På vegne af Aalborg kommune

I går var jeg med Karen hos kommunen. Hun har i snart 13 år tumlet med Aalborg kommune. Hun er en kronisk smertepatient, hvilket betyder at hun har haft ondt så længe at hendes nervesystem kan finde på at fortælle hendes hjerne at hun har ondt selv om hun ikke bliver udsat for noget der gør ondt.... Ja.. Det stinker rigtig meget, men jeg er ikke engang sikker på det er det værste... Hun har haft ondt i omkring 19 år og som sagt har hun tumlet med Aalborg kommune i de sidste 13... 

Desværre betyder hendes smerter, at hun har behov for håndsyet fodtøj for at kunne komme igennem dagligdagen. Hvilket er en af de ting hun har tumlet med. Det er nemlig noget der skal bevilges af kommunen. Før hun mødte mig (dermed ikke sagt at når man er sammen med mig falder tingene på plads) var det sådan at hun kunne først bestille nyt fodtøj, når det gamle var slidt op. Der var 2-4 måneders sagsbehandling/produktionstid på fodtøjet... MEN ... og det er her kæden falder af... Hvis hun ikke kom på arbejde mens hun ikke havde fodtøj, så var det selvforskyldt sygdom.. 

De sidste par gange har det dog været gnidningsløst.. Hun er også i fleksjob, hvilket betyder hun har tumlet med flexjobenheden. Se det er en tung en at danse med som jeg slet ikke vil gå i dybden med, men jeg er lykkelig for at min kæreste nok er ansat på verdens bedste arbejdsplads... Det er fedteri hvis hun skriver det, men mig som er fuldstændig objektiv må godt skrive det :D 

Anyway... For efterhånden lang tid siden blev hun delvist sygemeldt fordi hun fik ondt et nyt sted. Så skulle hun jo turen igennem i sygedagpengesystemet, der skal skrive sin anbefaling til den centrale flexjobenhed for at undersøge om hun kunne få nedsat sin arbejdstid så hun ikke er fuldstændig bombet når hun kommer hjem. Siden sidste sommer er hun jo blevet mor og samboende, så hun kan ikke bare smide sig og sove fra hun kommer hjem til spisetid som hun kunne før. Eller jo.. teknisk set kunne hun godt, men så ville hun være en kedelig kæreste :D Det har taget en KRIG og en madpakke at få sagen igennem sygedagpengesystemet for der skal jo indhentes papirer fra læge, fysioterapeut og da Karen kom i behandling på Smertecenteret i Skørping (som i øvrigt kan deres kram) så satte det også sagen i bero... 

Men i går var vi dernede til afsluttende samtale og på mandag skriver sagsbehandleren sin anbefaling hvor hun anbefaler flexjobenheden at nedsætte Karens arbejdstid til hendes nuværende timeantal (Dvs. at det eneste der så ændre sig er at hun ikke længere er sygemeldt)... og så skete det... Jeg blev helt overrasket og jeg kunne forstå på Karen at hun i sine 13 års "kamp" med Aalborg kommune ikke havde hørt lignende.. 

Sagsbehandleren så direkte på Karen og sagde: "På vegne af Aalborg kommune vil jeg gerne undskylde for den lange behandlingstid".. Jeg vil ikke nævne sagsbehandlerens navn her. Jeg vil dog påpege, at hun er den første kommunale ansatte af alle dem Karen har været i kontakt med som har min respekt. Ikke så meget fordi hun undskylder for ventetiden, men på grund af den indstilling hun lader til, at have til hvordan tingene bør fungere. 

Karen som er mere erfaren med Aalborg Kommune, nægter dog at tro på noget som helt før hun har et stykke papir fra flexjobenheden, hvorpå der står at tiden er nedsat og hun ikke længere er sygemeldt... Men hun invilligede i at vi spiser på Bones NÅR det sker... Jeg er jo en håbløs optimist :D 

Christian W. Jensen