fredag den 12. august 2011

Pizza Night og en kage passende til ...

Mandag til onsdag i denne uge har jeg været på arbejde. I går fejrede vi min bogudgivelse med mad fra Bones. Ikke den nye i City syd som vi besøgte i maj måned (læs om den oplevelse her) men den "rigtige" i Danmarksgade.

Det vil sige i dag var første gang i denne uge hvor jeg fik lov til at lave mad. Og sønnen havde bestilt pizza.

Jeg kunne ikke finde den opskrift jeg plejede at bruge så derfor måtte jeg ty til Rikke Grybergs "Byens Bedste Brød".

Pizzadej
Opskriften som jeg lavede den:

  • 4 dl. vand
  • 10 gt. gær
  • 1 tsk. salt (opskriften sagde 1½ tsk, men det synes jeg virkede lige lovlig voldsomt)
  • 250 gr. Sigtet Speltmel (opskriften specificere kun speltmel, men jeg havde kun sigtet)
  • 300 gr. italiensk hvedemel (købes i 5 kg. i Metro)
  • 1 spsk Olivenolie
Fremgangsmåde:
Min trofaste KEN fik tævet det hele godt og grundigt igennem, hvorefter det fik lov til at hæve et par timer. Opskriften sagde en time, men hvornår har dej taget skade af at hæve længere.


Og hvis du tænker: de pizza'er er godt nok ikke særlig runde, så ja. Jeg har fundet ud at lave en rund pizza, men de smager godt alligevel. Aftens topping var: Tacokød, rødløg, majs, skinke og ananas i et perfekt mix n' match.
Jeg ved ikke om det var den nye dej eller fordi jeg havde ovnen på fuld skrue (250-260 grader uden varmluft), men aftenens pizza var meget tæt på perfekte.

Til desssert fik vi is med resterne fra min søsters og mins flødebolleforsøg forleden dag (læs om det her). Chokaladeovertrukne marcipanskiver :D MUMS...


Anyway.. Som du nok har spottet, er der ikke noget i dette indlæg om en kage...

Men det er fordi jeg som nogle måske har nævnt blevet udgivet forfatter i går (Læs her) og derfor har jeg fået lyst til at bage en kage ud over det sædvanlige. Jeg har kigget lidt hos Mette's kagedrømme og Kagekonen og jeg har fået helt vildt meget lyst til at lave en lagkage med MMF (som jeg endnu ikke ved helt hvad står for ;) men det lyder godt... Så det jeg søger er en kage der er passende til at fejre den nye titel som forfatter...

Jeg ville have lavet MMF her til aften, men jeg kunne ikke finde palmin i butikken (hvor får man det uden for klejnesæsonen?) Så jeg endte med at lave 1,5 kilo kødsauce i stedet for... Plejer at fryse det ned i 200 gr. pakker.. Så passer det lige til madpakken :)

Har du nogle forslag til en fejre-jeg-er-blevet-udgivet-forfatter-kage?

Christian W. Jensen

Ingen kommentarer: