Viser opslag med etiketten FERIE. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten FERIE. Vis alle opslag

fredag den 19. juli 2013

Lige før fængslet...

Det er der vi er nu.. I går formiddags tjekkede vi ud af Villa VillaKulla i Alingsås og så vendte vi pandabilen sydpå af E20. Gennem Varberg og Falkenberg i en fart og så gjorde vi hold i Halmstad... I Alingsås havde vi jo set mAx-skiltene... Det er en svensk burgerkæde der reklamere med "Verdens Godeste burgere"  og sådan en påstand kunne vi jo ikke lade gå forbi... Så i Halmstad S kørte vi ind til et storcenter hvor der lå en Max burgerrestarant.

Karen bestilte en ceasar salad der ifølge hende var god, men selvfølgelig ikke så god som min :D Sønnen fik en børnemenu, hvor der fulgte et mummitroldeglas med og jeg bestilte en grand de luxe Bacon cheese burger..


Jeg ved ikke om jeg vil sige det er verdens godeste.. (måske ikke engang verdens bedste) burger, men jeg synes faktisk den var bedre end gennemsnittet for en fastfoodrestaurant og så var den dejlig stor, så jeg kunne holde til resten af turen til Helsingborg...

Vi endte på Wittrup Motel i Albertslund omkring kl. 16 i går eftermiddags. Dagens overskrift kommer sig af at motellet kun ligger et stenkast fra Vridsløselille Fængsel. Men da vi endelig fik tjekket os ind, var vi faktisk rimelig brugte... Jeg tændte for en computer, sønnen tændte for en Tablet og Karen tog sig en morfar på 2,5 time :)

For mig er de første gang jeg bor på et motel... Det er sådan noget jeg har forbundet med amerikanske film, hvor helten (og eller heltinden) tjekker ind på et motel og betaler kontant og gerne får et værelse længst væk fra vejen...

Grunden til dette findes i forskellen på et HOtel og et MOtel... På et hotel parkere man bilen på parkeringspladsen, går man ind i en reception og tager elevatoren eller trappen op til værelset som er en af mange på den pågældende etage.. På et Motel kører man hen til receptionen og betaler og får nøglen.. og så kører man bilen hel hen til døren til sit værelse.. Alle værelserne har nemlig egen udgang til fri luft og i dette tilfælde er alle værelserne også i stueetage.. Det er bare en af de ting man aldrig vidste man havde lyst til at vide :)

Og så kan du jo godt se det smarte i det, når nu helten er såret og blodig over det hele.. Så skal der tjekkes ind på et motel, så man ikke støder andre mennesker i receptionen og elevatoren :)

Til aftensmad havde jeg som fødevareminister, besluttet at vi skulle spise på motellets restaurant. Jeg havde snaget lidt i menukortet på nettet og kommet frem til at jeg godt kunne tænke mig sådan en hjemmelavet burger :) (Ja.. jeg er glad for burgere ;).. Sønnen fik en børneburger og Karen bestilte et stjerneskud... Hun kan rigtig godt lide fisk og skaldyr, men desværre har hun fået et læs af en kæreste som ikke rigtig bryder sig om det fra havet, så derfor må hun jo benytte chancen når den er der :)

Det skal lige siges til Karens stjerneskud at den panerede fiskefilet var hel da den kom fra køkkenet.. Karen var bare så sulten at hun havde skåret i den inden jeg opdagede at mit første billede ikke var godt nok... så hun var sød nok til at lægge hjørnet tilbage til billede nr. 2 :D

Det var en rigtig god burger de lavede... Serverede med hjemmelavede pommes frites, bemærk hvor tykke de er :) tomatsalsa og kokkens hemmelige sauce... Jeg gættede på det var en sauce popuaire hvilket jeg fik at vide det ikke var, men jeg kunne ikke smage forskel :).. Burgerbollerne kunne lige så godt have været en nybagt version af de indbydende italienere som jeg engang brugte til min primær burgerbolle... Altså alt i alt en rigtig god cafeburger... MEN og det kan godt være jeg får nogen på nakken nu... men det gik op for mig at jeg nu synes en almindelig "kødbøf" er kedelig.. Det er lang tid siden jeg kun har haft oksekød i mine bøffer... Normalt laver jeg Jamie Oliver eller Kepple burgere og det kan godt være det er "snyd" at blande noget i farsen, men jeg synes bare det smager bedre..

Hvad synes du? Burgerbøffen "au natural" eller må der blandes noget i farsen?


Christian W. Jensen

torsdag den 18. juli 2013

Liseberg og Giveaway

Så er det 2. dag fra landet der bragte os Volvo og Kalles Kaviar... I dag har været det egentlige formål med turen herover... Vi skulle nemmelig i Liseberg og vi kørte da også næsten lige til døren (Liseberg er ikke på det kort vi har over Göteborg så da en eller anden lige pludselig er på motorvejen mod Oslo så endte vi på sightseeing :D)... Men mænd kører jo aldrig forkert.. Vi finder alternative ruter at nå målet på :)

Men først skal vi lige snakke om Villa Villakulla .. Eller Villa E som vi tjekkede ind på i går. Det hedder jo en Bed and Breakfast så lad os lige se hvordan de lever op til navnet :) First off... Sengene er fantastiske... Sengetøjet er Egyptisk bomuld som jeg ikke tror jeg har sovet i før... Men det har den der sprødhed som der bare gør det ekstra lækkert... dog ikke så lækkert at jeg vil købe et sæt med hjem til 1000 kr. :) Men måske når jeg bliver millionær... Anyway... sengene får topkarakter og morgenmaden kan gå an. Franskbrød, nogle lidt tørre købeboller og rugbrød.. Dertil pålæg; ost, hamburgerryg, marmelade og små yoghurter der var et hit hos sønnen. Til at drikke var der æble- og appelsinjuice, kaffe og the. Jeg savnede personligt lidt mælk, men jeg tror da nok jeg ville have fået det hvis jeg havde spurgt..

Alt i alt vil jeg ingen skrubler have med at anbefale andre at overnatte her på Villa E. Det er lidt væk fra Göteborg (ca. 35 min i bil) men det er lige ud af motorvejen og adressen er ikke mere end 500 meter fra motorvejen så det er let nok at finde. Servicen er i top, sengene gode og maden er mættende.



Da vi ankom til Liseberg (der godt kunne gøre lidt mere ud af deres skiltning synes vi) blev vi modtaget allerede inden vi nåede entreen af en medarbejder der spurgte om vi havde været der før. Det havde vi ikke så han forklarede os reglerne for gæster der brugte kørestol... Karen er altid i kørestol når vi er på sådanne ture på grund af Corpus Defectus... Anyway... Det endte med at koste os 90 SEK i entré (hvilket svarer til sønnen) for Karen skulle ikke betale for sig selv og en ledsager (hvilket vil sige mig).. Derefter blev vi guidet ind til kundeservice midt i parken hvor vi skulle købe turpas. Her skulle vi betale for Turpas til Karen og sønnen, mens jeg fik et ledsagerturpas som var på husets regning. Det var lidt overraskende selv om vi også oplevede i Fårup Sommerland i sidste uge, at vi kun skulle betale entre for Karen og sønnen mens jeg var "ledsager"... For det kan da godt være jeg skubbede Karen rundt i parken, men det betød da absolut ikke at jeg afholdt mig fra at prøve ALLE rutchebanerne :)

Som du kan se nederst til højre på billedet herunder så går jeg ind for kæresteopdragelse så hvis ikke hun opfører sig ordentligt så bliver hun sat i skammekrogen :) ... ej.. Ligesom i alle de andre forlystelsesparker vi har været i så skal man ikke stå i den almindelige kø, når man har kørestol med... for det første så er det sikkerhedsmæssigt uforsvarligt da en kørestol vil skabe total kaos ved en evt. evakuering, men også rent praktisk er det bare ikke til at komme til i de smalle gange og op ad de trapper der ofte er.. Så ved Kolerado, skulle vi ringe på en klokke og så blev vi hentet af bagindgangen af det superhjælpsomme personale de havde deroppe... Og vi kom "backstage" hvilket var ret cool...


Hvilke andre ting prøvede vi  i Liseberg... Jo... Der er Lisebergbanen, som nok er den længste rutchebane jeg har oplevet... Så prøvede vi også "Balder" hvilket der var enighed om at det var den VILDESTE rutchebane vi har prøvet... Den starter som så mange andre med at man bliver trukket 10-15 meter op i luften... og netop som man tror man kører nedad igen er det kun 1-2 meter man kommer ned... jeg nåede lige at tænke: "Det var da ikke så slemt" før jeg ser skiltet hvor der står "70 grader"... hvilket så er det fald der kommer umiddelbart efter... Det går PÆNT stærkt og man når kun at fortryde 2-3 gange på vej ned :D...

