Intet af det overnævnte var ordinær ansættelse hvilket vil sige at der ikke blev optjent dagpenge og selv om begge steder var spændende arbejdspladser med gode kollegaer, så er jagten nu gået ind på ordinær ansættelse som fysioterapeut. Fastansættelse er at foretrække, men vikariater er også på listen over mål.
I går var jeg ved en coach i forbindelse med jobcenteraktivering og jeg fik nogle gode ideer med derfra. En af dem var bl.a. at lave et profilark. Hvilket er essensen af hvad der står på mit CV kogt ned til en A4-side. Meningen med et profilark, er at den kan sendes til mit netværk, så de kan sende den videre til deres omgangskreds.
Skulle du have hørt om en fysioterapeutstilling og kunne du tænke dig at være hjælpsom så kan du klikke her. Jeg søger arbejde i Aalborg plus ca. 50 km. Og fordi min coach siger jeg altid skal have tanken "What's in it for them" i baghovedet, så lover jeg hermed kage til dig, hvis det er din forbindelse der skaffer mig ansættelse.
Men mere om Projekt ansættelse senere... Karen har fået en masse fisk og hun kom i dag og spurgte: Kan du lave æggestand?... -> Google "Æggestand" -> Tjek køleskabsindhold -> Følg opskrift og ja... det kan jeg godt :)
Opskriften er hapset fra Arla's hjemmeside.
Du finder originalen HER. og nu får du den lige som jeg lavede den.
Æggestand
- 3 æg
- 1 dl. fløde
- 1 tsk. fint salt
- 1 knivspids hvid peber
- lidt olie til at smøre formen
Pisk alle ingredienserne godt sammen. Smør en aluminiumsform på ca. 4 dl. (jeg fandt en stak 4,5 dl. med låg i Bilka. Hæld æggemassen gennem en køkkensi ned i formen. Prik huller i låget og sæt den derefter i et ildfast fad med vand i... også kaldet et vandbad... Sæt i en forvarmet ovn (175 grader) i ca. 30 minutter og brug ventetiden på at gøre rent på badeværelset og toilettet... Når tiden er gået sættes æggestanden på køkkenbordet og køler en smule af inden den dækkes til og sættes i køleskabet. Her må den meget gerne stå til dagen efter hvorefter Karen* vil fortælle om den er godkendt.
*Testperson kan variere fra husstand til husstand. Erstat dette navn med den du laver æggestanden til
Christian W. Jensen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar