Level 2

Så skete det...

Sønnen og jeg nåede næste level. Vi aftale jo for nogen tid siden at første level var da vi flyttede. 2. level ville så komme når sidste flyttekasse var tømt. Det er sket i dag. Den sidste bastion var soveværelset. Primært en out of sight out of mind situation, men i dag fik jeg has på de 6 flyttekasser der stod derinde. I morgen står den på rengøring uber alles og så kommer min gamle nabo forbi med en boremaskine af den bedre slags. Jeg lånte den også sidste fredag hvor jeg fik hængt nogle billeder, skrivebord og hylder op. I morgen skal jeg så have dekoreret soveværelset på den eneste rigtige måde når man er ungkarl :) og så skal jeg have sat mit whiteboard op derinde også... Og hvem ved.. måske får jeg endeligt indrettet mit skrivehjørne også.

Jeg er så småt ved at mærke den kriblende fornemmelse der som regel kommer forud for en periode hvor jeg skriver på Beskytter... eller i dette tilfælde Beskytter 2...

Som nogen derude måske kan huske har jeg taget et kursus som mindfulness instruktør. En af de ting jeg selv bruger mindfulness til i min hverdag er at håndtere min tankemylder. F.eks. når jeg er ude at gå så suser tankerne afsted med 220 km/t hvilket er omkring 213 km/t hurtigere end resten af mig. Så her bruger jeg teknikkerne fra mindfulness som en slags chikane som du kender fra villakvartererne. Muligheden for, at sætte farten ned på tankerne og aktivt tage stilling til hvilken retning tankerne skal forsætte... Og hvorfor bringer jeg nu dette på banen?

Jo.. Christian-fun-fact: Når jeg skriver så ser jeg i billeder. Alt hvad du har læst i Beskytter og Beskytter 2 hvis du har smugkigget i den, har kørt som en film i mit hoved og jeg har gjort mit bedste for at beskrive billederne mens de flimrer forbi. Det meget spændende eksperiment jeg skal forsøge mig med er, om jeg kan gøre brug af mindfulnessteknikkerne til at sætte filmen på pause. Jeg finder selv konceptet utrolig spændende. Tænk hvis det lykkedes for mig at sætte "filmen" på pause, mens Roy og Angela er på restaurant. Det vil give mig muligheden for at kigge nærmere på alle detaljerne. De andre gæster, væggene, den der vinplet på dugen som de havde forsøgt at vaske væk, men som stadig minder svagt om det afrikanske kontinent. Duftene. De dæmpede lyde fra køkkenet som bliver tydelige hver gang svingdørene går op og tjenerne kommer ind med mad til et af bordene. Lyden af stegepander, der bliver sat på konfuret. Kokken, der råber og dirigerer personalet som en general på slagsmarken.

Jeg glæder rigtig meget til det projekt, så det kommer du sikkert til at høre meget mere om senere.

Men først tilbage til nutiden. I morgen skal er jeg alene hjemme så der skal jeg som sagt have dekoreret soveværelset og så skal jeg have lave dej til pebernødder. På lørdag kommer søsteren min nemlig til Aalborg og så skal vi have den årlige julesmåkagebagningsdag... Afsluttet på den helt rigtige måde; nemlig med flæskesteg med hele svineriet som sønnen siger. Det betyder nok også, at han endelig får overtalt mig til at vi skal have bøfsandwiches på søndag for min søster er fantastisk til at lave brun sauce og jeg håber der bliver rigeligt af den på søndag :)



Christian W. Jensen

Bedre sent end aldrig...

Som det blev meldt ud i går så skal sønnen og jeg flytte om ca. 1½ uge...

Det betyder at jeg i dag har brugt en god del af tiden på at pakke og tømme skuffer og hylder... Bag nogle bøger som jeg ikke har rørt i hundrede år fandt jeg et stykke papir... Den er ikke dateret, men omstændighederne gør at jeg kan tidssætte det til et sted i sidste halvdel af 2012... Der står:

Min Beskytter er stået til søs!

En kvindelig bekendt købte i efteråret min bog og læste den med stor begejstring. Hun gemmer imidlertid ikke bøger på grund af pladsmangel, men hun var i forbindelse med Søfartsservice v/ John Schulz, der indsamler bøger og samler dem i "vandrekasser". Når et skib kommer til Aalborg Havn, får skibet besøg af John, som tildeler dem en bogkasse. Når skibet så kommer i havn et andet sted i verden, bliver kassen ombyttet med en anden på sømandshjemmet. På den måde får de søfarende en masse gode bøger at læse i på deres langfart, og mange forskellige bøger rejser i titusindtal rundt på kloden og kommer kun sjældent tilbage til udgangspunktet. Aalborg kommune og forskellige fonde står bag søfartsservicen.

Det betyder, at mit ord nu med al sandsynlighed har rejst verden rundt, hvilket i bund og grund er ret cool, hvis jeg selv skal sige det...

En anden ting jeg fandt i dag, var en kuvert med håndskrevne notater.. Nogle af dem var fra den dag min søn blev født... Hmm.. måske lidt forklaring først... Jeg har længe brugt ord på papir for at holde styr på de tanker der ikke altid er lige lette at håndtere når de får frit løb i mit hoved... Jeg har derfor både et dokument der hedder "Norges-notater" som er en dagbog skrevet om engang jeg besøgte min daværende norske kæreste. Jeg har også "Flyt-hjemmefra-notater" fra de første 2 uger efter jeg flyttede hjemmefra (for første gang)... og nu har jeg også fundet notater fra den dag min søn blev født. Der er kun 3 sider hvilket er meget symbolsk for at jeg ikke længere havde tiden og overskuddet til at skrive da han blev født :)
De andre papirer jeg fandt er, af en noget mere alvorlig karakter. Jeg fandt i samme kuvert min dagbog fra den dag i 2008 hvor min søns mor, fortalte at hun ville skilles.. Jeg skrev i indledningen, at grunden til at jeg skrev det, var at når min søn engang blev ældre, så kunne jeg bruge dem til at støtte mig til. Det var trist læsning, men der var også enkelte ting der fik mig til at grine højt ved mindet.. Jeg har pakket dem ned og når jeg får dem pakket ud igen, tror jeg at jeg vil tage mig tiden til at skrive dem rent på computer. Og ja... For those wondering. Jeg har også skrevet dagbog i tiden efter bruddet med Karen, men det blev til knap så meget som med sønnens mor. Hvilket jeg ikke håber nogen tolker som om jeg elskede Karen mindre, men blot at jeg nu kender mig selv bedre og derfor har brug for mindre terapi :)

Anyway... notaterne omkring mine to brud er klassificeret personlig/fortrolig indtil de omtalte personer er borte, døde og begravede men hvis der er stemning for det så kunne jeg måske godt overtales til at publicere dele af mine flytte hjemmefra notater her på bloggen...

Hvad synes du? Skal flytte hjemmefra notaterne udgives som julekalender her på bloggen?


Christian W. Jensen

Og Vinderen er...

For et par uger siden skrev jeg et indlæg om stress i forbindelse min nye uddannelse som Mindfulness instruktør. I den forbindelse smed jeg en giveaway på min facebookside, hvor man kunne skrive hvad man kom til at tænke på når man hørte ordet stress...

Jeg ville have trukket vinderen i aften, men der er jeg ikke hjemme så jeg ombestemte mig og trak vinderen her til middag.

Jeg fandt vinderen ved at indtaste navnene på deltagerne i et excelregneark i den rækkefølge de kommenterede. Derefter brugte jeg Random.org til at vælge et tal mellem 1-3 (begge tal inkl. selvfølgelig)...

Og vinderen blev:

Tillykke til Marha... Jeg skriver til dig på facebook så tjek lige din indboks i løbet af i eftermiddag :)



Christian W. Jensen

Random acts of Kindness

I riiiigtig lang tid har UBETUBE...også kendt så Beskytter 2... stået stille. Manglende inspiration eller hvad man nu kalder det, men på det sidste har jeg en lektieaftale med sønnen. Dvs. at når han skal lave lektier, så finder jeg blokken frem og skriver lidt på Beskytter 2. Det har så resulteret i, at jeg har et helt kladdehæfte fyldt.

For dem der ikke kender historien så bliver Beskytter 2 en direkte forsættelse af Beskytter og den begynder samme dag som den første bog slutter. Mange af de samme personer går igen. Roy, Captain, David og Amber kommer for eksempel igen. Jeg kan ikke helt fortælle hvad de skal lave uden at afsløre hvordan den første bog slutter :)

Men jeg kan introducere en ny person og fortælle lidt om hende. Hun hedder Nicole og har haft et par trælse år. Du kan læse det første kapitel af Beskytter 2 lige her. Det er rimelig lige på og hårdt :) Anyway... Hvad du ikke kan læse i det kapitel er at Nicole drømmer om noget større. Hun drømmer om frihed og som et led i sin plan er det lykkedes hende at få et arbejde som servitrice. Og gæt hvem der en dag dukker på hendes restaurant?

Hvis du ville hjælpe en servitrice, hvordan ville du så gøre det? Med drikkepenge måske? Måske ja. Men så kommer det næste spørgsmål. Hvordan kan man beskrive sådan noget? Hvordan finder man ud af hvordan en servitrice vil reagere på at få en overdreven stor portion drikkepenge?

Takket være youtube så behøver man ikke prøve at forestille sig det. :) Jeg faldt over en bruger der hedder GiveBackFilms og så vidt jeg kan se uploader de en ny video hver mandag. Indtil videre har de lavet 4 videoer og konceptet i dem alle sammen er det samme. De har været heldigere end gennemsnittet og har besluttet sig for at pay it forward.

Jeg vil på det kraftigste opfordre ALLE til at kigge videoerne igennem og jeg synes du skal starte med denne.

Jeg har ikke helt regnet deres end game ud (hvis de da har et), og i det store hele gør deres bidrag ikke nogen mærkbar forskel. Men for de mennesker de støder på er jeg ret sikker på det gør en forskel :)

Hele konceptet er jo bare i bund og grund "Bare-fordi"-konceptet jeg forsøgte at gøre populær i juni 2011 med dette indlæg. (uden succes). Men jeg er glad for de har taget det til sig "over there" :D

Har du nogensinde prøvet at gøre noget for nogle andre sådan bare fordi? eller har nogen gjort noget uventet godt for dig?

Christian W. Jensen

Karneval og Kage-terapeut

Så skete det... Jeg kom til karneval i Aalborg igen... Det er er første gang i mange år jeg er med... Sidste gang jeg var med, var sammen med min søster og hendes venner men det gik ikke optimalt for en bestemt person i selskabet... Men det var stadig sjovt...

Men sleeet ikke sammenlignet med i lørdags.... Det hele begyndte sidste onsdag, da kæresten til en tidligere studiekammerat skrev til mig på facebook. Hun selv synes hun havde været en lidt træls kæreste og ville spørge om jeg kunne hjælpe lidt med at rette op på det...

Oprindelig plan var at de kom til Aalborg fredag aften for at spise på restaurant og så ville jeg i bedste Beskytter-stil komme ind til byen og give dem et lift ud til der hvor de skulle overnatte inden de skulle til karneval om lørdagen..

Reviderede plan var at jeg skulle med til karneval så derfor skulle sønnen besøge farfar og farmor, der tilfældigvis boede i byen hvor min studiebuddy boede... så da han kom hjem fra arbejde og råbte "hej skat" var det mig der svarede og kom stormende ud af soveværelset :) Ansigtsudtrykket... PRICELESS ! :D

Beskytterstilen virker forresten 100 % efter hensigten :)

Anyway... Oprindelig karnevalsplan var at de (5 mand) skulle mødes i Svenstrup... tage til karneval med et par rygsække...

Trille - Drift King

Revideret plan... Studiebuddy og kæreste tog med mig hjem hvor vi byggede Trille..

Trille var et alternativ til de to rygsække og bygget af træstumper fra kælderen og en møbelhund til hjul

Studiebuddy og kæreste overnattede hos os... og resten dukkede op lørdag morgen til morgenmad inden vi tog Trille med Bussen til Østbyen..

Og nu til den ene af de to årsager til dette indlæg...



Der er et par stykker jeg mødte i løbet af karneval som jeg gerne vil sende en besked til (og ja.. jeg er naiv nok til at tro de læser min blog :))

1. Til den unge mand som pludselig gik ved siden af mig kort tid efter starten ved Skat:
- Næste gang du spørger en om du må ryge en joint så synes jeg du lade være med at spørge en der er udklædt.. Jeg ved godt jeg sagde ryg den hvis du har den.. men allerede her var jeg fuld såh .... :)

2. Til turisten(?) der spurgte om du måtte tage et billede af os sammen..
- Jeg håber du tog billedet fordi du synes min udklædning var god og ikke fordi du troede jeg var en faktisk politimand :) F.B.I. arbejder ikke i Danmark :)

3. Til den unge norske kvinde der standsede mig ved havnen tæt på John Bull.
- Jeg håber inderligt du fandt din sorte taske... Jeg er oprigtig ked af at jeg lod dig beklage din nød så længe før jeg fortalte dig at jeg bare var udklædt.. men igen.. jeg var allerede på dette tidspunkt i karnevalsstemning ... og igen... F.B.I. arbejder ikke i Danmark :)

I kan finde mig i samme udklædning næste år... Sådan en vest har plads til 4 dåser, regnponcho, Energidrik (lårhylster), plaster/sårrensningsservietter, oplukker/lighter, pung og telefon... Det er altså for praktisk :)

OG NU.... til den anden del af overskriften...
Jeg har fået arbejde... Kun deltid, men jeg arbejder på en plan B der kan fylde den anden halvdel af min arbejdsuge ud.... I mandags begyndte jeg på fysioterapeut/kropsterapeut på RCF (der står for RehabiliteringsCenter for Flygtninge). Dvs tre dage med introduktioner og nye informationer og på mandag starter jeg med klienter... Målgruppen for RCF er flygtninge der har symptomer på PTSD (Post Traumatisk Stress Disorder) som følge af traumer eller sekundær traumer  (som jeg har forstået det er forskellen på et traume og sekundær traume at førstnævnte er noget de har oplevet på egen krop og sidstnævnte er noget de har set familie/venner/bekendte udsat for)..

Jeg faldt over dette billede på nettet for nogen tid tilbage... Har en mistanke om at det kommer til at vise sig som sandt

Anyway... Med en dreng på snart 8 så vælger man at grovsortere i hvad man fortæller om fars arbejde... så da jeg fortalte ham at jeg skulle hjælpe folk med at få det bedre sammen med de andre faggrupper som psykologer og musikterapeuter sagde min dreng straks... "FAR.. Så skal du være en kageterapeut... Alle sammen bliver glade for kage"... Jeg elsker min dreng... og når jeg begynder at høre om virkelighedens monstre så er jeg næsten sikker på jeg kommer til at elske ham endnu mere :)


Det var alt for denne gang..
Christian W. Jensen

Gode ting starter med F

Det er nu min teori at de fedeste titler starter med F...

Jeg har nu 3 af dem og jeg synes selv de alle sammen er ret seje...

Den første titel jeg har med F er Far... Denne har jeg haft i 2701 dage og er helt klart den titel der har bragt mest glæde ... F.eks. så var min søn i Riga i julen og der fik han et digitalkamera... og da han så kommer hjem siger han sætningen: "Jeg har fået et kamera og jeg har taget madbilleder far!"... så er han godt nok sin fars søn...

Den næste titel har jeg haft i 528 dage... Dem, der læser min blog og gjorde det i august 2011 vil have fundet dette indlæg. Det var den dag jeg blev udgivet Forfatter... Denne titel har bragt knap så meget glæde som den første... Jeg havde rigtig meget underholdning ud af at skrive Beskytter, men det er stadig ikke blevet en overskudsforretning. Men den personlige tilfredsstillelse ved at have min bog liggende forfattere som Jussi Adler Olsen.. Det er sq da fedt uanset forskellen på salgsantallet :)

Den sidste fede titel jeg har fået med F fik jeg i går så den har jeg haft i lige præcis en dag... Fysioterapeut..

Tadaaaa!!
Autoriseret fysioterapeut og skide stolt af det :)
For meget lang tid siden blev jeg uddannet butiksassistent... derfra gik jeg videre til at blive massør... mere eller mindre frivilligt... men jeg fandt ud af at jeg bedre kunne lide massørjobbet en butiksjobbet for det der lokkede var kontakten til andre mennesker... Grunden til at jeg valgte at tage fysuddannelsen var delvist at jeg måtte erkende at 7 timers massage om dagen, 5 dage om ugen ikke var den smarte måde at tjene til livet. Den anden grund til videreuddannelsen var, at jeg fandt ud af at det jeg gjorde rent faktisk havde en effekt på dem der kom til mig.... Granted: Uden at behandle den underliggende årsag så er massage langt hen ad vejen symptombehandling, men når de rejste sig fra min briks havde de det i størstedelen af tilfældene det bedre end da de lagde sig... Hvilket også er en fed følelse...
De to første F-titler er i bund og grund ret egoistiske.. Jeg tror ikke verden er blevet bedre på grund af Beskytters udgivelse.. og med mindre sønnen gør alvor af sine planer om at blive en superhelt a la Iron man når han bliver voksen, så er det nok heller ikke den titel der gør verden til et bedre sted... Men målsætningen som fysioterapeut er fra nu af, at aflevere patienter/borgere/brugere i bedre stand end da de ankom... Nu skal jeg bare ud og finde jobbet der gør det muligt.

Mere om det senere.. Men som du forresten måske har bemærket så er der billeder med i dette indlæg.. Jeg har haft lidt problemer med at indsætte billeder og videoer i mine indlæg og det har resulteret i at jeg har installeret Google Crome som erstatning for Mozilla Firefox... og med crome er der ingen problemer med at indsætte billeder.. hvilket giver mig anledning til at tro mine tidligere problemer skyldes browser og ikke blogger.com ... :) Dette kaldes for klinisk ræssonering... Lidt ligesom hvis en patient ikke kan bevæge sin arm selv... men den godt kan bevæges hvis terapeuten gør det.. Så er der noget der tyder på at problemerne stammer fra musklerne og ikke leddene :)

Christian W. Jensen

Værdien af et ben

I går spurgte jeg på min facebookside og du havde tænkt over hvor meget dit ene ben var værd?

Umiddelbart kunne det jo lyde som et dumt spørgsmål, for sådan et ben er man jo født med så hvorfor skulle man sætte en pris på det?

I dag har jeg mødt en ung kvinde der har gjort netop dette. Faktisk kunne hun sætte en pris på hver enkel del af sit venstre ben fra lidt over knæet og nedefter.. Der var en del tal og jeg skal nok lade være med at kede jer med detaljerne (også fordi jeg ikke kan huske dem alle) ... men alt i alt løb (fun intended) hendes venstre ben op i omkring 350-400.000 kr. og det var hendes almindelig ben... så havde hun ekstraudstyr til at løbe på men mere om det senere.

C-Leg protesen: Til venstre: Selve protesen hvor der bl.a. er en microprocessor, der ud fra det tryk der kommer fra foden kan regne ud hvor meget benet skal svinge for at give et normalt gangmønster. Til Hø. øverst: et cover til protesen i plast der giver benet lidt mere "fylde" og samtidig beskytter mod støv og snavs. Højre nederst: Et nærbillede af knæleddet.

Som jeg også skrev på facebook så var alt det her relateret til Beskytter 2. Hvis du er en af de heldige der har læst Beskytter så vil du måske allerede have luret hvordan dette er relateret til Beskytter-universet. Den person i Beskytter, der mangler sit ene ben får en væsentlig større rolle i forsættelsen og derfor har jeg i lang tid ønsket mig at komme i kontakt med en der rent faktisk levede med det. Der findes utrolig meget faglitteratur om emnet og oddsene er at jeg som snarlig fysioterapeut også ville kunne forstå størstedelen af det, men det der gør det interessant (synes jeg) er hvordan hverdagen hænger sammen. Ting som jeg tager for givet som at gå og tage sko på, gøres anderledes. Eksempelvis det med skoene. Undervejs i vores samtale i dag så skal hun lige vise mig noget og pludselig så vender hendes ben fuldstændigt forkert!. Underbenet er roteret 180 grader og bøjet så foden peger lige op i luften... Jeg skulle da lige hilse at sige at det er ret svært at føre en normal samtale når det lige pludselig sker :D Men for hende er det helt naturligt og det er den slags jeg tænker kunne være interessant at belyse...

Vi snakkede nemlig lidt om fordomme og kom frem til at mange af de fordomme der var på området var ofte nogle som de amputerede selv havde (jeg skriver ofte og ikke altid) men for omgivelsernes skyld var det mere, at de ikke vidste hvordan de skulle snakke til en, der havde fået amputeret f.eks. et ben. Jeg forestiller mig det er elefanten i rummet situationen. Alle sammen kan se den, men der er ikke rigtig nogen der ved hvordan de skal bringe emnet på banen. En af de ting jeg fik at vide i dag var blandt andet, at hvis der var noget jeg ikke forstod så skulle jeg endelig spørge. Da jeg fik det at vide blev jeg jo helt glad inden i for det var netop det råd som Captain havde givet Roy i bogen, så en ting havde jeg da fået fat i :)

Jeg glæder mig til at se meget mere til hende og hvis dette indlæg nu har pirret din nysgerrighed, så kan du jo stille dine spørgsmål her i kommentarfeltet. Så skal jeg videregive dem næste gang jeg ser hende :D

Løbetilbehør: skiftes ud med en umbracconøgle.

Christian W. Jensen

Da Pip blev til Muh (netværk med mad 2)

Her til aften havde vi netværk med mad igen...

Menuen var næsten den samme som sidst. Egentlig havde jeg lovet kylling og ko burgere, men jeg glemte at tage kyllinger op af fryseren så det blev ko og ko.. Egentlig havde jeg kun tænkt mig at lave mine "klassiske" Jamie Oliver burgere, men jeg er blevet facebookbuddies med fotografen fra Portland, Oregon der tog billederne til forsiden af min bog. Da jeg forleden så billeder han havde uploadet på FB af nogle bøffer på grillen blev jeg nysgerrig så jeg spurgte til opskriften, hvilket han gerne delte.

Så opskriften på aftensmaden på en rigtig hyggelig burgeraften (6 voksne, 2 børn)

Indbydende italienere (Fra Rikke Grybergs Byens bedste brød)
(1½ portion for det passer med 2 plader med 9 på hver hvis du laver dem ca. 80 gram pr. stk)

• 15 gr. gær
• 6 dl. vand
• 1½. tsk. salt
• 1½. tsk honning
•  75 gr. rugmel
• 375 gr. italiensk hvedemel (tipo "oo" der oftest er billigere at købe i Metro hvis man har kort dertil)
• 300 gr. fint durummel
• 1½ stor spsk. olivenolie

Fremgangsmåde:
1. dag:
Gær opløses i vand. honning og salt tilsættes og derefter de tre slags mel. Ælt langsomt det hele sammen i 12 minutter (ja.. der står 12 og det er bl.a. derfor jeg er glad for vores Køkkenmaskine) Kom derefter en smule olivenolie i en skål og læg dejen heri. I køleskabet med den og gem den til næste dag. (hvis du har travlt kan du bruge 20 gr. gær. lade dejen hæve i 1 time. form brødene og derefter lade dem hvile 2 timer mere)
2. dag
Kom durummel på bordet og vælt forsigtigt dejen ud af skålen. Form 10-12 boller og rul dem i  durummel inden de sættes til hævning på en bageplade med papir i ca. 2 timer.

Varm ovnen op til 230 grader med en bradepande i bunden. Skær et snit i brødenes overflade med en skarp kniv (noget jeg altid glemmer og jeg tror ikke det påvirker smagen ;) sæt brødene midt i ovnen og hæld en dl. vand i bradepanden. Skrue ned til 200 grader og bag brødene i 12-15 minutter

Jamie Olivers Burgere (Fra Jamie's Amerika)

• Olivenolie
• 2 mellemstore rødløg. Fint hakket
• 4 skiver toastbrød uden skorpe (Jeg bruger 16 mariekiks blendet til uigenkendelighed)
• 500 gr. hakket oksekød (max 12% men gerne mindre)
• 1 tsk. havsalt
• 1 tsk. friskkværnet peber
• 1 stort æg, letpisket
• en håndfuld friskrevet parmasanost
  

Fremgangsmåde:

Det finthakkede rødløg steges i olivenolien på en varm pande til løgene er bløde og blanke. Sættes herefter til afkøling. Toastbrødene blendes til atomer. Ægget slås ud i et krus og piskes let med en gaffel. Parmasanosten rives.
Bland herefter alle ingredienser i en stor skål. Når farsen er rørt godt sammen formes bøfferne (til havefesten var det ca. 125 gr. pr. bøf = en quaterpounder) Læg de formede bøffer i køleskabet i en times tid til afkøling (det gør at bøfferne holder bedre sammen når de steges)
Tip: Jeg har fundet ud af, at når jeg har klemt bøfferne flade i hånden lægger jeg dem på et stykke madlavningspapir og trykker dem lidt fladere så de går helt ud til kanten. Så er de lige til at vippe over på panden når de skal steges plus de kan stables i køleskabet..

 Kepple Burgeren (opkaldt efter fotografen :D)

• 600 gr. hakket oksekød
• 1 æg, letpisket
• 25 gram revet parmasanost
• 25 gram blåskimmelost
• 50 gram cheddarost
• 50 gram goudaost
• 2 udkernede og finthakkede friske jalapenos.

Fremgangsmåde:
Bland alle ingredienserne og rør det godt sammen. Når farsen er rørt sammen sættes det på køl. Gerne natten over men mindst et par timer. Form derefter bøfferne og vær opmærksom på at de "krymper" mere end f.eks. Jamie Oliver-versionen.
De er ikke for stærke skulle jeg hilse og sige fra gæsterne.


Dertil nachos der bare i aften bare var tortillaschips og cheddarost i to små ovnfaste fade (lettere at placere på bordet end et stort så alle kan nå det)

Og til Dessert:

Grillbananer
Pr. person

• 1 banan
• 1 tsk. brun farin
• 2 firkanter chokolade

Fremgangsmåde:
Flæk bananen uden at skære helt igennem. Sæt de to stykker chokolade i revnen (en i hver ende så den bliver holdt åben) og fyld en tsk. brun farin i mellem dem.... Pak dem derefter ind i sølvpapir og smid dem på grillen.. De er færdige når chokoladen er smeltet og bananen er blød.
Tip: Når du skal spise dem kan du presse enderne mod hinanden og derefter klemme banenen ud på tallerknen uden at få grattede fingre :D

Hvis du er kommet så langt fortjener du også et billede af dagens indkøb :D Vi bruger MEGET cheddar i dette hus og forleden fandt jeg denne i Metro. 2,5 kg. cheddar til 100,99 pr. kg. Ja ok.. jeg har købt cheddar for over 300 kr., men til sammenligning med de 200 gr til 36,95 jeg normalt køber i Bilka, så er der stadig sparet mange penge :D

Christian W. Jensen

Fra kulturstyrelsen til mig

Dagens indlæg er ret kedelig hvis ikke du interesserer dig for bogudgivelser... Så er du advaret...

Jeg har nemlig fået brev fra kulturstyrelsen om at jeg er tilmeldt med forfatternummer og alt mulig i forbindelse med biblioteksafgifter... Hvad er biblioteksafgifter? Glad you asked :D

Biblioteksafgifter er kulturstøtte til dansksprogede bøger og bevilges af folketinget. I 2011 udgjorde beløbet sådan cirka 163 millioner kroner der fordeles efter et meget sindrigt pointsystem.

Normalt giver en 1 side i en bog 1 point og et indtalt minut giver ½ point, billedbøger og tegneserier giver 3 point per side og 1½ point pr indtalt side. Noder og lyrik giver 6 point pr. side og det der er interessant i mit sammenhæng er at skønlitteratur (som jeg stadig hårdnakket vil hævde at Beskytter er) giver 1,7 point per side.

Med Beskytter på 500 sider giver det 850 point pr. eksemplar. Og systemet er skruet sådan sammen, at det gives biblioteksafgift pr. eksemplar der står på de danske biblioteker og ikke pr. udlån.

Hvert år udbetales biblioteksafgifterne ved udgangen af juni såfrem det beregnede beløb overstiger den fastsatte beløbsgrænse der i i øvrigt er fastsat til 2002 kr. i 2012.

Anyway... Jeg har forsøgt at få kæresten til at prøve at bestille min roman på det lokale bibliotek, men de sendte hende en mail tilbage med at bogen var så ny at den ikke kunne bestilles, så der går nok lidt tid til det lykkedes mig at få udbetalt bibliotekspenge.. Men altså teoretisk set er jeg berettiget til at være på finansloven... til høflig orientering.

Hvis du vil læse mere om biblioteksafgifter så kan du læse mere om det her.

Christian W. Jensen

Fødselsdagsgiveaway

I går skrev jeg at min blog havde haft 1 års fødselsdag uden jeg havde opdaget det. Det er ikke helt tilfældet. Denne blog begyndte jeg på i APRIL 2011. Før det havde jeg en blog hos one.com, der bare ikke virkede efter hensigten. Jeg havde dog nået at udgive indlæg som jeg senere hen genudgav her på denne blog. Men altså... Jeg kan se på min statistik, at jeg ikke har haft sidevisninger før april 2011, så derfor regner jeg den 4. april (første indlæg i april) som bloggens fødselsdag. Anyway.

Der er tre ting der absolut skal være til en fødselsdag.

- Familie
- Kage
- Gaver

I mit tilfælde er det tilfældigvis også sat op i prioriteret rækkefølge. Men min blog har jo ikke nogen familie... Det skulle da lige være alle de andre blogs derude i det store blogland, men det er lidt svært at få besøg af dem. Og så alligevel.

Nummer 2 er kage og i går spurgte jeg om du ville komme til fødselsdagskage hvis jeg inviterede? En anden blogger har sagt ja (som tilfældigvis også er min søster)

Nr. 3 er gaver.. og her er det jo, at det bliver interessant. Hvad ønsker jeg mig? Faktisk ønsker jeg mig at lære mine læsere at kende. Men efter jeg har skippet friendconnect, så er det blevet lidt mere besværligt (men ikke umuligt) at finde dem der læser fast.

Jeg laver derfor denne fødselsdagsgiveaway så simpel som jeg kan. Du kan deltage på en af to måder.

1. Tryk ind på min facebookside ved at klikke her og "synes godt om/like" siden.
2. Send en mail til info@christianwjensen.com hvor du skriver fødselsdagsgiveaway i emnet og evt. en fødselsdagshilsen i selve mailen.

Uanset hvilken en af de to du vælger bedes du skrive i kommentarfeltet herunder hvad du har gjort.

Vinderen bliver udtrykket den 4. april 2012. Og præmien er (selvfølgelig) et signeret (eller usigneret hvis ønsket) eksemplar af Beskytter.

Håber du vil være med og ja. Jeg er godt klar over at denne giveaway ikke tilbyder muligheden for at få mere end et lod i konkurrencen, men jeg vil forsøge mig med en giveaway, der ikke er betinget af "at sprede budskabet eller blive fast læser eller lignende"... Det håber jeg kommer helt af sig selv fordi du som læser også gerne vil lære mig bedre at kende :)




Christian W. Jensen

Beskytter - Kapitel 5

 Som lovet på et tidligere tidspunkt kommer her kapitel 5 af Beskytter...

5

Det var lyden, der kom først. Langsomt, som når man skruede op for tv'et. Den elektroniske lyd, der havde fortalt ham, at han var i live, var der stadig. Regelmæssig. Men det var ikke den eneste lyd. Snurre Snup var der også. Han bed forsigtigt i underlæben. Ikke hårdt nok til at der kom blod men alligevel hårdt nok til at vide, at han var vågen og ikke ville få øje på den gulerodsgnaskende kanin, når han åbnede øjnene.

Det var ikke et lyst rum, han var i. Et sted brændte en lampe, og sammen med fjernsynet, der viste tegnefilm, lyste de værelset op. Han ville se sig omkring, men til sin rædsel opdagede han, at han ikke kunne dreje hovedet. - Jeg er blevet lam. Jeg lever, men jeg er blevet lam! Han gjorde en aktiv indsats for at ligge helt stille. Hvis han ikke bevægede sig, ville hans muskler ikke nægte at adlyde ham. Han vidste, det var fjollet. Han kunne sende en elektronisk impuls til en finger eller en tå og beordre den til at bevæge sig. På den måde kunne han finde ud af, om han skulle være afhængig af andre resten af sit liv. - Men jeg tør ikke! Tænk, hvis jeg ikke kan bevæge mig. Hvad så? Ironien var ikke tabt på ham. Siden han havde mistet Rachel, havde han ikke gjort noget for at bevare venskaber med nogen. Hverken de få venner, han havde haft før hende, eller nogle af deres fælles venner. Et par af dem havde forsøgt at få ham ud af hans skal, men efter måneders mislykkedes forsøg havde også de givet op.

Han havde sine kollegaer, men det var ikke mennesker, han så ud over på stationen. Han havde isoleret sig selv fra omverdenen, og på sit første forsøg på at skabe kontakt til andre mennesker var han endt på sygehuset. Et smil bredte sig på hans læber. - Jeg kan da stadig smile. Tanken var en ringe trøst.

- Hej! Det var en mands, nej, en drengs stemme, og det gav et sæt i Roy. - Okay. Jeg er ikke lammet men har muligvis svinet lagnet til.

- Hej, svarede han uden at kunne se drengen. Men hans mund var så tør, at stemmen knækkede over og sendte ham ud i et hosteanfald, der for alvor fortalte ham, at han havde følelse i kroppen. En hovedpine kom ud af ingenting og truede med at flå hans kranie i stykker.

