Viser opslag med etiketten Lommefilosofi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lommefilosofi. Vis alle opslag

mandag den 24. november 2014

Level 1

Søndag aften.

Det er ca. 36 timer siden vi flyttede. Aktionen startede i går formiddags kl. 9.30, hvor gode venner ankom med godt humør, to biler og en trailer. Regler er (så vidt jeg ved), at man sørger for morgenmad til flyttefolkene, så jeg havde været i bilka efter franskbrød og pålægschokolade (Der SKAL være pålægschokolade, når man flytter)... omkring 10.40 rullede vi afsted med de første kasser. Jeg blev i lejligheden og flyttede kasser ned i stueetagen. Sønnen tog med over i den nye lejlighed og dirigerede slagets gang herovre.

Fra vi gik i gang til jeg låste døren i den gamle lejlighed var der gået to en halv time. Jeg ved ikke om det er en eller anden slags rekord, men det føles da helt sikkert sådan for mig. Lige som man gør i TV-køkkenet så havde jeg forberedt mig hjemmefra. Fredag aften lavede jeg spaghetti bolognese af 2 kg. oksekød, 4 pakker bacon, 5 løg, 6-7 fed hvidløg, 4 dåser hakkede tomater så det endte med at blive en pæn stor portion. Planen var også at der skulle være nok til flytteholdet plus rester til sønnen og mig både lørdag aften, søndag middag og søndag aften. (og jeg kan godt afsløre af planen holdt :))

Siden i går er vi gået i gang med at pakke ud... pt. har vi 7 flyttekasser tilbage (ud af ca. 20-25 stykker) og de står alle sammen med en enkelt undtagelse på mit værelse... Sønnens værelse var det første vi fik pakket ud... Det gjorde vi allerede i går og i dag har jeg så sat en loftlampe og en sengelampe op derinde... Stuen er også næsten pakket ud.. Her står der en masse paprester som jeg skal have smidt ud men det må vente til i morgen, når jeg får sonderet nærområdet og finder storskrald og andre affaldscontainere. Derudover mangler vi bare at få en en lampe sat op og få sat en lampeskærm på lampen over spisebordet og så selvfølgelig få sat noget pynt på væggene, men de er her allerede.

Soveværelset er som sagt der hvor alle flyttekasserne står. Jeg har sat en reol sammen derinde hvor jeg har sat alle mine bøger på, men jeg mangler stadig at sætte mit skrivebord på væggen sammen med opslagstavle og whiteboard.. Når jeg kommer dertil så tror jeg næsten det begynder at ligne et hjem...

Anyway... Dagens overskrift: Level 1... Den kommer sig af, at sønnen og jeg selvfølgelig har snakket en del om flytningen her den sidste uges tid. Han er lige som mig og kan godt lide at vide hvad der er i vente så når han ikke selv er med i den store planlægning er han forståeligt nok en smule utryg ved situationen... Så fredag aften da vi snakkede om flytningen fik jeg den geniale ide (synes jeg selv) at sammenligne vores situation med Minecraft. Det er en af de ting han spiller meget så det er let for ham, at forholde sig til. Så som jeg sagde til ham så er vi nu startet et "nyt gem" og er startet på level 1. Hvilket betyder at ligesom i Minecraft så skal man arbejde lidt for at få guld og diamantrustninger (nu snakker jeg metaforer og har ingen intentioner om at købe rustninger af ædelmetal eller diamanter) :) Men konceptet er det samme. Nogle af de ting vi har nu er hovsaløsninger og så er der nogle ting vi gerne vil have opgraderet. F.eks. er der et badeforhæng, som den tidligere beboer har efterladt. Fin stand, men gardinstangen den hænger i, vil jeg gerne have skiftet ud med en der går på tværs, så jeg også kan bruge den til tørrestang. Så er fjernsynet. Vi har lånt en af mine forældre og har en hos min bror som vi kan låne (større end den vi har lånt af mine forældre), men vi har nu alligevel et tv med USB-indgang på ønskelisten så vi kan bruge Cromecast...

Anyway.. har du læst hel hertil så fortjener du næsten et par billeder
Vores nye nøgletavle. Lavet af lego. Jeg fik ideen på nette for længe siden og har længe tænkt på at lave sådan en. Vi har med vilje lavet den større end det var nødvendigt for det kan godt være at vaskenøglen kommer på sin egen legoklods med tiden :)

Mit værelse. Ja... Kaos kommer altid før orden :)


Panoramabillede af stuen (Det er sådan boligsælgerne gør det tror jeg). Hele det bjerg af pap du kan se ved siden af stuen er nu pakket pænt sammen og i stedet for den og sofaen står nu vores nye fine spisebord.

Anyway... Sengetid herfra... Skal lidt tidligere op i morgen end normalt for vi ved ikke helt hvor lang tid det tager at gå i skole herfra :)
Christian W. Jensen

tirsdag den 14. februar 2012

Happy Valentine

Personligt er jeg ikke fan af valentinsdag...

Det siges jo, at det er en dag der skal bruges til at vise din udkårne hvor højt du elsker hende... Det er da også meget fint men hvis du spørger mig så betyder det bare du har spildt ca. 364 andre forsøg på at gøre hende glad i løbet af året...

Alligevel blev jeg lidt glad da jeg kom hjem fra arbejde her til aften og så den her på bordet:


Og har brug for inspiration til hvordan du kan gøre hende glad på alle de dage hvor blomsterbutikkerne ikke fortæller dig hvordan du skal opføre dig så er her en ny revolutionerende ide :D Spørg hende :D

Du vil blive overrasket over hvad for nogle ting kvinder lægger vægt på (og er du kvinde vil du nok ikke bliver så overrasket over hvad mænd lægger vægt på *GG*)

Christian W. Jensen

søndag den 1. januar 2012

Godt nytår

Så skriver vi officielt 2012...

Aztekerne mener jo at det bliver året hvor jorden går under så alt logik bør jo tale for at vi fråder løs i smør, fløde og alt andet som vi i virkeligheden burde holde os fra... MEN det er jo ikke første gang (og sikkert heller ikke sidste gang) at jorden er spået til at gå under, så måske skulle vi alligevel forsøge at bruge nytåret til at ændre et par vaner som vi ikke er så tilfreds med...

Personligt vil jeg ikke bruge ordet nytårsforsæt, da jeg hører alt for mange af dem gå i vasken... Jeg har i stedet for besluttet mig for at kalde min liste for en to-do-liste... Indtil videre ser min to-do liste for 2012 ud som følgende:

1. Fiks køkkenbord (ny bordplade med liste og evt. armatur)
2. Fiks loft i badeværelset (skal sandsynligvis males om)
3. Nyt gulv i køkken og entre... Ender nok med at det gamle skal slibes ned (OK 08-01-12)

4. Reducer colaforbrug (Har lavet et opsparingsglas hvori jeg ligger de penge jeg ellers ville have brugt på cola... Hvad jeg vil bruge formuen til ved jeg endnu ikke... måske en rejse for hele familien til Cuba :))
5. Vær mere fysisk aktiv... Som fysioterapeut vil denne ALDRIG blive godkendt som målsætning for træning så derfor: Vær aktiv mindst 1 time dagligt. f.eks. på cykel, wii, gåture, løb eller lignende)
6. Ryd op i roddet. Dvs. gennemgå skabe og smid de ting til genbrug der ikke har været i brug i lang tid.
7. (Tilføjet 7. jan 2012) Deltag i en ny aktivitet som jeg ALDRIG har prøvet før

Den kvikke observatør bemærker, at der ikke står noget omkring Beskytter eller Beskytter 2 på min to-do liste, men det skyldes, at mit skriveri er mit frirum og ikke underlagt deadlines.. hverken egne eller jordens undergang ;) Can't rush genious :D


 Velkommen i 2012!

Christian W. Jensen

torsdag den 10. november 2011

Forfatterskoleopgave, Beskytter 2 og varme møbler

Af en der plejer at være rimelig ok til at sætte ord sammen så kunne jeg simpelhen ikke lige overskue en kløgtig måde at sætte dagen titel op på en snedig måde, der ville lokke dig herind.

Så helt uden at lokke med mad eller lignende satser jeg på, at de af jer der er oprigtigt interesserede i mine ord stadig hænger i...

Anyway.. Saxo's 4. forfatterskole er netop gået i gang (for 3 uger siden) og jeg vælger at nævne det i denne uge fordi jeg har besvaret opgaven og at denne uges opgavebesvarelse bliver en del af Beskytter 2... Jeg ved ikke lige helt hvilket kapitel det bliver, men personerne deri er gengangere fra kapitel 1 nemlig Nicole Emmerson og hendes mand som jeg endelig har navngivet :D

Ugens opgaveskrivelse lyder som følger:
"En person har lige fået en afgørende besked. Beskriv i en tekst de to næste minutter i personens liv. Du skal veksle nogenlunde ligeligt mellem tanke og handling.
Max. 400 ord.
Find selv på en titel"

Min besvarelse:

Forrådt

Han nikkede og forsøgte, at koncentrere sig om talene på skærmen, men de ville ikke blive stående på deres egne linier.
- Er du ok? Scott Emmerson så fra tallene på skærmen til Richard, der stadig stod i døren til hans kontor.
- Ja, jeg har det fint, svarede han og håbede hans kollega, budbringeren af nyt, ville forstå hentydningen.
- Okay. Cool. Vi ses. Med de ord forsvandt han fra døren, men Scott kunne stadig følge ham gennem salgslokalet gennem de store vinduer.
Scott forsøgte atter engang, at finde den skjulte mening med regnskabet på skærmen, men han havde svært ved at koncentrere sig. - Richard og en af de andre havde set Nicole, min Nicole på en bar tæt ved universitetet. Han rejste sig op og gik over til vinduet. - Hvordan kunne det gå til at hun arbejdede på en bar? Og uden at sige noget til mig? Havde jeg måske ikke forsørget hende siden vi blev gift?Havde jeg måske ikke sagt til hende, at jeg nok skulle passe på hende. Beskytte hende fra omverdenen og alt hvad jeg forventede retur var hendes kærlighed og respekt? Han trak vejret dybt, men udåndingen bar præg af, at hele hans krop skælvede. Han så ned på sine hænder. Knoerne var helt hvide og han kunne mærke krampen bevæge sig op af sine arme. - Jeg ville bare have hendes kærlighed og så forråder hun mig på denne måde? Han arbejdede hænderne igennem for at få blodet tilbage i dem, mens han gik rundt på kontoret. - Hvad skal jeg gøre? Skal jeg vente til i aften? Han forkastede tanken næsten ligeså hurtigt som han havde fået den. Han vendte tilbage til tallene på skærmen, men han kunne sværge tallene havde byttet plads, mens han havde været væk. - Som om de holder mig for nar! Ligesom hun gør. Han smækkede skærmen i og åbnede skrivebordsskuffen. Og tøvede.
Ved siden af hans bilnøgler, lå den .38 han havde anskaffet efter de havde haft problemer med en gruppe unge mænd, der havde svært ved at kende forskel på dit og mit. Han tillod sig selv et øjeblik ved tanken. - Nej. Ikke nu. Jeg tager hen til baren og fortæller hende, hvor meget jeg elsker hende. Og når hun ser mig vil det minde hende om hvor meget hun elsker mig. Han nikkede for sig selv.
- Hun måtte se det.

Jeg indrømmer gerne, at denne uges opgave er skrevet med Bent Isager-Nielsens foredrag i baghovedet. Han fortalte bl.a. om, at kriminelle handlinger der virker meningsløse og uvirkelige for os, næsten altid giver/gav mening for gerningsmanden i gerningsøjeblikket. Altså der ligger en eller anden form for logik bag, selv om den ikke umiddelbart er synlig. Jeg synes det er en virkelig interessant vinkel på det og synes (selvfølgelig) selv, det har givet større indsigt og dybde i mine karakterer.. Men det bør jeg nu nok lade andre vurdere for mig ;)

Anyway... Sidste del af overskriften, varme møbler, henviser faktisk til noget jeg har haft på min blog en lille uges tid nu. Den ser sådan her ud:
 