Vi prøvede også Liseberghjulet som er et kæææmpe stort pariserhjul... Så vidt vi kunne se da vi stod i kø var at det var til dels sponsoreret af SKF kuglelejer... Vi var kommet næsten helt hen til hjulet da der var sådan en bom i vejen... Min løsning var selvfølgelig at jeg skulle bære Karen på min ryg derfra og hen til hjulet så alle de andre i køen kunne se hvor stærk jeg var... og så når vi havde kørt i hjulet i de 4 minutter som turen varede så skulle hun selv gå tilbage til kørestolen... Og selvfølgelig skulle hun række hænderne mod himlen og råbe Halleluja!! når hun selv steg ud af gondolen :D ... Ansigtsudtrykket på dem i køen ville have været guld værd.. og havde SKF hørt om det ville det sikkert have givet lidt sponsorkroner hvis vi kunne give dem ry for at kunne få de lamme til at kunne gå :D

Efter en hel dag i Liseberg, kørte vi tilbage til Alingsås, hvor vi kørte ind til byen efter aftensmad... Det endte med pizza og lad mig lige tilføje at svenskere har et mærkeligt forhold til pizza.. Jeg tog et menukort med hjem og det var ikke fordi det var specielt god pizza vi fik, eller fordi vi skal bestille derfra igen.. men ene og alene fordi jeg ellers ikke tror, at nogen vil tro på mig hvis jeg fortæller de serverede pizza med skinke og banan!!!!.. Der var også en pizza med æg og bacon hvilket jeg mere kan acceptere... Dog til morgenmad hvor det vil være en komplet morgenmad rullet sammen i en pizza :)


ANYWAY... Hvis du har læst hertil ... Eller sprunget over i teksten så har du også fortjent at læse om dagens giveaway... Inspireret af aftenens pizzaoplevelse med skinke og banan så bliver jeg nysgerrig..

Hvad er det mærkeligste du har set på et menukort på en ferierejse? Bestilte du det? Og hvordan var det?

Skriv dit bidrag herunder i kommentarfeltet og så trækker jeg lod om et eksemplar af Beskytter (signeret efter ønske selvfølgelig)... Lodtrækningen finder sted den 1. august så vinderen har læsestof til sensommeren :)

Christian W. Jensen

tirsdag den 16. juli 2013

På vej til Villa VillaKulla

Så er det blevet sommer sommer for den lille familie... Det betyder at vi alle sammen har fri og vi skal ud i den store verden... For to år siden var vi i Prag som du kan læse lidt mere om her og i sidste år var vi på campingtur på Hessellund Camping. I år skal vi så prøve noget helt 3. Vi er nemlig taget på kør-selv ferie... I Sverige!...

Den overordnede plan for et par måneder siden var at vi gerne ville til Liseberg i Göteborg og så ville vi gerne se Den blå planet og Eksperimentariet i København... og da vi sad med Google Maps en aften så kom vi frem til at vi kunne slå de to ture sammen til en. Faktisk er der i bil kortere fra Göteborg til København end fra Aalborg.

Så i dag kørte vi hjemmefra omkring kl. 13 og tog til Frederikshavn, hvor vi efter en lille smuttur forbi min gamle arbejdsplads (Jeg arbejdede i Føtex Frederikshavn i 2001 = 12 år siden :o ) så tog vi med Stena Line til udlandet. Vi forlod Danmark kl. 14.30 og ankom i Sverige kl. 17.55... Hvor vi til vores store skræk og rædsel indså at vi måske skulle have anskaffet os et kort over landet inden vi tog hjemmefra :)

Vi fulgte trafikken indtil vi fandt en tankstation og så blev Karen sendt ind efter et kort til os. Da vi havde anskaffet sådan et, kørte vi ned til vandet for at spise medbragte sandwiches (købeboller, med grillet kylling, hjemmelavet pesto, ost, agurk og rødløg) og udtænke en plan... Vi skulle nemlig ikke bo i Göteborg men i Alingsås, der ligger godt 50 km. nordøst for Göteborg af E20.

Fordeligen hjemmefra er at hun er planlæggeren og jeg er madansvarlig for turen. Karen har booket 2 overnatninger på Villa E Bed and Breakfast, hvor jeg nu sidder og blogger fra.
 Det er et rigtig hyggeligt sted og lige bortset fra at vores vært havde overset, at vi havde bedt om en ekstra opredning til sønnen så har hun været rigtig sød og venlig... Så vidt jeg lige kan regne ud bor vi 3 grupper her. Os, en fra Sverige og en fra Holland.. Vi har hver vores værelser og så deler vi et rimeligt køkken og 2 badeværelser/toiletter. Prisen er 825 SEK (707 DKK) inkl. den ekstra opredning til sønnen pr. nat. Nu har jeg selvfølgelig ikke fundet ud af hvad morgenmaden består af og det er jo den ene halvdel af en B&B, men sengen jeg sidder i er i hvert fald god og behagelig... og efter at have kørt Rullemarie rundt i Liseberg hele dagen i morgen så tror jeg måske nok lige jeg kan sove godt her ;)

Anyway... Det der er lidt sjovt ved den her B&B er når man kommer op af trappen hænger der 40 billeder. Det er meget tydeligt skolefotos af vores værtindes fire børn. Fra 1. til 10. klasse. Min tanke er selvfølgelig at ungerne er flyttet hjemmefra og i stedet for at købe et mindre hus har moderen besluttet sig for, at indrette overetagen til en B&B :) Det tror jeg altså også jeg vil når vi får smidt sønnen ud af huset om ca. 10 års tid :)
Jeg kunne SÅ meget godt se mig som B&B indehaver... Wi-Fi og god morgenmad som en selvfølge... og så skulle det være en mulighed, at deltage i Netværk med Mad hvis man bookede en overnatning den rigtige weekend... Det kunne være den perfekte kombination...

Så mangler jeg bare lige huset og at sønnen bliver så gammel at han kan flytte hjemmefra :) Men nu vil jeg logge af for i aften så sønnen kan få lov at sove i fred.

Christian W. Jensen


Madforbrug på turen: 0 kr. Madpakke medbragt hjemmefra :)

mandag den 13. august 2012

Netværk Med Mad - Brunchversion

Det er godt nok lang tid siden jeg sidst har blogget...

Og jeg ville gerne kunne fortælle at det var fordi jeg var begyndt på arbejde eller i skolen igen, men det er faktisk ikke tilfældet... Sønnen er begyndt i skole i dag ... 1. klasse tilmed... (DUS i dag og skole i morgen).. så sidste uge gik med at få det sidste ud af drengens ferie... Vi var i Midgård (i Ådalen) men der er nogle der har ødelagt det... og især rebklatrebanen de har dernede havde vi set frem til... så vi brugte en halv time - tre kvarter til at binde rebene op igen... men det blev altså ikke det samme :( ... Så var vi ude og svømme i Skansebadet og en tur på atletikstadion... Torsdag brugte vi hele dagen i Fårup sommerland (uden Karen)... og weekenden blev brugt hjemme hos forældrene...

Men på vej hjem til Aalborg i aftes kom vi frem til at vi måtte være tilpas meget over sommeren til at vi kunne lokke nogen til Netværk Med Mad igen... Denne gang prøver vi noget nyt og inviterer til Brunch i stedet for... Som du kan se her så mener jeg altid der skal være røræg, bacon og pandekager til en brunch... og det er også på menuen på søndag...

Så smut forbi facebooksiden og meld din ankomst :D

Brunchen er søndag d. 19. august (nu på søndag) kl. 11.00...

Ses vi?

Christian W. Jensen

mandag den 6. august 2012

L to the E to the G to the O

Jeg har ikke blogget i meget lang tid og det undskylder jeg på forhånd. Men familien har været optaget af Lego den sidste uge....

Det hele begyndte for præcis en uge hvor familien besluttede sig for at tage til Legoland ved Billund.

Lad os starte med det åbenlyse... Det er dyrt... Eller det kan det i hvert fald blive. Vi gav 290 kr. pr. voksen og så havde vi heldigvis fået en fribillet til sønnen så der sparede vi 270 kr.

Karen havde rullemarie (kørestolen med) for hun kunne ikke holde til at gå rundt derinde en hel dag på grund af Corpus Defectus. Dertil skal siges at Legoland nok er det mest handicapvenlige land vi nogensinde har besøgt. Faktisk var det så kørestolsvenligt, at vi fik lidt dårlig samvittighed. På grund af sikkerheden så vil de nemlig ikke have en kørestol i køen, så hver gang vi kom til en ny forlystelse så blev vi guidet udenom køen, hvor Karen så stod op af kørestolen og kunne gå direkte over i forlystelsen. Efter turen rejser hun sig så op og sætter sig tilbage i kørestolen igen... Jeg kunne godt forestille mig, at de mange mennesker der stod i kø undrede sig over hvorfor vi bare kom foran når hun jo "sagtens" kunne gå... Det er netop problemet med Corpus Defectus. Det er nemlig en usynlig lidelse så selv om hun sad i kørestolen det meste af dagen og kun lige gik fra den til forlystelserne, så blev hun alligevel så træt at hun sov en god del af dagen efter.. :(

Til gengæld havde vi en rigtig god dag derinde og vi fik taget en masse billeder. (Især deres miniland var ret imponerende)..

Men det inspirerede jo os til at lege med Lego da vi kom tilbage til Aalborg. Så i torsdags begyndte vi at samle de legomodeller vi havde tegninger til. Det i sig selv vil måske ikke have taget så lang tid, men vi fik for længe siden en kasse "ukurant" lego at min tidligere svigerfar, så det blev et kæmpe arbejde at finde de klodser vi skulle bruge. Vi blev ret hurtige enige om at det ville være en god ide at farvesortere klodserne, så det har vi gjort og så har jeg hentet en masse papbakker og kasser i Bilka som vi kan have klodserne i.




Og apropos Bilka. Skulle du få lyst til at lege med Lego selv så har Bilka i denne uge (uge 32-2012) har 40% rabat på ALT lego i forbindelse med deres fødselsdag (det samme som de havde sidste år i august ;))

Så sønnens ønskeseddel er lige blevet opdateret.. Skulle du få lyst til at købe lego så får man noget for pengene i denne uge. Karen og jeg planlægger at købe Lego City Godstogssættet til ham... nå ja.. og også lidt til mig :D Den kan jo fjernstyres :D

Christian W. Jensen

torsdag den 19. juli 2012

1. hele dag i vildmarken

I dag har været første hele dag i vildmarken :)

Familien har været på camping i dag... og hele dagens måltider har været tilberedt på grillen :D Jeps... Grillmester mig har lavet morgen og aftensmad på grillen... Frokosten blev bare et par kiks for vi spiste ret sent morgenmad... Men til morgenmad fik vi bacon, røræg, et par spiralpølser fra i aftes og et par burgerboller


 Jeg fik jo købt nyt grillgrej forleden og den skulle selvfølgelig testes...

Hvis du nogensinde køber en grillplade til en Q100 gasgrill så skal jeg informere om at der er plads til 4 æg inkl. lidt mælk og salt og peber. Og ja... Jeg har også BRUNO med på ferie :D... Han kan også klare opgaverne på camping :D

I eftermiddags var vi i Daubjerg kalkgrupper hvor vores klaustrofobi blev udfordret og derefter var drengene i Karup for at handle ind.

Aftensmaden var om ikke andet endnu mere simpel end morgenmaden. Kylling, pasta og majskolber. Alt sammen tilberedt på grill.


Som du kan se på billedet øverst til venstre havde jeg ikke helt vejret med mig.. Med et stykke afdækningsplast, 15 meter reb, et par tøjklemmer og fire dåser fyldt med sand lykkedes det mig at fremstille et læhegn så jeg kunne grille i tørvejr.

Til fremtidig reference så er 20 minutter i grill lige i overkanten for majskolber, men de smagte rigtig godt.

Nu vil jeg snart i seng. om 42 minutter er det nemlig min fødselsdag :D Hurra for mig :D

Christian W. Jensen

søndag den 13. maj 2012

Kommunikation i København

Sidste år fandt jeg ud af at det havde været mange år siden Karen havde fejret sin fødselsdag. Så derfor påtog jeg mig selv den opgave at arrangere hendes fødselsdagfest. Sidste år blev det til et surpriseparty, hvor vi var omkring de 50 mennesker til kagefest og god mad. I år valgte jeg at gå i den anden grøft. Jeg begyndte planlægningen i januar... for modsat sidste år stod jeg for al planlægningen selv i år og så kræver det altså bare lidt ekstra tid... Og især når det involverede de planer jeg havde lagt. Jeg har hintet til det et stykke tid, men har stædigt holdt fast i at det skulle være en overraskelse.

Så i torsdags da hun havde fødselsdag fik hun kun et kort af mig med teksten: Og af sønnen fik hun et gavekort (hjemmetegnet selvfølgelig) som kunne indløses lørdag til en kjole... Hvad der måske hører med til historien er at vi var til familiefest for 14 dage siden, hvor Karen tilfældigvis kom til at høre om en ny familiefest der fandt sted i dag.. Så hun troede selvfølgelig at kjolen hun havde fået gavekort til, skulle bruges til denne fest...

Anyway.. Fredagen kom og vi havde aftalt at jeg skulle køre hende og sønnen afsted om morgen, hvilket selvfølgelig var fordi sønnen skulle hentes af farfar, så vi kunne gå i gang med hendes gave. Kl. 17.30 satte vi os i bilen og da vi havde kørt lidt ind mod byen skulle hun have bind for øjnene... Hun kunne regne ud hvor vi var indtil vi kom til første rundkørsel i Nørresundby, men der tog jeg en ekstra omgang og det er meget forvirrende når man har bind for øjnene. :)

Så da vi omkring kl. 18 standsede i Aalborg Lufthavn, gættede hun på vi var i Brønderslev (hvor hun har en veninde der bor)... En flyvetur og en togtur senere stod vi på hovedbanegården i København og da vi havde spist her, gik vi til Hotel Richmond, hvor vi tjekkede ind for weekenden. Fredag aften blev brugt på hotellet for Karens Corpus Defectus havde ikke godt af de lange gåture der var igennem Københavns lufthavn...

Lørdag havde jeg egentlig planlagt brunch, men vi var oppe allerede kl. 9 og hotellet havde morgenmadsbuffet fra 7 til 10.30 så vi blev enige om at spise der... Efter mad gik turen ud i Staden for at finde et sted Karen kunne indløse hendes gavekort på en kjole hun havde fået af sønnen... Og der er MANGE butikker i København, der sælger kjoler har jeg fundet ud af... Heldigvis havde jeg husket min lydbog, så hver gang vi kom i en ny butik, fandt jeg et roligt sted tæt på indgangen (eller udgangen om du vil) og tændte for min lydbog, mens Karen gik hylderne igennem efter potentielle kjole... Omkring frokosttid endte vi på Kultorvet, hvor vi fandt Cafe Phønix.

Maden derinde er utrolig god og som det eneste sted (bortset fra i min bog) hvor personalet ikke tog notater, da vi bestilte... (jeg fik nachos med ko og Karen fik en rejesalat)... Et godt tip til madens kvalitet er at se hvor mange gæster der er på restauranten. Caféen er rimelig stor og vi fik det sidste bord, der var ledig... Næste gang tror jeg dog vi skal prøve deres brunch buffet for jeg tror det var den, der havde lokket alle de andre gæster til.

Eftermiddagen gik med at finde den berygtede kjole og købe et par gaver til sønnen. Jeg havde heldigvis allieret mig med en god lydbog, så hver gang hun kom ind i en ny butik, faldt jeg et roligt sted tæt på indgangen (eller udgangen om du vil) og lyttede til den mens hun gik hylderne igennem efter den rigtige kjole. Da vi endelig fandt den hos Monsoon på Strøget, vendte vi snuden hjem mod hotellet, hvor Karens Corpus Defectus havde brug for at hvile inden vi skulle ud og spise aftensmad.

Omkring halv otte gik vi fra hotellet i vores stiveste pus.. Karens nye kjole og mig i jakkesæt og endda slips i dagens anledning... Vi havde ikke noget mål som sådan og endte efter en god gåtur på Hereford Village i Frederiksberggade...

Nu er jeg kommet dertil i mit indlæg hvor jeg forklarer dagens overskrift... Ser du i fredags var jeg i praktik (som jeg har været de sidste tre uger nu) og inden vi gik på weekend snakkede vi om kommunikation og hvordan man snakker med patienter. Herunder kom vi ind på fordelene ved åbne og lukkede spørgsmål. For dem, der ikke er bekendt med det så er åbne spørgsmål de såkaldte HV-spørgsmål (hvem, hvornår, hvad, hvorfor og så videre).. alt dem der lægger op til en uddybende forklaring. Hvorimod de lukkede spørgsmål typisk er Ja/nej spørgsmål... Grunden til at jeg havde arrangeret hele denne weekend, var ikke kun fordi Karen havde fødselsdag, men også fordi jeg havde et meget vigtigt lukket spørgsmål jeg ville stille hende. Og det gjorde jeg her mens vi ventede på vores bestilling...


Jeg så engang det afsnit af How I meet your mother, hvor Ted (hovedpersonen) fortæller, at det længste øjeblik i en mands liv er det øjeblik der går fra han spørger om hun vil gifte sig med ham, og til hun svarer... Det føles endda endnu længere end et mikrobølgeovnsminut (altså et minut hvor du venter på din mad bliver varmet op i mikrobølgeovnen :)) Heldigvis svarede hun ja og det betyder, at vi nu officielt er forlovede.. Faktisk har vi været det i næsten et døgn fra jeg skriver dette, men man kan ikke opdatere sin facebookstatus fra en mobiltelefon og så kan det jo ikke være officielt :D

Jeg kan ikke anbefale maden på Hereford Village i Frederiksberggade.. ikke i den forstand at jeg ikke vil anbefale nogen at spise der... men i den bogstavelige forstand af at jeg ikke kan huske hvordan den smagte :) Jeg kan dog sige at jeg nok aldrig vil glemme middagen derinde.


Billedet af ringen kommer senere... Jeg bliver aldrig særlig god til at aflæse en skydelære så jeg havde målt 0,5 mm forkert hvilket betyder en hel del når det er en ring :( så den skal lige byttes før den bliver vist frem her på bloggen... Men hun har godt nok kigget meget på den siden hun fik den i går..

Jeg håber i andre har haft en lige så mindeværdig weekend som vi har...



 Christian W. Jensen

tirsdag den 27. december 2011

Julen 2011

 Jeps..

Jeg er mega dårlig til at blogge i den her ferie, men det er såmen ikke fordi der ikke er sket noget i mit liv. Nok nærmere det modsatte... Min juleferie begyndte torsdag d. 22. december og hele fredagen gik med at bage pebernødder og vanillekranse... Det blev til lidt over 1300 pebernødder og 365 vanillekranse hvilket i sig selv er en fest... Opskrifterne finder du her for det er nemlig anden gang vi bager denne jul. (Første gang var bare KUN dobbeltportion så derfor løb vi tør før tid :))

Juleaften blev tilbragt som den skal... nemlig sammen med familien. Der er efterhånden en del småfolk i familien så vi begyndte tidligt (kl. 16.00) og hyggede sammen med disneysjov, børnepasning, madlavning og almen hyggesnak... En flæskesteg og en and senere blev der pakket gaver op, men mere om dem senere...
Hvad der er mere interessant er vores julefrokost 1. juledag... I vores familie mødes min mors side af familien nemlig på denne dag og i år var vi for første gang samlet alle sammen (inkl. fætter der er soldat i Israel, som har manglet et par år) så vi var lige omkring 40 mennesker hjemme hos mine forældre og traditionen tro medbringer hver familie en ret til bordet. Min mormor har (som altid) frikadeller og tarteletter med. En moster kommer (som altid) med frugtsalat, en med mørbradbøffer, en med sild og brød, en med tun/lakseroulade, en med hamburgerryg og grønlangkål og så er min far som regel årets wildcard, hvilket i år betød lammekølle.. Anyway.. som noget nyt så har jeg meldt mig til at lave mad til festen og i år blev det tunsalat og hjemmebagt brød.

TUNSALAT (som jeg laver den)


  • 3 ds. Tun i vand
  • 1 rødløg
  • 2 pk. Bacon i tern
  • 100 gr mayonnaise
  • Salt og Peber
  • 100 gr. Creme Fraiche
  • 1 rød peberfrugt i små tern
  • ½ dåse majs (af de små fra Bonduelle)

Fremgangsmåde:
Bacon tørsteges
Tun fordeles i KEN
Løg hakkes fint og kommes i.
Mayonnaise og creme fraiche røres i. 100 gr. af hver passer fint til mig, men det er her du skal justere alt efter hvor lind du vil have din tunsalat. 
Bacon og lidt fedt fra panden vendes i sammen med peberfrugt i tern og majs.
Til sidst smages den til med salt og peber



Til det bagte vi koldhævet firkornsbrød og Fransk landbrød fra Rikke Grybergs "Byens bedste brød"

Begge opskrifter er dobbeltportion eftersom vi lavede til knap 40 mennesker

Koldhævede firkornsbrød
7 dl. vand
2 spsk. honning
20 gr. gær
2 tsk. groft salt
900 gr. italiensk hvedemel
100 gr. rugsigtemel
100 gr. durumkerner
100 gr. græskarkerner
50 gr. sesamfrø
50 gr. hørfrø
lidt olie til skålen

Fremgangsmåde:
Dag 1: Rør gær, honning og vand sammen i en skål. Tilsæt resten og lad KEN ælte det hele sammen i mindst 12 minutter. Lad det herefter hæve i en skål til dagen efter i en skål med lidt olie i bunden.
 Dag 2: Form to store (eller 4 små) brød og sæt dem på en bageplade med papir. Kom lidt blandede kerner på toppen og lad dem hæve to timer mere.
Bages i en forvarmet ovn ved 250 grader med en bradepande i bunden. Sæt brødet i ovnen, kom 1 dl. vand i bradepanden og sluk ovnen i 5 minutter. Tænd herefter ovnen igen på 200 grader og bag brødet ca. 30 minutter til det er mørk og sprødt.

Fransk Landbrød (som vi lavede det, dvs. dobbeltportion)
1 ltr. vand
2 spsk honning
50 gr. gær
4 tsk. salt
4 spsk olivenolie
400 hvedemel
400 gr. halvsigtemel *
400 gr. rugmel

* Halvsigtemel er efter hvad jeg kan google mig frem til ½ rugmel og ½ hvedemel der er sigtet sammen.

Fremgangsmåde:
Rør vand, gær og honning sammen. Tilsæt resten og lad KEN ælte det sammen i mindst 12 minutter.
Lad den herefter hvile 20 minutter inden du ælter den sammen i hånden til en rund kugle. Lad den herefter hæve i yderligere 2 timer (opskriften specificere i en hvilekurv, men sådan en har jeg ikke.. Skal ikke kunne sige om det kan smages på det endelige produkt :))
Vend herefter forsigtigt dejen på en bageplade med bagepapir.

Bages i en forvarmet ovn ved 250 grader med en bradepande i bunden. Sæt brødet i ovnen, kom 1 dl. vand i bradepanden og sluk ovnen i 5 minutter. Tænd herefter ovnen igen på 200 grader og bag brødet ca. 30 minutter til det er mørk og sprødt.

Nå ja... Fik jeg fortalt at jeg har en onkel der hygger med ølbryggeri?



Christian W. Jensen

lørdag den 16. juli 2011

Ude godt ...

Dette indlæg er et par dage forsinket, men det skyldes at vores ferie først blev rigtig afsluttet i går. Vores ene kuffert kom nemlig ikke med i torsdags på grund af stress i Københavns lufthavn, men mere om det senere.

Vores dag startede (som den eneste på ferien) med at alarmen gik i gang. Vi skulle flyve kl. 17.00 og være i lufthavnen kl. 15.00 så det betød afgang fra hotellet senest halv tre. Og inden da skulle vi have spist frokost, Sønnen ville gerne sidste tur i legeland, der skulle købes lidt souveniers og holdes et løfte (mere om det senere også.

Da vi havde spist, havde vi lige et sidste turiststed vi gerne ville besøge. Nemlig det gule marked. Det var nu mest Karen, der gerne ville se det for jeg havde læst mig til at det var proppet med mennesker. Heldigvis tog vi dertil. Vi valgte at gå derfra, da det på kortet ikke var længere væk end Karlsbroen og da det skulle ligge lige ved siden af floden regnede jeg med at terrænet, var noget mere overkommeligt end til f.eks. slottet. :) Jeg har indsat det Gule marked på kortet her. 

Hvis du vælger at gå (hvilket især kan anbefales drenge, da man kan komme over en bro og kigge nærmere på et sluseanlæg) så ser stedet sådan her ud når du nærmer dig

De to øverste er lidt fra afstand når man kommer fra Hlávkův most (broen) og bussen står lige ved hovedindgangen til markedet. 
Vi brugte kun en lille times tid på markedet og det var et rigtig godt sted at få brugt de sidste lokale kroner, da det er et fantastisk argument når man prutter om prisen. (we have only 300 because we're going home today) :) Med det argument fik vi først en fodboldtrøje og short til sønnen for vores sidste 400 CZK og lidt senere fik vi en hætte-T-shirt (vil ikke kalde det en sweater for den er tynd som en T-shirt) for vores sidste 300 CZK.. Begge gange startede de deres bud ved 850 CZK og så gik de ned til 650 CZK med det samme.. Special price for youu!

Dog skal det siges at hvis man har børn med skal man være opmærksom. Ikke kun fordi der er utrolig mange billige kopivarer af f.eks. bagukans (Ikke sikkert du ved hvad det er, med mindre du har børn, børnebørn eller nevøer ;) En anden grund til at du skal være vågen skyldes egentlig, at der udover tøj og legetøj også ligger assorterede våben i børnehøjde.
Udvalget et af de steder, hvor der ikke lå kastestjerner og knive.
Og hvis du ser på billedet og tænker det var da nogle underlige plastikting der ligger lige til venstre for knojernene så er svaret næh... faktisk ikke. Det er såmen bare tazere eller stødpistoler og ja.. De virker! (Da sønnen tog en op i en anden bod for at spørge mig, hvad det var insistere indehaveren på at han skal trykke på knappen på siden.) Så pas på pilfingrene i familien på markedet.

Vi brugte kun godt en time og 700 CZK på markedet, men jeg tror godt vi kunne have brugt både flere penge og mere tid på stedet, så kommer vi til Prag en anden gang så tror jeg det kommer på tidligere på ugen. Plus der var slet ikke så mange mennesker, da vi var der en torsdag formiddag, som jeg troede efter at have læst i rejsebøgerne.

Tilbage til byen og jeg havde et par indkøb, der skulle gøres inden turen gik hjem så planen var at vi spiste frokost i Palladium, hvorefter jeg tog ud for at shoppe og Karen tog sønnen med i legeland, hvor hun så kunne hvile lidt inden vi begyndte turen hjem.


Vi havde først udset os til Mongolian Barbeque som frokost sted, men de havde ikke rigtig noget der fristede den mindste så vi besluttede os i stedet for at gå på La Piazzetta, hvor vi tidligere havde fået rimelig god og ikke mindst hurtig aftensmad.

Sønnen bestilte pizza Hawai igen. Karen bestilte en pastaret med rejer og jeg bestilte en Carpaccio til forret og en spaghetti bolognese til hovedret. Og denne gang huskede vi at sige, at sønnens pizza godt måtte komme først.

Carpaccio, Pastaret med rejer og Spaghetti bolognese
Pizzaen kom allerede efter 8 minutter og 25 sekunder
Carpaccioen kom efter 11 minutter og 59 sekunder og de to pastaretter lod vente lidt på sig, men taget i betragtning af hvor mange mennesker, der var på restauranten så var 24 minutter og 39 sekunder egentlig meget hæderligt. Alle tidspunkter er fra drikkevarerne blev sat på bordet.

Da vi havde spist trillede Karen og sønnen med Rullemarie i legeland og jeg trillede med min store fulde mave ud i Prag for at købe et par souveniers. Der var tre ting jeg skulle have fat i.
1. Jeg har lovet noget til en fra klassen, som skulle købes i Prag
2. Jeg har hørt godt om den lokale "likør" Becherovka så sådan en flaske skulle med hjem til barskabet
3. Jeg er kommet frem til at Duckly's skal genopstå, men mere om Duckly's lige om lidt.

Jeg har lovet ham, der var medie for mig til min sidste eksamen en god øl, som tak for hjælpen (forudsat jeg bestod hvilket jeg gjorde). Desværre ved jeg ikke ret meget om øl til at vide hvad der er godt, så derfor valgte jeg at skyde med spredehagl og jeg har været i den lokale og købe dem her:

Nu skal jeg bare lige have dem leveret og så er det løfte holdt...











Den lokale flaske likør har jeg ikke lige taget et billede af (i hvert fald ikke den store flaske) og det skyldes, at jeg hellere lige vil fortælle hvem Duckly's er ... eller rettere var... Han blev bortført for mange år siden desværre, men lever stadig videre i ånden :)
Duckly's er en sammentrækning af Duck og ugly og og 's er tyvstjålet fra fra Sam's (bar) og han var en meget lille meget grim (heraf navnet) grøn keramikand med en gult hår.

Anyways... Duckly's bar var hjemmebaren og udpyntningen var miniflasker med alkohol og jeg har besluttet, at jeg vil til at samle på miniflasker igen. Derfor købte jeg disse som bliver de første til samlingen.
Fra venstre: Absinth 70%, Lokal bryg Becherovka, Tequila (med orm), Becherovka med lemon og CANNABIS vodka

 Så fra nu af står miniflasker på min ønskeseddel under Bare fordi gaver...

Turen hjemad var en del op og nedture (både bogstaveligt og metaforisk :) )
Optur. Hoteltaxa til Prag lufthavn. (ca. 100 CZK billigere end turen fra lufthavn til hotel)
Nedtur. Cimberair har skubbet vores afgang København til Aalborg fra klokken 20.00 til 19.05. UDEN at informere os om det. Vi får det at vide når vi prøver at tjekke vores bagage ind i Prag
Optur. Super hjælpsom betjening i lufthavnen og fasttrack udenom køen, fordi vi har Rullemarie med
Nedtur. Forsinkelse af flyet fra Prag til København med 20 minutter (så har vi pludselig kun 25 i KBH til at nå næste fly.
Optur: Flyet letter
Nedtur: Flyet landet
Optur: I København bliver vi modtaget af Falck assistance, der er der for at tage imod Karen. Han guider os ned på jorden hvor han har en bil til at stå. Kører os fluks til Cimberflyet og ordner vores Boardingpass så vi har skiftet fly på mindre end 10 minutter.
Nedtur: Defekt instrument i Cimberfly, så vi er mere end en time forsinket ud af København. Afgang 20.07.
Optur: Flyet letter.
Nedtur: Flyet lander
Dobbelt nedtur: Vejret i Aalborg
Triple nedtur: En af kufferterne kom ikke med flyet til Aalborg
Optur: Hjemme, men hilsen fra naboerne der har passet fisk og blomster
Dobbelt optur: Toilettaskerne var i kufferten der kom med hjem.
Triple optur: EGEN SENG!!

torsdag den 14. juli 2011

Live from Praha - Dag 7 extra (Nu med kort)




Der findes mange og bedre bøger og hjemmesider om de forskellige kulturelle oplevelser du kan få i Prag, men skulle du være blevet inspireret af nogle af de madoplevelser vi har haft på vores tur til prag, er her et kort med alle de steder vi har spist.

Vis Live From Praha på et større kort

Dobrou chuť


Christian W. Jensen

onsdag den 13. juli 2011

Live from Praha - Dag 7

Så er det sidste dag i Prag. Hele dag i hvert fald.

I morgen skal vi tilbage til Aalborg og jeg tror ikke jeg lyver hvis jeg siger vi alle er ved at have en smule hjemve.

Men inden vi skulle afsted havde vi en plan om at tage til Prag Zoo for det var blevet anbefalet af flere, inkl. en klassekammerat og hotelreceptionisten på vores hotel. Vi havde først snakket om at gå dertil og tage en taxa hjem, men da vi fandt ud af at der var små 5 kilometer, besluttede vi os til at tage en hoteltaxa (en dårlig vane vi har fået de sidste par dage, men MEGET mere behagelig end at gå :)






I Praha Zoo fik vi bekræftet noget, som nogle måske allerede havde en mistanke om. At dyrene er klogere end menneskerne.


Som det fremgår af billeder ligger dyrene og daser eller tager sig en dukkert, mens vi mennesker går op og ned af bakkerne i høj solskin og 30 graders varme... Enough said... Når der forresten i rejseguiden står at Prag zoo ligger i smukt kuperet tærren, skal du ikke lade dig narre. Det går meget op og ned ad bakke og hvis du har en kæreste i kørestol så er det en god workout af glutterne :)

Efter zoo, tror jeg nok at jeg blev ramt lidt af Jensen-syndromet. Det er det der sker, når man kommer i AKUT MADMANGEL og grunden til at min far altid har en chokoladebar i bilen når min mor er med ude på opdagelse. Vi bliver meget umedgørelig indtil vi bliver fodret af :) Vi endte på restaurant Sphinx, der ligger mindre end 100 meter fra Krudttårnet.

Karen bestilte Magic Bowl of chicken and vegetables til 199 CZK. Sønnen fik Pizza bambino (Hawai) til 95 CZK og jeg bestilte spareribs med pommes frites og traditionel salat til 250 CZK.
Magic Bowl, Pizza bambino og Spareribs

Det skal siges, at dette sted havde den absolut hurtigste servering med 12 minutter og 7 sekunder fra drikkevarerne blev sat på bordet til tjeneren komme med alle tre tallerkner. Vi snakkede efterfølgende om at det eneste man i princippet ikke kunne nå at lave fra bunden på den tid var Spareribs, der også virkede en smule tørre, men absolut bedre end jeg havde forventet. Selv pitabrødet, der kom sammen med spareribs virkede friskbagt og luftigt. Alt i alt kom vi af med 697 plus 70 CZK i drikkepenge. Total 767 CZK eller ca. 210 DKK. Pizzaen var ekstra god og sønnen påpegede selv at det var den bedste han havde fået på turen... Han er desuden begyndt at spørge om jeg skal have et "madbillede" inden han tager :)

Eftermiddagen fik vi til at gå på hotellet. Som nævnt tidligere har vi vist alle en smule hjemve og det der med at fare hele byen rundt for at tage billeder og se på tårne og deslige siger os ikke så meget.

Hen ad syvtiden blev vi så småt enige om at det var tid til aftensmad. For mit vedkommende ikke så meget fordi jeg var sulten, men mere fordi sønnen skulle have noget at spise inden han skulle i seng. Vi tissede af (det har vi gjort ofte på turen) og så gik vi en tur med Rullemarie. Nordpå denne gang fordi vi efterhånden havde prøvet alle andre retninger. Det endte med at vi gik fra restaurant til restaurant uden egentlig at finde noget, der sprang os i øjnene som noget vi bare måtte prøve. Indtil vi næsten 1½ time efter kom til Hard Rock Café (tæt på det astronomiske ur, og ca. 10-15 minutters gang hjemmefra hvis man tager den direkte vej :) Jeg indrømmer, at det var mig der stemte for stedet, da aldrig har været derinde og efterhånden var ved at være lidt træt af at gå rundt i byen.

Vi bliver mødt af en meget energisk ung mand, der efter vi har svaret på hans Czech or English-spørgsmål er meget interesseret i hvordan vi har det og meget hjælpsom med at få guidet os til elevatoren til første sal, da der ikke er plads i stueetagen. Men vi kommer ovenpå og Hanna kommer over til vores bord kort tid efter den hjælpsomme gut fra underetagen har vist os et bord. Hun spørger om vi er klar til at bestille og vi beder om 5 minutter til, at se på de menukort vi lige har modtaget. Her er første gang jeg begynder, at tvivle på at det var det rigtige valg af restaurant. Da en anden servitrice tre minutter efter kommer og spørger om vi er klar (efter hun har fortalt os at vi ikke sidder i hendes sektion?), tvivler jeg anden gang på at vi har valgt rigtigt og da jeg ser priserne på menukortet tvivler jeg tredje gang. Havde klokken ikke været mange og havde jeg haft overskuddet til det, kunne det tænkes at vi havde fundet et andet sted, men vi hang i og bestilte.

Cheeseburger med fritter, Nachos med pulled pork, Pasta med Rejer
Karen bestilte pasta med rejer (igen) Sønnen fik en Cheeseburger med friter og jeg bestilte en Nachos med Bar-b-que pulled pork som starter (havde ikke lige set at der stod var stor nok til at dele, men det kommer vi tilbage til lige om lidt. Hertil bestiller vi tre cola'er (kun en størrelse)
Hard Rock Café i Prag skal have ros for deres hurtige service.: Tror ikke vi havde siddet mere end 10 minutter før maden ankom og når jeg nu siger at min starter var større end sønnens og Karens portion til sammen så er det ikke engang lyw (løgn, red)... Her kigger jeg så i menuen og spotter at der står den er stor nok til at dele.. Den serveres med pulled Pork, der er virkelig godt, stegte bønner, jalapeno i skiver, cheddar ost, forårsløg i skiver og en klat creme fraiche på toppen. Salsa og Guacamole serveres ved siden af.
Karen er godt tilfreds med sin pastaret (bortset fra de mange små sorte oliven hun skal pille fra inden hun kan begynde at spise) Fritterne er rigtig gode og jeg mistænker dem for at være at Triple Cooked hjemmelavet versionen som Gastromand har en opskrift på her. Ikke skyggen af McD-færdig-ud-af-posen-og-ned-i-frituren her.
Nu kan man godt (og jeg tror faktisk det er sket et par gange) kalde mig Colaholiker :) og det er sikkert derfor, jeg nævner følgende. Når man kun har en størrelse cola og tager 70 CZK for det så fylder de glasset næsten helt op med isterninger :S ... Det er altså ikke i orden. Da hun senere kom og spurgte om hun kan hente en cola mere, siger jeg selvfølgelig ja tak, men uden is da jeg mener det er meget at betale for frossen vand ... anden cola ankommer uden isterninger og er lige så kold som den første... ;)

Da vi så får regningen viser det sig at vi ikke betaler for refills eller børnesodavand (en ting jeg synes måske burde være med i deres velkommen-til-må-jeg-tage-imod-jeres-ordre-tale) men vi giver alligevel lidt over 1000 CZK. Da hun så kommer med terminalen for at modtáge betaling med kreditkort, fortæller hun hurtigt hvad det bliver og spørger om hun må lægge 10 % oveni... Det kan godt være det bare er mig men jeg synes måske det er lidt anmassende? Det er muligvis fordi jeg er ved at være klar til at komme hjem igen, men jeg er ikke sikker på det var 10% værdigt, men omvendt så er både Karen og jeg opdraget bedre end at sige det til hende når hun spørger. Måske er det bare mig..

