Viser opslag med etiketten Hundenes fødselsdag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hundenes fødselsdag. Vis alle opslag

lørdag den 1. marts 2014

Hundenes fødselsdag 2014



Sådan ca. sådan her så billedet ud til invitationen til dette års hundefødselsdag. Hele hundefamilien og en bamse, der i dette tilfælde minder om den der onkel som alle familier har.

Du kan læse om 2012 begivenheden her. Sidste år endte vi med at holde hundebryllup for Simba og Molly, så i år var det kombineret bryllupsdag og fødselsdag. 

Anyway... Ingen fødselsdag uden lagkage.. Eller som det hed sig i år ... Lagkager.. flertal :) For at gøre en lang historie kort så fik jeg leveret en særlig kage fra Riga, da sønnen kom hjem fra sin nytårstur. 

Sådan ser denne fantastiske kage ud. Jeg kan ikke helt læse navnet så fra nu af hedder denne kage en Staburadze-kage. Den består af marengs, hele hasselnødder, rice krispies (dem glemte jeg desværre) og chokolade ganache i rigelige mængder :)

Da jeg har skrevet om lagkager på andre steder i denne blog så vil jeg i dette indlæg nøjes med opskriften på 
"Staburadze-kagen" (glutenfri)

Marengsbunde: Du skal bruge 3 i alt. 
Jeg benyttede mig af denne opskrift gange 2 så du får lige opskriften som jeg lavede den. 
BEMÆRK: Det fylder godt i røreskålen!

Bunde:
  • 8 æggehvider
  • 2 tsk. klar eddike
  • 500 gr. sukker

Chokoladeganache
  • 400 gr. mørk chokolade
  • 4 dl. fløde.

3 håndfulde hele hasselnødder
3 håndfulde rice krispies (som jeg glemte)

Fremgangsmåde: 
Hak chokoladen fint og bring fløden i kog. Når fløden koger tages den af varmen og det finthakkede chokolade røres i, indtil du har en ensartet masse. 
Ganachen køles af i køleskab eller fryser, men HUSK at lægge husholdningsfilm over. og det skal HELT ned og ligge på overfladen for ellers dannes der skorpe. 
Pisk æggehvider, eddike og sukker godt og grundigt til det bliver helt stift. 
Tag bunden af din springform og tegn en cirkel på 3 stykker bagepapir, der ligger på hver sin bageplade. 
Fordel nu 1/3-del af marengs'en på hver cirkel. 
Når du har tre cirkler (hellere for store end for små, da du skærer dem cirkelrunde når de er bagt) trykkes en håndfuld hele hasselnødder og en håndfuld rice krispies ned i marengs'en.
Bag herefter bundene enkeltvis i ovnen ved 150 grader til de er let gyldne (jeg mener de fik ca. 50-60 minutter, men prøv dig frem)
Når de er bagt og kølet af, lægger du bunden af din springform ovenpå dem og skærer langs kanten med en skarp kniv. Resultatet bliver 3 cirkelrunde marengsbunde med hele hasselnødder og rice krispies i. 
Når du skal samle kagen skal du bruge din springform, samt en 10 liters frysepose der er skåret op i bunden og den ene side. Læg nu fryseposen i springformen og læg forsigtigt den første marengsbund i. Smør et godt lag chokoladeganache på den. Gentag processen med de næste to bunde. Til sidst kan du vende kagen ud på et skærebræt og smøre kagen ind i MERE chokoladeganache. Jeg toppede min kage med kakaopulver, men jeg tror også finthakkede nødder vil gøre sig godt :)



Som du kan se er kagerne jo NÆSTEN ens :) Jeg har ikke set denne slags kage her i lille Danmark før. Har du? Og hvis du har kan du jo passende fortælle mig hvad den hedder på dansk :)

Christian W. Jensen

søndag den 3. februar 2013

Opskrifter til hundebryllup

Dette indlæg består udelukkende af opskrifter

Alle opskrifter er skrevet som jeg (/vi) lavede dem.

Vrøvl fra frk. Jensens bagebog
250 gr. mel
½ tsk. hjortetakssalt
revet skal af 1 citron
125 gr. smør
80 gr. sukker
1 æg

Fremgangsmåde:
Mel, hjortetakssalt og citronskal blandes. Smør smuldres i og dejen samles med sukker og sammenpisket æg. Når dejen er samlet skal den på køl i en time hvorefter den udrulles og udstikkes i kødbensfigurer.

Bagetid: ca. 8 minutter ved 200 grader.

