søndag den 26. november 2017

Tomatsuppe

Lige en hurtig ekstra tilføjelse :)

Aftensmaden i aften bestod af tomatsuppe.

Her følger opskriften som jeg lavede den:
Opskrift til inspiration fundet HER

Olivenolie
4 fed hvidløg, grofthakket
2 mellemstore løg, grofthakket
3-4 små gulerødder, hakket i stykker
2 dåser hakkede tomater
5 dl grøntsagsbouillon
1 tsk salt
1 tsk basilikum
2 tsk sukker

Fyld:
250 gr. kød og melboller
100 gr. suppehorn

Fremgangsmåde:
Steg løg og hvidløg i lidt olivenolie. Tilføj gulerødder, tomat, grøntsagsbouillon og krydderier og lad det simre i 20-30 minutter. Blend suppen med stavblender og tilsæt kød/melboller og suppehorn. Lad et koge 8-10 minutter mere til suppehornene er al dente.


Christian W. Jensen

Skinkestang og madplan for November

Så er måneden ved at være slut og det er faktisk lykkedes os at lave en madplan for hele måneden og det meste af tiden har vi faktisk også fulgt den :) Konklussionen er at det er lettere at tilpasse en eksisterende madplan end at finde på dag for dag :)

Så her kommer madplanen for november 2017

1. - Rester - Biksemad
2. - Rester - Chili con carne  (Sønnens bonusmor/bror spiste med)
3. - Biksemad & Jordbærgrød
4. l - Mørbrad og pulled pork (Halloweenfest med Tasja/ungerne og svigerinde/svoger
5. s - Rester - Pulled pork/mørbrad
6. - Mørbrad med mos
7. - Pulled pork burgere med coleslaw (gæster)
8. - Quasedillas deluxe (pulled pork rester)
9. - Brunkål m/ flanksteak
10. - Rester - Quasedillas deluxe m. kylling/pp
11. l - Fingermad. Kyllingenuggets/grøntsagsstave m. sauce populight (gæster)
12. s - Lasagne  Rester - Kyllingenuggets
13. - Rester - Lasagne
14. -  Kamsteg - Rester -
15. - Biksemad - SV Kamsteg
16. -  Grilled cheese - Købe pizza
17. - Bøfsandwich - Til indflytterfest for marsvin
18. l - Roastbeef - Bøfsandwich
19. s - Hakkebøf m. mos og brun sauce - Fajitas (Tasja og unger på besøg)
20. - Hakkebøf, flødekartofler og brun sauce
21. - Stegt flæsk i actifry , persillesovs, kartofler mos og rødbede (valgdag = valgflæsk)
22. - Frække fileter m. pommes - Skinkestang
23. - Skinkestang - Frække fileter m. pommes
24. - Rester + Grilled cheese
25. l - SV Roastbeef m. ovnbagte rodfrugter
26. s - Tomatsuppe + kød/melboller
27. - Wok m/ Kylling
28. - Tacos
29. - Rester
30. - Rester (søn ikke hjemme)

Sådan kom måneden til at se ud. Det gik fint den første halvdel af måneden med at følge planen, men derefter blev der byttet en del rundt :) Det skyldes i de fleste tilfælde, at det passede bedre med den tid jeg havde til at lave mad de pågældende dage eller at vi enten fik uventede gæster eller selv skulle  byen. Kun en enkelt gang blev det til mad udefra, men den dag var jeg bare brugt efter arbejde og havde bare lyst til at købe mig fra madlavningen.

En ny ret der er kommet på menuen i denne måned er "skinkestang". Jeg er kommet med i en facebookgruppe der hedder "hvad skal vi have at spise i aften?" og der var nogen der snakkede en skinkestang. Det lød spændende (og let) så jeg googlede det og den 22.


