Viser opslag med etiketten renovering. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten renovering. Vis alle opslag

onsdag den 8. april 2020

Coronakarantæne del 2.

Så er de blevet onsdag og vi er ved at komme dertil hvor vi kan erklære vores køkken for næsten færdig.

 Køleskabet er endelig kommet på plads og jeg kan med hånden på hjertet sige at jeg kun, 2-3 gange, er kommet til at dreje til den forkerte side når jeg er kommet fra stuen for at sætte noget derind :). Oprindeligt ville vi have haft køleskabet helt op til væggen, men der var 6 cm spildplads i den oprindelige opstilling og efter et forgæves forsøg på at få køleskabet derind måtte vi erkende, at det ikke helt kunne lade sig gøre på grund af skævt gulv og en stikkontakt.

Men nu står det som det skal. Vi skal lige have sat stikdåsen på væggen ved siden af køleskabet, så de ledninger ikke tager så meget bordplads

Her stod der et åben højskab og et køleskab før.

Det er blevet erstattet af undeskabene fra det hjørne hvor køleskabet nu står ude til siderne og så har vi skåret et par af hylderne fra det åbne højskab til så det kunne være i midten.

Den træfarvede bordplade startede som bardisk i min flytbar dengang jeg boede i Randers tror jeg.. Da vi flyttede til Svenstrup kom den til at fungere som skrivebord under trappen og siden jeg ikke er typen der smider noget væk så har den stået i stalden siden vi flyttede i sommers.

Den kunne NÆSTEN nå hele vejen over, så i omkring en dag have vi et hul for enden af bordpladen, indtil vi kom i tanke om at vi gerne ville beholde den sorte stenbordplade (den der stor under plastikkassen med sous viden) så Vupti. så var der bordplade på det hele :)



Endelig har vi også fået en stænkplade også. Tasja fandt den på Wall-art.dk hvor den kunne købes i forskellige størrelser. Vores er 60x40 cm.

Den er fastgjort med 4 skruer, der skulle sættes meget præcis. Meget sjældent har jeg været så nervøs for at sætte skruer i væggen. Jeg kan i øvrigt ikke være den eneste der hader at skulle sætte skruer i vægge som man ikke kender konstruktionen?

Pladen sidder ca. 2-3 cm fra væggen, hvilket jeg er lidt spændt på hvordan det kommer til at fungere. Vi har sat den højt nok til at vi kan komme til med en klud under, men jeg håber ikke det bliver nødvendigt.










Her er i øvrigt lige et lille billede af en af mine køkkenassistenter. Han hedder Maui og flyttede ind hos i efteråret som en killing og har sidenhen udviklet sig til en fremragende køkkenassistent. Han er dog ikke så god til snitte grøntsager f.eks. MEN hvad han mangler i knivevner, opvejer han som smagstester på kød og som støvsuger, hvis man skulle tabe noget på gulvet. 

Vores anden køkkenassistent hedder Melle. Det er Tasjas kat fra dengang de boede i Randers. Melle er ikke superfan af Maui (endnu) for Maui er stadig så meget killing at han gerne vil lege og det har Melle i lang tid været for gammel til. 

Det skal dog siges til Melles forsvar, at hun er blevet "mere kat" efter Maui er flyttet ind. Forstået på den måde at hun er blevet mere social og kælen og vi har faktisk set hende lege med Maui et par gange udenfor.

Sidste skud på kattestammen er Phillip. En rød/orange 12-årig hankat som nogle bekendte skulle af med. Det kunne Tasjas store kattehjerte ikke håndtere, så en dag jeg var på arbejde fik jeg et opkald om jeg ville være ked af det hvis hun sagde ja til at tage den ind. 

Derfor har vi nu 3 katte, men vi har pladsen og det er sgu hyggeligt at putte med en kat.






Christian W. Jensen

torsdag den 2. april 2020

Coronakarantæne del. 1

Fredag d. 20. marts var min sidste arbejdsdag i denne omgang. Som nævnt tidligere så blev jeg sagt op på grund af ruteomlægning så i snart 2 uger har jeg været i hjemmekarantæne med familien.

Sønnen har en enkelt eftermiddag været sammen med en veninde, bonusdatteren har været hos en veninde en hel dag og bonussønnen har haft to ture i skoven med en klassekammerat sammen med Tasja og vennens mor. Derudover har jeg stået for madindkøb ligesom jeg gjorde i starten af Coronakarantænen, mens jeg var på arbejde.

Vi har den sidste lange periode haft lavet madplan og lavet storindkøb om tirsdagen, så da statsministeren meldte ud onsdag d. 11. marts at Danmark lukkede ned, så gjorde vi lige præcis - Ingenting - anderledes i forhold til indkøb. Vi havde madplan ugen ud så det eneste vi havde brug for at hente var lidt mælk i weekenden. Med 5 personer der alle spiser "skemad" til morgenmad bliver der faktisk drukket en del mælk her i huset.

Anyway... Med mig der er blevet ledig og Tasja og ungerne der gik hjemme i forvejen, så kunne man frygte at det hele går op i prokrastination. Heldigvis er Tasja og jeg cirka lige glade for TO-do-lister.

Det hjalp lidt på listen at vores køleskab blev skiftet ud. Vi er gået fra et ca. 200 liters køleskab til 249 liter, og i den forbindelse sagde Tasja pludselig. Hvad nu hvis køleskabet stod i Det hjørne

Sådan så vores køkken ud for en uges tid siden. Den smalle plads ved siden af køleskabet blev brugt til forklæder og pizzaspade. Skabet med den røde plet havde en marmorbordplade hvor resten af bordpladen fra det smalle skab og langs væggen til skuffesektionen med den blå plet har en grøn/hvid laminatplade der er ved at gå fra hinanden i samlingen. Og så er hele bordpladen i øvrigt lavet dengang hvor folk ikke var så høje i dag.

Da vi begyndt at skille elementerne ad, så jeg et mærkat på en af dem hvor det blev produceret i 1983.

Men ja. Hvis nu vi ville have køleskabet i det hjørne så blev det lidt af et puslespil for at få nuværende elementer i brug, da vi ikke lige kan (eller vil) lkøbe nye elementer. Så kommer det til at stå sådan her:


Det åbne højskab er blevet sløjfet og der mangler et lille skab ved siden af komfuret, men hvor vi tænker at bikse et eller andet sammen på sigt. Men altså .. Køleskabet kommer til at stå i det hjørne. Mellem det og opvaskemaskinen står det lille skab fra ved siden af komfuret. Ovre på den modsatte side af køkkenet har vi placeret de skuffe- og skabsmoduler som vi har fjernet og sat med et par åbne hylder imellem. På den øverste af de to hylder står vores mikrobølgeovn (der før stod i det åbne højskab). På den anden hylde står (Ken)Woody og Bamix stavblenderen...

MEN ... Det fedeste ved hele det nye setup bliver at på denne ny sektion har vi mulighed for at lægge en laminathylde ovenpå skabselementerne.. og og og... Så derover kan vi sætte en bordplade i Mandshøjde!!! Det betyder at sønnen og jeg vil have et sted i køkkenet hvor vi kan snitte grøntsager med mere uden vi skal stå og få ondt i ryggen.. DET er sgu da fedt!

Det er også meget tænkeligt at vi snart kan krydse køkkenet af som værende færdig, eftersom vi også har fået købt ny stænkplade. Det eneste vi mangler er nye bordplader; Hele vejen rundt faktisk og så en bagkantsliste til bordpladen. Så tror jeg vi kalder køkkenet færdig indtil den dag vi beslutter os for at lave det helt om og evt. åbne op til spiseafdelingen af stuen :)

Ud over køkken har der været forskellige store og små opgaver på listen. Lige fra samle pinde op og slå græs, til at hænge sandsæk op udenfor og vaske bil og skifte håndtag på de to døre som den tidligere ejer ikke har fået skiftet på, men dog købt ind til :)

Vi laver en to-do til hver uge og så arbejder vi ud fra 80/20 princippet. Let's face it... INGEN får lavet ALT på deres to-do liste så vi er tilfredse hvis vi når 80 til hver uge og så overfører vi de sidste 20 % til ugen efter.

Alt i alt er jeg UTROLIG taknemmelig for at vi bor på 4400 m3 grund i et hus på 160 m3... Hvis vi var blevet sat i hjemmekarantæne i lejligheden i Svenstrup, så var jeg da gået helt fra forstanden allerede nu her efter den første uge.



Christian W. Jensen

torsdag den 11. juli 2019

House to-do Part 1.

Det har været et par travle dage her i denne uge... well.. jeg synes efterhånden alle dage har været travle siden vi flyttede ind den 29. juni, men i denne uge har der været ekstra meget at se til for det er min sidste ferieuge i denne omgang så der er nogle ting vi gerne vil have ordnet inden jeg starter på arbejde igen mandag...

En af tingene var at vi gerne ville af med nogle grimme træpaneler i vores køkken som sikkert var moderne engang, men med mørkebrune træpaneler på væggene, brune klinker over bordene (nogle af dem var ved at falde ned), brunt vinyl på gulvet, træloft og skabslåger med træstruktur så var vores køkken lige mørkt nok til os. Dertil kommer at det er mod nord så det er begrænset hvor meget dagslys der kommer ud i køkkenet selv her om sommeren....

