fredag den 4. marts 2022

Mere HA

Efter en måneds tid med home assistant også kendt som HA, så har jeg efterhånden fået lavet en håndfuld integrationer og automatiseringer...

Men for at du forstår hvad jeg snakker om så kommer der lige en hurtig ordforklaring. Den er langt fra fyldestgørende og måske ikke engang præcis (der tages forbehold for mine misforståelser) men i det mindste ved du hvad JEG mener.. first off... Jeg bruger de engelske begreber. HA er let at sætte op til dansk hvis det er for dig, men jeg har set mange youtube videoer og de fleste af dem er på engelsk og derfor giver det mening at menuerne hedder det samme

Integration: I sig selv kan HA ikke det helt vilde. Da jeg startede den op så kunne den selv kigge rundt på mit wifi og se at jeg havde nogle andre hubs sat til. Men når integrationerne kommer i spil er der næsten ingen grænser for hvad HA kan snakke med. Det første jeg fik installeret var IKEA TRÅDFRI integration, der gjorde at alle pærer og den ene smart plug vi har til kaffen blev fundet. Siden da har jeg integreret google kalender, google keep (mere om den senere), spotify og Sonoff LAN. Men antallet af integrationer der findes til HA er helt vildt... HA er open source så alle kan selv lave integrationer til de behov de har og mange deler dem med andre. Jeg har set alt lige fra robotstøvsugerintegrationer til Tesla og folk der har lavet integrationer til pakketracking og liveopdateret elforbrug

Dashboard: grafisk oversigten a la det du har i google home app'en. I HA kan den dog inddeles i faner og du bestemmer 100% selv hvad de skal indeholde og ikke indeholde

Scenes: En scene er en indstilling. Hos os har vi følgende scenes: "jeg gider ikke mere" "Godnat bøen hjemme" & "godnat børnefri"
Når du opretter en scene så indstiller du lyset på de inkluderede lamper som de skal være og derefter gemmer du. Nu kan du lave en automatisering der aktivere denne scene i stedet for at automatiseringen skal indstille alle lyskilder enkeltvis.

Areas: Som i google home så kan du oprette rum og samle lyskilder/højtalere/kontakter med mere i rum, her kaldet areas.

Devices: Som jeg forstår det så er et device en genstand. Det kan være pærer eller sensorer eller endda en telefon.

Entities: Nogle devices har kun en entity, som er en slags underenhed. F.eks så kan en temperatur og fugtighedssensor være et device men have 3 entities. En temperatur entity, en fugtighedsentity og en batterientity. En telefon er et device men kan have utrolig mange entities alt efter hvilke tilladelser HA har fået. Entities kan du så bruge som trigger til at udløse en automatisering. F.eks kan batterientity udløse en bested på højtaler eller et farveskift af en pære når den når et bestemt strømniveau. Eller fugtighedsentity kan aktivere en kontakt til en udluftningsblæser eller temperaturentity kan tænde for en varmeblæser når et givet niveau er nået. Eller de kan kombineres. Når fugtighed på X-sensor overstiger given værdi så skal den aktivere Y-udluftningsblæser men KUN hvis Z-pære er slukket i 2 minutter. Så hvis fugtigheden er for høj på badeværelset så skal udluftningen starte men kun når luset har været slukket i 2 minutter for så er der ingen på badeværelset

Automations: Kort fortalt så er det hvis A sker, gør B. Som google home bruger så har den eneste måde jeg har kunne lave denne type automatisering været ved at bruge den internetbaserede service IFTTT (IF This Then That). HA kan gøre det lokalt på dit netværk så du 1. Ikke deler dine handlinger med nogen på nettet og 2. Ikke skal vente på signalet forlader huset og kommer tilbage igen. Den korte automatisering består af en trigger/udløser der starter og en action/handling der udfører automatiseringen. Men det er også muligt at indsætte en condition/betingelse mellem så udløser kun føre til handling hvis betingelserne er opfyldt. Vi har f.eks. en trigger (fjernsyns-entity i stuen slukker) der skifter til at lyset slukker (godnatscene) men KUN når fjernsynet slukker efter 21.30 mellem søndag og torsdag.

Scripts: Jeg skal være ærlig og sige at jeg ikke helt har luret fidusen men scripts endnu. De minder meget om automations bortset fra at der ikke er en trigger. Omvendt så bliver scripts til entities så man vil i teorien kunne oprette et scripts og bruge det som action i en automatisering... jeg har også en hypotese om at scripts er det man kan aktivere via google assistent, men dette er ikke testet endnu...



Hvis du har forvildet din ind på denne blog og har læst hertil OG ved hvad scripts er til for så efterlad gerne en kommentar :-)

Aaanyway... Før vi går til de integrationer jeg har fået til at virke så vil jeg anbefale at du installerer "SSH og webterminal" samt "studio code server" under addons... den første skal du bruge til at installere HACS (Home Assistant Community Store) og sidstnævnte skal du bruge når du skal ændre eller tilføje noget til configurationsfilerne.

Derefter kan du gå på opdagelse i integrationer ... jeg vil anbefale at du starter med HACS da det udvider udbudet betydeligt... Derudover har jeg Spotify, google cast, Ikea Trådfri under de "almindelige" integrationer og via HACS har jeg pt. integreret: Sonoff LAN (da mine sonoff kontakter er den ældre wifi-baseret version og ikke den nyere zigbee version), google keep, spotcast, browser_mod og Nordpool..

Google keep integrationen betyder at jeg kan få et google keep notat vist på mit dashboard.. Det er praktisk for jeg har de sidste 2 år lavet min madplan i google keep. Nu har jeg den store madplan i et keep notat og så har jeg et seperat notat der er tagged med "Aktuel madplan" og det er den der vises på dashboard. På den måde kan alle der har HA Companion app'en og som er connected til vores HA se madplanen for 2 uger af gangen. Og hvis jeg ændre den på telefonen så bliver den ændret i HA efter et minuts tid... Jeg kan så gå på googlehøjtalerne og indtaste en besked, typisk "Madplanen er opdateret" og så siger højtalerne det derhjemme :-) (sidstnævnte ikke nødvendigt men underholdende :-D)

Spotcast viser mine spotify playlister og så er det bare at klikke på en playliste og hvilken højtaler der skal afspille... jeg arbejder stadig med at få vist forskellige playlister alt efter hvilket dashboard det er. Så Tasja har sine på sit dasboard og jeg har mine på mit dashboard...

Nordpool skal jeg være ærlig at indrømme at jeg ikke har fået til at virke endnu :-) Det skulle være en oversigt over strømpriserne de viser dagens pris og priserne dagen efter.

Det kan hjælpe os med at planlægge hvornår der skal vaskes tøj og hvornår opvaskemaskinen skal køre :-)

Men det er på min todoliste.. Det samme er en integration af aktuel strømaflæsning. Vi fik installeret varmepumpe i denne uge så i stedet for at skulle på loftet og aflæse så kunne det være rart at kunne aflæse på dashboard. Andre HA planer involverer Aqara temperatur og fugtighedssensorer jeg har bestilt men mere om det når det virker.

Christian W. Jensen

Ingen kommentarer: