søndag den 30. september 2012

Parkour i Aalborg

Min blog har stået stille i meget lang tid... hmm.. det virker til at jeg starter alle indlæg med de ord på det seneste.. Anyway.. Det virkelige liv presser sig på og det har været lidt knebent med tid til at skrive.

Men i denne uge er der sket noget som jeg simpelhen bliver nød til at dele med dig.. trofaste læser :D

 For tiden har jeg valgfag på min uddannelse som fysioterapeut og om ikke så forfærdentlig længe så går jeg i bachelor-mode.. Vi skal skrive om aktivering af VMO henholdsvis med og uden dorsal flektion i ankelleddet... Men det skal du nok høre mere om senere..

Det der skete i denne uge var, at vi i forbindelse med valgfaget "Idræt, Innovation og entrepreneurskab" skulle prøve kræfter med Parkour....
Det fandt sted på læreruddannelsens UCN på Mylius Erichsensvej i mandags... og heldigvis for det...

En del ved ikke hvad Parkour er... og så alligevel har de sikkert set det før... Hvis du f.eks. har set James Bond Casino Royale er der en scene i begyndelsen af filmen hvor Daniel Craig jager Sebastian Foucan, der er medskaber af Parkour som det kendes i dag

Du kan se videoklippet her



Så sidder du sikkert og tænker.. hvordan i alverden kan han have sprunget fra den ene kran til den anden og stadig være i live til at skrive om det.. og forklaringen er, at jeg ikke havde nogen kran så derfor praktiserede vi parkour i en gymnastiksal.. Bortset fra at være imponerende at se på, så er parkour også hvis det brydes ned i elementer en god træning, der har elementer fra intensitetstræning, balancetræning, øje-hånd-træning, styketræning og generel motorisk træning (sidstnævnte noget i skal se eksempler på senere)...

Fordi parkour har alle disse elementer, har jeg fået den gode ide at jeg vil skrive om parkour som en del af undervisningen i folkeskolen som min afsluttende opgave på mit valgfagsmodul. Så det er hvad jeg laver i næste uge når jeg ikke blogger.. Nå ja.. på lørdag skal jeg massere (forhåbentlig hele dagen) til fordel for Kræftens Bekæmpelse.. Mit fritidsprojekt - Helping-hands.dk - er i luften for 6. gang i år og vi håber på at kunne samle en masse penge sammen til kræftens bekæmpelse. Sidste år nåede vi knap 12000 kr., men lige som mit bloggeri, har helping-hands.dk lidt under manglende tid :(

Skulle du bo i Aalborg eller omegn og trænger kroppen og/eller samvittigheden til en kærlig omgang så kan du læse mere om projektet på facebooksiden, hvor der også er link til tidsbestillingen.

Og hvis du har læst hertil så fortjener du også at se hvis man MANGLER motoriske færdigheder...

Velbekomme :D og der må grines (det gjorde jeg selv)



Christian W. Jensen

fredag den 21. september 2012

Fløde til overs...

I weekenden var jeg hjemme hos forældrene hvor jeg skulle bage den paralympiske lagkage hvortil jeg skulle bruge en masse fløde.. Problemet var bare at jeg havde glemt alt fløden i Aalborg da jeg tog afsted så derfor kom jeg hjem til 1½ liter fløde i køleskabet der skulle bruges..

Nogle ville måske fryse det ned eller lave is af det, men jeg er mere kagetypen så derfor lovede jeg min klasse at jeg tog kage med i dag..

Det blev sent i går aftes ændret til kageR... Jeg havde glemt bunden til min springform hjemme hos forældrene så jeg havde heldigvis en siliconeform til at falde tilbage på... Jeg valgte dog stadig at beklæde bunden med bagepapir for ellers har jeg bare svært ved at få den til at slippe pænt..

Første omgang lavede jeg den "normale" 1½ gang portion, men da det gik helt op til kanten af min form så valgte jeg i anden omgang kun at lave en enkelt portion.. Til gengæld tilsatte jeg rød farvepasta i anden portion inden jeg piskede det luftigt, hvilket resulterede i de fineste lyserøde lagkagebunde :D

Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg farver lagkagebunde og jeg forudser både blå og grønne lagkagebunde i fremtiden :D

Men da anden omgang kun blev til 2 lagkagebunde så supplerede jeg den med en glutenfri cheesecake bund... Oven på hver bund kom der et lag kagecreme efterfulgt af endnu en bund. Rutebilsskum efterfulgt at sidste bund (hvilket teoretisk set er en top...)

1:1 chokolade-ganache til opsmøring

Som pynt prøvede jeg noget nyt. Jeg fandt opskriften på chokoladeganache hos Himmelske kager. Det hedder en 1:1 chokolade ganache til opsmøring og den går i alt sin enkelthed ud på at der bruges 250 ml. fløde til 250 gr. mørk chokolade.
Fløden bringes til kogepunktet og tages af varmen hvorefter den grofthakkede chokoladen tilsættes og så røres der rundt til det har en ensartet konsistens.

Herefter dækkes det af med husholdningsfilm og filmen skal helt ned at ligge på overfladen af chokoladen så det ikke danner skorpe. Herefter sættes det i køleskabet til det er kølet af til en kærgårdslignende konsistens. Herefter kan du smøre kagen op.

Denne portion svarer til en 3-lags lagkage både på toppen og siderne. (26 cm. i diameter)



Det skal lige tilføjes at F09S er navnet på min klasse... Jeg tænkte at jeg blev nød til at skrive navn på dem i tilfælde af, at de skulle i køleskabet... Men det blev heldigvis ikke nødvendigt :D

Christian W. Jensen

søndag den 2. september 2012

Den paralympiske lagkage

I fredags fyldte min søn 7 år.. (på hans vegne: velbekomme for det gode vejr)... Det resulterede i at vi skulle have børnefødselsdag for 13 drenge i vores lille lejlighed... og til sådan en lejlighed skal der jo kage til...

Sønnen havde bestilt en fodboldkage som jeg må erkende at jeg ikke selv bagte :) Karen trådte til fordi jeg havde en anden aftale onsdag aften og torsdag aften var allerede booket... men mere om det lige om lidt...

Kagen blev en Bare fordi kage beklædt med grøn fondant tilsat mandelessens hvor jeg tegnede fodboldbanen med alm. hvid glassur lavet af varmt vand og flormelis

Selvfølgelig med vingummibamser som spillere :D

Efter kage og varm kakao med flødeskum stod den på skattejagt og da de havde fundet skatten, havde han bestilt chokoladeboller... Jeg lavede dem til hundenes fødselsdag i februar, men jeg glemte at skrive opskriften ned.. Jeg har opskriften fra the forbitten word

Her er opskriften som jeg lavede den. Jeg lavede dem lidt mindre og fik 14 stk ud af denne portion.

Chokoladeboller

  • 50 gr. gær
  • 2 dl. mælk
  • 100 gr. smør
  • 2 æg
  • 50 gr. sukker
  • ca. 500-550 gr. mel
  • ½ tsk. salt
  • ½ tsk. kardemomme
  • 100 gr. mørk chokolade

  • 1 letpisket æg til pensling

Fremgangsmåde:
Smelt smøret og rør det sammen med mælken. Så skulle det gerne have den rigtige temperatur til at du kan røre gær i. Tilsæt æg, sukker, mel, salt og kardemomme og rør det sammen i din lokale KEN...
Når det er godt rørt sammen tilsættes grofthakket chokolade og røres i med en dejskraber inden du lader det hæve en halv times tid.

Herefter skal du dele det til boller (jeg tror nok mine var ca. 85 gr.) og lader dem hæve på pladen i ca. 40 minutter inden de bages ved 190 grader i 10-11 minutter..

Og nu til dagens overskrift.. Den paralympiske lagkage... På et tidspunkt i løbet af sommeren fik jeg den ide at jeg ville lave en othellolagkage.. og ikke nok med det.. Det udviklede sig til den olympiske othellolagkage...

Det eneste (eller rettere det første problem der opstår) er at hvis du har tænkt dig at lave 5 lagkager så kræver det en del mennesker til at spise dem :D

Lad mig starte med at sige at det ikke blev til den olympiske othellolagkage... det blev til en othelloinspireret lagkage...

Jeg lavede lagkagebunde efter denne opskrift og den blev rigtig god... Min springform er 26 cm i diameter og denne opskrift kunne deles i 3 uden problemer.

Dertil lavede jeg fem makronbunde efter opskriften fra himmelske kager. Jeg gangede lidt op fordi hun brugte en mindre springform, så derfor de lidt skæve tal

Makronbund
Som jeg lavede den. 

260 gr. marcipan
130 gr. sukker
3 bægre æggehvider (120 gr.)

Det hele røres godt sammen til en lind masse og spredes ud på en bageplade (tegn en cirkel så den bliver så stor som dine lagkagebunde.

Bages i ca. 20 minutter ved 200 grader til de er gyldne.

OK... så har vi 12 lagkagebunde og 5 makronbunde.. Så skal kagen bare samles..




5 makronbunde...
Kagecreme på dem alle
Lagkagebund
2 med hindbær/makronskum (blå og rød)
2 med rutebilsskum (gul og grøn)
1 med mere kagecreme og bananskiver (den sorte der ser lidt grå ud)

Fondant på toppen af dem alle sammen og så flødeskum på siderne... Det blev ikke de flotteste kager nogensinde lavet af min hånd, men jeg har jo også kaldt det for den paralympiske lagkage :D


Men nok om det... Nu vil jeg ind og se Den store bagedyst på dr.dk/nu... jeg så det ikke i tirsdags og jeg har været lidt fraværende på bloggen siden skolestart i sidste uge.. så i kan tro jeg blev overrasket over at have haft over 400 sidevisninger på en dag.. men det var altså hvad der skete i tirsdags da bagedysten fandt sted..

Hvad synes du om den store bagedyst?

Christian W. Jensen