- Undskyld, sagde drengen, da han igen var faldet til ro.

- Det var ikke min mening at forskrække dig. Roy forsøgte at samle spyt nok til at fugte munden.

- Hvor er jeg?

- Portland State, svarede han kort og skiftede emne.

- Hvad hedder du? Jeg hørte lægen kalde dig John Doe, men min far siger, det er et navn til dem, der ikke har noget. Hvorfor har du ikke noget navn? Hans tone var den nysgerrige tone, som kun børn havde.

- Det har jeg også. Roy. Han undgik med nød og næppe endnu et hosteanfald. Hovedpinen var et rovdyr, der ventede på han begik en fejl, så den kunne angribe. Han forsøgte at dreje hovedet igen men uden held. Det undrede ham, siden han tydeligvis ikke var lammet som først antaget. Han løftede en hånd for at undersøge, men i stedet for sin ubarberede hals blev hans hånd mødt af noget hårdt. Han havde ikke mere ondt, end at han genkendte kraven for, hvad det var. Det var den type i hård plast med skum indvendig, der blev brugt, hvis man havde brug for at stabilisere nakken af en eller anden grund. Nu da han var sikker på, at det kun var hans hals, der ikke kunne bevæge sig, skubbede han sig forsigtigt op på den ene albue, så hele hans overkrop drejede over mod stemmen.

Drengen, der lå i sengen ved siden af, var omkring ti. Han havde kort blond hår og blå øjne. Han smilede til Roy, og på trods af hovedpinen gengældte han smilet.

- Hvad hedder du? Spurgte han.

- Thomas, svarede han og lagde sig på siden, så han lettere kunne se Roy.

- Hvorfor er du her, Thomas?

- Det ved jeg ikke. Hans stemme ændrede karakter, og pludselig lød han ældre, end han var. Lægerne ved ikke, hvad der er i vejen med mig. Men min far og mor siger, at jeg nok skal få det bedre. Roy følte medlidenhed med drengen. Han var stadig ung og naiv nok til at tro, at mor og far var magiske væsner, der altid havde ret. Aldrig tog fejl og kunne udrydde alverdens ondskab blot ved at ønske det. Tanken om at de tog fejl, var slet ikke faldet ham ind.

- Hvorfor er du her? Roy mærkede en svedperle ved hårgrænsen og besluttede, at han havde set nok til drengen, inden han lænede sig tilbage igen.

- Jeg lavede en fejl. Drengens reaktion var en højlydt latter, og det gjorde Roy irriteret. - Sikkert på grund af din hovedpine, sagde den lille stemme. - Du plejer da ikke være så nærtagende.

- Det havde jeg regnet ud, da jeg så den ting på din hals. Jeg mente, hvad for en fejl var det?

- Der var et par mænd, der var ved at overfalde en kvinde. Jeg kom imellem dem.

- Slap hun væk? Roy blinkede overrasket. Han havde ikke skænket det en tanke før nu. Hun havde ikke været der i den grå tåge sammen med ham. - Og hvorfor skulle hun også det? Det var jo din fantasi. I et øjeblik, der havde været ukarakteristisk for Roy Hawkins den seneste tid, valgte han at tro det bedste.

- Ja. Jeg tror hun slap væk.

- Så synes jeg ikke, du begik en fejl, konkluderede Thomas. - Du er jo ligesom en helt. Den sammenligning fik Roy til at krumme tæer.

- En helt? Spurgte han loftet, men det var Thomas, der svarede.

- Ja. Lige præcis. Og jeg tror også, hende der slap væk synes, du er en helt.

- Hvis jeg var en helt, ville jeg så ligge her? Thomas var stille, mens han tænkte over svaret.

- Herkules, sagde han til sidst.

- Hvad for noget?

- Herkules, gentog han, som om det var forklaring nok. Heldigvis for Roy uddybede han. - Disney tegnefilmen, Herkules. Der får han at vide, at han skal vise, at han er en rigtig helt for at vende tilbage til det der himmelslot, hvor hans far og mor bor. Og han slås med en masse monstre, men det er først, da han springer i den der flod med alle de døde sjæle for at redde pigen, at han bliver en helt. Roy skulle til at åbne munden, men bed det i sig igen. Hvad ville det nytte at fortælle drengen, at hvis de havde været i en Disneyfilm, ville sygeplejersker og læger bryde ud i spontan sang og dans, og kvinden, hvis liv han måske, måske ikke, havde reddet aftenen i forvejen, ville finde ham og erklære ham sin evige kærlighed. På trods af at de ikke kendte hinanden. - Uddebatteret af en ti-årig. Du plejer at være skarpere, Roy, lød stemmen bagerst i hans hoved.

- Hvad er klokken? Han håbede, at drengen ville acceptere emneskiftet som hans kapitulation i heltesnakken. Det gjorde han.

- Den er snart syv. Det er snart tid til morgenrunden. Drengen lød som en, der havde prøvet det mange gange før. - Jeg håber, det er dr. Robertson, der arbejder i dag. Han minder mig om en pandabjørn, betroede Thomas ham. Roys tanker gled tilbage i tiden til før den grå tåge om aftenen. - Hvad havde han egentlig set? Det havde været et overfald. Det var han ikke i tvivl om. Eller var han? Hvor længe havde han brugt på at gå fra hjørnet og til, hvor de var. Et par minutter? Han havde hørt, at når man kom i farlige situationer, var det umuligt at bevare tidsfornemmelsen. Tiden trak sig sammen og udvidede sig på samme tid. Roy gættede på, at det skyldtes, at hjernen gik på overarbejde og absorberede mange flere sanseindtryk i sekundet. Hans tanker blev afbrudt af en dæmpet banken på døren. Han kæmpede sig op på den ene albue igen og så Thomas' panda stå i døren.

Pandaen kan bedst beskrives som en stor bamse. Den er hovedsagelig hvid, men har sorte ører, er sort omkring øjnene og har sorte for -og bagben. Den bliver omkring halvanden meter lang, og hannerne kan veje op til 150 kilo. Dr. Robertson var højere og vejede mindre, men ikke desto mindre havde han en imponerende fysisk fremtoning. Hans farvesammensætning var også en smule anderledes end pandaens, da det var hele hans hoved, der var sort i stedet for kun ører og omkring øjnene. Til gengæld gik den hvide kittel ned til hans håndled. Men alt i alt kunne Roy godt se, hvordan Thomas kunne sammenligne ham med en panda.

Dr. Robertson gik over til Thomas' seng og tog hans journal.

- Hvordan har du det i dag? Spørgsmålet lød uskyldigt, men Roy så bekymring på lægens ansigt.

- Fint, svarede drengen, og ud fra stemmen alene ville Roy have troet ham. Men han lå i en hospitalsseng, og der havde man det ikke fint.

- Har du snakket med vores mystiske ven ved siden af? Drengen lo.

- Han er ikke mystisk. Han hedder Roy, og han er en helt. Roy lod, som om han ikke hørte komplimenten. Robertson så overrasket op fra journalen.

- Jaså. En helt siger du?

- Nemlig. Han reddede en kvinde fra to mænd, sagde han med mere stolthed, end Roy selv følte ved bedriften. - Desværre glemte han at dukke sig. Det er derfor, han ligger her.

- Ser man det, sagde Robertson. Han satte hans journal tilbage i holderen. - Jeg tror hellere, jeg må få en lille snak med helten. Tror du ikke? Robertson kom over til Roy, tog hans journal og stillede sig ved siden af sengen i stedet for ved fodenden. Dette tillod Roy at læne sig tilbage i sengen og stadigvæk se lægen.

- Godmorgen, sagde Robertson og tog en kuglepen fra brystlommen. - Mit navn er Hal Robertson. Jeg var her, da de bragte dig ind i aftes. Thomas siger, du hedder Roy. Er det dit rigtige navn? Roy forsøgte at nikke, men kraven gjorde det til en nytteløs handling, i stedet svarede han.

- Ja.

- Efternavn? Robertson begyndte at skrive på journalen.

- Hawkins.

- Mr. Hawkins. Ambulancefolkene, der fandt dig, var ikke i stand til at finde nogen form for ID på dig. Og nu siger Thomas, at du er en helt. Vil du have noget imod at fortælle mig, hvad du kan huske fra i går? Roy rømmede sig og samlede tankerne. Han havde stadig en smule ondt i hovedet, men det var ikke så slemt, når han lå ned.