Her er opskriften som jeg lavede den:

Skinkestang
Opskrift der inspirerede fundet HER

5 butterdelsplader (skulle have brugt 6)
1½ løg skåret i fine strimler
250 gram friske champignon skåret i skiver
150 gram skinkestrimler
100 gram flødeost
2 tsk sennep
1. tsk dijonsennep
salt og peber
1 sammenpisket æg til pensling


Fremgangsmåde:
Rul butterdejspladerne ud til en firkant.
Steg løg og champignon sprøde på panden og bland med skinkestrimler. Bland flødeost med sennep, salt og peber og smør dette på butterdejspladerne. Læg champignon/skinke/løg-fyldet midt på butterdejspladen og fold siderne ind over. Pensel det med æg og bag den i ovnen. Ca 25-30 minutter ved 200 grader.

Vi fik den første gang som den var og da vi spiste resterne fik vi den med sød chilisauce ... vi foretrækker den med chilisauce :)
Christian W. Jensen

søndag den 12. november 2017

Opsamling på ugen der gik

Søndag formiddag og jeg sidder ved skærmen i køkkenet for sønnen har besøg af en klassekammerat og de har sat deres computere op inde i stuen.

De var til First Lego League i Nørresundby i går. Der var der stor konkurrence i emnet vand på godt og ondt og drengene kom stolt hjem med en 2. plads i markedsføring. Så må man altså godt være lidt stolt som forælder :)

Anyway. Jeg var selv ude ved et vennepar og hjælpe dem med at bygge et nyt bur til deres marssvin så da jeg var færdig der gik jeg hjem og forberedte aftensmad. Sønnen havde bestilt Kylingenuggets og grøntsagsstave med dip til... Så selvfølgelig skulle jeg prøve at lave nuggets i Anton. Ja altså. Ikke selve paneringen, men ideen var at tilberede kyllingen i sous vide og derefter give de færdigtilberedte kyllingestykker en panering og derefter en hurtig tur i frituren.


Kyllingenuggets Sous Vide
Opskriften som jeg lavede den var en kombination af Denne og Denne 

4-5 kyllingebrystfileter skåret i cm tykke skiver
2 spsk sort peber, knust
1 tsk sød chili
1 tsk hvidløgspulver
1½ tsk salt

Panering:
3 dl. mælk
100 gram mel
1 æg
1 tsk sød chili
1 tsk røget paprika
1 tsk hvidløgspulver

Rasp.


Fremgangsmåde:
Tænd for sous viden på 65 grader og mens den varmer op skæres kylling i stykker. Læg kyllingestykkerne i et fad og drys sort peber, sød chili, hvidløgspulver og salt ud over og vend det godt så alle stykkerne bliver krydrede.
Læg herefter stykkerne i vacuumposer. Vigtigt. Sørg for at stykkerne ligger i 1 lag og at der ikke kommer til at være luft imellem, da de ellers ikke vil blive varmet jævnt. Mit fyldte 2 poser af 30*25 cm og en pose af 30*15 cm.

Min kylling fik ca. 60 minutter i Anton og det var måske lige i overkanten for jeg fornemmede lidt da jeg skilte stykkerne ad, at de ikke skilte hvor jeg havde skåret, men lidt hvor de havde lyst. :)

Varm olien i gryde på ca. 180 grader og mens den varmer op så røres ingredienserne til panering i en skål og i en dyb tallerken ved siden af har du rasp.

Hæld kødsaften fra vacuumposen og skil kyllingestykker ad. Læg dem i skålen med panering og derefter efter vend dem hurtigt i rasp inden de ryger i frituren. Steg til de er gyldne og server med grøntsagssstave, hjemmelavede pommes frites fra actifryen og sauce populigt.










Sauce Populight
160 gram skyr Neutral
80 gram ketchup
60 gram sød chilisauce
4 fed hvidløg
4 afduppede cornichoner

Fremgangsmåde:
Smid hvidløg og cornichoner i minihakkeren og hak det fint. Tilsæt herefter de andre ingredienser og blend/hak til ensartet konsistens. Sættes på køl indtil brug.


Men det er jo ikke engang det eneste spændende vi har fået denne uge.

