fredag den 25. januar 2013

Tilbage på skolebænken...

Uddannet fys i hele to dage inden jeg er tilbage på skolebænken... Man kunne fristes til at tro at jeg er typen der springer på et kursus eller lignende (med mindre man kender mig), men nej... jeg har været i 1. klasse i dag. Sønnen har længe spurgt om jeg ikke kunne komme med i skole og nu når jeg officielt er jobsøgende så tænkte jeg at det måtte være på tide, for når jeg først (læs: snart) får et job, så bliver det væsentlige mere besværligt at smutte med i skole en dag.

Men Christian ... Du er jo uddannet fys.. hvad kan du da få ud af en 1. klasse... Jo.. jeg hørte bl.a. denne gåde: Hvad er det der løber og løber og kommer ingen vegne? (svaret finder du nederst på siden)

Og derudover fik jeg også tegnet en bus.. er den ikke fin? Og der var en af børnene der ikke var i skole så jeg fik også skolemælk :)

I dag har vi haft 4 dansk timer og en O-time... I dansk var de to første timer delt op på tværs af de tre klasser efter hvad underviserne havde vurderet.. og der hvor jeg var skulle vi arbejde med bogen "Axel elsker biler" og her skulle vi så snakke om hvor mange slags biler vi kendte... både typer og mærker og bagefter skulle vi tegne en... jeg tegnede så en bus (og nej det er vel strengt talt ikke en bil, men den blev godkendt da en af ungerne sagde det og det samme gjorde traktor så jeg tror 4 hjul var kriteriet :))

Efter formiddagspausen var klasserne igen samlet og der havde vi dansk... Hvor jeg blev klogere på hvordan de gennemgår læsningen i skolen og hvordan de bruger arbejdsbogen også... hvilket egentlig er meget rart når jeg skal hjælpe med lektierne derhjemme... Nogle af ordene blev skrevet op på tavlen og så blev der gennemgået hvilke der have stumme bogstaver i.... Til sidst skulle de skrive bogstaver i bogstavhuset?... Kan du huske det fra din skoletid? Det med stue, kælder og loft... Derefter spiste vi madpakker mens læreren læste højt fra denne bog... Aja Dobbo. Men jeg føler mig lidt snydt for jeg fik kun læst de sidste tre sider :( Så skulle vi ud og lege i frikvarteret...

Over middag var der O-time hvor vi så Lassie fra 1994. I hvert fald de første 40 minutter og så sluttede timen og ungerne skulle i DUS... Men sønnen og jeg tog hjem...

Anyway... Jeg blev jo en smule nysgerrig for jeg synes godt nok der er meget uro i sådan en klasse... Så jeg tror delvist jeg har inviteret mig tilbage i næste uge. Måske bare for at kigge med som i dag, men det kunne da være sjovt at få lov til at underholde i O-timen...

Christian W. Jensen

P.S.: Svaret på gåden længere oppe (citeret af en af drengene fra klassen): Det er min mor... hun siger hver dag at hun skal ud og løbe, men hun kommer aldrig op fra sofaen :)

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Det er også en vandhane :-)
Elsebeth