tirsdag den 21. juni 2011

Hvorfor ....

 


Hvorfor er det lige spaghetti og kødsauce aldrig går af mode?

Jeg fik nyt arbejde i februar måned, der nogle gange betyder at jeg ikke er hjemme omkring spisetid.

Derfor var det et meget bevidst valg i aftes da jeg skulle lave aftensmad at jeg også lige lavede så der ville blive "rester"

Bolognese:
- Olivenolie
- 6 store zittauerløg (også kaldet almindelige eller gule løg)
- 9 fed hvidløg
- 3 pakke bacon (et grundstof mener jeg og jeg er ikke alene)
1500 gr. hakket ko.
3. ds. hakkede tomater
3 ds. tomatkoncentrat (140 gr)
6 dl. oksebouillon
3 spsk. oregano
1 spsk. timian
1 spsk. basilikum
Salt og peber.



Til dette kogte jeg også lige en hel pose pasta (Bare rolig. Det var kun en 500 grams pose)

Angrebsstrategi:
Hæld en squis olivenolie i en stor gryde. Jeg brugte selv en stor pastagryde fordi jeg synes det er så træls at man skal være forsigtig når der røres rundt. Når det er varmt tilsættes hvidløg og løg. Når løgene er blanke tilsættes, hakket ko og gris i stiber skåret i mindre stykker. Sørg for at alt kødet er brunet af og tilsæt herefter de revne gulerødder. Lad det stå imens du åbner tomatdåser og tilsæt dem sammen med krydderierne og bouillonen. Her plejer jeg så at sætte vand over til pastaen, (fordi jeg er mand og ikke kan multitaske om to gryder i kog på samme tid) men det passer fint med at saucen småsimrer mens pastaen bliver klar.

Serveres med friskrevet parmasan...


Nu kunne man jo godt fristes til at tro at vi fik gæster i går, men det gjorde vi ikke. Til gengæld fik vi aftensmad og så fik jeg lavet 4 færdige madpakkeposer (200 gr. kødsauce og 150 gr. fuldkornspasta), en madpakkepose kun med kødsauce, samt aftensmad til kæreste og søn i aften + en portion kødsauce til en aften vi alle tre er hjemme. Og bortset fra at det tog lidt længere tid for kødet at brune og lidt længere tid at hakke løg, så er det ikke overdrevet meget mere tid det tager at lave "rester" også..

Anyway. Jeg fik pasta og kødsauce i aftes. Jeg havde det med til madpakken i dag i skole. Og da jeg kom hjem fra arbejde for en halv times tid siden gik jeg straks i resterne fra aftensmaden...

Derfor spørger jeg igen. Hvorfor går pasta og kødsauce aldrig af mode?

2 kommentarer:

Anna Banana Butterhair sagde ...

Jamen det er jo bare en klassiker :)

Frk.Bogorm sagde ...

Fordi det er dejligt, hurtigt og alle kan lide det :-) også en del brugt hos os!