 Det var en ven der fortalte om konceptet, der i alt sin enkelthed går ud på at man kan stille anonyme spørgsmål. (det kan man i princippet også i kommentarfeltet, men det er stadig synlig for andre)... Jeg har taget det med fordi den bedste måde, at skrive om hele mennesker er ved at lære dem at kende. At sætte dem i den varme stol så at sige. Jeg lader derfor ordet være frit. Hvad enten du har læst Beskytter eller noget af Beskytter 2 og der er noget du undre dig over, så spørg løs. Du kan enten adressere det til en enkelt person (F.eks. "Roy Hawkins" eller "kvindelige hovedrolle i Beskytter 2") Eller du kan stille det generelt :) Måske ender det med en paneldebat, måske er der ikke nogen der gider lege med :( Men jeg har jo lov at håbe ;)


Har du aldrig læst en bog og tænkt... Hvor ville jeg dog gerne kunne stille et spørgsmål til ham eller hende der var i den?

Nu har du chancen ...


Christian W. Jensen

tirsdag den 1. november 2011

Man må ikke ...

Sige knæk og bræk til en fysioterapeutstuderende når man hører, at han/hun skal til eksamen.

Især ikke når det er en praktisk eksamen. Så er der nemlig risiko for at man rent faktisk gør det og jeg tror aldrig nogen har bestået ved at brække benet på sit medie/patient :D

Flere madindlæg følger senere på ugen når eksamen er overstået :D


Christian W. Jensen

onsdag den 28. september 2011

Jeg skriver rigtig meget for tiden men ...

 Desværre er det ikke på forsættelsen til Beskytter. Jeg er i praktik for tiden så det jeg skriver mest er arbejdsprocesser, kliniske ræssoneringer og CPPF'er (sidstnævnte er Aalborgs (og sikkert også andre) skoler elektroniske journaler som vi jævnligt skal skrive i så andre kan se hvad vi laver og hvor de skal forsætte hvis vi en dag bliver syge.

Og netop med disse journaler, gør jeg mig virkelig umage med hvad jeg skriver i dem. Jeg er jo (på vej til at blive) fysioterapeut, men det er vigtigt at huske, at ikke alle dem der læser dem har den samme  baggrund. For mig og mine kollegaer er postural kontrol, posteriort, anteriort og sagitale planer fuldt ud forståelige og accepterede, men for dem der ikke lige er vant til det (Det tog også mig et lille halvt års tid at blive fortrolige med de ord) kan det være vanskeligt at tyde. Så når jeg skriver arbejdsprocesser, der er mit fysioterapeutiske arbejdsredskab så gælder det om at få disse ord og begreber med og når jeg skriver CPPF'er så gælder det om at skrive godt almindelig dansk. Ellers bliver det for indforstået ... Lidt ligesom disse (som jeg skamløst har kopieret herfra, men også fundet andre steder på nettet)

1. Patienten har brystsmerter hvis hun ligger på sin venstre side i over et år.

2. På den anden dag var knæet bedre, og på den tredje dag var det helt væk.

3. Hun har ikke haft nogle kulderystninger eller kuldegysninger, men hendes mand oplyser at hun var meget varm i sengen i aftes.

4. Patienten har været deprimeret lige siden hun begyndte at komme til mig i 1993.

5. Patienten er tårevældet og græder konstant. Hun lader også til at være deprimeret.

6. Udskrivningsstatus: I live men uden tilladelse.

7. Patienten nægtede en obduktion.

8. Patienten har ikke tidligere begået selvmord.

9. Patienten har efterladt sine hvide blodceller på et andet hospital.

10. Patientens tidligere sygdomshistorie har været bemærkelsesværdig ubetydelig, med kun en 20 kg. vægtforøgelse over de sidste 3 dage.

