeg om en "bare fordi"-kage.... Og hvad der er mere interessant er at jeg skrev om hvorfor det hedder en "BARE fordi"- kage i stedet for en FORDI-kage... Det korte af det lange er at jeg oftest har oplevet at hvis nogen gør noget, FORDI... så er det ikke noget positivt... men hvis nogen gør noget BARE FORDI... så er det oftest bare fordi man lige havde lyst til at gøre noget godt for en anden.... Grunden til at det blev en bare fordi kage skyldes at den var superlet at lave (også i større portioner) og den smager rigtig godt... så den er oplagt hvis man lige skal besøge nogen og have en kage med...

Anyway... Nu nævner jeg bare fordi konceptet igen fordi jeg på TED.COM faldt jeg over en video der hedder "How to buy happines"... Normalt lyder det sig jo at man ikke kan købe lykke for penge, men nu er det bevist at jo... man kan købe lykke for penge.... Men nok ikke på den måde man skulle tro... Det er nemlig ikke forskellige materielle goder de undersøgte... Det der blev undersøgt var forskellen på at bruge penge på sig selv eller på andre.. Undersøgelserne viser nemlig at dem der bruger deres penge på at købe noget til andre følte sig lykkeligere end dem der havde købt noget til sig selv...


Men du kan jo selv se videoen og fortælle hvad du synes... 

Og skulle du få lyst til at teste teorien så har jeg et rigtig godt tilbud på min anden fritidsinteresse... Hos Helping-hands.dk kan du i Aalborg den 6. oktober købe en massage for 200 kr. og give pengene til Kræftens Bekæmpelses Støt brysterne-kampagne... Det er da god karma i alle ender og kanter

Christian W. Jensen

mandag den 13. august 2012

Netværk Med Mad - Brunchversion

Det er godt nok lang tid siden jeg sidst har blogget...

Og jeg ville gerne kunne fortælle at det var fordi jeg var begyndt på arbejde eller i skolen igen, men det er faktisk ikke tilfældet... Sønnen er begyndt i skole i dag ... 1. klasse tilmed... (DUS i dag og skole i morgen).. så sidste uge gik med at få det sidste ud af drengens ferie... Vi var i Midgård (i Ådalen) men der er nogle der har ødelagt det... og især rebklatrebanen de har dernede havde vi set frem til... så vi brugte en halv time - tre kvarter til at binde rebene op igen... men det blev altså ikke det samme :( ... Så var vi ude og svømme i Skansebadet og en tur på atletikstadion... Torsdag brugte vi hele dagen i Fårup sommerland (uden Karen)... og weekenden blev brugt hjemme hos forældrene...

Men på vej hjem til Aalborg i aftes kom vi frem til at vi måtte være tilpas meget over sommeren til at vi kunne lokke nogen til Netværk Med Mad igen... Denne gang prøver vi noget nyt og inviterer til Brunch i stedet for... Som du kan se her så mener jeg altid der skal være røræg, bacon og pandekager til en brunch... og det er også på menuen på søndag...

Så smut forbi facebooksiden og meld din ankomst :D

Brunchen er søndag d. 19. august (nu på søndag) kl. 11.00...

Ses vi?

Christian W. Jensen

mandag den 6. august 2012

L to the E to the G to the O

Jeg har ikke blogget i meget lang tid og det undskylder jeg på forhånd. Men familien har været optaget af Lego den sidste uge....

Det hele begyndte for præcis en uge hvor familien besluttede sig for at tage til Legoland ved Billund.

Lad os starte med det åbenlyse... Det er dyrt... Eller det kan det i hvert fald blive. Vi gav 290 kr. pr. voksen og så havde vi heldigvis fået en fribillet til sønnen så der sparede vi 270 kr.

Karen havde rullemarie (kørestolen med) for hun kunne ikke holde til at gå rundt derinde en hel dag på grund af Corpus Defectus. Dertil skal siges at Legoland nok er det mest handicapvenlige land vi nogensinde har besøgt. Faktisk var det så kørestolsvenligt, at vi fik lidt dårlig samvittighed. På grund af sikkerheden så vil de nemlig ikke have en kørestol i køen, så hver gang vi kom til en ny forlystelse så blev vi guidet udenom køen, hvor Karen så stod op af kørestolen og kunne gå direkte over i forlystelsen. Efter turen rejser hun sig så op og sætter sig tilbage i kørestolen igen... Jeg kunne godt forestille mig, at de mange mennesker der stod i kø undrede sig over hvorfor vi bare kom foran når hun jo "sagtens" kunne gå... Det er netop problemet med Corpus Defectus. Det er nemlig en usynlig lidelse så selv om hun sad i kørestolen det meste af dagen og kun lige gik fra den til forlystelserne, så blev hun alligevel så træt at hun sov en god del af dagen efter.. :(

Til gengæld havde vi en rigtig god dag derinde og vi fik taget en masse billeder. (Især deres miniland var ret imponerende)..

Men det inspirerede jo os til at lege med Lego da vi kom tilbage til Aalborg. Så i torsdags begyndte vi at samle de legomodeller vi havde tegninger til. Det i sig selv vil måske ikke have taget så lang tid, men vi fik for længe siden en kasse "ukurant" lego at min tidligere svigerfar, så det blev et kæmpe arbejde at finde de klodser vi skulle bruge. Vi blev ret hurtige enige om at det ville være en god ide at farvesortere klodserne, så det har vi gjort og så har jeg hentet en masse papbakker og kasser i Bilka som vi kan have klodserne i.




Og apropos Bilka. Skulle du få lyst til at lege med Lego selv så har Bilka i denne uge (uge 32-2012) har 40% rabat på ALT lego i forbindelse med deres fødselsdag (det samme som de havde sidste år i august ;))

Så sønnens ønskeseddel er lige blevet opdateret.. Skulle du få lyst til at købe lego så får man noget for pengene i denne uge. Karen og jeg planlægger at købe Lego City Godstogssættet til ham... nå ja.. og også lidt til mig :D Den kan jo fjernstyres :D

Christian W. Jensen