mandag den 3. marts 2014

Kung Pao Chicken (let Kinamad)

I dette indlæg skrev jeg om en amerikansk blog hvor jeg ikke kunne huske hvad der havde bragt mig dertil.

Senere hen kom jeg i tanke om det og det er dagens opskrift.

Det er en god blanding af kylling, peanuts, forårsløg og hvidløg (med assorterede flere ingredienser) og det smager rigtig godt og er let at lave.

Jeg lavede her til aften en dobbeltportion fordi jeg skal til bueskydning i morgen og så kunne jeg lige sørge for vi havde rester så jeg kan komme tidligt afsted :)

Jeg skriver her opskriften som jeg lavede den.


Kung Pao Chicken 
ca. 6 personer


  • 900 gr. kyllingebryst
  • 2 spsk. maizena
  • 4 spsk. sesamolie
  • 6 fed hvidløg (finthakkede)
  • 80 gr. hakkede forårsløg (plus ca. 20 gr. ekstra til pynt)
  • 1 tsk. sød chilipulver
  • 1 tsk. stødt ingefær
  • 3 spsk hvidvinseddike (skulle have været risvinseddike)
  • 5 spsk. soyasauce
  • 6 tsk. sukker
  • 120 gr. saltede peanuts


Fremgangsmåde:


  • Kyllingekødet skæres i tern og vendes i maizena i en skål
  • Sesamolien varmes på en pande ved høj varme og kyllingekødet steges på panden så det er gennemstegt.
  • Skær forårsløget i skiver og hak hvidløget fint.
  • Tilsæt forårsløg, hvidløg, stødt ingefær og chilipulver til panden og steg det videre i ca. 30 sekunder. under omrøring.
  • Bland soyasauce, hvidvinseddike og sukker i en skål og rør det godt sammen og tilsæt det til panden.
  • Efter et minuts tid tilsættes de saltede peanuts og varm retten igennem. 
  • Server med ris og drys med friske forårsløg.
Det er da fint!! og så endda med grønt på :)


Det var mine ord for i dag... i morgen skal jeg som sagt ud og skyde med bue og pil igen. I torsdags blev jeg valgt ind i klubbens bestyrelse så nu synes jeg selvfølgelig EKSTRA meget at du skal komme ud og besøge os. Det er herre monster sjovt... Og hvis du er sød smider jeg et par billeder på bloggen i morgen af min seneste investering :)


Christian W. Jensen
Send en kommentar