onsdag den 3. januar 2018

Julekagebagning og madplan for december

Så er det tid til at afslutte året der gik og hvad bedre måde at gøre det på en lige at skrive et par notater til næste års julekagebagning. Der var lidt usikkerhed på hvordan og hvorledes det skulle gøres, så denne gang fik vi dokumenteret det vi skulle bruge så det bliver lettere næste år :)




 Det første vi fik gjort anderledes i år modsat så mange andre år var at sørge for at spisebordet var i en bedre arbejdshøjde :) Normalt så bager jeg i køkkenet, men lige når det er julekageproduktion og vi skal være flere om det så sætter vi Ken op på spisebordet i stuen så vi kan arbejde på begge sider. Det fører normalvis til rygsmerter, men ved at lægge 2 lægter under hvert bordben og dermed hæve bordet 9 cm. :)


Derudover var vi lidt i tvivl om hvilken "mundstykke" der blev brugt... Jeg er nu ret sikker på vi plejede at bruge den stjerneformede fordi det var den vi også brugte til vaniljekranse, men i 2017 brugte vi den runde og konklussionen er at 5 cm. stykker med denne giver passende størrelse pebernødder.













I starten brugte vi alm linialer (OCD much?) men ca. halvvejs gennem projektet endte vi med at samle de mange strimler til lange stykker og lægge et målebånd op ved siden af dem. Det gjorde det meget meget lettere.














Alt i alt blev det til 130 vaniljekranse og 1372 pebernødder... Pebernødder blev lavet på plader med 7 gange 7 styk på men de hævede ikke særlig meget så de kan godt ligge tættere fremover.

I år blev der lavet dobbeltportion af nedenstående opskrift... OBS: Opskriften her er MAX kapacitet af KEN's 6,7 liter skål. Der blev 28 plader med 49 stk. på hver ud af en dobbeltportion.


Pebernødder 

500 gr. smør (Ja.. Det er helt fint at standse op og overveje konsekvenserne for det cardiovaskulærekredsløb)
500 gr. sukker
2 tsk. stødt ingefær
2 tsk. stødt kanel
2 tsk. hvid peber (vi brugte sort, da vi ikke er racistiske på nogle måder)
2 tsk. kardemomme
2 tsk. bagepulver
2 tsk. natron
2 dl. fløde
1 kg. mel

Fremgangsmåde:
Smør og sukker piskes godt sammen med en elspisker (hvis ikke du har en KEN i køkkenet)... Derefter tilsættes fløde (røres i på laveste hastighed til at starte med. )
Krydderier, bagepulver, natron og mel blandes i en skål for sig og tilsættes langsomt til det får en nogenlunde fast konsistens. Ælt der sidste sammen med hænderne. Tril dejen ud i pølser (eller kør dem igennem KEN's kødhakkerting med kageindsats og find en passende størrelse. Rul dejen til små kugler og bag dem ved 200 grader i 8,5 minutter (ingen varmluft)


Når det så er på plads så er her madplanen for december. Vi var vist ikke nær så god til følge den som vi var i november og hvis jeg skal være helt ærlig så er den heller ikke lavet på forhånd fra den 19. december hvor sønnen tager på juleferie.



MADPLAN December 2017


1. Rester - Tacos / Risengrød
2. l Gæster - Oksestriploin SV, Rødvinsskalotteløgssauce, hasselbach, bønner, blomkålspuré
3. s. Rester - oksestriploin og pommes frites
4. Rester - Oksestriploin /Risalamande ... Købepizza
5. Æbleskiver - Risalamande
6. Spaghetti Carbonara
7. Rester - Spaghetti carbonara + Quasedillas deluxe
8. Quasedillas deluxe
9. l. - Julekagebagedag - Flæstesteg mit alles
10. s. Bøfsandwich... Flæskesteg med pommes frites
11. Rester - Quasedillas/Carbonara
12. Bøfsandwich... Æbleskiver
13. Biksemad... Bøfsandwich
14. Biksemad
15. Rester
16. l. Ikke hjemme
17. s. Ikke hjemme
18. Spaghetti bolognese
19.  Alene hjemme / Rester - Spaghetti bolognese
20.  Alene hjemme / Frække fileter
21.  Alene hjemme / Rester - Frække filetter
22. Hotdog på tankstation
23. l Ikke hjemme
24. s. Ikke hjemme
25.  Ikke hjemme
26.  Ikke hjemme
27. Alene hjemme - Kylling og pommes frites
28. Alene hjemme - Nachos med pulled pork
29.  ?
30. l. Nachos med pulled pork
31. s. Nytårsaften - Oksemørbrad SV, hasselbach, Rødvinsskalottesauce, brocollisalat, tomatsalat, bønner og pommes

Christian W. Jensen
Send en kommentar