Onsdag fik vi quasedillas med rester af pulled pork, forårsløg, jalapenos, rød peber og cheddar og det er sgu en genial spise. I "gamle dage" så lavede vi altid quasedillas med rød cheddar og skinkestrimler (opskrift her)  og ja. Det er i princippet bare en skinke/oste toast i pandekageform, men skal det være rigtig godt så prøve denne opskrift :)

Quasedillas deluxe
pr. quasedillas*
2 hvedetortillas (jeg sværger til dem fra Mex & Co mærket fra Dansk supermarked)
100 gram rød cheddar
50 gram kød, rest af pulled pork eller stegt kylling er prøvet med stor succes
½-1 frisk jalapenos, finthakket (fjern kerner og hvide lameller hvis du ikke vil have den alt for stærk
½ rød peberfrugt, hakket i små tern
1-2 forårslåg, skåret i ½ cm stykker

* bemærk mængden er ca. da jeg ikke har prøvet at lave en enkelt quasedillas endnu :) Jeg plejer at stege et par kyllingebryster,  hakke et bundt forårsløg, en pakke jalapenos og 2 røde peber og beholde dem i køleskabet i hver sin lufttætte beholder.

Fremgangsmåde:
Læg en hvedetortillas på en skærebræt, drys halvdelen af ost på (et tyndt lag og ca. 1-2 fra kanten hele vejen rundt). Fordel kød, jalapenos, peberfrugt og forårsløg på osten og læg den anden halvdel af osten ovenpå. Afslut med den anden hvedetortillas. Tryk mesterværket lidt sammen og steg på panden ved middel varme. Efter et par minutter skal den vendes. Min erfaring er at det er lettest at gøre ved at glide den over på låget til panden og derefter "klaske" den ned på den anden side. Med minimal øvelse kan det gøres uden at fyldet falder ud.

Når den er let gylden på begge sider er osten garanteret smeltet og så er du klar til at spise. Læg den tilbage på skæretbrættet og skær den ud med pizzahjul i 8 dele og spis mens den er varm.









BUT WAIT... there is more!

Jamen jeg ved ikke hvad der sker... Måske er det fordi vi har fået så meget spændende mad denne uge at dette blogindlæg er så langt... Eller måske er det fordi min søn og hans ven har okkuperet stuen så jeg ikke kan ligge på sofaen.. Who knows :D

Men ja... Efter vi fik pulled pork burgere i tirsdags så havde jeg lige lidt hvidkål tilbage.. (Jeg mener seriøst! fandt et "lille" kålhoved i bilka til 12 kr. ... Det vejede så 4300 gram.. eller det samme som en lille baby!)

I sidste uge var jeg ude ved et andet vennepar og hjulet med at sætte nogle gipsplader op og her fik vi brunkål til aftensmad.. bortset fra at jeg ikke vidste det hed brunkål (Ja ja.. det her med grøntsager i køkkenet er stadig et område jeg er rimelig ny på :)


Brunkål
750 gr hvidkål skåret i stykker
3 mellemstore løg skåret i 8-dele
4 fed hvidløg, grofthakket
250 gr bacen i tern
1 bouillonterning (okse eller gris)
2 spsk olie
Soya efter smag
Vand

Fremgangsmåde:
Skær hvidkål i stykker, løg i 8-dele og hak hvidløgsfed groft.
Varm olien i en gryde og smid løg og hvidløg i. Lad dem blive en smule bløde og tilsæt bacon i tern.
Når bacon er stegt (men ikke sprød) tilsættes 2 dl vand, bouillon og hvidkål.

Læg låg på og lad kålen dampe. Tilsæt vand efter behov så det ikke brænder på men ikke så meget at hvidkålen bliver kogt. Den skal dampes :-)

Når hvidkål er faldet sammen i gryden og er blevet blød tilsættes soya. Jeg brugte 1/2 dl af et billigt mærke og det var helt klart for meget. Tror måske en eller to spsk er nok og så kan gæsterne selv tilføje mere efter behov.

Vi fik serveret til en flankesteak der havde fået 8 timer i Anton ved 55.5 grader, men hvis du ønsker en (hurtigere) version så kan du tilsætte hakket oksekød sammen med bacon og brune det af inden du tilsætter hvidkål.

 Det var vist alt for denne gang.

Snart så bliver vennen hentet og så er planen at jeg skal ud og hjælpe med at lave marsvinehuset færdig så de kan flytte ind i deres nye luksusvilla.


Christian W. Jensen

søndag den 5. november 2017

Pork off - Part 2

Så i går havde vi vores Halloweenfest og det gik næsten som planlagt... Selvfølgelig havde jeg lavet for meget mad, men det havde jeg også lidt forventet :)


Det var lidt en sammensat-i-sidste-øjeblik menu.

Salaten bestod af:
- Appelsinskiver
- Gulerødder
- Peberfrugt
- Agurk
- Forårsløg
- Majs
- Hvid ost


Dertil fik vi
- kogte æg
- Hele bagte hvidløg
- Pulled pork x 2 i Sous vide
- Mørbrad x 2 i Sous vide (en med hoisinsauce og en med brun farin inden de blev brunet af på grillen)



Hele indlægget her hedder jo Pork off og jeg må erkende at selvom Anton kan meget så er han altså ikke god til at lave "den rigtige" Pulled pork. Konsistensen på grisen er formidabel, men jeg har altid forstået pulled pork som en kombination af saftigt og faldefærdigt kød indvendigt og en "bark" af branket krydderier på ydersiden. Anton er god til det første men rimelig elendig til den sidste del med Barken.

Af de to krydderikombinationer jeg prøvede i sidste indlæg, så synes jeg ikke der var mærkbar stor forskel på smagen af de to. Det skyldes måske at den meste smag i Pulled pork kommer fra føromtalte bark.

Hvad der til gengæld var en rimelig succes var de bagte hvidløg. Det var noget vi fik serveret en aften vi var i byen og jeg blev selv overrasket over hvor godt det var, så selvfølgelig skulle vi have det til en halloweenfest så vi undgik vampyrangreb :)

Bagte hvidløg
1 helt hvidløg pr. person
Lidt smør

Fremgangsmåde:
Klip toppen af hvidløgene og forsøg at få klipper spidsen af selve fedene. Læg en lille klat smør på toppen og sæt dem i en forvarmet ovn på 200 grader i ca 15 minutter. Mine hvidløg var vist lidt små i det så de kunne nok godt have nøjes med 10-12 minutter :)

Hvidløgene serveres varme og så kan gæsterne selv fiske de smørbløde fed op med en gaffel :)




Konklussionen må alt andet lige være at pulled pork i Sous vide IKKE kan stå alene. Men jeg kunne sagtens forestille mig en kombination af Sous vide og grill/rygeovn så det må jeg prøve at eksperimentere med til foråret :)

Nu har jeg så en del pulled pork rester til overs og heldigvis har jeg gode venner der altid er friske på at hjælpe med at "rydde op". Så på tirsdag kommer de og spiser Burgere med resten af pulled porken og coleslaw.

Christian W. Jensen

torsdag den 2. november 2017

Pulled Pork cook off (Sous Vide)

Så er det lige om snart at der starter en ny tradition i vores familie. Altså det er ikke en eller anden opskur tradition som vi har fundet på... nææh.. Det er bare noget så simpelt som Halloween.

Tasja og jeg har bestemt, at det er på tide at vi starter vores egen familietradition og siden halloween kombinere muligheden for at klæde sig ud, te sig tosset, spise slik og kage og andre spændende ting så  tænker vi at det lige er i vores boldgade :) Så vi har besluttet at på lørdag fejrer vi halloween for første gang af mange i årene der kommer :)

Menuen har ændret sig en smule i de sidste har par uger for oprindeligt havde jeg planlagt noget i stil med dette:

Meeen.. .vi bliver kun 4 voksne og 4 børn så dette bliver måske lige i overkanten med kød på det her billede.

Plan B var spareribs som ribben og så mørbrader som quadriceps femoris'er (lårmuskler). Men det der med med at få fat i kamben på kort varsel så heldigvis fandt jeg opskriften på sous vide pulled pork til carnitas og jeg har en forkærlighed for carnitas da det er jo hører til i det mexikanske køkken...

Så ja. Fandt en opskrift som jeg besluttede mig for at prøve, men da Tasja ikke er super kanel-fan så tænkte jeg det ville være okay med et alternativ og så fandt jeg en opskrift mere :) Nu havde jeg jo købt 2 x 1,8 nakkefilet i Bilka på tilbud.

