lørdag den 20. august 2011

Jeg har fikset en sportsbegivenhed ... med en kage :D

I dag fredag har jeg været til Elektronikcup. Det er en årlig begivenhed, hvor alle nørderne i Aalborg samles og duellere i manddomsprøver som fodbold, volleyball, stafetløb og tovtrækning. Min kæreste arbejder på Neurodan, hvor de laver implantater til folk, der har fået dropfod som følge af en hjerneblødning. Men fordi Karen har corpus defectus så kan hun ikke rigtig repræsentere firmaet så derfor har jeg trådt til og deltaget i stafetløbet.

Ud over at løbe i stafetten 24 minutter og 1 sekund på 4,72 km.(den næstbedste tid af de fire der var på mit hold ;)) så bidrog jeg også med en kage... For lets face it ... Neurodans medarbejdere er nok ikke blevet ansat for deres evner til fysiske udfoldelser. Jeg tror ikke der var en eneste vunden kamp i tovtrækning eller fodbold. I stafetten blev Neurodan nr. 5 og 12 (jeg var på det hold, der blev nr. 12) og I volleyball hvor Neurodan klarede sig bedst kom de gennem de indledende runder, men ikke til finalen.

Hvor Neurodan derimod brilliere til sådan et arrangement er med gå-på-mod og godt humør. Og jeg synes især også at det er værd at nævne, at de altid stiller med hold til alle discipliner, selv om de er et relativt lille firma.

Mit bidrag er som det oftest har været på det sidste ... en kage :) Det er en "bare fordi"-kage ... (se opskriften her) beklædt med hvid MMF (se opskrift her). Derudover har jeg også selv lavet den blå MMF, hvilket jo bare er hvid MMF med blå farve tilsat.... Jeg brugte flydende farve, men havde ikke taget højde for at mere væske kræver mere sukker hvilket betød at farven blev mere Smølfeblå end neurodanblå. Jeg har sidenhen investeret i noget farvecreme som jeg ikke har haft mulighed for at prøve endnu. Det sorte MMF må jeg indrømme at jeg har købt hos Fru Ronne til 30 kr. for 300 gr. Havde ikke lige fantasi (eller skumfiduser) til at lave det selv.


Christian W. Jensen

2 kommentarer:

Anna Banana Butterhair sagde ...

Den smølfeblå er til gengæld spot-on :) Er det bare almindelig frugtfarve du har brugt til den?

Christian W. Jensen sagde ...

Ja... men når du bruger flydende frugtfarve, så skal du have ekstra meget flormelis i.