Vi serverede med kartoffelkroketter fra Føtex/Bilka-regi og oste-jalapenõ-saucen der blev prøvesmagt tirsdag. Hvilket jeg synes gjorde sig utrolig godt til den her menu, da den nærmest blev til dyppelse til kroketterne. Eneste kritik af menuen kom fra sønnen der var vant til ribs fra Bones. ”Det er gode ben men kødet falder af benene når man løfter dem op fra tallerknen” :D
Selvfølgelig havde jeg lavet så rigeligt af ben så efter vi 4 mennesker var mætte havde vi kun spist ca. halvdelen..
Skæbnen ville så at søsters dinnerclub dagen efter meldte afbud efter at hun havde bagt nye ciabattaboller... Så vi varmede benene i ovnen igen efter at have hældt mere bbqsauce på og en gang coleslaw (Fantastisk opskrift her) og så blev det serveret som burgere, med miracle whip smurt på ciabattabollerne, coleslaw og kødtrevler... Fantastisk god mad..
Jamie Oliver Barbeque Rub
- 1 spsk fennikelfrø
- 2 tsk. Røget paprika
- 1 tsk. Tørret timian
- 1 spsk. Muscovadosukker
- Revet skal af en økologisk appelsin
- 1 godt nip havsalt og friskkværnet sort peber
- 2 pillede friskrevne fed hvidløg
Stød fennikelfrøene i en morter og rør dem sammen med de øvrige ingredienser i en skøn, mørkerød mos.
Jamie Oliver Barbeque sauce:
Som jeg lavede den. Bemærk at dette kun er ½ portion i forhold til opskriften, men det skyldes at jeg slet ikke kan komme afsted med at bruge en hel portion til den mængde ribs jeg laver, og jeg har endnu ikke begivet mig i kast med at skolde glas.
Grundmos
- ½ pillet løg, skåret i kvarte
- 5 pillede fed hvidløg
- 1 frisk chilier uden stilke
- Olivenolie
Krydderier og krydderurter
- 5 stilke frisk rosmarin
- nippede blade af 5 stilke frisk timian eller citrontimian
- 1 lille bundt frisk koriander
- 5 laurbærblade
- ½ tsk. Spidskommenfrø
- 1 spsk fennikelfrø
- 1 spsk røget paprika
- 3 kryddernelliker
Prikken over i'et
- Revet skal og presset saft af 1 økologisk appelsin
- 100 gr. Muscovadosukker
- 3 spsk balsamico
- 1 dl. Tomatketchup
- 1 spsk. Worcestershiresauce
- 1 tsk. Sennep
- 1 dl. Æblemost
- ½ tsk.havsalt
- ½ tsk. Friskkværnet sort peber
Barbequesauce fremgangsmåde.
Første gang jeg så denne opskrift tænkte jeg noget i stil med jøses kineser, der er mange ingredienser.. Det må være svært... Men med det rette udstyr er det forbavsende let at lave denne BBQsauce.
2. Blend alle ingredienserne under "krydderier og krydderurter" til pulver. Tilsæt tynde strimler af appelsinskallen (husk kun det gule da det hvide lag under er bittert)
OBS: Bruger du skal af citrusfrugter SKAL du Død og pine bruge økologiske... Det er jo fordi de ikke økologiske er sprøjtede og ja ... kan føre til Død og pine :D
Når det er blendet godt og grundigt svitser du det sammen med grundmosen i yderligere et par minutter.
3. Tilsæt sukker og rør rundt til sukkeret et opløst.
Skrab blandingen over i panden og svits den med i 1-2 minutter. Tilsæt sukkeret og rør hele baduljen igennem til sukkeret er opløst og mosen er tyk og brunlig. Hæld 1,375 dl. Vand ved (ja den oprindelige opskrift siger 3 3/4 dl og dette er halv portion... 1½ dl. er nok præcist nok) og lad det simre med i 2 minutter. Rør saften af appelsinen i sammen med resten af ingredienserne. Bring blandingen i kog, skrug ned for varmen og lad den simre i 5-10 minutter eller til den begynder at tykne.