Jeg har efterhånden fundet ud af, at når det gælder sous vide så er det mere reglen end undtagelsen, at få serveret (hehe) flere forskellige temperaturer og tider alt efter hvilken konsistens man ønsker det endelige produkt. Denne opskrift fra Serious eats er ikke anderledes. De tre valgmuligheder er:

63 grader i 24 til 36 timer: Meget mørt og saftigt. Ikke egnet til at blive "pulled", men bedre egnet til at blive skåret i tern eller stegt i hele stykker.

74 grader i 12 til 24 timer: Saftigt og let at "pulle" med hænder eller gafler.

85 grader i 8 til 16 timer: Traditionel struktur der falder fra naturligt.

Af hentyn til planlægning m.m.så har jeg planer om at prøve en mellemting de to sidste, så jeg satser på 80 grader i omkring 17-18 timer, da det passer med at jeg kan smide dem i gryden i aften inden jeg går i seng og så er de klar til aftensmad i morgen aften.

Så her er opskrifterne som jeg har brugt:

Pulled pork Carnitas version 1.
Opskrift fundet HER

1.8 kg. nakkefilet skåret i 4-5 cm tykke skiver.
1½ løg skåret i 8-dele.
6 fed hvidløg skåret i skiver
1 stang kanel brækket i 3-4 stykker (min nåede så ikke med i vacuumpakningen så jeg bagefter)
2 lauerbærblade
1 appelsin, skåret i 8-dele

Fremgangsmåde:
Bland gris, løg, hvidløg, kanelstang, laurbærblade i en stor skål. Pres saften af appelsinbådene inden resten af appelsinbådene også tilsættes. Krydres rigeligt med salt og ryst skålen for at blande det.

Hæld indholdet over i en vacuumpose, vac and seal. OBS: Pga appelsinsaften så sørg for at din vacuummaskine kan håndtere væske. Min sugede ikke så meget væske ud, men lidt kom der da.

Smid kødet i basinet og giv det tid og temperatur ifølget skema.

Når kødet er færdig overføres posen til en beholder. Saml kødstykkerne op og læg dem på et stykke i et ovnfast fad. Når det er køligt nok til at håndtere så skal det skilles ad enten med to gafler eller med fingrene. Ifølge opskriften jeg har fundet kan pulled pork forberedes indtil dette punkt.

Når det er tid til at serveres skal kødet brunes /brankes af i ovnen på under grill eller på panden. Ca. ti minutter hvad enten det er på pande eller i ovnen. Så langt er jeg dog ikke kommet endnu, så det kan ikke siges med sikkerhed om det virker :)



Pulled Pork Carnitas opskrift 2 som jeg lavede den
Opskrift fundet HER

1,8 kg. nakkefilet, skåret i 4-5 cm tykke skiver.
1½ løg groft hakket
1 rød chili, uden kerner og lameller, hakket groft
5 fed hvidløg, skåret i skiver
2½ tsk salt
1 tsk peber stødt.
saften af 1 appelsin

Fremgangsmåde
Bland gris, løg, hvidløg, chili salt og peber i en pose og overfør det til en vacuumpose,

Hæld indholdet over i en vacuumpose, vac and seal. OBS: Pga appelsinsaften så sørg for at din vacuummaskine kan håndtere væske. Min sugede ikke så meget væske ud, men lidt kom der da.

Smid kødet i basinet og giv det tid og temperatur ifølget skema.

Når kødet er færdig overføres posen til en beholder. Saml kødstykkerne op og læg dem på et stykke i et ovnfast fad. Når det er køligt nok til at håndtere så skal det skilles ad enten med to gafler eller med fingrene. Ifølge opskriften jeg har fundet kan pulled pork forberedes indtil dette punkt.

Når det er tid til at serveres skal kødet brunes /brankes af i ovnen på under grill eller på panden. Ca. ti minutter hvad enten det er på pande eller i ovnen. Så langt er jeg dog ikke kommet endnu, så det kan ikke siges med sikkerhed om det virker :)


Christian W. Jensen