- Jeg var på vej hjem fra arbejde ved ellevetiden i aftes. På SW Corbett så jeg tre personer længere fremme. Da jeg kom nærmere, kunne jeg se, at det var to mænd og en kvinde, og jeg fik det indtryk, at de var ved at røve hende. Han holdt en pause for at fugte munden.

- Og du lagde dig imellem? Spurgte Robertson, mens hans kuglepen fløj hen over papiret.

- Ikke just. Jeg nærmede mig og spurgte, om der var noget, jeg kunne hjælpe med. - Ikke helt sandt, men dit spørgsmål var for dumt til at gentage her. En af dem havde et greb i kvinden, og den anden kom hen til mig. Han slog ud efter mig, men jeg undveg og væltede ham omkuld. Det var der, jeg blev slået bagfra. Resten af begivenhederne er en smule slørede.

- Kan du beskrive mændene?

- Måske min størrelse. Måske lidt mere pumpede, tillod Roy. - Mørkt tøj. Hættetrøjer. Tror måske en af dem havde en mexikansk accent, men jeg er ikke sikker.

- Og kvinden?

- Mørkt hår og lys skindjakke. Var desværre for fokuseret på mændene til en ordentlig beskrivelse af hende.

- Det lyder til, du var heldig, Mr. Hawkins. Ikke alle slipper ligeså heldigt fra at blande sig i et overfald. Men det lyder til, at Thomas har ret. Du er en heldig helt. Han smilede. - Kunne jeg få dit sygesikringsnummer?

Roy citerede de ni cifre fra hukommelsen.

- Okay, sagde Robertson og noterede nummeret, inden han stoppede med at skrive. - Vi har haft dig til observation for hjernerystelse. Da de fandt dig, valgte de at stive din hals af med kraven, og da du ankom, valgte jeg at lade den blive på, til jeg havde set dine røntgenbilleder og snakket med dig. Men jeg har hverken set eller hørt noget, der har givet mig anledning til bekymringer, men... - Hvorfor vidste jeg, der ville komme et men? tænkte Roy, men sagde ikke noget. - Jeg vil gerne beholde dig til i eftermiddag. Som sagt ser jeg ikke noget, der bekymrer mig, men jeg vil hellere være på den sikre side, når vi snakker om hovedet. Under alle omstændigheder skal du holde dig i ro den næste uges tid.

- Ingen løbeture klokken seks om morgenen, altså, sagde Roy i et forsøg på humor, men Robertson fortrak ikke en mine.

- Nej, men ved hjernerystelser tæller fjernsyn og læsning også med under ting, du bør undgå. Han ombestemte sig. Skrev et par ting mere på journalen og lagde den derefter på plads igen. - Jeg skal videre på min runde nu. Jeg sender en sygeplejerske ind, der kan hjælpe dig med kraven og noget morgenmad. Derefter vil jeg foreslå, at du får noget søvn.

- Okay, sagde Roy. - Hvad skulle han ellers sige? Manden er læge, og du er en radiovært. Dr. Robertson, pandaen, vendte sig mod Thomas.

- Hvad med dig? Kan jeg friste med noget?

- Har i Jello? Spurgte drengen forhåbningsfuldt.

- Jeg skal se, hvad jeg kan klare. Han forsvandt ud af stuen, og i et par minutter hørtes kun fjernsynet på stuen.

- Hvorfor tror du, vi er her? Drengens spørgsmål kom bag på Roy. - Havde vi ikke haft den her snak?

- På hospitalet?

- Nej, dit fjollehoved. Her i livet. Hvorfor tror du, vi er til?

- Det ved jeg ikke, svarede Roy ærligt, men han følte, han var nødt til at sige mere end det. - Måske er det det, vi er her for at finde ud af. Thomas var stille, mens han overvejede svaret.

- Jeg tror, vi er her for at hjælpe andre.

- Hvad får dig til at tro det? Roy havde lyst til at rive ham ud af hans Disney-fantasiverden og fortælle ham, at enhver var sig selv nærmest, men bed det i sig.

- Det er hovedpinen, der snakker, Roy. Lad det ligge. Drengen fortsatte, da Roy ikke sagde noget.

- Jo, hvis vi bare havde været her for at hjælpe os selv, ville det jo være dumt af Gud at give nogle mennesker uhelbredelige sygdomme. Men hvis vi er her for at hjælpe hinanden, så giver det pludselig mening. Så skal der jo læger og sygeplejersker til at hjælpe dem, og videnskabsfolk til at finde en kur. Hovedpinen havde lyst til at fortælle drengen, at uhelbredelige sygdomme var Guds måde at lære folk om smerten ved tab, men Roy nægtede den brug af hans talerør.

- Jeg er ikke sikker på, at jeg tror på det, sagde Roy. Han håbede, drengen ikke ville blive alt for skuffet, når han voksede op og fandt ud af, at hans fantasiverden var forkert.

- Hvorfor er du så her, hvis du ikke tror på det? Denne gang var Roy ikke i tvivl om, at han mente her på hospitalet. - Smukt. Ganske enkelt smukt. Uddebatteret af en tiårig to gange på under en halv time. Vær du glad for, at du har en hjernerystelse, gamle dreng. Ellers havde det været pinligt. Heldigvis slap Roy for at svare på hans spørgsmål, for i det samme kom sygeplejersken ind. Hun var ung og smilende og kom kørende med en lille vogn.

- Godmorgen, sagde hun, og det slog Roy, at hun umuligt kunne være så frisk, som hun lød. - Skal vi ikke starte med at tage din krave af, så I kan spise morgenmad sammen. Hun parkerede vognen mellem de to senge, men uden for rækkevidde af begge patienter. Hun holdt venstre hånd på kraven og løsnede velkrolåsene med højre. Den var designet til at være let at sætte på, og som resultat var den også let at tage af igen. Han mærkede straks, hun fjernede den, hvor øm han var i nakken.

- Brug den her til at hæve sengen, sagde hun og rakte ham en fjernbetjening på en lang spiralledning. - Du kunne sikkert sidde selv, men man kan være øm lige efter, man har fået kraven af.

- Det er jeg også, bekræftede Roy. Hovedpinen vendte tilbage i takt med, at han kom op at sidde.

- Var det muligt at få en Tylenol til hovedpinen? Hun så fra Roy til maden og derefter over på Thomas.

- Spis noget først. Tylenol på tom mave vil måske hjælpe på dit hoved men ødelægge din mave. Hun holdt en pause. Så vendte hun sig mod Roy. Hun sagde ikke noget, men betragtede ham med noget andet end professionel nysgerrighed.

- Jeg har hørt, hvad du gjorde, sagde hun og kom et skridt nærmere. - For ni måneder siden, da jeg var på vej hjem fra arbejde, blev jeg overfaldet. Han tog min taske og mine smykker, og da jeg ikke havde mere, kunne han være gået sin vej. I stedet gav han mig det her. Hun holdt sin venstre arm frem. Roy så ikke noget først, men ved nærmere eftersyn opdagede han et tyndt hvidt ar, der strakte sig fra lidt over håndleddet og cirka ti centimeter op af hendes underarm. - Han sagde, det var så jeg ikke ville glemme ham. Roy så, hvordan hun skiftede personlighed ved mindet. Den unge sygeplejerske med energi og overskud var væk, og i stedet var der et offer med mareridt i vågen tilstand. - Han fik ret. Jeg tænker på ham, hver gang jeg går hjem.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, sagde Roy ærligt. Hun rystede mindet af sig som en hund ryster vand af pelsen, og smilet vendte tilbage.

- Du behøver ikke sige noget. Jeg ville bare fortælle dig, hvad du afværgede i aftes. Jeg ville ønske, der havde været en som dig den aften. Hun smilede til ham og henvendte sig til Thomas igen. Roy begyndte på maden, og det var først ved den første bid af sin toast med marmelade, at han opdagede, hvor sulten han var. Da han havde tømt tallerkenen og drukket et glas juice, så han, at drengen var faldet i søvn uden at have rørt sin morgenmad. Roy fik dårlig samvittighed over den appetit, han havde haft, når han havde det så dårligt, at han ikke kunne spise noget. Han lagde sig ned igen, og til sin overraskelse gik det op for ham, at hans hovedpine havde fortaget sig. Den var ikke væk, men han havde i det mindste ikke længere lyst til at dræbe for en hovedpinetablet. - Gad vide, om hun havde vidst, at maden ville hjælpe? Sikkert. Sygeplejersker havde svoret en ed om at hjælpe dem, der var syge, og de var ikke blege for at bruge ufine metoder for at opretholde deres ed. Uddebatteret og narret lukkede Roy øjnene i håb om at få noget søvn. Med lidt held kunne han blive udskrevet samme eftermiddag, og kunne han sove indtil da, ville det være fint med ham. - En ting har jeg da udrettet, tænkte han, inden søvnen fik overtaget. - Jeg undgik at være hjemme i næsten en hel dag. Og jeg var en helt. Den sidste tanke fik ham til at smile, og for første gang i meget lang tid faldt Roy Hawkins i søvn med et smil på læberne.

