mandag den 19. marts 2018

Philly cheesesteak og Blomkålssnacks

Jeg er stor fan af app'en Keep... Det er en google app der fungere som notesblok. Den har den smarte funktion, at den har reminderfunktion på både tid men også lokation. Så hvis der f.eks. er noget jeg skal huske når jeg kommer til bilka eller noget jeg skal huske når jeg kommer hjem, så sætter jeg en alarm på lokation, for det er ikke altid jeg lige kan gennemskue hvornår jeg ankommer et estemt sted...

Anyway.. grunden til at jeg nævner den app nu er, at jeg engang imellem lige kigger gamle notater igennem for at se om der er noget jeg har glemt og tænk engang.. der var noget JEG havde glemt? MIG af alle mennesker havde glemt noget :)

Og det første jeg har glemt er Philly Cheesesteak. Jeg kan ikke helt sige om den er autentisk for der er vist meget delte meninger om der skal peberfrugt i, men jeg synes bestemt ikke det skader. 



Philly Cheesesteak

  • 2 Baguettes fra budget
  • ca. 200 gr. skært oksekød
  • 2 løg, halverede og skåret i ringe
  • 2 peberfrugter (god mulighed for at få brugt de grønne af slagsen)
  • ost efter behov og hjerte


Fremgangsmåde.

Skær løg og peberfrugt i skiver og smid det på panden med lidt olie og steg det til løgene begynder at blive klare/bløde.

Skæret kødet i tynde skiver hvis det ikke allerede er skåret i skiver og steg det på panden.

Varm brødet i ovnen. Første gang vi lavede denne ret så brugte vi alm. hotdogbrød, men disse baguettes er meget bedre til at holde på fyldet og så bilder jeg mig ind at der er mere mad i baguettes end hotdogbrød.

Når brødene er klar og kødet er stegt så smider du ost efter eget ønske oven i kød/grøntsagsblandingen og lader det smelte.

Flæk brødene og fordel fyldet i dem :)


Cauliflower Barbecue bites
original opskrift fundet her

Ingredienser:
1 mellemstort blomkål (ca. 333 gr)
85 gr. mel
120 gr vand
1 tsk hvidløgspulver
½ tsk salt
1/4 tsk stødt sort peber
50 gr. smeltet smør
200 gr. barbecuesauce (150 gr. kan vist også gøre det) enten købt eller hjemmelavet

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 230 grader
Skær blomkål i mundrette buketter.
Bland mel, vand og krydderier i en skål. Vend blomkålsbuketterne i blandingen og spred ud på en bageplade. Bag i 15 minutter (vend en gang undervejs).

Mens buketterne er i ovnen så bland smeltet smør og barbecuesauce i en skål. Når blomkålsbuketterne har fået 15 minutter og lidt farve så tag dem ud og vend dem i barbecuesaucen og smid dem i ovnen igen. Bag dem i yderligere 25-30 minutter til de er let svedne :) Lad dem køle af 5-10 minutter inden servering.







Christian W. Jensen

Ingen kommentarer: