søndag den 23. oktober 2011

Spaghetti Carbonara

Uge 42 har været en rigtig stille uge herhjemme... Sønnen har været i Riga hos sin mor og praktikken har også været mere overskuelig end normalt, da jeg jo er i praktik på en folkeskole, hvor de fleste af eleverne har haft fri.

Den gode nyhed er at jeg har haft tid til at skrive lidt på Beskytter 2 og i betragtning af, at Roy Hawkins skulle have en date til middag, så jeg tænkte at jeg ville teste menuen. Efter at have spurgt i indlægget her blev jeg enig med mig selv om, at Spaghetti Carbonara skulle på menuen.

Jeg fandt opskriften her hos GastroMand, men jeg skriver opskriften som jeg lavede den.

  • 150-200 gr. fuldkornsspaghetti
  • Olivenolie
  • 200 g panchetta (fundet i Bilka til billige penge
  • 1 mellem finthakket rødløg
  • 2 fed hakket hvidløg
  • 1½ dl hvidvin
  • 2 snackpebre skåret i små strimler
  • 2 pasteuriserede æg
  • 1½ dl fløde
  • Et par dl. friskrevet parmasan. Kan desværre ikke angive vægt, da min vægt ikke registrerede det)
  • Masser af friskkværnet peber


Min erfaring var (som jeg har videregivet til Roy i min bog) er at forberede alle ingredienserne før noget ryger på panden. Bland fløde, ost og æg. Hak løg og hvidløg, skær snackpeber og panchetta i strimler.

Start med at stege hvidløg i olivenolie på en pande. Tilsæt derefter panchetta og løg og snackpeber. Tilsæt hvidvin og lad det simre til hvidvinen er fordampet. På dette tidspunkt skulle spaghettien gerne være kogt (Jeps. Du skulle nok have startet med at sætte vand over til pastaen :) ) Hæld vandet fra spaghettien ryst to gange og tilbage i gryden. Der må gerne være en smule vand ved stadigvæk. Tilsæt oste-fløde-æggeblanding og blandingen fra panden og rør godt rundt. Tricket er at varme det op uden at æggene begynder at koagulere (stivne og blive til røræg) hvilket er grunden til at du har lavet retten med pastauriserede æg i stedet for rigtige æg.

Servér med mere friskrevet parmasanost og masser af friskkværnet sort peber. Fantastisk god ret som også kan imponere din date... Det virkede i hvert fald for Roy :)





 Christian W. Jensen
Send en kommentar