Anyway.. Da vi skal hjemover er det begyndt at regne og frekvensen af lynene stiger stille og rolig. Det er derfor jeg kan sige at turen hjem fra Hard Rock Café, tager ca. 10-15 minutter, når man har travlt for vi var alle klædt i shorts og T-shirt. Men det var lun regn og det nåede ikke at blive rigtig slemt før vi var små hundrede meter fra hotellet. Karen og sønnen i kørestolen og mig som motor.. Da jeg så sætter farten op og råber: Rid som Vinden Bullseye (kun sjov hvis man har set Toystory) lægger jeg for sent mærke til at vi i det øjeblik passerer en restraurant med åbent vindue og to spisende gæster lige indenfor... Nå ja.. risikoen for at de er danske er meget lille og ja... Vi skal jo hjem i morgen ...

Det var det for denne tur. Live from vender sandsynligvis tilbage i morgen aften... muligvis fredag alt efter hvor meget rejsekuler jeg har fået...

Tak fordi du tog med på ferien.. Det var en fornøjelse at have dig med :D



Christian W. Jensen

tirsdag den 12. juli 2011

Live from Praha - Dag 6

Så er vi back in bussiness...

Eller ... klar til at holde ferie igen - Vi havde jo som bekendt en fridag fra at holde ferie i går. Men i dag vendte vi tilbage til planen for i går. Nemlig Aquapalace...

Efter morgenmaden, der var glad for at se mig fik vi receptionisten til at bestille en taxa til os. Det viser sig at hotellet har et par biler med tilhørende chauffører, der kører til forskellige destinationer til fast pris. Ud over den åbenlyse fordel ved at det er fast pris så oplevede de også at begge chauffører havde et rimelig godt engelsk, så de kunne svare på vores spørgsmål.
Glad morgenmad
Vi havde ikke hørt om Aquapalace før vi kom til Prag, men så deres reklamer på flere tv-skærme i f.eks. Palladium og det fik os til at undersøge det på nettet. Og jeg er glad for vi tog afsted. Det er svært at forklare hvor stort det er. Dog er det ikke stedet man skal tage hen for at svømme baner, da det eneste de har til det formål er 4-5 19 meter baner. Resten af vandlandet er delt op i 3 indendørs sektioner og en udendørs. Den første indendørs (Palace of adventures)består af vandrutchebaner.
Bemærk især de to nederste billeder af samme rutchebane. Det minder meget om at blive skyllet ud med badevandet.
Den anden afdeling (Palace of treasures) er "børneafdelingen", hvor der var de obligatoriske børnebassiner med 15 og 20 cm vand, men også et bassin på ca. 80 cm dybde, hvor der også var et piratskib. Dessuden var der også et bølgebassin herinde. Hvilket skal tages alvorligt. Vil gætte på bølgerne var mellem 50-75 cm.
Piratland, bølgebassin (uden bølger selvf. og sprutten der holder øje med det hele

 Det tredje indendørsbassin (Palace of Relax) var ikke muligt at fotografere fra restauranten, hvor vi spiste middagsmad. Men hvis du nogensinde har været i Skansebadet i Nørresundby så har du måske prøvet "legehjørnet" hvor der en undervandstrøm, der hjælper dig på vej? Sådan er det herinde plus her er der to store boblebadekar :D (de stod i øvrig placeret rundt omkring i de forskellige indendørs afdelinger)

Udendørs var vandet faktisk dejligt. Til gengæld var det rimelig koldt oven vande selv om temperaturen var omkring de 25 grader og solen skinnede. (Dog var det alt for varmt når først man var over vandet og tør :S så ja... er svær at gøre tilfreds) Hvis du ser her får du panoramaudsigten over udendørsarealet. Dog er det en del mere tomt end det var i dag. Bemærk især hvor der står "Slavia" på muren. Herunder er der bar med udendørsservering og de blå ting i vandet er undervandsbarstole og den lange blå ting er ... jeps.. en bardisk. Det undrede mig godt nok at man måtte sidde her og ryge, men ikke desto mindre hang folk ud i baren iført badetøj :D

Det jeg synes var rigtig godt var at de fleste områder var forbundet med føromtalte vandløb så man kunne svømme fra et sted til et andet og dermed bruge tiden i vandet i stedet for på de glatte fliser.


Et par ting man skal være opmærksom på, hvis man planlægger at tage til Aquapalace (som førstegangsbesøgende)
1. Husk at tage shampoo og sæbe med. Det forventes at du vasker dig grundigt over alt (ligesom herhjemme) men modsat herhjemme (i hvert fald de steder jeg har oplevet) hænger der ikke sæbedispensere i bruseområdet.
2. Man kan ikke låne badevinger/bælte som man kan mange steder herhjemme. Det skal købes (enten i kiosken inden man går ind eller hvis man som os ikke var klar over dette, i kiosken inde i Palace of Relax. Vi gav 95 CZK for vinger og 235 CZK for bælte)
3. Man kan vælge hvor længe man vil være der og betale efter det. 1, 2 eller 3 timer eller hele dagen og så er der forskellige priser om det er høj- eller lavsæson og voksne/børn/familie.. Vi valgte en hel dag med sauna (1570 CZK) og 3 store badehåndklæder (3 gange 40 CZK) Når man har betalt får man et armbånd med en chip, der bruges både til at låse skabene i omklædningsrummet, men det kan også benyttes til betaling i baren og kiosker samt til at låse op til Saunaområdet (hvis man har betalt for det). Når man så forlader Aquapalace igen skanner han chippen og så får man en samlet regning på entre plus forbrug i løbet af dagen. Vi var derinde i lidt over 4 timer inkl frokost i restauranten og alt i alt brugte vi (1570+120+698 CZK ca. 716) DKK) og det er meget tænkeligt de bedste penge givet ud til underholdning i Prag. I hvert fald hvis du spørger sønnen.
Det skal til sidst siges at vi ikke nåede at komme i saunaområdet,og skulle vi dertil en anden gang vil vi nok spare de 2-300 CZK da sønnen ikke kan sidde stille længe nok til at vi voksne kan nyde det.

Taxaen hjem fik vi arrangeret ved at ringe til hotellet og få dem til at sende en vogn. Man kunne også her have prejet en lokal vogn, men jeg er sikker på vi sparede en del ved at bestille den gennem hotellet.

Tilbage på hotellet skulle Karen lige have en slapper, så Alexander og jeg tog ... ta daaaah .. i legeland i Palladium, hvor Alexander legede mens jeg sad ude på terassen med en kold øl og UBETUPE. Jeg er efterhånden ved at have samlet rimelig mange sider, der skal renskrives, men det regner jeg med at få tid til når vi kommer hjem til Aalborg igen.

Klokken 19 stod den på aftensmad og til det formål fandt vi en italiensk restaurant der hedder Pizza-Pub Zaama Zaama (sorry ikke på engelsk). Det lå ikke mellem hotellet og downtown Prag, som alle de andre steder vi kom, men jeg fik også indtrykket af, at mange af de mennesker der spiste der var "lokale". Og selv om der ikke blev skiltet på engelsk udenfor med tilbud, så var deres menukort både på tjekkisk og engelsk.
Sønnen fik ... Pizza Hawai (tomat, ost, skinke og ananas til 135 CZK). Karen fik Spaghetti s krevetkami (spaghetti med rejer, hvidløg, oliven, tomater basilikum og olivenolie til 154 CZK) og jeg fik Fajitas Podávané v kameniné (Fajitas served in pottery, Mixture of tenderloin, pork tenderloin, chicken breast, Jalapéno peppers, beans, rice and 2 tortillas til 195 CZK)


Pizza Hawai, Spaghetti med rejer, Fajitas med mørbrad

Sønnen var godt tilfreds med sin pizza og selv om han ikke er så glad for den måde de putter skinke på (hele skiver) så spiste han der her, men vi sad også lige ved siden af pizzamanden, så vi kunne følge med i hvordan han rulle dej, puttede fyld på og bagte den i stenovn. Karen sagde at hendes var mindst ligeså godt som det vi fik forleden på den italienske restaurant i Palladium og det havde lidt mere "bid" denne gang. Dog forsvarede hun det i Palladium, med at en flødesauce bør ikke have ret meget bid :D
Min mexikanske ret havde fået en chilipeber i marginen på menukortet, men jeg må efter at have smagt på det konkludere, at enten er jeg forvendt med stærk mad eller også er det nogle vatnisser der bor i Prag :D Det smagte godt, men lidt tamt og de to tortillas var fra pakken og havde, efter de blevet kølet af, konsistens og smag som pap. Drikkevarerne blev afregnet med 13 CZK pr. dl, men jeg er forholdsvis sikker på jeg så at man også kunne købe det i 0,5 liters flasker til lidt billigere literpris, men til gengæld tror jeg ikke man får isterninger med. Alt i alt lød regningen på 601 CZK (ca. 180 kr.) hvilket jeg tror er det billigste vi har spist aftensmad for, mens vi har været her i Prag. Dog lagde vi 100 CZK i drikkepenge, da vi havde lidt dårlig samvittighed over at have baldret et askebæger allerede inden vi havde bestemt os for om vi skulle spise der.

Slut for i dag. I morgen er sidste hele dag i Prag og planen lyder foreløbig på en tur i Prag zoo, men som Murphy siger: No battleplan ever survived first contact :D

Christian W. Jensen

mandag den 11. juli 2011

Live from Praha - Dag 5

I dag har vi holdt ferie fra at holde ferie...