11. Patienten fik vafler til morgenmad og anorexi til middag.

12. Mellem dig og mig burde vi være i stand til at gøre denne kvinde gravid.

13. Hun er lam fra tæerne og nedefter.

14. Huden var fugtig og tør.

15. Lejlighedsvis, konstant, periodisk hovedpine.

16. Patienten var opmærksom og uinteresseret.

17. Hun oplyste, at hun har haft forstoppelse det meste af hendes liv,indtil hun blev skilt.

18. Patienten skulle have haft en tarmrensning, men han tog et job som børsmægler i stedet.

19. Huden: Noget bleg men tilstede.

20. Patienten har to teenagere, men ellers ingen abnormiteter.



Nogle af dem er jo deciderede modstridende. Andre åbenlyse og ved nogle af dem tænker man... Gad vide om pågældende læge skrev journal på tom mave den dag :D



Anyway: Dette er grunden til, at min blog ikke bliver voldsomt meget opdateret for tiden. Studierne tager al min tid og den tid der er til overs bruger jeg på arbejde, familie og mit indsamlingsprojekt der løber af stablen næste lørdag. Efter den 8. oktober er jeg forhåbentlig ved at være oven vande igen, så jeg kan finde et stille øjeblik til at skrive på Beskytter 2 igen. Har du lyst til at læse første kapitel af den kan du finde det HER.
 
Christian W. Jensen

mandag den 8. august 2011

Små slaw... De store koster penge ...

Sætningen stammer fra min morfar der døde i begyndelsen af 90'erne, da jeg knap nok var blevet en teenager. Den sætning sammen med: Luk æ' dar og sluk æ' lys (Red: Luk døren og sluk lyset) er nok de to af de tre ting jeg husker bedst ved ham.

For dem der ikke læser thybo'sk så er slaw det samme som slag... Jeg har egentlig aldrig nærmere over hvad han egentlig mente med det og den gang faldt det mig ikke ind at spørge ham. Men jeg tror det var en hentydning til at man skulle tage det lidt med ro.... En mere bogstavelig fortolkning kunne være, at man skulle passe på ikke slå nogen for hårdt for så lægger de sag an... og det koster penge...

Grunden til at jeg tænker på ham her i aften skyldes den tredje ting jeg husker ved ham. Han døde af kræft alt for tidligt. Derfor vil jeg slå et lille slag for min anden blog her til aften. (de store involvere jo reklamebureauer og markedsføring og de koster penge ;)

Hvis du er genganger herinde så har du måske bemærket at jeg for nyligt har indsat et billede øverst til venstre med noget der hedder Helping-hand.dk. Det er et projekt jeg startede for godt 4 år siden i Randers da jeg boede der og det går i bund og grund ud på, at det er muligt at hjælpe andre ved at gøre det man er bedst til. I mit tilfælde er det massage og mine ord :)

I 2007 var vi to der masserede en dag og jeg fik Hotel Scandic Kongens Ege til at sponsorere lokaler og forplejninger til de gæster der kom. Den gang fik vi tjent 3600 kr. og alle pengene gik direkte til Kræftens Bekæmpelse. Det var også det år vi fik lagt "grundtraditionerne"... 
1. Alt foregår på frivillig basis. 
2. Har vi brug for noget skal det sponsoreres. 
3. Gæsternes betaling skal de selv putte direkte i indsamlingsbøsserne. 
4. Dagen slutter altid med at en(/ofte flere) repræsentanter fra Kræftens Bekæmpelse kommer og skærer indsamlingsbøsser op og tæller sammen. 

I 2008 var vi tre der samlede 4410... I 2009 var vi 5 der samlede 3775 kr. og i sidste år... 2010 var vi 7 massører, 2 frivillige der tog sig af det praktiske, 2 firmaer der sponsorerede henholdvis online bookingsystem og T-shirts med tryk og der nåede vi op på 8772 kr.

I år er vi  allerede 7 massører (og har ikke hørt fra alle endnu). Arkadens Fysioterapi i Kennedycenteret lægger lokaler til og Gecko Booking leverer endnu engang (stadig) online bookingsystem.

Jeg er før blevet kaldt idealist og hvis du nu sidder hovedrystende og tænker: Sikke en tumpe... det er jo småpenge han samler sammen i det store hele... Så har du muligvis ret *gg* Men min gamle chef yndede gerne at sige: Mange bække små... (gør stor å - hvis du ikke er bekendt med det ordsprog)...