Sæt en finmasket si fast i en stor skål og hæld saucen igennm, kassér det der sidder tilbage i risten. Skål sien og purér saucen igennem den igen, så saucen er jævn og silkeblød.
BABY BACK RIBS: (Snob mad af bedste slags)
- 1 portion Barbeque rub
- 5 dl. Æblemost,
- Hvidvins- eller cidereddike
- 4 små sider kamben (Gå til en slagter for at få disse.. bed specifikt om kamben da udskæringen er meget vigtig
- ½ portion barbequesauce (eller fuld portion hvis du bruger opskriften herover)
- havsalt
Fremgangsmåde:
Dag 1:
Lav barbeque sauce og rub. Du skal bruge et fad med halvhøje sider, som kan rumme en hel side ad gangen. Hæld æblemosten og et stænk eddike i fadet. Jeg kender ikke kemien bag, men jeg har prøvet at lave denne opskrift både med og uden dette æblemost/eddikebad og de blev klart mest møre med badet.
Når dine ben har fået bad i æblemost og en god omgang rygmassage med krydderurter skal de pakkes ind i husholdningsfilm og i køleskabet natten over. Bemærk venligst at du selv kan købe noget nær samme behandling hos nærmeste kosmetolog. Tror dog de bruger varmt vand i stedet for æblemost og dyre cremer i steder for krydderurter.. og du får muligvis IKKE lov til at ligge i et køleskab natten over, men på en varm briks i stedet. No wonder de ben bliver møre...
Gem resten af æblemost/eddikeblandingen i en kande med film over til dagen efter.
Dag 2:
Tag kambenene ud af køleskabet 1-2 timer før du vil stege dem så de får stuetemperatur. Forvarm have- eller ovngrillen til 130 grader. Læg kambenssiderne med mundvigene nedad i en stor bradepande og sæt dem i ovnen (eller grillen) i 1 ½ time.(billede 2)
Riv 4 store stykker kraftig stanniol af rullen; Hvert stykke skal være dobbelt så stort som en side kamben. Bred stykkerne ud på bordet og læg en kambensside - denne gang med storsmilende (forestil dig at benene er en smiley-mund) - på hvert stykke. Fold staniolkanterne op og fordel æble/eddikeblandingne mellem kambenene. Klem og kram staniolkanterne sammen så du har 4 pakker. Læg pakkerne tilbage i bradepanden og steg dem 1½ time mere.
Efter de. 1½ time tager du pakkerne ud af ovnen. Åbn dem forsigtigt, hæld væden fra og kassér staniolen. Læg benene tilbage i bradepanden og sæt dem i ovnen i 15-20 minutter mere så væden damper af. Tag dem ud og pensl dem på begge sider med barbequesaucen. (Billede 3) Ind i ovnen med dem i yderligere 30 minutter, til saucen skinner dejligt klistret, og kødet er svimlende mørt.
Tag dem ud af ovnen og skær dem i mere håndterlige stykker og drys dem med havsalt.
Vi serverede med kartoffelkroketter fra Føtex/Bilka-regi og oste-jalapenõ-saucen der blev prøvesmagt tirsdag. (Billede 4) Hvilket jeg synes gjorde sig utrolig godt til den her menu, da den nærmest blev til dyppelse til kroketterne. Eneste kritik af menuen kom fra sønnen der var vant til ribs fra Bones. ”Det er gode ben men kødet falder af benene når man løfter dem op fra tallerknen” :D
Selvfølgelig havde jeg lavet så rigeligt af ben så efter vi 4 mennesker var mætte havde vi kun spist ca. halvdelen..
Skæbnen ville så at søsters dinnerclub dagen efter meldte afbud efter at hun havde bagt nye ciabattaboller... Så vi varmede benene i ovnen igen efter at have hældt mere bbqsauce på og en gang coleslaw (Fantastisk opskrift her) og så blev det serveret som burgere, med miracle whip smurt på ciabattabollerne, coleslaw og kødtrevler... Fantastisk god mad..