Kagehund (der ligner Yoda) fra frk. Jensens bagebog
3 dl. vand
150 gr. smør
150 gr. mel
5 æg

Fremgangsmåde:
Smør og vand bringes i kog. Mel tilsættes på en gang og der røres kraftigt rundt til det hænger sammen. Derefter tages det af varmen og æggene tilsættes et af gangen og der røres godt mellem hvert æg. Dejen må ikke blive for lind.
Hæld dejen i en frysepose og klip et hul i hjørnet, hvorefter den sprøjtes ud på en bageplade med bagepapir.

Bagetid: 30-35 minutter ved 200 grader. Ovnen må IKKE åbnes de første 25 minutter da det betyder at vandbakkelsen falder sammen. Når den er færdig tages den ud af ovnen og pyntes med glasur og slik (karamelsnørre klippet i stykker da det jo er en hund)


Nem Bryllupskage med hindbær fra Arla's hjemmeside
Sprød bund (passer til form 25x35 cm.) Ikke fra Arla's hjemmeside!
180 gr. havregryn
127 gr. finthakket valnødder
150 gr. brun farin
108 gr. smeltet smør

Fremgansmåde:
Bland ingredienserne godt og pres det i bunden af formen. Bagepapir i bunden er en god ide, men pga. smørindholdet skal du IKKE smøre formen

Bagetid: ca. 18-20 minutter ved 175 minutter

Lagkagebunde (passer til form 25x35 cm.): 4 stk. 
(havde kun plads til 3 i formen da jeg lagde dem sammen)
150 gr. mandler
14 æggeblommer
175 gr. sukker
230 gr. mel
1 tsk. bagepulver
14 æggehvider
55 gr. smeltet smør

Fremgangsmåde:
Start i god tid med at riste mandlerne, da disse skal være afkølede inden de hakkes.
Når de er afkølede så skal æggeblommer og sukker piskes til en luftig æggesnaps hvortil de hakkede mandler tilsættes.
Mel og bagepulver sigtes i og æggehvider piskes stive og vendes i også.

Tegn formen på din bund på bagepapir og bag bundene 2 af gangen.

Bagetid: Ca. 15 minutter ved. 175 grader varmluft (2 bunde ad gangen). Lad dem afkøle på en bagerist.

Hindbær/Makron-creme: 
(dette var nok til 2 lag og beklæde siderne med rigeligt til overs. 2/3 tror jeg er nok til kagen alene)

560 gr. Friske/frosne hindbær
210 gr. makroner
1 ltr. fløde

Fremgangsmåde:
Makroner knuses til pulver og hindbærene blendes. Fløden piskes til skum og makroner og hindbær vendes i. Sættes i køleskabet indtil det skal bruges.

Citroncreme:
(Desuden var der Alt for meget. ½-delen kunne være gøre det)
1000 gr. creme fraiche (jeg brugte 6% men måtte tilsætte 9 blade husblas fordi jeg ikke kunne piske den stiv. Så prøv 38% næste gang,)
70 gr. flormelis
korn fra 1,5 vaniliestang
1,5 spsk citronskal, finthakket.

Fremgangsmåde:
Bland alle ingredienserne i en skål og pisk det stiv. (hvis du gør som mig og vælger den lettere creme fraiche så start med at sætte 9 blade husblas i blød i 5 minutter hvorefter de smeltes i vandbad og tilsættes til cremen inden du pisker det.

Sammenlægning af kagen:

Beklæd kageformen med en opskåret 10 liters frysepose. Læg en lagkagebund i bunden og smør den med hindbærcreme. Læg næste bund ovenpå og smør denne med citroncreme. Læg endnu en bund på og smør den med hindbærcreme. Hvis du har plads til det så lægger du herefter den sidste bund og smører med citrocreme. Hvis du (som mig) næsten er nået til kanten af formen så slutter du af med den sprøde bund og sætter kagen i køleskabet.

Dagen efter lægger du den plade som kagen skal stå på oven på formen, og hvis det er en bøjelig plade (jeg brugte pap) så lægger du et skærebræt ovenpå igen. Hold godt fast og vend kagen ud på pladen/skærebrættet.

Italiensk marengs smørcreme opskrift fundet her
5 pastauriserede æggehvider (=3,5 bægre)
60 gr. sukker
230 gr. sukker til sukkerlage
60 gr. vand til sukkerlage
500 gr. usaltet smør 


Æggehvider og 60 gr. sukker piskes stiv. Sukkerlagen varmes op ved LAV varme og tilsættes de stive æggehvider i en tynd stråle.
Når det hele er tilsat skal der piskes ved høj hastighed indtil skålen er lunken/kold når du rører på den på ydersiden i bunden. Min piskede i ca. 10 minutter..

OBS: Her gik skidtet galt for mig. Min smørcreme blev grynet og slet ikke let at arbejde med. Jeg satte smørcremen køligt hvis det hjælper nogen med en forklaring.

