Hemmelig Beundrer

Som jeg vist nok har nævnt tidligere så kommer en del af min inspiration fra det liv jeg har levet indtil nu... Jeg oplever ofte at jeg i stunder hvor jeg er alene at jeg får et anfald af ”Hvad nu hvis?” Eftersom jeg skriver spændingsromaner er det ofte tanker som Hvad nu hvis det her sted blev angrebet og der ville opstå en gidselssituation. Hvordan ville man så barrikadere stedet og hvordan ville man befri gidslerne? Det er lidt ligesom at spille skak med sig selv.. Og skizofreni er næsten et krav for ellers kan jeg jo se mine egne kort


Anyway. For to dage siden modtog jeg en mystisk sms. Så lad os lege hvad nu hvis legen.


SMS-udveksling:
Ukendt nummer: Hej smukke christian, hvad laver du ? Knus
Mig: Sidder og redigere min roman. Hvem spørger?
Ukendt nummer: Bare en der har et godt øje til dig<3 kys
Mig: Kæresten min vil gerne vide hvem du er
Ukendt nummer: Ja det ville hun vel haha
Mig: Jeps. Har en ide om hvem det er, men jeg synes selv du skal have chancen for at skrive det... så hvis ikke din næste sms indeholder dit navn skal du ikke forvente svar på den... god weekend
Ukendt nummer: Jamen så i lige måde.


Sådan ”lød” udvekslingen men det skal tilføjes at jeg har erstattet det rigtige nummer med ”Ukendt nummer” fordi jeg har lært om anonymisering på skolen.. .


Anyway.. Hvad nu hvis, jeg udsætter denne udveksling for min forfatterhjerne... Da jeg fik den første sms var det første jeg tænkte.. ”OK hvem kender jeg der ikke skriver navne med stort?” (Svaret er beklageligvis... mange) Ved den næste sms tænkte jeg: ”Hvem kender jeg der bruger <3? (Hvis man tilter hovedet til højre skal det ligne et hjerte) i sine sms'er og her er svaret.. ingen...


Da jeg ikke har fået udgivet min første bog endnu, kan jeg vel næppe påstå at jeg har fået en fan eller en stalker, hvilket jeg synes kunne være ret sejt... for let's face it.. man er først en rigtig stjerne når man har fået sin egen stalker


Ud fra dette konkludere jeg en af tre ting:


1) En i min omgangskreds, (som jeg måske/måske ikke har mødt) har et godt øje til mig


2) En i min omgangskreds, har brugt dette snedige trick til at hævne sig på mig fordi jeg har drillet vedkommende lidt for meget...


3) Min kæreste ville teste mig og om jeg kunne lokkes i uføre og fik arrangeret denne sms-udveksling.. (ligesom i filmen ”The Truth About Love” med Jennifer Love Hewitt) Men i så fald klarede jeg det bedre end han gjorde i filmen


Det triste er (og som dem der kender mig nok vil bekræfte dette) at forklaring nr. 2 er den mest sandsynlig.


Men uanset hvilken en det er så har det fået mig til at tænke en del over det på sidste. Delvist fordi jeg i Beskytter bruger lidt a la samme koncept. Ikke anonyme sms'er men andre ting som Roy (min helt) gør ved/for Angela (Heltinden) hvilket gør at Roy ”spøger” i hendes sind.. og det beviser jo bare at jeg har fat i noget af det rigtige.


En anden grund til at jeg har tænkt over det, er fordi jeg har tænkt på om det at give komplimenter har overskredet salgsdatoen? Jeg er ikke selv særlig god til det, men jeg kan da mindes to personer i nyere tid, af modsatte køn som jeg har komplimenteret på deres udseende uden at have andre bagtanker end fortælle hvad jeg ellers bare ville have holdt for mig selv.
En blev overrasket men glad (i hvert fald det indtryk jeg fik) og det anden storgrinede, men sagde da også tak for komplimentet.. Det jeg (meget diskret) forsøger at komme frem til er jeg tror verden bliver et bedre sted hvis vi alle sammen øver os i at komplimenterer andre uden nødvendigvis at få noget igen. Men erfaringer viser at man ofte får smil igen, så det er ikke helt spildt..


Afslutningsvis vil jeg sige til den hemmelige beundrer/kæresten/vennen der hævner sig der sendte mig førnævnte sms'er, skulle du læse dette vil det være helt ok at fortælle hvem du er. Også selv om det ikke bliver til mere end et kompliment fra en person til en anden