lørdag den 20. august 2011

Verdens bedste cookies

Jeg synes altså jeg har været lidt dvask i dag.. jeg tror oversat til rigsdansk vil det betyde noget i stil med uoplagt, men dvask er sjovere synes jeg :D

Konsekvensen heraf har været at jeg har brugt eftermiddagen i køkkenet. Først lavede jeg cookies, der er ikke mindre end verdens bedste. Og derefter har jeg været ved at lave rissalat efter min søsters anvisning. Karen har fået det engang tidligere og hun siger det smager supergodt, så jeg er meget spændt på resultatet baseret på at jeg har lavet den ud fra en sms uden mængdeangivelser :D

Først en opskrift på verdens bedste cookies

Ingredienser til ca. 18 stk.
125 gr. smør
150 gr. flødechokolade (bruger altid lys marabou)
100 gr. hasselnødder
180 gr. hvedemel
½ tsk. bagepulver
1 tsk. vanillesukker
125 gr. sukker
1 æg
1/4 tsk salt

Tag smørret ud af køleskabet. Skær det i mindre stykker og kom det i en skål.
Tænd ovnen på 180 grader varmluft (200 grader uden varmluft)

Hak chokolade og nødder meget groft og kom det i skålen med smør.
Tilsæt mel og bagepulver. Rør igen.
Slå ægget ud i en kop og pisk det let med salt.
tilsæt derefter salt, æg vanillesukker og alm. sukker til blandingen og rør det rigtig godt sammen. (her er jeg Igen glad for at jeg har KEN)

Placer klumper af delen med en spiseske på flere bageplader med papir (jeg fik 12 på den første plade og 6 på den næste). Sørg for at der er god afstand mellem dem da smørret i dejen gør af de flyder en del ud. Nøjes med at trykke dem let flade.

Bag dem i 8-10 minutter til kanten er lysebrun (Denne tid er brugt til ovn uden varmluft)


Jeg tror opskriften oprindelig stammer fra Tøsekogebogen, men i vores familie har de aldrig heddet andet en kandidat cookies da vi fik dem første gang til min fætters kandidatfest... Vi ved dog også hvad der snakkes om hvis nogen siger verdens bedste cookies :D

Om rissalaten bliver en succes skriver jeg senere... Jeg har en lille flæskesteg i gasgrillen, som jeg forhåbentlig ikke fu.... helt op :D så mere om det senere :D


Christian W. Jensen
Send en kommentar