lørdag den 9. juli 2011

Live from Praha - Dag 3

Lørdag i den virkelige verden, men hos os feriebørn er det bare dag 3 på turen. Hvor der i går var lettere overskyet, er da i dag fuld knald på solen hvilket jo passede godt med vores lille udflugt :D


Morgenmad: Røræg, honning, toastbrød, en bolle, og skinke.. Det blev efterfulgt af et par kager, men der sad der andre ved bordet også og så virker det bare fjollet at tage billeder :D

Vi har nemlig været på opdagelse på hvad der siges at være Europas største slot (ifølge Wikipedia så tages med en smule salt) Jeg ved ikke om det er det største slot, men stort var det helt sikkert. Vi havde besluttet allerede fra morgenen af, at vi skulle gå om til slottet og selvom det kun er en "lille" tur på knap 3 km fra hotellet så siger google maps altså ingenting om at de sidste 500 meter er trapper og stejle gader med brosten.


Den kvikke observatør ser at jeg slæber med en kørestol, (hvilket bestemt ikke gør turen op ad trapperne og på Prags mange brostensbelagte gader lettere), men det skyldes at Karen har Corpus Defektus eller kroniske smerter som hun plejer at sige. Anyway. Det betyder kort sagt, at det er fjollet at overbelaste hendes krop ved længerevarende fysiske anstrengelser og at hun ofte har brug for at hvile midt på dagen, for ikke at gå fuldstændig i stykker. Det sjove er når man kommer ind på en restaurant fuld af mennesker og hun pludselig rejser sig op af kørestolen for selv gå ned af trapperne og hun samtidig udbryder.. Hallelujah I can walk så er der ret mange mennesker, der bliver lange i ansigtet :D

Efter en tur på slottet var det tid til at finde noget frokost.  Vi valgte ikke at gå tilbage over Karlsbroen (Charles Bridge) fordi den simpelthen er pakket med turister :D...  Vi fandt Trinidad Ristorante & Pizza
U železné lávky 610 (Ligger ca. 50 meter nord for Mánasuv Broen's vestbred)

Det var nede i en kælder, men det lykkedes os af få Rullemarie (kørestolen) med derned og atmosfæren synes jeg rigtig godt om. Dog virkede de to medarbejdere ikke til at have alt for travlt og vi nåede da også snakke om at gå igen inden hun kom og tog imod vores ordre. Karen bestilte en Ceasar Salad. Jeg bestilte Fettucini med kulling og grønne ærter i cremet sauce og sønnen ville gerne have pizza Hawai(i) plus Cola'er til hele bordet. Jeg blev lidt mistænksom da hun slet ikke tog notater til vores bestilling, men 17 minutter og 21 sekunder senere (Ja, jeg tog tid :) ankom maden. 
Fettucini, Ceasar Salad og Pizza Hawai(i) inkl. drikkevarer til 539 CZK (ca. 162 kr.)

Jeg var positivt overrasket over min bestilling, men jeg ved ikke om det hænger sammen med at jeg er meget glad for ost, hvilket tydeligvis var blevet brugt i rigelige mængder. Sønnen var også godt tilfreds, men jeg synes godt nok hans pizza smagte utrolig meget af tomat (ikke tomatsauce med andre ingredienser... bare tomat) og den overdøvede fuldstændig smagen af resten af pizzaen.. bortset fra Ananasserne.. Karen havde ikke en jubii-oplevelse over hendes ceasar salad og udtalte bl.a. "Det kan du gøre bedre" Om det var fordi jeg er godt til at lave mad eller de var vildt dårlige, skal jeg lade stå hen i det uvisse, men ... CHALLENGE ACCEPTED!! (når vi kommer hjem til DK igen og jeg er i mit eget køkken ;)

Derefter stod den en tur på vandcykler til drengene, for jeg var åbenbart ikke blevet motioneret nok af alle de bakker der er i byen. Vi lejede dem en time for 200 CZK men mine ben var trætte efter en halv, så der tog vi hjem til hotellet...


