søndag den 25. marts 2018

NMM - Brunch edititon


I går havde sønnen og jeg planlagt netværk med mad. Det er efterhånden lidt sjældent vi holder det, men jeg tror det hænger sammen med at jeg fik arbejde sidste år og så har jeg lige pludselig ikke så svært ved at få tiden til at gå, men siden sønnen er begyndt at få interesse i madlavning, så er det pludselig blevet lidt mere overskueligt når vi er to til at lave maden.

Vi havde planlagt det til om aftenen, men da vi kom til i onsdags og der endnu ikke var nogen meldt til så ændrede vi det fra aftensmad til brunch lørdag og det hjalp lidt. Tasja kom med ungerne og så dukkede der et vennepar op så vi blev 7 i alt. Heraf 4 voksne-voksne. En preteen og 2 børn.

Menuen bestod af:

- Scrambled eggs & bacon (på grillen)
- Kold laks med røgsalt (sous vide)
- Amerikanske Pandekager
- Balsamicotomater
- Vanilleskyr m. hjemmelavet Granola
- Frisk frugt - Vand- og Honningmelon, druer, og banan.


I dette oplæg kommer opskriften på de amerikanske pandekager, balsamicotomater og granola. Ang. de der tomater så var det noget Tasja og jeg fik hos et vennepar engang sidste år, men sidste gang jeg lavet det så fik det mig til at tænke på sådan en lidt tomatagtig smag så jeg tænkte at det kunne være godt at prøve til scrambled eggs. Det var en rimelig stor succes baseret på at der blev spist op :)



Amerikanske pandekager
Opskrift fundet hos NYBH
Jeg lavede 1½ portion  og den lyder som følgende:

  • 560 gram hvedemel
  • 9 tsk bagepulver
  • 2 tsk salt
  • 3 spsk sukker
  • 5 æg
  • 5,6 dl. mælk
  • 45 gr. smeltet smør

Fremgangsmåde:

Sigt de tørre ingredienser sammen i en skål. Tilsæt æg og halvdelen af mælken. Pisk godt og sørg for at der ikke er klumper i inden resten af mælken og smeltet smør tilsættes. NYBH skriver at det er vigtigt at piske godt med hånden så der kommer noget luft i dejen. Jeg har dog lige fået en Bamix stavblender så jeg brugte piskeskiven... Næste gang bruger jeg nok den skive med huller i da den vist nok skulle være bedre til at piske luft i ting :)

Jeg brugte ca en opøseske pr pandekager og stegte dem på grillens støbejernsplader i lidt smør.


Balsamico tomater
Opskrift som jeg lavede dem.

Ingredienser:
  • 500 gr. små tomater. (Cherry eller blommetomater)
  • ½ dl. balsamico eddike
  • 1 tsk sukker.

Fremgangsmåde:
Skær toppen af tomaterne og halver dem. Brug gerne en creme brulee brænder til at svitse dem lidt så du kan se at skindet løsner sig. Dette kan undlades men min erfaring siger at tomaterne bedre absorbere eddiken når skindet har løsnet sig. Hæld tomater, balsamico og sukker i en pose og lad dem marinere. Jeg brugte en vacuumpose, men jeg er sikker på det ikke er nødvendigt.

Når du smider de første pandekager på panden/grillen så smider du tomater og balsamico i en lille alubakke og stiller på grillen også (eller smider det i en lille gryde hvis du er til sådan noget). Lad det koge imens du laver resten klar og server til æggene :)



Granola (i actifry)
Originalopskrift fundet HER

Ingredienser:
  • 4 dl. havregryn
  • 3 spsk. sesamfrø
  • 3 spsk. solsikkekerner
  • 2 spsk. Hørfrø
  • ½ dl. hasselnødder (gerne flere næste gang)
  • 1 tsk kardemomme
  • ½ tsk. vanilje med bourbon
  • 6 spsk flydende honning

Fremgangsmåde:
Hak hasselnødderne groft. Bland alle ingredienser i en skål og rør godt rundt til honningen er fordelt. Hæld det herefter i actifry'en og giv det 15 minutter.