Christian W. Jensen

Beskytter - Kapitel 4

Som lovet i dette indlæg så er det min plan at tilføje to kapitler mere til Beskytter her på hjemmesiden, så du selv er i stand til at vurdere om Beskytter er noget for dig...

4

Hun havde spist morgenmad med sin familie. Det havde ikke været det samme som før. Selvfølgelig havde hendes far manglet ved bordet, men det var sket før. Måske var det, fordi de alle vidste, at den fjerde plads ved det runde bord med den blå og hvidternede voksdug aldrig mere ville blive brugt af Samuel Hayes. De havde spist deres bagels i stilhed, og da de havde hjulpet hinanden med at tage af bordet, havde Angela undskyldt sig selv under påskud af, at hun trængte til at røre sig.

Hun havde taget de slidte løbesko på igen, men havde valgt jeans og en skjorte i stedet for løbetøj. Hun løb sjældent på fuld mave. - Kun når du flygter. En anden grund til, at skjorten havde vundet over den ærmeløse top, havde hun opdaget, da hun havde stået foran spejlet den morgen. Hendes venstre overarm, hvor en af mændene havde holdt fast i hende, bar et blåt mærke, der krævede meget lidt fantasi for at ligne aftrykket af en hånd.

Det var hendes flammende bogstav som i bogen af Nathaniel Hawthorne. Skrevet for over ethundredeoghalvtreds år siden om en kvinde, der var tvunget til at gå med et bogstav på sit tøj, så alle kunne se, at hun havde været sin mand utro. At hun ikke var til at stole på. Angela havde ikke været en mand utro. Hun havde været utro mod den ed, hun svor, dengang hun blev betjent. At tjene og beskytte. Det var, hvad hun havde svoret, men det var ikke, hvad hun havde gjort.

Hun fortalte sig selv, at hun ikke havde været forberedt. I sin uniform var hun forberedt på livets mørkere sider. Hun bar sin uniform som en rustning i kampen mod kriminaliteten. Dog uden illusioner om, at den gjorde hende eller andre betjente udødelige. Hendes fars død og allerede for mange dødsfald blandt kollegaer i New York vidnede om dette.

Det var delvist derfor, hun nu gik tilbage gennem gaderne til det sted, hvor hun var blevet antastet af to fremmede og reddet af en tredje. Stedet så anderledes ud, når solen skinnede, men alligevel begyndte hendes mave at fryse til is, da hun nærmede sig.

Den grønne bil, hendes redningsmand næsten var faldet ind i, var erstattet af en rød pickup, der trængte til at blive vasket. Hun var ikke opmærksom på, at hun havde sat farten ned, før hun stod stille godt ti meter fra, hvor de havde stået aftenen før. Hendes puls steg på trods af, at hun stod stille, og hun måtte tørre håndfladerne af i bukserne. Hun måtte tvinge sig til at tage et skridt af gangen og var taknemmelig for, at gaderne var næsten øde på dette tidspunkt af dagen. Hun kunne forstille sig, at hendes adfærd måtte virke besynderlig for forbipasserende, men hun kunne ikke gøre for det. Hun huskede kun alt for tydeligt frygten, hun havde følt aftenen før. Hun havde gået i sine egne tanker og havde slet ikke opdaget de to mænd, før den ene af dem havde grebet fat i hendes arm. - Havde de sagt noget? Hun lukkede øjnene og forsøgte at huske, om nogen af dem havde sagt noget. Hun var sikker på, at de havde sagt noget, men hun kunne ikke finde nogen referater gemt i sin hukommelse. En af dem havde sagt til hendes redningsmand, at det måske ville være bedre, hvis han gik hjem. - Men de må da have sagt noget til mig. Hvorfor kan jeg ikke huske det? Nu stod hun præcis samme sted, hun havde stået aftenen før. - Havde de advaret hende? Tanken slog hende som en underlig en. - Hvorfor skulle de havde advaret hende? Mod hvem eller mod hvad? Så huskede hun det første, der var sket, da hun var landet med flyet i Portland International. Hun havde sovet i flyet og havde ikke været helt klar i hovedet, da hun var steget af. Det var også derfor, hun ikke opdagede med det samme, at kvinden havde talt til hende. Uden at spilde tid på at præsentere sig, havde hun fortalt Angela, at hendes fars død ikke havde været en tilfældighed. Han var blevet dræbt, fordi han havde arbejdet på en sag. - Offer for en sammensværgelse, havde hun sagt. Angela havde først troet, der var tale om en grov spøg, men hvem skulle have fået noget ud af det? Hun havde vendt sig for at konfrontere kvinden men var blevet mødt af menneskemængden, der havde været med hende på flyet. - Havde hun bildt sig det hele ind? Hvis ja, hvorfor forbandt hun så overfaldet i går med kvinden i lufthavnen? Hun gik et par skridt i retning af, hvor hendes redningsmand var faldet. En af fliserne var misfarvet. En mørk rød nuance. Blod. Hun satte sig på hug for at røre ved det. Det var ikke vådt, som hun havde forestillet sig, men måske gav hendes samvittighed det egenskaber, det i sig selv ikke havde. Hun havde knap rørt det, da hun trak hånden til sig igen. Angela skulle lige til at rejse sig igen, da hun så den. En brun tegnebog lå under den røde pickup. Efter at have sikret sig, at hun var alene, lagde hun sig på maven og rakte ind efter pungen. Hun havde halvt forventet, at den havde været en del af hendes fantasi og blev derfor overrasket, da hendes fingre rørte den. Den kunne i princippet have tilhørt hvem som helst, men Angela var ikke i tvivl om, at det var hans. Hun rejste sig og børstede støvet af sig. Pungen så ud til at være godt slidt. Hun åbnede den uden tøven. Den indeholdt ikke overraskende hverken kontanter eller kreditkort. Hun fandt et sygesikringskort, hvilket hun fandt besynderligt. På politiskolen havde der været foredrag om identitetstyverier og et sygesikringskort var en let måde at gøre det på, siden der ikke fandtes nogen måde at kontrollere, at personen med kortet også var den retmæssige ejer. Dette kort tilhørte en Roy Hawkins. Hun fandt et bibliotekskort, der så næsten nyt ud, men det havde, hvad hun søgte. En adresse. Det var på SW 2nd Avenue, hvilket betød, at han ikke boede langt derfra. Hun begyndte at gå mod nord, mens hun gennemgik resten af pungens indehold. Et adgangskort til KGON radio. Det var den station, hun havde lyttet til, da hun boede i byen, men hun havde aldrig taget sig tiden til at finde ud af, hvor deres adresse var. Men hun gættede på, at det var i gåafstand fra SW 2nd Avenue, og at Roy Hawkins havde været på vej hjem fra arbejde. Hun havde forventet at finde et militær ID eller noget lignende, der kunne forklare, hvorfor Roy havde forsøgt at blande sig i overfaldet, men fandt intet.

Hun lukkede pungen med en dårlig smag i munden. Hun havde lige gennemgået sin redningsmands tegnebog. Han havde i det mindste ikke stadig ligget på fortovet. - Måske havde ejeren af den grønne bil ringet efter en ambulance, da han havde flyttet bilen. Men betød det, at Roy havde ligget på fortovet hele natten? Hun hørte igen lyden, da pistolskæftet havde ramt Roy i hovedet. En hammer mod et træ. En hul lyd. - Hvad gør du så nu? Hun kendte allerede svaret. Hun blev nødt til at opsøge ham på hans adresse. Om ikke andet så for at se, om han stadig var i live. - Måske var han vågnet op i løbet af natten og fundet vej hjem. Måske havde han fået hjælp. Hun væmmedes ved sig selv. Hun burde være gået tilbage i nat. Hun burde have gjort noget. Måske kunne hun rette op på fejlen nu. - Hvis ikke det var for sent. Angela Hayes satte farten op da hun drejede til venstre ad SW Grover.

Kapitel 5 kommer i morgen og hvis du er en af dem, der venter spændt på det første spor i skattejagten så kan jeg fortælle at det er skrevet og planlagt til at blive udgivet i dag kl. 12.00


Christian W. Jensen

Anmeldelse og Skattejagt, giveaway giveaway...

