tirsdag den 6. september 2011

Sikke en fest ...

Det er altså ikke kun på grund af festen i lørdags, at jeg ikke har blogget siden fredag... 

Men altså.. Søndag havde jeg lidt svært ved at overskue andet end fjernsynet, chips og cola. Min meget, meget søde kæreste huskede vores dagen-derpå burger regel hvilket betød hun hentede burgere Nadia's i Aalborg Storcenter kl. 11 søndag formiddag. Jeg spurgte for sjov om hun kunne bestille min mex-burger ekstra snasket, hvilket de tolkede som med ekstra guacamole og salsa:

Beklager billedkvaliteten. Spejlreflekskameraet blev efterladt hos en ven, der ikke skulle med i byen, så billedet er taget med telefonens kamera.
Anyway... Efter en Lazy sunday kom en crazy monday... Skulle begynde i praktik og det første der slår mig da jeg vågner mandag morgen er, at jeg ikke kan dreje hovedet til venstre. Jeps.. Hold i nakken efter at have sovet på ny pude. Derefter følger jeg sønnen i skole og går videre til praktikstedet... tror jeg... Det viser sig nemlig, at jeg ikke har nærlæst introbrevet godt nok og møder op på den forkerte adresse.Og da jeg endelig kommer frem til den rigtige adresse, har jeg glemt min madpakke :S ... Som konsekvens heraf besluttede jeg mig for at kasserer mandagen og man kan jo ikke blogge på en dag der er kasseret, vel?

I dag tirsdag har jeg været i praktik (mødte op det rigtige sted og alt muligt!!) og derefter på arbejde. Ind i mellem har jeg været rimelig optaget af min anden blog; Helping-hands.dk. Der er nemlig kun 32 dage til det arrangement løber af stablen i Aalborg og nogle emails i dag kunne tyde på at det kan blive større end nogensinde før....

Men det er altså grunden til at jeg først skriver nu her. Og som jeg lovede her ville jeg prøve at smide et billede at min udklædning på bloggen. Igen skal jeg beklage billedkvaliteten, da det også er mobilkamera der har taget det. og jeg skal i særdeleshed beklage motivet... prøvede virkelig at se alvorlig ud, men den første genstand var indenbords og kameramanden fortæller vittigheder :)

Gammelt Hardball udstyr blev fundet frem fra gemmerne (sammen med lidt nyt)... et par solbriller, en FBI-kasket fra dengang i 1999 jeg var i Washington D.C., mine vinterstøvler, en sort skjorte og sorte bukser. Det gule FBI der sidder på brystlommen er gult karton limet på sort karton og så lidt velcro på bagsiden.










   

Der var et tilsvarende velcro stykke på ryggen af vesten hvilket jo gjorde at jeg havde mulighed for at skifte titel i løbet af aftenen.
For første gang ever blev jeg faktisk nomineret til bedste udklædning, men tabte til supermario :D

Det er nu ok, for da jeg senere var på vej hjem fra byen blev jeg spurgt på busterminalen om jeg var på vej hjem fra arbejde :D






Men det var vist det for i aften. Nu vil jeg i seng og håbe på at min nakke har det bedre i morgen.

Godnat


Christian
Send en kommentar