Christian W. Jensen

mandag den 19. marts 2018

Philly cheesesteak og Blomkålssnacks

Jeg er stor fan af app'en Keep... Det er en google app der fungere som notesblok. Den har den smarte funktion, at den har reminderfunktion på både tid men også lokation. Så hvis der f.eks. er noget jeg skal huske når jeg kommer til bilka eller noget jeg skal huske når jeg kommer hjem, så sætter jeg en alarm på lokation, for det er ikke altid jeg lige kan gennemskue hvornår jeg ankommer et estemt sted...

Anyway.. grunden til at jeg nævner den app nu er, at jeg engang imellem lige kigger gamle notater igennem for at se om der er noget jeg har glemt og tænk engang.. der var noget JEG havde glemt? MIG af alle mennesker havde glemt noget :)

Og det første jeg har glemt er Philly Cheesesteak. Jeg kan ikke helt sige om den er autentisk for der er vist meget delte meninger om der skal peberfrugt i, men jeg synes bestemt ikke det skader. 



Philly Cheesesteak

  • 2 Baguettes fra budget
  • ca. 200 gr. skært oksekød
  • 2 løg, halverede og skåret i ringe
  • 2 peberfrugter (god mulighed for at få brugt de grønne af slagsen)
  • ost efter behov og hjerte


Fremgangsmåde.

Skær løg og peberfrugt i skiver og smid det på panden med lidt olie og steg det til løgene begynder at blive klare/bløde.

Skæret kødet i tynde skiver hvis det ikke allerede er skåret i skiver og steg det på panden.

Varm brødet i ovnen. Første gang vi lavede denne ret så brugte vi alm. hotdogbrød, men disse baguettes er meget bedre til at holde på fyldet og så bilder jeg mig ind at der er mere mad i baguettes end hotdogbrød.

Når brødene er klar og kødet er stegt så smider du ost efter eget ønske oven i kød/grøntsagsblandingen og lader det smelte.

Flæk brødene og fordel fyldet i dem :)


Cauliflower Barbecue bites
original opskrift fundet her

Ingredienser:
1 mellemstort blomkål (ca. 333 gr)
85 gr. mel
120 gr vand
1 tsk hvidløgspulver
½ tsk salt
1/4 tsk stødt sort peber
50 gr. smeltet smør
200 gr. barbecuesauce (150 gr. kan vist også gøre det) enten købt eller hjemmelavet

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 230 grader
Skær blomkål i mundrette buketter.
Bland mel, vand og krydderier i en skål. Vend blomkålsbuketterne i blandingen og spred ud på en bageplade. Bag i 15 minutter (vend en gang undervejs).

Mens buketterne er i ovnen så bland smeltet smør og barbecuesauce i en skål. Når blomkålsbuketterne har fået 15 minutter og lidt farve så tag dem ud og vend dem i barbecuesaucen og smid dem i ovnen igen. Bag dem i yderligere 25-30 minutter til de er let svedne :) Lad dem køle af 5-10 minutter inden servering.







Christian W. Jensen

søndag den 18. marts 2018

Spice up you life

Da vi flyttede ind her i Svenstrup så havde jeg omkring 4,7 meter hylde til krydderier... På billeder herunder kan du forestille dig at der går en lige linie op fra der hvor de to nederste hylder stopper. Det var der de øverste hylder stoppede også. Så konkluderede jeg at det ville være smart hvis jeg også fik olier, eddike og de andre flasker frem på en hylde i stedet for at tage af min sparsomme skabsplads. Så derefter forlængede jeg de to øverste hylder og med lidt plads til overs så kom nødder og kerner samt te og kaffe også frem. 

Og sådan her har det set ud i meget meget lang tid. 

Men så kom Tasja og nævnte at jeg ikke havde dild... DILD... så jeg smuttede fluks ned til min lokale krydderipusher og købte en pose dild. Men o skræk o veg... Jeg havde ikke flere labels til de krydderiglas jeg bruger. 

Så jeg henvendte mig til en god veninde, der muligvis er det mest kreative væsen jeg kender, der tilfældigvis også er blevet bidt af en gal silhouettemaskine. Hvilket kommer mig til gavn :) 

Jeg har bestilt nye labels til alle mine krydderiglas og nu når det skulle gøres ordentlig så bliver der lavet sorte labels med hvid tekst og så kommer teksten på både dansk og engelsk. Jeg er svært glad for det amerikanske køkken, så jeg tænkte det ville være en smart fremtidssikring af krydderihylden, at den bliver bi-lingual.



Det endelige resultat er ikke klart endnu, da det er mere end 50 labels og noget af et pillearbejde :)

Du kan se en teaser her på Salg af Tante Rolles kreationer. Indtil videre så har jeg gjort klar til de større glas og udvidet de sidste to hylder.



Selvfølgelig kommer der et nyt opslag når de endelige produkt er færdigt :)
Christian W. Jensen

lørdag den 17. marts 2018

Lommepenge og Netværk med Mad

Det sidste først :)

Sønnen og jeg har snakket om at det er ved at være længe siden vi har haft netværk med mad sidst så derfor blev vi enige om at næste lørdag vil være et godt tidspunkt at lave det igen.

Til dem der ikke ved hvad det er så er det i bund og grund en god undskyldning for at lave meget mad (uden at skulle spise rester i en uge). Vi har plads til 12 gæster ved bordet. Sønnen og jeg tager to pladser og så er det først til mølle. Medbring 20 kr. pr. voksen mund og 10 kr. pr. barnemund samt drikkevarer til eget forbrug. Så laver jeg maden og sammen står vi for det gode selskab :)

Menuen kommer til at være Chicken Tikka Masala med ris og fladbrød til. Det er lavet før og smager heeeelt vild godt. Nye ansigter har fortrinsret men ellers er det som altid først til mølle. Du kan melde dig til på denne event på facebook.

Nå... Nok om det indtil videre. En af grundene til at sønnen og jeg begyndte at snakke om Netværk med Mad, var at han den sidste tid har været en del med i køkkenet. Han har siden engang i januar haft en ugentlig maddag og indtil videre har det ført til menuer som Frikadeller med broccolisalat, Fajitas og i denne uge.. flæskesteg, med brun sauce og brune kartofler og et er at knægten har talent, men noget andet er at vi hygger os gevaldigt når vi går og laver mad sammen.

Ud over madlavning så er han også begyndt at hjælpe en del mere til herhjemme. Nej, jeg har ikke knækket koden til hvordan man får en pre-teen til at hjælpe med de huslige sysler helt af sig selv. Men vi har forhandlet os frem til hvad han kan tjene ved at give et nap med. Den samlede "prisliste" finder du i bunden af dette indlæg, men det giver fra en krone at dække bord og op til syv kroner for at støvsuge lejligheden og otte kroner for at tage en stor opvask alene. Derudover har jeg (indtil videre) sat et loft på 50 kr. pr uge, så det ikke kommer til at vælte mit budget. Drengen har i forbindelse med det her med lommepenge også fået et hævekort og "prisen" for det var at han oprettede et budget. Sammenlignet med mit budget så er det et meget meget simpelt et, men jeg indrømmer gerne at jeg var ALT for gammel før jeg fik et ordentlig et budget skruet sammen, så jeg håber lidt at ved at starte det op nu, så kommer det til at være naturlig for ham når han bliver ældre. Så hver gang der bliver udbetalt lommepenge, så skal budgettet revurderes.

OG DET VIRKER! I dag har han f.eks. taget en stor opvask alene for 8 kr. I mens fik jeg gjort ovn rent, ryddet op i et par skabe i entreen, sorteret indholdet af to køkkenskuffer (waaay overdue) og så fik jeg repareret en skuffe der havde drillet i et stykke tid, og jeg fik vasket tøj. Det var helt sikkert pengene værd. Han er selvfølgelig mere motiveret for at hjælpe når der lige et et eller andet han gerne vil have, men det er helt forståeligt.