Jeg ved ikke om du har bemærket det men det er altså hårdt at være turist :) Især hvis man som Karen har Corpus Defektus. I så fald er det egentlig meget godt med en dag midt i det hele til at restituere i stedet for at forsætte ferien på halv kraft. Vi havde jo egentlig planlagt i dag at vi skulle til Aquapalace, men i stedet endte det med at sønnen og jeg tog til Palladium, hvor han brændte 2 timer (og 200 CZK) af i legeland, mens jeg sad på teressen med en kold cola og UBETUPE. I stedet for at gå tilbage til hotellet og vække Karen til middagsmad fik den mindste lov til at vælge spisested til frokost (prøv at gætte hvor det blev når man kan se et stort gul M fra legelandet?) Derfor ingen billeder af frokosten i dag, da jeg ikke vil have sådan noget snavs på min blog (i min krop ok, hvis det ikke kan være anderledes, men ikke på bloggen :D)

Efter frokost og en times tid mere i legeland gik vi tilbage til hotellet, hvor det viste sig at Karen var ved at være ovenpå igen. De to tilbragte så yderligere et par timer på hotellet med at spille Olsen og rush hour, mens jeg tog en hurtig runde i Prag til fods. Ikke fordi der var nogle særlige steder jeg skulle se, men egentlig mere for at se på mennesker.

Tilbage på hotellet igen kl. 17, hvor jeg finder Karen og sønnen i baren, hvor der er happy hour mellem 16-18.
Piña colada fra hotellet bar. 2 voksne version og en virgin til sønnen.  Den fåes i øvrigt bedre her

Endnu en tur i legeland med sønnen, mens Karen og jeg igen fandt ud på deres terasse (3. gang i dag for mit vedkommende og jeg tror tjeneren begynder at kunne genkende mig)
Karen fik en grøn te og jeg fik en øl (for en gang skyld) men mest fordi den holder længere end cola og det var tæt på spisetid. Karen havde strikketøj med (og gik på en crazy shopping spree) mens jeg fik skrevet lidt mere på UBETUPE. Det kan godt være jeg ikke har været en særlig god turist i dag, men jeg synes helt sikkert jeg har gjort mig fortjent til titlen forfatter, med alle de gode ting jeg har fået skrevet ned på papir. Og nu når jeg snakker om UBETUPE, så skal det siges at jeg også har hørt tilbage fra min Giveawayvinder 

Hun har skrevet en kæmpe lang mail om sig selv og sine vaner så nu er det bare i gang med fyldepennen og skrive det første afsnit hvor hun er med i... Jeg ved allerede hvordan det skal være og når frk. bogorm har godkendt det kan i læse det lige her på bloggen.
Til spisetid endte vi på hotellet, da vi tidligere havde aftalt at vi skulle prøve deres aftensmad også. Første indtryk af deres aftensmad er ikke specielt godt. Ingen mennesker og alt lys er slukket i restauranten og vi bliver nød til at dobbelttjekke i baren at køkkenet rent faktisk er åbent inden vi sætter os. (det viste sig at de åbnede til middag)

Sønnen fik en burger med pommes frites. Karen og jeg bestilte begge svinemørbrad svøbt i prosciutto med risotto og rødvinsauce.
Bemærk venligst fingrene på det første billede. Jeg tror uden tvivl dette er stedet, hvor vi har ventet længst tid på maden.
Jeg synes maden var god og især den svøbte svinemørbrad, men for en 5-årig var bøffen i burgeren lige rød nok synes jeg.

Det var alt for i aften. Godnat herfra

Christian W. Jensen

søndag den 10. juli 2011

Live from Praha - Dag 4

Nyheder på morgenmadsbordet - dag 4
I dag er det søndag og egentlig en helligdag, men dagen starter som alle de andre har gjort med morgenmad på hotellet. Der var røræg, toast, pålæg og frisk frugt som der plejer og dagens nyheder på (min) morgentallerken ser sådan ud: ->

Det er Guldkorn .. Weee! tror jeg ikke jeg har fået siden folkeskolen, for princippet har altid været at man skal kunne "holde livet" på morgenmaden indtil frokost. Men her i Prag mener jeg jo at man ikke skal spise sig for mæt i morgenmaden for så er der jo ikke plads til spændende mad til frokost :D

Anden nyhed er ikke så meget en nyhed som første gang jeg får mulighed for at tage billeder af den. Det er nemlig KAGER.
 Øverst er en croissant, der faktisk var rimelig tør, men det tror jeg er meningen. I morgen tror jeg at jeg prikker hul på den og fylder den med honning eller lignende. Til højre er der en chokoladeroulade (en Chokroulade) med abrokosfyld og nederst er der en slags smørkage med æblefyld.


Efter morgenmaden tog vi til byen med Rullemarie og 1½ liter vand i rygsækken, da vi i dag har haft ca. 30 grader og høj solskin. Planen var at finde et sted hvor der er Black Light Theater, der er theater, der adskiller sig fra andre steder ved at være helt sort (duh) og så er det kun skuespillernes hænder der er synlige. Vi fandt også et par steder hvor de havde denne slags forestillinger, men de finder alle sammen sted efter kl. 20 om aftenen.

I vores jagt kom vi forbi både det astronomiske ur og Prague Wax museum. Jeg ved godt at man SKAL se begge dele (i hvert fald det atronomiske ur, voks museumet er jeg ikke så sikker på er et must) men jeg tror i hvert fald uret skal ses som en del af en guidet tour, for alene kan jeg ikke forstå hvorfor folk hidser sig sådan op over det. Vi har læst os frem til at der hver time kommer et lille dukketeater så vi stillede os (i bagende sol sammen med alle andre turister) foran uret og ventede.... og efter ti minutter så vi dette:


 

Det varede mindre end 30 sekunder (shorter than a tv commercial hørte jeg en Guide fortælle hendes flok) og det var efterfulgt af en der spillede på trompet øverst oppe i tårnet. Da det var overstået blev der klappet overalt og jeg hørte enkelte sige: Was that it? og jeg havde ca. samme tanke :D Den anden tanke jeg havde var et eksempel på min forfatterfantasi: Det her vil være perfekt sted af frigive en langsomvirkende biologisk våben. Turister fra hele verden samlet på et punkt hver time på slaget..

Prague Wax museum, var vi også inde at se, men skulle jeg vælge igen synes jeg ikke det var pengene værd.
Gæt hvem er hvem? Svaret finder du nederst i indlægget

Efter Voksmusseet var det frokosttid. Restauranten vi fandt var lidt af et tilfælde, men det var en af de gode tilfælde.

Restauranten hed Sakura Garden (Sorry, kun tjekkisk link) og vores første og største problem var at deres menukort var utrolig omfattende og indbydende. Det tog lidt tid før vi fandt ud af hvad vi skulle have, men Karen valgte sushi. (Nr. 215) Alexander var ikke rigtig sulten, men da der var lidt tid til aftensmaden fik vi ham alligevel overtalt til kyllingespyd med yakatori sauce og pommes frites (nr. 165 og 211) og jeg, som ikke er så glad for fisk valgte en kyllingebryst i skiver med teriyakisauce med en sideorder af nudler (Nr. 168 og 208)
Fra venstre: kyllingebryst i skiver, kyllingespyd og sushi
Efter frokost, tog vi tilbage til hotellet for at slappe lidt af og skal jeg være helt ærlig for at komme væk fra varmen og ind i den velsignede aircondition på hotelværelset :D

Til aftensmadstid, var det de voksnes tur til at bestemme jævnfør aftalen lavet her. Vi endte igen i Palladium indkøbscenteret og vi havde egentlig snakket om at spise på Mongolian Barbeque, men  ombestemte os da, maden lignede lidt for meget det vi havde fået til frokost. I stedet endte vi på La Piazzette på 2. sal af Palladium. Det var lidt imod reglen med at en tom restaurant betyder dårligere mad, for der sad kun gæster ved et enkelt bord da vi ankom (men da klokken var næsten halv otte en søndag aften tog vi chancen). Sønnen bestilte pizza (igen) Hawai (igen) med tomat, ost, skinke og ananas. Karen bestilte Penne con pollo e funghi (Penne med kylling, champignon, spinatblade og parmasan) og jeg bestilte Tortelloni alla carne in salsa rosa (kødfyldte tortelloni i tomat/flødesauce. Derudover bestilte jeg som den eneste også en forret (fordi jeg godt kan lide Carpaccio). Til det fik vi i alt 3 sodavand og en flaske vand.

Carpaccio, Pizza Hawai og Tortelloni. Fik desværre ikke taget et billede af Karens mad før hun havde gaflen i det)
Ligesom jeg har gjort før tog jeg denne gang tid og der gik 6 minutter og 24 sekunder fra drikkevarerne blev sat på bordet til carpaccioen ankom og 6 minutter og 48 sekunder derefter kom pizzaen. (Karen var i køkkenet for at spørge om de kunne lave den hurtigere efter jeg fik min forret) Jeg gætter på at det er muligt at få børnenes mad sammen med forretten hvis man husker at nævne det ved bestillingen. Præcis 16 minutter og 14 sekunder efter drikkevarerne var sat på bordet kom de to pastaretter og jeg tror faktisk det er den hurtigste betjening vi har oplevet i Prag. Muligvis fordi der ikke var så mange andre da vi kom, men da vi gik var der en del og det lod også til at de fik deres mad rimelig hurtigt... Dog uden at jeg har taget tid på dem.

Alt i alt betalte vi 960 CZK (inkl. 80 CZK drikkepenge) hvilket svarer til 288 danske kroner.