Men altså; vi ville gerne af med de her paneler så dem rev vi ned sammen med de fleste fliser for mandag morgen kom mine forældre og hjalp med køkkenet. Tasja og jeg er nye i det med at være husejere, men mine forældre har sgu prøvet de der gør-det-selv projekter et hav af gange så vi høstede af deres erfaringer til sådan et projekt.


En vigtig lektion i gør det selv. Tingene bliver ofte dobbelt så dyre og tager tre gange så lang tid som først planlagt.. og ja.. vi havde ikke regnet med de store udgifter til sandspartel, vævslim og glasvæv og lidt maling, men vi siden mandag også malet loftet hvidt og da vi alligevel havde taget gulvlisterne af så kunne vi jo lige så godt slibe dem og male dem også... og når gulvlister, vægge og loft bliver så flotte så overvejer vi ganske alvorligt om vi skal prøve at finde noget nyt gulv vi kan lægge oven på vinylen. Så ja.. det går lidt over både med tid og penge tror jeg...


Et andet projekt vi gerne vi have ordnet denne uge var datteren værelse. Rumdelingen i huset passede ret godt til vores familie. Vi ville gerne have de to mindstes værelse relativt tæt på vores soveværelse og så gjorde det ikke noget hvis den ældste fik værelse lidt væk så han kunne være lidt senere oppe og se fjernsyn eller spille computer uden at holde de andre vågne. De fleste af kriterierne var opfyldt ved indflytning, men der var to små værelser som vi gerne ville have lagt sammen til et U-formet værelse ved at lave en åbning i den ene halvdel af væggen mellem rummene.


Det projekt startede jeg så i går sammen med min svigerfar. Planen gik i alt sin simpelthen ud i at få understøttet loftet med nogle soldater. Vi var ikke sikker på det var nødvendigt, men better safe than sorry.. derefter skulle vi have fundet ud af hvor stor åbningen skulle være og så save ud med bajonetsav. Den del af huset er noget de tidligere ejere selv har bygget så ydermurene er 1 cm puds, 10 cm lecablokke 10 cm isolering og 10 cm lecablokke og 1 cm puds hvorimod de indre vægge kun er 10 cm leca med 1 cm puds på hver side.


Vi måtte sande, at muren var sat før der var støbt gulv i de to rum hvilket betød at da vi havde fjernet sidste sten for neden så var vi kommet ca. 1-2 cm under gulvhøjde.. og jeg skriver ikke kun 1-2 cm fordi jeg ikke er helt sikker på om det er men også fordi der er en cm forskel i højden på de to værelser.


I går fik vi fjernet hele muren og vi fik savet indhak for oven i begge sider og hentet en 7 stens overlægger som vi fik lagt op og muret ind. I dag fik vi pudset siderne op, samt på undersiden af overliggeren og så fik vi støbt nyt gulv i revner. Jeg skriver vi, men jeg må nok erkende at jeg mest var hold-op-assistent og bud efter mere mørtel på det her projekt.


Til gengæld var jeg tidligt oppe og fik organiseret mit værksted så nu det jeg næsten finde det jeg går der ud efter. Jeg fik også nogenlunde organiseret mellemgangen der går gennem stalden ud til gårdhaven, Jeg har også fundet ud af at køre på lossepladsen er noget der kommer til at ske og i sådan en indflytnings/opstartsfase kommer det nok til at ske mere end senere. Derfor har jeg i dag organiseret alt det affald jeg havde liggende i banankasser så det bliver hurtigere at komme af med derude. Og jeg fik lavet carbonara til 5 i aften. Eller 4. Den yngste foretrak bolognese og vi havde heldigvis en rest i køleskabet.
Hvis du vil have den opdaterede opskrift på carbonara til 5 så har jeg opdateret opskriften så der er mål til både 2 og 5 personer (HER) Anyway... Fyraften. I morgen står den på logistikudfordringer og slibe køkken/spartle de sidste steder så det er klar til tapesering i weekenden. Alle børnene er hjemmefra i denne weekend så Tasja og jeg er helt alene hjemme for første gang i huset.. Jeg kan ikke helt gennemskue om vi bare ender med at arbejde videre, lægge os til at sove hele weekenden væk eller bare nyde hinandens selskab.. måske endda lave noget mad som ikke er pølser med brød og tzatziki hvilket vist har været en go-to her i denne tid.



Christian W. Jensen