tirsdag den 24. februar 2015

And the award goes to...

Søndag aften (dvs. natten til mandag her i lille Danmark) var en stor dag i Hollywood.. Det var den årlige uddeling af Oscar statuetter for bedste film, instruktør, skuespillere og skuespillerinder med mere...

Og i den forbindelse finder jeg det meget passende at uddele min egen pris...

I november flyttede sønnen og jeg fra Karen lejlighed og i en midlertidig bolig i Aalborg SV.
På lørdag skal vi flytte igen og for at det ikke skal være løgn så skal vi flytte igen til 1. april... Så skulle der dog komme lidt ro på boligsituationen... Men i tiden siden november, er det gået op for mig hvor heldig jeg er med min omgangskreds.

Da vi skulle flytte i november havde jeg ikke engang nået at spørge på facebook før vi var 8 voksne, 3 børn og 2 biler med anhængertræk... Nu på lørdag bliver det en mindre flok fordi flytningen til April bliver en større omgang og uanset hvor sød og charmerende jeg er 3 flytninger på 5 måneder rimelig ekstrem...

Men nu begynder du nok at tænke.. flytte på lørdag og flytte d. 1. april.. hvad så med Marts? Jo det er igen der vennekredsen træder til. Vi er blevet tilbudt at låne et hus der alligevel står tomt og der bor vi i marts måned imens vi pakker så lidt ud så muligt.. Men vi har tag over hovedet og fire vægge, hvilket vi har oversat til "vi skal på opdagelseseventyr" sådan lidt a la Camping indenfor siden vi kun pakker det absolut mest nødvendige ud..

Så prisen for bedste vennekreds går til min vennekreds...

Anyway.. Det er delvist grunden til at der har været så stille her på bloggen. Jeg skriver stadig meget, men jeg skriver i dagbog i stedet for på bloggen. Jeg har kastet mig ud i større personlig udviklingsprojekt og jeg er begyndt at føre dagbog for at holde styr på mine refleksioner... Det slog mig, at mine to sidste forhold begge havde ca. samme varighed og set i retrospekt så lignede den sidste tid af begge forhold hinanden til forveksling. Fællesnævneren for begge forhold er ... tadaaaahh.. mig :) Jeg har fundet nogle gode sparingspartnere, der kan stille nogle gode spørgsmål og give stof til eftertanke og jeg kender nu mig selv meget bedre end jeg gjorde for et år siden. Men derfra og så til at jeg har lyst til at give mig i kast med jagten på et nyt forhold, er der stadig et stykke vej.

Sønnen spurgte mig for et par uger siden om jeg snart skulle have en ny kæreste...Og det sagde jeg nej, men jeg lovede ham at når jeg fik en kæreste som jeg kyssede med så skulle jeg nok sige det til ham... På betingelse af, at han gjorde det samme. Altså fortalte mig når han kyssede nogen. Så jeg spørger ham ind i mellem og nogle gange spørger han også mig. Ja... Det er kun nogle gange han spørger mig tilbage... Jeg ved ikke om det er fordi han glemmer det eller bare fordi han antager at jeg ikke har kysset nogen... :)

Anyway... Det er hvad der sker i mit liv lige for tiden.

Christian W. Jensen
Send en kommentar