Både før og efter aftensmaden var vi på besøg i Hrad Zabavy, der er et legeland for børn. Det fungerer på den måde at man betaler 150 CZK (ca. 45 kr.) pr. barn og så gælder det hele dagen. Det giver adgang til klatrestativ og andre aktiviteter og så kan man derudover kan man købe poletter til diverse spillemaskiner for børn (5 poletter for 100 CZK). Sønnen fik fem poletter inden spisetid og derudover underholdt han sig selv, sammen med de andre børn derinde, mens Karen og jeg fik henholdsvis en kop te og en øl på den udendørs terrasse, mens hun strikkede og jeg skrev lidt på UBETUPE. Jeg er så småt ved at have involveret de mexikanske narkokarteller i forsættelsen til Beskytter og det tegner til at blive en fantastisk historie.. Jeg glæder mig i hvert fald til at skrive den.

Men resten af aftenen står den vist på afslapning i badekarret med kokosnøddeskumbad som vi købte i går i Body shop også i Palladium :D Flere historier i morgen...


Christian W. Jensen


Svaret på hvem er hvem Thyco Brahe, Arnold Schwarzenegger (sammen med en lokal person jeg ikke kan genkende eller udtale navnet på). Albert Einstein, Frank Kafka, Jack Nicholsen, Adolf Hitler

lørdag den 9. juli 2011

Live from Praha - Dag 3

Lørdag i den virkelige verden, men hos os feriebørn er det bare dag 3 på turen. Hvor der i går var lettere overskyet, er da i dag fuld knald på solen hvilket jo passede godt med vores lille udflugt :D


Morgenmad: Røræg, honning, toastbrød, en bolle, og skinke.. Det blev efterfulgt af et par kager, men der sad der andre ved bordet også og så virker det bare fjollet at tage billeder :D

Vi har nemlig været på opdagelse på hvad der siges at være Europas største slot (ifølge Wikipedia så tages med en smule salt) Jeg ved ikke om det er det største slot, men stort var det helt sikkert. Vi havde besluttet allerede fra morgenen af, at vi skulle gå om til slottet og selvom det kun er en "lille" tur på knap 3 km fra hotellet så siger google maps altså ingenting om at de sidste 500 meter er trapper og stejle gader med brosten.


Den kvikke observatør ser at jeg slæber med en kørestol, (hvilket bestemt ikke gør turen op ad trapperne og på Prags mange brostensbelagte gader lettere), men det skyldes at Karen har Corpus Defektus eller kroniske smerter som hun plejer at sige. Anyway. Det betyder kort sagt, at det er fjollet at overbelaste hendes krop ved længerevarende fysiske anstrengelser og at hun ofte har brug for at hvile midt på dagen, for ikke at gå fuldstændig i stykker. Det sjove er når man kommer ind på en restaurant fuld af mennesker og hun pludselig rejser sig op af kørestolen for selv gå ned af trapperne og hun samtidig udbryder.. Hallelujah I can walk så er der ret mange mennesker, der bliver lange i ansigtet :D

Efter en tur på slottet var det tid til at finde noget frokost.  Vi valgte ikke at gå tilbage over Karlsbroen (Charles Bridge) fordi den simpelthen er pakket med turister :D...  Vi fandt Trinidad Ristorante & Pizza på U železné lávky 610 (Ligger ca. 50 meter nord for Mánasuv Broen's vestbred)

Det var nede i en kælder, men det lykkedes os af få Rullemarie (kørestolen) med derned og atmosfæren synes jeg rigtig godt om. Dog virkede de to medarbejdere ikke til at have alt for travlt og vi nåede da også snakke om at gå igen inden hun kom og tog imod vores ordre. Karen bestilte en Ceasar Salad. Jeg bestilte Fettucini med kylling og grønne ærter i cremet sauce og sønnen ville gerne have pizza Hawai(i) plus Cola'er til hele bordet. Jeg blev lidt mistænksom da hun slet ikke tog notater til vores bestilling, men 17 minutter og 21 sekunder senere (Ja, jeg tog tid :) ankom maden. 
Fettucini, Ceasar Salad og Pizza Hawai(i) inkl. drikkevarer til 539 CZK (ca. 162 kr.)

Jeg var positivt overrasket over min bestilling, men jeg ved ikke om det hænger sammen med at jeg er meget glad for ost, hvilket tydeligvis var blevet brugt i rigelige mængder. Sønnen var også godt tilfreds, men jeg synes godt nok hans pizza smagte utrolig meget af tomat (ikke tomatsauce med andre ingredienser... bare tomat) og den overdøvede fuldstændig smagen af resten af pizzaen.. bortset fra Ananasserne.. Karen havde ikke en jubii-oplevelse over hendes ceasar salad og udtalte bl.a. "Det kan du gøre bedre" Om det var fordi jeg er godt til at lave mad eller de var vildt dårlige, skal jeg lade stå hen i det uvisse, men ... CHALLENGE ACCEPTED!! (når vi kommer hjem til DK igen og jeg er i mit eget køkken ;)

Derefter stod den en tur på vandcykler til drengene, for jeg var åbenbart ikke blevet motioneret nok af alle de bakker der er i byen. Vi lejede dem en time for 200 CZK men mine ben var trætte efter en halv, så der tog vi hjem til hotellet...


Fun fact uden sammenhæng til resten af bloggen. Da vi var på vej hjem til hotellet tog vi i en kiosk for at købe vand og cola til hotellet i stedet for at bruge minibaren og i køleren stødte vi på følgende:
Jeg tror nok det er hvad der refereres til som Uppers og Downers :D
Aftensmaden skulle indtages på en restaurant som jeg var blevet anbefalet af en ven. Jeg tror ikke han har smagt maden, men udelukket anbefalet den fordi stedet havde en 400 meter lang miniaturetogbane, hvis eneste funktion var at levere drikkevarer.




Ved alle bordene i restauranten og i baren (billeder længere nede) gik der togbane til og efter tjeneren havde tastet ind på computeren hvad man ville drikke, så kom der et lille lokomotiv med en vogn med bestillingen. Denne restaurant, der i øvrigt hedder Vytopna Restaurant, er også den eneste restaurant, hvor tjeneren kom med et ark papir og nogle farveblyanter som sønnen kunne underholde sig selv med, mens vi ventede. Det er ikke så usædvanligt i Danmark, men her er det første gang vi oplever det (men så igen er det kun 2. aften vi spiser ude :)


Tjeneren kunne også gøre sig mere end almindelig forståelig på engelsk på denne restaurant og virkede ikke bange for at bruge det (som vi har oplevet andre steder).


Jeg bestilte en 250 gr. Argentinsk entrecote bøf serveret med pebersauce til 339 CZK (ca. 101 DKK). Det er en ca. oversættelse af menukortet og nej. Der er ikke undladt noget. Kød og lidt sauce er hvad der er på den tallerken. Havde regnet med lidt grønt, men det skal bestilles ekstra, men som ekstra havde jeg bestilt et hvidløgsbrød til 45 CZK (ca. 13,50 DKK). Karen bestilte 300 gr. ristede kæmpemuslinger fra New Zealand med tomat sugo til 289 CZK (ca. 87 DKK) og sønnen bestilte 600 gr. Spareribs med hvidløgsbrød og urtedressing/dip til 249 CZK (ca. 75 DKK).


 Bøf og pebersauce. Jeg har før fået bøf og jeg har før fået god bøf. Men ALDRIG i mit liv har jeg fået en bøf så stor som den her fuldstændig perfekt rosastegt (de spurgte i øvrigt ikke hvordan den skulle steges) og fuldstændig uden sener. Helt igennem perfekt.




Sønnen spareribs faldt nærmest af benene da jeg skulle skære dem i stykker. (hvilket vidste sig at være unødvendigt da kødet var så mørt at de kunne rives fra hinanden.) Han er rimelig glad for Bones spareribs, men sagde at de her var bedre og efter at have smagt dem (og fået resten med hjem i en takeawayboks) bliver jeg nød til at give ham ret. 

 Karen fortæller at hendes muslinger var mega lækre og jeg bliver nød til at tage hendes ord for det, da jeg er allergisk over for skaldyr :D Til gengæld smagte jeg hendes tomat sugo og selv om det i princippet er de samme ingredienser som der er i en tomatsauce, så smagte den anderledes end noget jeg tidligere har prøvet. Opskriften her er ikke deres, da der stod i menuen at der var vin og persille i deres, men det er det udgangspunkt jeg starter ved, når jeg hjemme i Danmark selv skal prøve at lave det.






Til dessert var vi egentlig mætte, men vi kom lidt frem til at de tre hovedretter havde været i hver sin retning og det havde alt sammen været supercalifragilisticexpialidocious så blev vi jo næsten nød til at teste deres dessert. Hvilket viste sig at være et meget lille udvalg, men sønnen valgte en isdessert til 85 CZK (ca. 25,5 DKK) og jeg fik en Pina Colada til 119 CZK (ca. 35,7 DKK) (fordi jeg aldrig har haft held af at lave den selv og det betød at toget kom forbi igen :D) og heller ikke her skuffede de. 
Lige siden aftensmaden har jeg tænkt på hvordan jeg egentlig skulle beskrive hvor god aftensmadsoplevelsen har været og jeg er lidt ude i noget How I met your mother hvor Marshall har fundet NY's bedste burger men er kommet frem til at maden var så god, at jeg ville ønske at jeg havde hundrevis af faste læsere og at de ALLE havde planlagt at tage til Prag, så de selv kunne smage det. + Det bliver lidt synd for de efterfølgende restauranter med denne standard.


Men nu er det sengetid i Prag så jeg slutter af med lidt billeder fra Vytopna restauranten.






Christian W. Jensen