Samlet "prisliste" for ekstra overskud til mig er som følger:

Dække bord: 1 kr.
Tage af bord og skylle af: 1 kr.
Støvsuge hele lejlighed 7 kr.
Gulvvask
- Køkken/entre 3 kr
- Hele lejlighed 7 kr.
Opvask:
- Lille* 2/4 kr.
- Stor* 4/8 kr.
Madlavning* 4/8

Ved * er det første tal hvis han hjælper og det andet tal hvis han gør det alene

Tøjvask er ikke muligt da han ikke er gammel nok til at bruge maskinerne i vaskehuset jvnf. husreglerne for området, men de skal da helt sikkert også på listen når den tid kommer. Skulle du så undre dig over hvordan opgaverne er prissat, så er det en kombination af hvordan de var hos hans bonusmor og hvor lidt jeg gider de respektive opgaver :)


Det var det for i dag. Husk at melde jer til Netværk med mad.
Christian W. Jensen

lørdag den 3. marts 2018

Maddag og madplan for februar

Det lader til at det tempo jeg kan finde ud af at blogge i er ca. et indlæg om måneden. Det passer så meget godt med at det er deromkring jeg lægger madplan ud :)

I Februar måned fik vi indført lommepengesystem til sønnen. Vi har prissat de fleste må huslige opgaver som han kan hjælpe med og så er det op til ham selv hvor meget han vil have udbetalt om måneden :) Jeg har oprettet en bankkonto til ham og så har vi snakket økonomi og budget. Ja.. en 12 årigs budget er meget simpelt, men jeg håber det bliver en god vane for ham at få allerede nu. Især fordi jeg selv var skrækkelig langsom til at lære det :)

Anyway... En vidunderlig udvikling er at knægten er begyndt at komme med i køkkenet. Torsdag er hans ugentlige maddag og reglerne er de samme som dengang jeg var ung.. Let mad = Lidt hjælp. Svær mad = meget hjælp.

En af de ting han lavede var noget han fik kreeret i madkundskab i skolen. De havde fået til opgave at planlægge, købe ind til og lave mad til 4 mennesker for 50 kr.

Sønnens tomatsalsa
  • 1 spsk olie
  • 2 mellemstore løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 ds hakkede flåede tomater
  • 1 spsk sød chili
  • 2 tsk hvidløgspulver
  • 2 spsk ketchup
  • 1 tsk sukker.

Fremgangsmåde:
Hak løg og pres hvidløg og steg det i olien til de bliver blanke. Tilsæt hakkede tomater, ketchup og krydderier og sukker og kog salsaen op.
Afkøl inden servering.


Madplan Februar
1. Quasedillas deluxe
2. Pandekager
3. l. Rester
4. s. Spiser i Randers
5. Købepizza
6. Bøfsandwich
7. Quasedillas
8. Spaghetti gudstjeneste
9. Ikke hjemme
10. l. Ikke hjemme
11. s. Ikke hjemme
12. Lasagne
13. Rester - Lasagne
14. Rester - Lasagne
15. Mørbradgryde (forældrene havde mad med)
16. Nachos
17. l. Oksebryst
18. s. Fajitas med oksespidsbryst
19. Fajitas (Søn ikke hjemme)
20. Rester - Spidsbryst i burger (Søn ikke hjemme)
21. Rester - Spidsbryst i burger (Søn ikke hjemme)
22. Rester - Spidsbryst i burger (Søn ikke hjemme)
23. Ikke hjemme
24. l. Ikke hjemme
25. s. Kylling i sursødsauce med ris og brød
26. Millionbøf og kartoffelmos
27. Rester - Millionbøf og mos
28. Rester - Millionbøf og kylling i sursødsauce med ris.


Christian W. Jensen