Fun fact uden sammenhæng til resten af bloggen. Da vi var på vej hjem til hotellet tog vi i en kiosk for at købe vand og cola til hotellet i stedet for at bruge minibaren og i køleren stødte vi på følgende:
Jeg tror nok det er hvad der refereres til som Uppers og Downers :D
Aftensmaden skulle indtages på en restaurant som jeg var blevet anbefalet af en ven. Jeg tror ikke han har smagt maden, men udelukket anbefalet den fordi stedet havde en 400 meter lang miniaturetogbane, hvis eneste funktion var at levere drikkevarer.




Ved alle bordene i restauranten og i baren (billeder længere nede) gik der togbane til og efter tjeneren havde tastet ind på computeren hvad man ville drikke, så kom der et lille lokomotiv med en vogn med bestillingen. Denne restaurant, der i øvrigt hedder Vytopna Restaurant, er også den eneste restaurant, hvor tjeneren kom med et ark papir og nogle farveblyanter som sønnen kunne underholde sig selv med, mens vi ventede. Det er ikke så usædvanligt i Danmark, men her er det første gang vi oplever det (men så igen er det kun 2. aften vi spiser ude :)


Tjeneren kunne også gøre sig mere end almindelig forståelig på engelsk på denne restaurant og virkede ikke bange for at bruge det (som vi har oplevet andre steder).


Jeg bestilte en 250 gr. Argentinsk entrecote bøf serveret med pebersauce til 339 CZK (ca. 101 DKK). Det er en ca. oversættelse af menukortet og nej. Der er ikke undladt noget. Kød og lidt sauce er hvad der er på den tallerken. Havde regnet med lidt grønt, men det skal bestilles ekstra, men som ekstra havde jeg bestilt et hvidløgsbrød til 45 CZK (ca. 13,50 DKK). Karen bestilte 300 gr. ristede kæmpemuslinger fra New Zealand med tomat sugo til 289 CZK (ca. 87 DKK) og sønnen bestilte 600 gr. Spareribs med hvidløgsbrød og urtedressing/dip til 249 CZK (ca. 75 DKK).


 Bøf og pebersauce. Jeg har før fået bøf og jeg har før fået god bøf. Men ALDRIG i mit liv har jeg fået en bøf så stor som den her fuldstændig perfekt rosastegt (de spurgte i øvrigt ikke hvordan den skulle steges) og fuldstændig uden sener. Helt igennem perfekt.




Sønnen spareribs faldt nærmest af benene da jeg skulle skære dem i stykker. (hvilket vidste sig at være unødvendigt da kødet var så mørt at de kunne rives fra hinanden.) Han er rimelig glad for Bones spareribs, men sagde at de her var bedre og efter at have smagt dem (og fået resten med hjem i en takeawayboks) bliver jeg nød til at give ham ret. 

 Karen fortæller at hendes muslinger var mega lækre og jeg bliver nød til at tage hendes ord for det, da jeg er allergisk over for skaldyr :D Til gengæld smagte jeg hendes tomat sugo og selv om det i princippet er de samme ingredienser som der er i en tomatsauce, så smagte den anderledes end noget jeg tidligere har prøvet. Opskriften her er ikke deres, da der stod i menuen at der var vin og persille i deres, men det er det udgangspunkt jeg starter ved, når jeg hjemme i Danmark selv skal prøve at lave det.






Til dessert var vi egentlig mætte, men vi kom lidt frem til at de tre hovedretter havde været i hver sin retning og det havde alt sammen været supercalifragilisticexpialidocious så blev vi jo næsten nød til at teste deres dessert. Hvilket viste sig at være et meget lille udvalg, men sønnen valgte en isdessert til 85 CZK (ca. 25,5 DKK) og jeg fik en Pina Colada til 119 CZK (ca. 35,7 DKK) (fordi jeg aldrig har haft held af at lave den selv og det betød at toget kom forbi igen :D) og heller ikke her skuffede de. 
Lige siden aftensmaden har jeg tænkt på hvordan jeg egentlig skulle beskrive hvor god aftensmadsoplevelsen har været og jeg er lidt ude i noget How I met your mother hvor Marshall har fundet NY's bedste burger men er kommet frem til at maden var så god, at jeg ville ønske at jeg havde hundrevis af faste læsere og at de ALLE havde planlagt at tage til Prag, så de selv kunne smage det. + Det bliver lidt synd for de efterfølgende restauranter med denne standard.


Men nu er det sengetid i Prag så jeg slutter af med lidt billeder fra Vytopna restauranten.






Christian W. Jensen
Send en kommentar