onsdag den 1. april 2020

Chef...

Har du set den film der hedder Chef fra 2014?

Den er skrevet og instrueret af Jon Favreau. Et navn som måske ikke umiddelbart siger dig noget med mindre du er Marvel fan. I så fald vil du måske genkende ham som værende Happy Hogan, der startede ud som Tony Stark's bodyguard og senere blev Spidermans kontaktperson.

Filmen i sig selv er en hyldest til madglæde og en helt igennem feel-good film om en kok, der har mere styr på mad end på twitter og det resultere i at han mister sit job på en restaurant og ender med at få en food truck.

Men nok om filmen. Hvis du ikke har set den så kan jeg på det varmeste anbefale at du bruger lidt af din Corona-karantæne på at se den. Den ligger i skrivende stund på Netflix og hvis du viser dig at være fan kan jeg også godt anbefale "The Chef Show" der også ligger på netflix. Det er Jon Favreau og Rob Choi (Kokken der lærte Jon op til rollen i Chef) der går i køkkenet med forskellige kendiser og laver mad. Det er meget sjovere end det lyder, men det hjælper helt klart hvis du er madglad.

ANYWAY.... Grunden til at jeg bringer alt der her op er fordi at i filmen og i the Chef Show, så laver de to en sandwich, der hedder en Cubano. Det består af et sandwichbrød, sennep, Cubanokød, skinke, emmentalerost og syltede agurker. Sønnen og jeg prøvede at lave den sidste år, men jeg kom til at tage en kamsteg op af fryseren i stedet for en nakkefilet. Det blev okay, men lidt for tørt i forhold til hvad vi synes var godt. Så her til weekenden tog vi nakkefileten op og lavede den som den skulle laves.

Here's how:

Jeg har taget udgangspunkt i to opskrifter. En opskrift på Mojo Cuban Roast Pork, som er opskriften på Cubanokøddet og dens marinade og opskrift nr. 2 er på selve Cubanos-sandwichen.

Vi lavede en steg på grillen og Det var nok til 6 mennesker til aftensmad (3 voksne og 3 børn) samt lidt rester til frokost de efterfølgende dage. Jeg har dog fået at vide at næste gang må jeg godt lave to stege hvis der er plads til det på grillen. :)

Mojo Cuban Pork Roast

Marinade:
  • 3/4 kop jomfru oliven olie. (180 gr)
  • 1 kop frisk Koriander (let pakket) (7 gr)
  • 1 spsk appelsinskal (fra usprøjtet appelsin (8 gr.)
  • 3/4 kop Appelsinjuice (jeg købte den friske juice fra køl) (224 gr.)
  • 1/2 kop limesaft (jeg brugte saften fra 4 limefrugter) (130 gr.)
  • 1/4 kop Mynteblade (let pakket) (6 gr.)*
  • 8 fed hvidløg
  • 1/2 spsk tørret oregano (eller 1 spsk frisk oregano)
  • 2 tsk stødt spidskommen
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk knust sort peber

*Det havde været smart hvis jeg havde vejet det af i gram eller ml. men for mange år siden købte jeg et sæt målebægre og det var først meget senere at jeg lagde mærke til at de var angivet i kopper. Ifølge dem er en kop det samme som 240 ml, så hvis du bruger det som pejlemærke så tænker jeg ikke det går helt galt. Jeg skal nok prøve at veje af næste gang jeg laver opskriften. :)


Alle ingredienser til marinaden hældes i en blender og kører igennem til det er en homogen masse der dufter himmelsk!

Læg din nakkefilet i en pose og hæld marinaden ved.  Jeg gjorde det at jeg trykkede så meget af luften ud som jeg kunne inden jeg satte en lukkeklips på og derefter viklede jeg den ind i husholdningsfilm. Både for at undgå uheld i køleskabet, men også for at trykket og marinaden var jævnt fordelt omkring stegen.

Ifølge opskriften skal stegen have 170 grader i 2,5 time dækket til med folie og derefter en halv time uden folie for at give den lidt farve. Jeg gav den ca. 3 timer på rotisseriet på min gasgrill hvor jeg havde slukket for blusset lige under den og havde de to blus ved siden af på lavt blus.

Cubanos

Du skal bruge PR SANDWICH

  • ½ flute (vi brugte dem fra budget, hvor du får 2 stk. for 3,95 i føtex og bilka)
  • 2 skiver Mojo Cuban Pork Roast
  • 1 skive skinke delt i 2 (vi brugte kogt skinke)
  • Dijonsennep
  • 1 skive Emmentalerost
  • 3-4 syltede agurker

Fremgangsmåde:
  1. Skær endestykket af brødet og del det i to.
  2. Flæk brødet og rist indersiden på panden/grillen i smør 
  3. Smør indersiden med et tyndt lag sennep (vi brugte Mayo til den mindste der ikke gad sennep)
  4. Læg 2 skiver Mojo Cuban Pork Roast på den ene side
  5. Læg en skive Emmentalerost oven på
  6. Læg 2 halve skiver skinke ovenpå osten
  7. Læg syltede agurker øverst inden den lukkes. 
En rigtig Cubano laves i en paninipresser hvor du smører lidt smør på den nederste plade samt mere smør på toppen af din Cubano og så presser du den sammen til over og underside er gylden og sprød. 

Vi gjorde det lidt anderledes fordi vi skulle lave 12 sandwicher på kort tid. Vi pakkede sandwicherne ind i staniol og lagde 8 på grillen af gangen og så lagde en bageplade ovenpå så jeg kunne presse dem alle flade på en gang. 20 sekunder og så blev de vendt og fik 20 sekunder på den anden side.

Server straks
Sandwich på samlebånd
Det færdige resultat.. Det smagte bedre end det ser ud :) 

Det var det for denne gang.

Senere på ugen kan det være jeg lige kommer med en opdatering på vores igangværende projekter.

Kan du f.eks. huske hvordan vi havde lavet køkkenet op i Lynhurtig og langsom på plads? Eller den super fesne oplevelse i antiklimaktisk much?

Well... Jeg kan allerede nu afsløre at hverken køkkenet eller det kommende udekøkken ser ud som det gjorde sidst jeg skrev om det :)


Christian W. Jensen

Ingen kommentarer: