tirsdag den 21. juni 2011

Den første gang...

Siden jeg er begyndt at skrive på den her blog, må jeg nok erkende at der har været lidt stilstand i UBETUPE. Det kunne forklares af, at det er lettere at lave lidt mad og tage nogle billeder end det er at skrive på en sammenhængende historie der kommer til at strække sig over mange måneder og der involvere mange personer.

Men hvis jeg brugte det som forklaring ville det nok ikke være hele historien. Sandheden er at jeg har siddet fast i min historie. To af mine karakterer har været på date og det har skabt ikke så lidt problemer for mig. For jeg ved ikke hvordan det har været for dig, men mine første dates i nyere historie har altid været lidt ved siden af det normale (tror jeg ... Efter som det er det eneste jeg har kendskab til kunne det argumenteres for at det var normalen)

Jeg tror i hvert fald det er derfor jeg har haft svært ved at sætte to personer overfor hinanden og lade snakken gå... Måden hvorved jeg kom videre er faktisk noget jeg så i en film engang. Filmen hed Finding Forrester og har Sean Connery i en af hovedrollerne som gammel gnaven forfatter, der bliver mentor for en ung afro-amerikaner... Og en af de råd han giver ham for at komme i gang med at skrive noget er... at skrive.

Han bliver bedt om at skrive en tekst af og får at vide at når ordene kommer til ham, så må han afvige fra det han kopierer. I mit tilfælde havde jeg ikke lige tilfældigvis nogen oscarvindende skotte, hvis tekster jeg kunne skrive af, så i stedet for valgte jeg at begynde på næste kapitel. Og det virkede. Efter at have skrevet tre fire sider, begyndte ordene at komme til mig og jeg vendte tilbage til min date. Og jeg kan vist godt allerede nu afsløre, at det ender med endnu en date ;)


Hvordan har dine første dates været?


Christian W. Jensen
Send en kommentar