Så er der en dag tilbage til vi skriver 1. december og vinter (hvis vi altså skal skrive årstiden) og som jeg tidligere har snakket om så har jeg fået en knap så flatterende anmeldelse af Nordjyske medier.. Faktisk så jeg den på nettet i torsdags for et par uger siden, og jeg har ikke rigtig blogget siden....

Nogle ville straks sætte disse to i forbindelse med hinanden og konkludere, at en dårlig anmeldelse har slået mig helt ud af kurs og taget skrivelysten fra mig... Det er ikke helt sandt... Jeg har forsøgt at finde en måde hvorved jeg kunne modargumentere mod anmeldelsen.. MEN ... for et par dage siden slog det mig, at jeg slet ikke behøver at modargumentere den... Jeg kunne fremhæve stavefejlen i den... eller at den er lagt på nettet kl. 4 om morgenen, men sandheden er at Beskytter er en selvudgivelse... Den har ikke været igennem de kritiske processer som en udgivelse på et "etableret" forlag har været.. Jeg er fra Skive og har det helt fint med at skrive "en" foran ALT og synes det lyder godt ;)

Derfor... Inden for de næste par dage vil du kunne finde Beskytter kapitel 4 og 5 her på bloggen, så du gratis kan læse dem (sammen med de første 3 kapitler, der har ligget her meget længere)... Når det så er sagt, så skal jeg samtidig sige, at de sidste 100 kapitler foregår i samme sprog, med de samme personer og med det samme plot som du har læst (det var de tre ting der blev kritiseret i anmeldelsen :)) ... Så lader jeg det være op til dig og du melder dig under Nordjyskes faner eller du, ligesom Newyorkerbyheart, kaosimitkøkken og suburbankitchen, kan se forbi de tekniske fejl og nyde historien som den underholdning den var tiltænkt :)

Anmeldelsen på Nordjyske kan findes her

Anden del af overskriften er Skattejagt og giveaway, giveaway... Jeg vil rigtig gerne lave en skattejagt, men jeg kan ikke garantere for at jeg er kreativ nok til at opdigte 20 spor og/eller puzles til denne så derfor har jeg besluttet, at jeg BÅDE laver en giveaway giveaway OG en skattejagt..

Regler for Skattejagten:
Der kommer hver dag fra den 1. til den 20. december et spor eller en gåde, der skal løses. Hver af disse resulterer i et bogstav. dvs. svaret/løsningen på opgaven er et bogstav... eller også er svaret et ord (hvor du skal tage det 1. bogstav fra dette ord) og er svaret et tal (skal du tage det første bogstav hvis du skal skrive tallet (altså med bogstaver))

Når vi så kommer til den 20 december skulle du gerne sidde med 20 bogstaver. Til den tid har jeg oprettet en PDF-fil som jeg har uploadet til mit domæne (www.christianwjensen.DK) ... For at se om du har gættet de rigtige bogstaver skal du den 20. skrive www.christianwjensen.dk/********************.pdf - Hvor stjernerne repræsentere de bogstaver du har samlet... Hvis du har fået alle rigtige vil du blive spurgt om du ønsker at gemme filen.

Ja det er lidt snørklet og jeg er sikker på det findes en smart skattejagts-app, men det var den eneste måde jeg lige kunne gøre det så man kunne deltage fra hele landet..

Når vi kommer til den 20. skal jeg nok gentage hvordan du tester din kombination, og indtil da skal du bare følge med og se om du kan løse opgaverne ;)
 

Regler for Giveaway, Giveaway

Giveaway, Giveaway'en går i alt sin enkelthed ud på, at man skriver i kommentarfeltet herunder skriver en dedikation til vedkommende som man ønsker at indstille til denne bog...

Man får kun et lod pr. indstilling, MEN... Beskytter, som man jo kan vinde/give væk, går jo ud på at gøre noget godt for en fremmed.. Dermed sagt, at jeg håber nogle vil indstille andre end de nærmeste venner/veninder/familien...


Den 22. december trækker jeg en vinder af både skattejagt og giveaway, giveaway så NEJ.. på grund af juletravlhed hos post Danmark kan du ikke nå at bruge dette som en af de julegaver du ellers skal ud og købe ... sorry ;)

Det var det... Vil du være med?


Christian W. Jensen

Giveaway, giveaway-giveaway eller skattejagt

Jeg har fået en dårlig nyhed for et par dage siden. :(
Nemlig at Nordjyske har lavet anmeldelsen af min bog men (og jeg citere:... jeg må nok forberede dig på, at du næppe bliver særlig begejstret...) .. Det kan enten betyde:
- at pågældende anmelder har haft en dårlig dag, 
- at Beskytter ikke faldt i vedkommendes smag, 
- at vedkommende har haft andre fokuspunkter end dem der har læst den i forbindelse med Bogstafetten
- at NewYorkerbyheart, Kaosimitkøkken og Suburbankitchenlife tager fejl i deres anmeldelser
- at Beskytter er noget skrammel der ikke burde have været udgivet :)


Derfor kommer jeg selvfølgelig ikke til at sælge flere eksemplarer af bogen, når den anmeldelse kommer i avisen så jeg har besluttet at give et eksemplar væk her i den glade juletid 


MEN... Jeg er i tvivl om hvordan den skal gives væk... Jeg har "fundet på" tre mulige måder og i dette indlæg vil jeg meget gerne høre hvad du som læser synes/tror kunne være sjovest. Men her er forslagene:


1. Giveaway:
Den klassiske, hvor kommentar giver et lod, kommentar + fast læser giver 2 lodder og kommentar + fast læser + link fra egen blog giver 3 lodder... Personligt synes jeg denne er lidt kedelig (men til gengæld meget kendt)


2. Giveaway-giveaway:
Den knap så klassiske.. faktisk har jeg ikke set den i blogverdenen endnu, så det er lidt af et eksperiment. Beskytter handler jo i bund og grund om, at gøre noget godt for andre uden at forvente noget igen og i den henseende er det jo meget ligesom (den rette) juleånd. Derfor forestiller jeg mig, at vinderen af en giveaway-giveaway, ikke vinder en bog til sig selv, men vinder retten til at give Beskytter til en anden. Det er kun muligt at få et lod og det gøres ved at skrive i en kommentar, hvordan du er relateret til den du indstiller og hvorfor du indstiller vedkommende til, at få en ekstra julegave. 


3. Skattejagt. 
Den løsning jeg hælder mest til. I kraft af at jeg skriver krimi'er... og at jeg skriver dem for at holde de små grå i gang. Så er der mest stemning for en skattejagt, vil jeg finde på nogle ledetråde og blandt de der finder dem alle vil der blive trukket en vinder.. Lidt mere snørklet, men jeg tror helt sikkert også det er mere interessant... Mht. reglerne skal jeg nok skrive dem ned den første december. 




Vil du helst deltage i en giveaway, en giveaway-giveaway eller en skattejagt i december? 
 


Christian W. Jensen

Glædelig julegave fra mig til alle jer

Nu har Beskytter været forbi ikke mindre end 3 forskellige bloggere til anmeldelse og hvis du ikke allerede har læst dem, kan du finde anmeldelserne her.

Jeg har i længere tid (meget tys tys) forsøgt at finde et billigere trykkeri til at producere Beskytter og jeg kan nu med stor glæde og fornøjelse meddele at det er lykkedes for mig!!

Det betyder, at jeg senere i dag tager forbi Arnold Busck i Bispensgade og Aalborg Storcenter og beder dem sænke prisen fra 279,95 til 199,95, hvilket forhåbentlig betyder at Beskytter ender under et par af årets juletræer.

Er du ikke lige så heldig at du bor i Aalborg eller omegn, så fortvivl ej. Jeg har nemlig ikke kun fundet et billigere trykkeri, men også et billigere alternativ til Post Danmark. GLS kan sende bogen til hele landet for kun 55 kr., hvilket betyder at du stadig sparer 25 kr. i forhold til den tidligere pris EFTER fragten er regnet med.

Eneste "ulempe" ved GLS er at de ikke sender til døren, men til deres pakkebutikker tæt på modtageren. Den gode nyhed er så, at de ofte vælger Blockbuster, tankstationer og andre steder med lang åbningstid som pakkebutik, så det er sjældent et problem at nå at hente pakken.

Bor du I Aalborg kan jeg derfor kun opfordre dig til at smutte forbi Arnold Busck. Bor du i resten af landet kan du kigge her for at se hvordan du så får fat i denne anmelderroste (kan jeg ikke godt skrive det??) debutroman :)


Christian W. Jensen