Anyway.. det er meningen at det bløde smør skal tilsættes og cremen skal piskes indtil det er ensartet.

Royal Icing
1 bægre pastauriserede æggehvide
ca. 300 gr. flormelis
1 tsk. citronsaft (kan undlades)
farvepasta efter behov

Fremgangsmåde:
Bland æggehvider, flormelis og citronsaft i en skål og rør dem sammen inden du tilsætter farve efter behov.

Det er SÅ meget sådan vi laver glasur her i huset i fremtiden.. meget bedre og flottere resultat end den klassiske varm vand og flormelis version




Christian W. Jensen

Ting jeg har lært fra weekendens bryllup

Sikke en fest vi havde i går.. nej... først og fremmest burde jeg sige tak for al den opmærksomhed og alle de lykønskninger, der er kommet i den seneste tid :) Der er sikkert mange, der er spændte på, hvad bruden havde på, så vi starter med et billede af de nygifte...

Simba og Molly. Nygifte Tøjhunde

Til dem, der evt. måtte føle sig skuffet over, at det "kun" er tøjbamser, der skulle giftes, så vil jeg godt lige pointere, at vi aldrig har sagt, at vi (Karen og jeg) skulle giftes (i går altså) ;)

Historien bag gårsdagens bamsebryllup er, at jeg længe har haft lyst til at prøve kræfter med en bryllupskage, og da hundene alligevel har fødselsdag den første lørdag i februar, så tænkte vi, at det ville være oplagt at holde et hundebryllup...

Men man kan ikke bare holde et bryllup uden at lære noget.. Så her er nogle af de lektioner, jeg har lært til fremtidige bryllupper.

1. START I GOD TID
2. Ristede mandler tager tid at køle af
3. Hvis der står 38% creme fraiche i opskriften, så har det nok noget at gøre med, hvor let den kan piskes
4. Hellere for meget fondant end for lidt
5. Jeg er ikke kunstnerisk anlagt
6. Royal Icing er lettere at lave end forventet
7. Italiensk Marengs smørcreme driller, når man putter smørret i. (men på plussiden har jeg en ret god ide om, hvorfor mit tidligere flødebolleforsøg fejlede)
8. Lad være med at holde bryllup i februar


Lad os starte med det sidste... Vi havde inviteret 9 mennesker til brylluppet i går, men 4 af dem var syge med årstidens sygdom... Så derfor.. Ved næste bryllup så inviter i sommermånederne. Heldigvis havde vi lige et par stykker i reserve, som var friske på lidt kagespisning :D

Tilbage til starten. Jeg begyndte for alvor med kagen om fredagen. Efter jeg havde været i skole med sønnen... Det ville ikke have skadet den kreative proces, hvis jeg havde undværet lidt tidspres :D

Den overordnede kageplan var følgende:

Bryllupskagen
1. Udgangspunkt i denne opskrift på en kage med hindbær.
2. Tilsat en trademark sprød bund fra en glutenfri cheesecake.
3. Smurt op med smørcreme (italiensk marengs smørcreme)
4. Betrukket med fondant
5. Pyntet med Royal Icing
6. Spist med velbehag

Kødbenskager (vrøvl)

Hundekager

Kagehund (vandbakkelse)

For nemhedens skyld opretter jeg herefter et nyt indlæg kun med opskrifterne.

For mit vedkommende var det første gang, jeg eksperimenterede med smørcreme og Royal icing.. Royal Icing fik jeg ret hurtigt styr på, men smørcremen gik i skudder-mudder til sidst.. ikke helt så let som jeg havde regnet med... Men det må jo bare betyde, at jeg bliver nødt til at bage flere kager, der skal smøres op :)


Et rigtig snedigt trick, som jeg læste på en anden blog, var at lægge lagkager sammen i den form, de er bagt i. Beklædt med en plastikpose, der er skåret op. I dette tilfælde har jeg brugt en bageform, der måler 35x25 cm med afrundede hjørner, og en 10 liters frysepose passer fint, hvis den skæres op i den ene side og i bunden.
Herefter samles kagen med det øverste lag først og så arbejder du dig nedad, til du når bunden. (venstrre billede for neden (sprød bund))...








Når den så har sat sig natten over i køleskabet, kan du vende den ud på en plade.
Til sidst skal du bare tage plastikken af, og så har du en kage, der næsten er klar til at blive smurt op (det store billede).. dog skrabede jeg lige siderne fri med en dejskraber.

Herefter smurte jeg kagen op med smørcreme.. og hvis der er nogen smørcremeskyndige derude.. så blev min smørcreme helt grynet :S i skålen og slet ikke så blød og cremet, som jeg har set på rigtig mange billeder.
Jeg brugte opskriften fra Kageeventyr, hvis det hjælper på troubleshootingen.


Synes selv det blev meget godt i betragtning af, hvad jeg havde at arbejde med, og at det var mit første forsøg. Jeg plejer bare at beklæde mine kager direkte med fondant, men jeg har læst mig til, at smørcremen er nødvendig, for at fyldet ikke smelter fondanten.

Og den endelige kage: (og husk lige på lektion nr. 5 (jeg er ikke kunstnerisk anlagt)


Der skulle også have været fondant på siderne, men der må jeg henvise til lektion nr. 4. (hellere for meget fondant end for lidt)... og ja.. jeg skal øve mig lidt i at tegne med tyller :)

Apropos tyller... Fordi Karen ville købe en kødbensudstikker, så fik jeg bevilget et nyt sæt tyller. Hun købte ind hos Holstedhus.dk, og jeg vil godt lige fremhæve deres kundeservice... Den var HELT FANTASTISK!!... Karen bestilte onsdags, og som der står på deres hjemmeside, så skulle man bare ringe, hvis det hastede... hvilket hun gjorde.. og allerede torsdag modtog vi varene med posten.. sammen med en lille hilsen.. som sagt.. fantastisk personlig kundeservice :D
Bryllupskage til Molly og Simba og kagehund til resten... Er der andre, der synes kagehunden ligner en buttet Yoda?

Aftensmaden bestod (selvfølgelig) af hotdogs og spiralversionen tilmed... Du kan finde opskriften på marinerede partypølser her

Håber også alle i andre har haft en god lørdag... hundebryllup eller ej
Christian W. Jensen

lørdag den 4. februar 2012

Hundenes fødselsdag

Da jeg var mindre fejrede vi nogle gange fødselsdag for legomændene. Jeg tror måske det var et trick for at få os til at rydde op. Men ikke desto mindre betød det at vi nogle gange fik varm kakao og boller uden nogen havde fødselsdag (altså ud over legomændene)

Nu er jeg selv blevet far og min søn har utrolig mange bamsehunde..Så for to år siden begyndte vi en ny tradition. Vi fejrede fødselsdag for Alexanders hunde, hvilket vi i dag har haft for 3 gang. Til fremtidig reference holdes hundenes fødselsdag 1. lørdag i februar.

Anyway. Vi var 8 voksne og 5 børn og 10-15 tøjhunde :)

 Vi fik en banankage i bogkageform. En kagehund (det kan jo ikke være en kagemand, når det er en hundefødselsdag) og en lagkagehund som jeg er ret stolt af og chokoladeboller (opskrift fundet her)... men mere om den senere... Til aftensmad fik vi mexikanske tapas og mexikanske kødboller i krydret tomatsauce... men også mere om det senere)

Banankage (som jeg lavede den)
(3-dobbelt portion for at fylde min bogkageform op)
  • 9 bananer
  • 180 gr. Smeltet smør
  • 6 dl. Sukker
  • 3 pisket æg
  • 3 tsk. Vanillesukker
  • 3 tsk. Bagepulver
  • 3 knivspids salt
  • 10,5 dl. Mel
Fremgangsmåde:
Bland alle ingredienserne i nævnte rækkefølge (gerne i KEN) og mix det godt og grundigt sammen. Du kan evt. smide lidt hakket chokolade i. Det gør ikke kagen dårligere. Beklædt med hvid (og sort) fondant og hindbær/makron-skum (Se under lagkagehund for opskrift).


Lagkagehund
Lagkagebunde bagt efter denne opskrift
  •  Kagecreme fra dr. oetker (½ portion) mælk og pulver rørt sammen.
  • Hindbær/Makron-skum (opskrift fundet her og divideret med 6)
    • 133 gr. frosne hindbær pulveriseret
    • 50 gr. makroner pulveriseret
    • 2½ dl. fløde
    • Rør det hele sammen og sæt det i køleskabet til det skal bruges. 
  •  Rutebilsskum
    • 150 gr. pulveriserede rutebiler
    • 2½ dl. flødeskum. 
Og som et nyt eksperiment så lavede jeg en glutenfri cheesecakebund og brugte den i bunden af min lagkage og det var en succes.

Du kan finde opskriften her

Resultatet blev sådan her



Der var lidt for meget fondant for selv mig... men resten af kagen var en succes og især den sprøde bund skal gentages..




Øverst til hø. er tacokødtostadilas med ost og salsa. Nederst til højre er tostadilas med pumpkinseed/chilipesto, tacomarineret kylling og marinedede rødløg.

Opskriften på mexikanske kødboller i krydret tomatsauce får du i morgen... Nu vil jeg i seng.
Christian W. Jensen