onsdag den 11. maj 2011

Show, don't tell

Da jeg begyndte at skrive på Beskytter for mange år siden, skrev jeg bare for at skrive. Det skal forståes på den måde, at jeg ikke havde hverken lært eller læst nogle former for skriveteknikker eller lignende. Så skete det at jeg holdt en meget lang pause fra min romanskrivning og i den periode skete det at Saxo oprettede en forfatterskole på nettet. Det var gratis at deltage og der kom en opgave hver tirsdag som skulle være skrevet hver søndag og i løbet af mandagen kom der så noget generel respons fra underviserne.

Jeg vil i løbet af den kommende tid overføre mine besvarelser hertil.

Opgaveformulering:
I denne opgave arbejder vi med show, don't tell (vis i stedet for at postulere), som vi uddyber i lektion 9.

Vi oplever verden gennem vores sanser. Derfor er det godt at tale til læserens sanser, når du skriver. Det gør din historie mere levende. Vi har 5 sanser: Lugte-, høre-, smage-, syns- og følesans + den 6.: intuitionen.

Opgave: Skriv en varm tekst. Uden at bruge ordet varm eller synonymer.
Anbring din hovedperson et varmt sted. Teksten skal være fysisk varm, ikke hjertevarm.

Skrivetid: Ca. 10 minutter

Besvarelse

Han var den 3. person ud af flyet. En motors brummen proklamerede at bagenden af det store transportfly var på vej til at åbne sig, men intet havde forberedt ham på lyset. En tynd stribe af hvidt lys skar ham i øjnene og han måtte se væk. Mørket omkring ham endnu dybere end det havde været på hele turen, men det fik ham kun til at smile for sig selv. Skygger betyder kun at der er et lys i nærheden. De to Engle foran ham begyndte at røre på sig. Modsat ham havde de i løbet af rejsen, strukket deres led og brugt deres krop, så meget som lastrummet i flyet havde tilladt. Men selv trænede mænd kunne blive rastløse efter så lang tids transport. Han strakte sig for at arbejde lidt blod tilbage i de ømme led og med en ledsagende smerte fortalte hans krop ham, hvor utilfreds den var med 14 timers transport.

Han trådte et skridt frem og ham mærkede det. Faktisk lugtede han det før han kunne mærke det. Luften dufter anderledes et sted, hvor solen har brændt hele dagen. Han kunne huske det hjemmefra, Indian summer blev det kaldt engang men det var så meget mere markant her. Han var stadig i flyet da han indåndede den første mundfuld af Afrikansk luft. Tørt, var det eneste ord der kunne beskrive det. Her var ingen fugt i luften på dette kontinent og den smule de havde haft i flyet var allerede fordampet inden rampen havde ramt jorden. De andre begyndte at frigøre nødhjælpen som de havde taget med. Det var for lidt og for sent. Han vidste det og det de andre vidste det også, men for de få mennesker der fik gavn af den ville det gøre en forskel. Det var tankegangen bag Ordenen. Gør en forskel for mennesker. Han trådte væk fra flyet og så sig omkring. Sand var det eneste han så. Landingsbanen der havde bragt den ned bestod af stampet sand. Omgivet af løst sand. De få buske han så var brændt af solens skarpe stråler. Han så ned. Hans egen skygge var næsten usynlig med solen på sit højeste. Lyden af flyets motorer døde ud og den manglende motorlarm fik ham til at tænke på,, hvor stille her var. Ingen lyde af trafik, kun lidt rumsteren fra de andre inde i flyet, men omkring ham. I landskabet. Stilhed. Han savnede allerede hvislen i trætoppene, men han kunne ikke forestille sig at nogle træer kunne overleve her. Ingen let brise, ingen vand, kun sol. En dråbe trillede ned over hans kind og han lukkede øjnene. Jorden var så tør at den forsøgte at vride vand ud af de mennesker, der trådte på den
- Det her bliver sjovt, mumlede han højt for sig selv og vendte sig om mod flyet igen, hvor hans eget udstyr ventede.


Christian W. Jensen
Send en kommentar