Tænk f.eks. bare hvis ALLE madbloggere og cupcakeentusiaster i blogger-land besluttede sig for at lave en god gammeldags bake sale med deres bedste opskrifter og gav pengene til indsamlingen? Hvor meget kunne det ikke blive til? and lets face it... I bager jo kagerne alligevel ;)


Hvis du vil vide mere om Helping-hands.dk kan du trykke på billedet øverst til venstre, så kommer du direkte til bloggen... Hvis du vil vide hvor lang tid der er tilbage til arrangementet starter den 8. oktober så tryk her.
Hvis du har lyst til at blive holdt ajour med projekt Helping-hands.dk så kan du slutte dig til de 150+ mennesker der synes om projektet på Facebook ved at følge dette link.


Sådan så checkoverrækkelsen ud i 2010.. Jeg håber beløbet bliver meget større i 2011.


Christian W. Jensen

lørdag den 4. juni 2011

Jeg giver dig mit ord …

De sidste par dage har jeg tænkt en del på netop denne sætning. Både i relation til det virkelige liv, men også fordi det er aktuelt i Beskytter.

Jeg blev lidt nysgerrig efter hvorfra det stammede, og så vidt jeg kan konkludere er at det hænger sammen med sætningen ”Mit ord er min lov” Eng: My word is my bond”, der er et gammelt maritimt udtryk, der i 1801 blev adopteret som motto for The London Exchange. Dengang var det vigtigt at man stod ved sit ord, da der blev handlet uden dokumenter.

Men selv i dagens Danmark er en mundtlig aftale juridisk set lige så bindende som en skriftlig. Dog er den stort set umulig at bevise, hvilket gør at skriftlig stadig er at foretrække når man skal handle.

Anyway ... Grunden til at jeg bringer det her med ord op, er at jeg elsker ord. Hvis man gør sig en smule umage, kan man gøre så ufattelig mange ting med dem. Du kan glæde, såre, overraske, underholde, pirre, eller forbløffe de mennesker du omgives af til dagligt. Men kun hvis dine ord har værdi. Hvis du f.eks. flere gange har sagt til kæresten at du nok skal gøre noget, og stadig ikke får det gjort, så begynder dine ord at miste værdi og dine evner til at udnytte dine ords fulde potentiale forsvinder samtidig.

Lad os bruge samme kæresteeksempel (Og lige til orientering er dette ikke et personligt eksempel, bare lige det der faldt mig ind først ;) ) Du har allerede sagt til din kæreste flere gange at du vil ordne noget, men det er stadig ikke sket. Fordi hun (lad os antage det er en hun, for vi mænd er vist kendt som dem der oftest jokker i grøntsagsfadet) går og er lidt knotten, beslutter du dig for at gøre hende glad igen og du fortæller hende at du har planlagt en overraskelse til hende... Men skaden er allerede sket. Chancerne for at hun vil tro på dine værdiløse ord, falder proportionelt med antallet af gange du har skuffet før.

Det kunne også være en af dine ven(ner/inder) du har lovet at hjælpe, men når det kommer til stykket, skal du liiige noget andet.

Eller du har aftalt at mødes med nogen på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt … og kommer 10-20 minutter for sent. Kender du typen? Hvor meget tror du på vedkommende, næste gang h*n lover at komme til tiden? Måske er du typen? Har du nogensinde fået et tidligere tidspunkt end de andre gæster? Hvis ja hvor meget siger det om værdien af dit ord?

Min pointe med alle disse ord om … ja ord ;) er som følgende: Gør hvad du kan for at bevare værdien af lige netop dit ord.


Hvor meget er dit ord værd?


Christian W. Jensen


Fodnote: Igen skal det påpeges at dette ikke er et resultat af en dårlig oplevelse, men et forsøg på at få dig til at tænke … :)

onsdag den 19. januar 2011

Hemmelig Beundrer

Som jeg vist nok har nævnt tidligere så kommer en del af min inspiration fra det liv jeg har levet indtil nu... Jeg oplever ofte at jeg i stunder hvor jeg er alene at jeg får et anfald af ”Hvad nu hvis?” Eftersom jeg skriver spændingsromaner er det ofte tanker som Hvad nu hvis det her sted blev angrebet og der ville opstå en gidselssituation. Hvordan ville man så barrikadere stedet og hvordan ville man befri gidslerne? Det er lidt ligesom at spille skak med sig selv.. Og skizofreni er næsten et krav for ellers kan jeg jo se mine egne kort 😊


Anyway. For to dage siden modtog jeg en mystisk sms. Så lad os lege hvad nu hvis legen.


SMS-udveksling:
Ukendt nummer: Hej smukke christian, hvad laver du ? Knus
Mig: Sidder og redigere min roman. Hvem spørger?
Ukendt nummer: Bare en der har et godt øje til dig<3 kys
Mig: Kæresten min vil gerne vide hvem du er 😊
Ukendt nummer: Ja det ville hun vel haha
Mig: Jeps. Har en ide om hvem det er, men jeg synes selv du skal have chancen for at skrive det... så hvis ikke din næste sms indeholder dit navn skal du ikke forvente svar på den... god weekend
Ukendt nummer: Jamen så i lige måde.


Sådan ”lød” udvekslingen men det skal tilføjes at jeg har erstattet det rigtige nummer med ”Ukendt nummer” fordi jeg har lært om anonymisering på skolen.. .


Anyway.. Hvad nu hvis, jeg udsætter denne udveksling for min forfatterhjerne... Da jeg fik den første sms var det første jeg tænkte.. ”OK hvem kender jeg der ikke skriver navne med stort?” (Svaret er beklageligvis... mange) Ved den næste sms tænkte jeg: ”Hvem kender jeg der bruger <3? (Hvis man tilter hovedet til højre skal det ligne et hjerte) i sine sms'er og her er svaret.. ingen...


Da jeg ikke har fået udgivet min første bog endnu, kan jeg vel næppe påstå at jeg har fået en fan eller en stalker, hvilket jeg synes kunne være ret sejt... for let's face it.. man er først en rigtig stjerne når man har fået sin egen stalker 😊


Ud fra dette konkludere jeg en af tre ting:


1) En i min omgangskreds, (som jeg måske/måske ikke har mødt) har et godt øje til mig


2) En i min omgangskreds, har brugt dette snedige trick til at hævne sig på mig fordi jeg har drillet vedkommende lidt for meget...


3) Min kæreste ville teste mig og om jeg kunne lokkes i uføre og fik arrangeret denne sms-udveksling.. (ligesom i filmen ”The Truth About Love” med Jennifer Love Hewitt) Men i så fald klarede jeg det bedre end han gjorde i filmen  😊


Det triste er (og som dem der kender mig nok vil bekræfte dette) at forklaring nr. 2 er den mest sandsynlig.


Men uanset hvilken en det er så har det fået mig til at tænke en del over det på sidste. Delvist fordi jeg i Beskytter bruger lidt a la samme koncept. Ikke anonyme sms'er men andre ting som Roy (min helt) gør ved/for Angela (Heltinden) hvilket gør at Roy ”spøger” i hendes sind.. og det beviser jo bare at jeg har fat i noget af det rigtige.


En anden grund til at jeg har tænkt over det, er fordi jeg har tænkt på om det at give komplimenter har overskredet salgsdatoen? Jeg er ikke selv særlig god til det, men jeg kan da mindes to personer i nyere tid, af modsatte køn som jeg har komplimenteret på deres udseende uden at have andre bagtanker end fortælle hvad jeg ellers bare ville have holdt for mig selv.
En blev overrasket men glad (i hvert fald det indtryk jeg fik) og det anden storgrinede, men sagde da også tak for komplimentet.. Det jeg (meget diskret) forsøger at komme frem til er jeg tror verden bliver et bedre sted hvis vi alle sammen øver os i at komplimenterer andre uden nødvendigvis at få noget igen. Men erfaringer viser at man ofte får smil igen, så det er ikke helt spildt..


Afslutningsvis vil jeg sige til den hemmelige beundrer/kæresten/vennen der hævner sig  😊 der sendte mig førnævnte sms'er, skulle du læse dette vil det være helt ok at fortælle hvem du er. Også selv om det ikke bliver til mere end et kompliment fra en person til en anden  😊